Ovenpå at have været sidste års måske største skuffelse ift. forventningerne, skal Eagles nu delvist forsøge at starte forfra. Om der er ryddet ordentligt op efter 2020 er dog ret tvivlsomt.
2020-sæsonen og offseason
Når man kaster sig ud i forudsigelsens ædle kunst, som jeg har gjort de seneste år, vil der altid være nogle gange, hvor man rammer helt ved siden af. Sådan gik for mig (og mange andre) ift. Philadelphia Eagles i 2020. På papiret så jeg dem have en af de stærkeste trupper anført af quarterback Carson Wentz, og med den tidligere Super Bowl-vindende cheftræner Doug Pederson fortsat på sidelinjen, lignede de som minimum en outsider til mesterskabet. Hvad der ikke var så åbenlyst før sæsonstarten var dog, at der var en spirende konflikt mellem Pederson på den ene side og general manager Howie Roseman samt holdejer Jeffrey Lurie på den anden.
Denne magtkamp skulle senere bryde ud i lys lue, godt hjulpet på vej af det, der faktisk foregik på banen. Grundspillet blev åbnet med to nederlag og en uafgjort kamp mod Bengals, inden at den første sejr kom i spiluge 5 mod de allerede der skadesplagede 49ers. Herefter fulgte yderligere to tætte men tabte opgør mod Steelers og Ravens, inden at to sejre over divisionsrivalerne Giants og Cowboys trods alt formildede stemningen lidt inden sæsonpausen i spiluge 9. Herfra skulle det dog kun gå en vej, og det var nedad. I centrum for det hele stod Wentz, der lige pludselig ikke kunne få noget som helst til at fungere. Et hav af skader på o-linen hjalp ham selvfølgelig ikke, men det var også hans eget spillemæssige niveau, der simpelthen tog en tur udover en klippekant. Dette skabte ekstrem dårlig stemning mellem ham og Pederson, og det endte med, at cheftræneren simpelthen skiftede quarterback inden de sidste fire kampe til fordel for rookien Jalen Hurts. På nær en enkelt sejr over Saints ændrede det dog ikke det store, og Eagles tabte således syv af sæsonens sidste otte kampe. Det var som nævnt især angrebet, der havde ansvaret for de dårlige resultater med en placering blandt de fem dårligste i effektivitetsmålingen generelt og i kastespillet specifikt. Forsvaret havde dog heller ikke tidligere tiders niveau og koordinatoren Jim Schwartz fik meget kritik for især spillet mod kastet, der heller ikke var effektivt nok til at være en del af NFL’s top 20.
Ovenpå den katastrofale sæson besluttede holdejer Lurie sig for, at en frisk start var det, som hans mandskab havde brug for, og da hans tillid først og fremmest ligger hos Roseman, var det på træner- og spillerfronten at ofrene måtte bringes. Først røg Pederson ud af døren et par uger inde i offseason på trods af hans status som manden, der bragte Vince Lombardi-trofæet til byen, og lidt senere fulgte Wentz efter, da han blev tradet til Colts. Imidlertid skulle det vise sig, at trænersædet i Philadelphia ikke umiddelbart var så attraktivt, ovenpå de mange historier, der var sluppet ud vedr. de interne magtkampe og strukturer. I sidste ende lykkedes det dog at finde en ny mand til at lede holdet fra sidelinjen, og her har Lurie og Roseman søgt tilbage til det, der virkede i Super Bowl-sæsonen 2017. Den nye cheftræner Nick Sirianni kommer nemlig fra en stilling som offensiv koordinator hos Colts, hvor han har arbejdet under Frank Reich, der koordinerede Eagles-angrebet i mesterskabssæsonen. 40-årige Sirianni er dog et meget ubeskrevet blad, og han har indtil videre ikke gjort noget overvældende indtryk udenfor banen her op til grundspillets start. Med sig fra Indianapolis har han taget Jonathan Gannon, der sidste år trænede cornerbacks og safeties, til at styre forsvaret, mens at angrebet skal ledes af Shane Steichen. Sidstnævnte har Sirianni arbejdet sammen med hos Chargers, hvor Steichen sidste år koordinerede det angreb, der gav Justin Herbert et fremragende indtog i NFL.
