
Ovenpå et skadesplaget og uhelds-ramt 2020 bør Cowboys indtage favorit-værdigheden i NFC’s svageste division pga. deres skræmmende angreb. Forsvaret kan dog igen blive et massivt problem.
2020-sæsonen og offseason
Der er altid hold, der ender med at få smadret deres sæsonforhåbninger og potentiale fuldstændigt af skader til afgørende spillere. Sådan var det at være Dallas Cowboys i 2020. Det var ikke fordi, at det evigt elskede og evigt hadede mandskab fra kæmpestaten Texas med den kontroversielle ejer og general manager Jerry Jones i spidsen var deciderede mesterskabskandidater, men der var da en stemning omkring dem ved indgangen til grundspillet pga. ansættelsen af den tidligere Super Bowl-vindende Packers-cheftræner Mike McCarthy samt ikke mindst det potentiale, som angrebet under ledelse af den unge spændende koordinator Kellen Moore havde på papiret. At forsvaret så lignede et af NFL’s svageste var en mindre detalje, omend det hos mange afskrev dem fra at gå hele vejen.
Det skulle dog vise sig, at forsvaret var så stor en hæmsko fra starten af sæsonen, at det endte med at koste alvorligt på sejrs-kontoen. Selvom at angrebet bombede derudaf med en flyvende Dak Prescott i spidsen, så blev der bare lukket så massivt mange point ind i den anden ende, at Cowboys endte med at tabe tre af de fire første kampe. I spiluge 5 mod divisionsrivalerne Giants blev Prescott så ramt af en meget alvorlig skade, der på banen faktisk lignede en total ødelæggelse af hans ankel. Så galt gik det heldigvis ikke, men det kostede den talentfulde quarterback resten af sæsonen, og selvom at hans afløser Andy Dalton færdiggjorde comebacket og sikrede Cowboys årets anden sejr, satte det bare nogle meget klare begrænsninger for, hvad der kunne opnås resten af året. Prescott var samtidig ikke den eneste profil, der måtte undværes i kortere og længere perioder undervejs i grundspillet, hvorfor det var svært at opretholde et kontinuerligt acceptabelt niveau. Efter sæsonpausen i spiluge 10 lykkedes det ganske vist at opbygge en hvis stabilitet, hvilket sikrede fire sejre ud af syv mulige over resten af grundspillet. Forsvaret vedblev dog at blive en klods om benet, og sluttede uden for top 20 ift. samtlige væsentlige effektivitetsmålinger, og angrebet sluttede faktisk på samme måde pga. det massive fald i niveau efter Prescotts exit.
Pga. divisionens generelt lave niveau var McCarthys tropper faktisk i spil til slutspillet, men med et afsluttende nederlag til Giants, endte de på en 6-10 record og dermed en tidlig offseason. Her var det klart at der på trods af skadesproblemerne skulle ske noget ovenpå især de massive defensive kvaler for at tilfredsstille den iltre holdejer Jones, og derfor var det ikke overraskende at defensiv koordinator Mike Nolan, der tilsyneladende også havde tabt omklædningsrummet, blev smidt på porten. Hans erstatning er dog ikke et navn, der skaber meget begejstring. Dan Quinn var i sin tid med til at skabe det skræmmende Legion of Boom-forsvar, da han bestred koordinator-posten hos Seahawks, men de sidste seks sæsoner mislykkedes han faktisk fuldstændig med at skabe en lignende defensiv succes, mens han var cheftræner hos Falcons. Samtidig har offseason heller ikke budt på de store investeringer i nye forsvarsprofiler bortset fra 1.runde-valget i draften, og således er det svært at se, at potentialet er blevet meget større på den side af bolden. Til gengæld er det endelig lykkedes at blive enige med Prescott om en stor kontraktforlængelse, og således kan Moore, der selvfølgelig fortsat har det offensive ansvar, fortsætte med at videreudvikle sin meget spændende offensiv.




Angrebet
Det var virkelig et imponerende højt niveau, som Dak Prescott lagde for dagen inden at den alvorlige ankelskade satte en stopper for hans 2020. Han havde uden diskussion været en af sæsonens bedste spillere indtil da, og angrebets ekstreme styrtdyk i niveau efterfølgende må have været det endelige vink med en vognstang til Jones og holdledelsen om, at de skulle få løst kontraktstriden med deres quarterback. Det blev som sagt fixet i offseason, og Cowboys ved således nu, at de har deres mand på spillets vigtigste position for al nærmeste fremtid, hvilket er mere end man kan sige om alle deres tre divisionsrivaler. 28-årige Prescott ligner en mand, der kan være både en top 10 og måske endda top 5-spilfordeler mange år frem i tiden, hvis han altså som forventet er kommet helt oven på skaden. Derudover ser han ud til at befinde sig super godt i Moores system, hvilket også lover godt for det fremtidige samarbejde.