Angrebet
Med Wentz sendt videre til Indianapolis er der som udgangspunkt lagt op til, at det er Jalen Hurts, der skal lede Siriannis og Steichens offensiv på banen i den kommende sæson. 2.årsspilleren, der i college endte med at blive bænket hos Alabama til fordel for Tua Tagovailoa og efterfølgende spillede sin sidste sæson på universitetsniveauet hos Oklahoma, var ikke et navn, der sidste år blev set som en starter i den nærmeste fremtid, men snarere som et projekt, der skulle udvikles og forfines over tid, hvis han skulle have en karriere som andet end backup i NFL. Derfor var der også mange, der hævede øjenbrynene, da Eagles sidste år valgte ham i 2.runde af draften, men sådan som sidste sæson udviklede sig, viste det sig i hvert fald på den korte bane at være en fin beslutning. Det er dog langt fra sikkert, at Hurts har hvad der skal til for at lykkes i NFL. Han har noget mobilitet, men ikke på et niveau som f.eks. Lamar Jackson eller Kyler Murray. Da hans evner som klassisk kaster af bolden ikke ligefrem så imponerende ud i de fire kampe, som han startede i 2020, skal der godt nok være sket meget i offseason, hvis jeg personligt skal tro på ham som en langvarig løsning. Dog har han klaret sig så godt igennem træningslejren, at Sirianni fortsat foretrækker ham som sin startende spilfordeler frem for den falmede veteran Joe Flacco, der hentet hos Jets, samt Gardner Minshew, som holdledelsen har handlet sig til fra Jaguars her kort før sæsonstart.
Som udgangspunkt bør Hurts kunne regne med udmærkede arbejdsbetingelser ift. beskyttelse, selvom at der er flere spørgsmålstegn ved Eagles’ o-line end vi har været vant til. Spillere som center Jason Kelce og højre tackle Lane Johnson, der igennem flere sæsoner har tilhørt NFL’s elite, havde ikke helt samme niveau som tidligere sidste år. Det kan være et tegn på, alderen er begyndt at trykke, og især Johnson har efterhånden også fået flere problemer med at holde sig på banen. Det gælder også for højre guard Brandon Brooks, der missede hele 2020 med en overrevet akillessene, og da han er blevet 32, er det også svært at vide, hvilket niveau vi vil se fra ham fremadrettet. Det største spørgsmålstegn er dog uden tvivl venstre tackle, hvor 1.runde-valget fra 2019 Andre Dillard har haft mere end svært ved at leve op til sin draftstatus. 3.årsspilleren vender også tilbage efter et år på skadeslisten, og i hans fravær imponerede den hidtidige rotationsspiller med rugby-baggrund Jordan Mailata faktisk en hel del. Hvis Dillard igen skuffer, kan australske Mailata således meget vel være klar til at overtage fra ham. Den sidste forventede starter er formentlig fortsat den middelmådige Isaac Seumalo på venstre guard, omend han måske kan udfordres af 2.runde-valget fra årets draft Landon Dickerson. Alabama-produktet, der har haft en flot men skadesplaget college-karriere, er dog som udgangspunkt center og bør derfor i længden være tiltænkt rollen som afløser for den efterhånden 33-årige Kelce.
Hvor de rutinerede kræfter fortsat dominere på o-linen, er de til gengæld fortid blandt receiverne. De aldrende og til dels falmede stjerner Alshon Jeffrey og DeSean Jackson er begge væk, og i stedet er scenen nu sat for fremtidens mænd. Det handler selvfølgelig især om 10.valget fra årets draft DeVonta Smith. Alabama-talent var sidste college-sæsons helt store historie, hvor han blev den første receiver siden 1991 til at vinde Heisman-trofæet. Der er få spillere på positionen, der ved deres indgang til de professionelles rækker, har så veludviklet en spilforståelse som Smith, samtidig med at hans acceleration og hænder er i absolut topklasse. Når han dog ikke var konsensus nr. 1 i årets receiver-klasse, så handler det om, at han er usædvanligt klejn ift. standarden for top-receivere i NFL, og det kan måske blive en alvorlig udfordring. Der er dog ingen tvivl om, at Roseman og Sirianni regner med, at han skal være den primære starter gennem de næste mange år sammen med sidste års 1.runde-valg Jalen Raegor, der dog havde en svær rookie-sæson i 2020 med skader og fortsatte problemer med tabte bolde. Der vil dog også fortsat være en rolle til gadget-spilleren Greg Ward og muligvis også en anden 2.årsspiller i form af Quez Watkins, der har haft en flot træningslejr. På tight end-positionen forventes Dallas Goedert at have overtaget den primære starter-rolle fra Zach Ertz, omend sidstnævnte fortsat er i troppen og dermed også må forventes at få en hvis mængde spilletid.
På jorden var Miles Sanders det primære våben sidste år, og selvom at skades-problemer gjorde, at det kun blev til 12 kampe, så bidrog han alligevel med 867 yards og 6 touchdowns i løbespillet samt et forbedret gennemsnit på hele 5,3 yards pr. forsøg. 3.årsspilleren havde dog en markant mindre rolle i kastespillet i 2020 end tilfældet var i hans rookiesæson, og det handler bl.a. om, at Eagles godt kan lide at arbejde med komité-model på running back-positionen. Det bekræftes også af, at den kasteorienterede Boston Scott fortsat er på holdkortet, og så bliver det spændende at følge rookien Kenneth Gainwell fra Memphis, der kommer fra samme skole som sidste år gav divisionsrivalerne WFT et nyt spændende våben i form af Antonio Gibson.
Forsvaret
De fortsatte problemer med kasteforsvaret i 2020 handlede endnu engang om, at bagkæden og især de udvendige positioner ikke leverede varen. Der var ellers store forventninger til Darius Slay, da han kom til fra Lions i sidste offseason, men den tidligere All Pro kunne slet ikke finde de samme takter frem, som vi kendte ham for i Detriot. Noget af det kan måske forklares med det forældede system, som den nu tidligere koordinator Schwartz praktiserede, så selvom at Slay er fyldt 30, så er der en chance for, at tilgangen af Sirianni og Gannon kan bringe noget af hans gamle niveau tilbage. I år for han en ligeledes rutineret partner modsat i Steven Nelson, der er kommet til efter to udmærkede sæsoner hos Steelers, mens Avonte Maddox dermed kan fokuserer på sin favoritrolle i slotten. På safety-positionerne har det også været nødvendigt med opgradering efter at veteranen Rodney McLeod samt de to unge talenter Marcus Epps og K’Won Wallace også havde det svært sidste år. Ind er derfor kommet Anthony Harris fra Vikings, som ganske vist heller ikke havde sin bedste sæson i 2020, men som kan blive en afgørende opgradering som altmuligmand på forsvaret, hvis han f.eks. finder noget af det spil, som han viste i 2019 frem i Philadelphia.
Både nye og gamle navne i det bagerste forsvar kan glæde sig ved, at presspillet fortsat har høj kvalitet hos Eagles, selvom at alderen blandt de forreste spillere også naturligt begynder at blive en faktor. Bundrutinerede Brandon Graham er efterhånden blevet 33, men han var igen holdets giftigste quarterback-jæger med 8 sacks sidste år. Han bliver igen i år den primære trussel fra kanten, men han bliver formentlig igen godt understøttet af yngre kræfter som Derek Barnett og Josh Sweat, der også begge bidrog fint i 2020, samt veteranen Ryan Kerrigan, der er skiftet til Philadelphia fra WFT, hvor han ellers nærmest havde samme rolle og betydning, som Graham har hos Eagles.
Også i midten af den defensive linje er der fortsat rigtigt meget godt pass rush at komme efter. Fletcher Cox har også passeret de 30, men viser ikke endnu nogen tegn på aldersrelaterede problemer. Han vil igen i år danne par med Javon Hargrave, der efter skiftet fra Steelers sidste år også beviste, at han kan være andet og mere end en løbestoppende nose tackle. Cox og Hargrave bidrog til sammen med 11 sacks i 2020, og var således en af sidste sæsons få positive historier i Philadelphia. De to primære startere vil igen i år blive understøttet af den mere løbeorienterede Hassan Ridgeway, og så er der også tiltænkt rotationsroller til de to rookies Milton Williams og Marlon Tuipulotu fra hhv. Louisiana Tech og USC.
På linebacker-positionen vender Alex Singleton og 3.årsspilleren T.J. Edwards tilbage, selvom at midterkæden heller ikke ligefrem imponerede sidste år. Det var især i opdækningen, hvor der var udfordringer, og netop derfor giver det også god mening, at der er indhentet et enkelt forsøg på en opgradering i form af Eric Wilson, der havde et hæderligt 2020, hvor han fungerede som makker til Eric Kendricks i midten af Vikings-defensiven. Derudover kan Sirianni og Gannon håbe på, at 2.årsspilleren Shaun Bradley tager et spring frem i sin udvikling, men alt i alt er det stadig tvivlsomt, hvad vi kan regne med fra den gruppe af spillere, der skal binde forsvaret sammen.
Konklusionen
På en måde er Eagles for mig meget samme evaluering, som deres divisionsrivaler Giants. Der er noget potentiale på forsvaret, der kan blive rigtig godt, omend der i Philadelphia er lidt mere bekymring ift. profilernes alder. Til gengæld er der massive mangler på angrebet, omend det her mere på våbenfronten end beskyttelsen udover selvfølgelig quarterback-positionen. I sidste ende kommer det for mig ned til, at jeg i højere grad her kan se et scenarie, hvor nogle profiler lige pludselig rammer muren, og så bliver det pludselig rigtig svært for en i forvejen tvivlsom Hurts. Da jeg samtidig ikke ved hvad jeg skal forvente af Sirianni og trænerstaben, og da kampprogrammet måske er sværere end mange vurderer, tror jeg, at vi her har at gøre med NFC Easts bundprop.
- Navn: Philadelphia Eagles
- Ejer: Jeffrey Lurie (siden 1994)
- Cheftræner: Nick Sirianni (siden 2021)
- Hjemmebane: Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pennsylvania (siden 2003)
- Antal mesterskaber: 4 (1948, 1949, 1960 og 2017)
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 4-11-1)
- Roster Score: 94 (Offense: 20 / Defense: 37)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 24 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i NFC East)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 4 i NFC East (record: 3-14)
- Årets gennembrud: WR DeVonta Smith
- Årets nøglespiller: QB Jalen Hurts
Red Zone Blog 