En forudsætning herfor er selvfølgelig, at o-linen i 2021 vender tilbage til det høje niveau, som den tidligere har været kendt for, men som den slet ikke kunne ramme sidste år. Her spillede skader naturligvis også en rolle, for to af de vigtigste spillere i form af de to tackles Tyron Smith og La’el Collins spillede hhv. næsten ikke og slet ikke i 2020. I år er begge som udgangspunkt tilbage, og selvom at Smith er blevet 30, har været meget skadesplaget og ikke helt har tidligere tiders topniveau, så er han stadig en solid starter, mens at Collins i 2019 var en af ligaens bedste på højre side af linjen. Den største profil er fortsat højre guard Zack Martin, der også kæmpede lidt med helbredet sidste år, men stadig var fremragende, når han var på banen. På venstre guard var Connor Williams en af 2020-sæsonens gode historier, da han fortsatte sin positive udvikling og således igen blev bedre, hvilket han er blevet hvert år, siden at han blev draftet i 2018. Det største spørgsmålstegn er således center-positionen, hvor vi må regne med, at 2.årsspilleren Tyler Biadasz igen får chancen. Det var tydeligt at se, at han var rookie sidste år, men da han kun er 23, kan det sagtens tænkes, at han ligesom Williams vil blive bedre i takt med, at han får mere erfaring.
Hvis Prescott får tiden til at eksekvere angrebet, så har han måske ligaens stærkeste trio af receivere at kaste til. Sidste års 1.runde-draftvalg CeeDee Lamb blev gradvist mere og mere giftig som sæsonen skred frem og endte med 74 grebne bolde for 935 yards og 5 touchdowns. Det var i 2020 lidt mindre end det primære kastevåben Amari Cooper, der greb 92 bolde for 1.114 yards og 5 touchdowns på trods af de vanskelige omstændigheder på quarterback-positionen. I år kan det sagtens tænkes, at både Lamb og Cooper når over 1.000 yards-grænsen, og hvis du så også regner Michael Gallup ind i ligningen, der bidrog med 843 yards og 5 touchdowns sidste år, så er det svært at pege på en bedre gruppe af mål i kastespillet. Faktisk kan det heller ikke udelukkes, at der også kan komme et bidrag fra tight end-positionen, hvor den ellers primære blokeringsspecialist Dalton Schultz leverede et lille gennembrud som griber af bolden sidste år med 63 stk. for 615 yards og 4 touchdowns. Kan Schultz gentage den præstation, bør Cowboys være en top 5-offensiv i 2021 og måske endda top 3.
At Prescott og kasteangrebet er blevet det totale omdrejningspunkt i Moores system kan også ses ved, at Ezekiel Elliot blev bedt om at lade sin kontrakt restrukturere i løbet af offseason. Stjerne-running backen havde heller ikke sin bedste sæson i 2020, hvor han ikke brød 1.000 yards, selvom at han spillede 15 kampe, og scorede kun 8 touchdowns i alt. Han producerede også kun 4 yards pr. forsøg, og var kun den 20. mest effektive løber af bolden blandt dem, der forsøgte sig 100 gange eller mere. Med en dåbsattest, der siger 26, er der grund til at tro, at Elliot kan bounce helt eller delvist tilbage i år, hvor han formentlig også skal stå bag en bedre o-line. Dog er der for mig ingen tvivl om, at han efterhånden spiller en sekundær rolle i McCarthys og Moores offensiv.




Forsvaret
Hvis Cowboys-defensiven skal være bedre i år, så kræver det først og fremmest, at det bliver leveret på et højere niveau fra de bagerste spillere end tilfældet var i 2020. Problemet er bare, at især deres cornerback-gruppe ser om muligt endnu svagere ud end tilfældet var ved indgangen til sidste års grundspil. Trevon Diggs (lillebror til Stefon) havde egentlig en hæderlig rookiesæson med 14 blokerede kast og 3 interceptions, hvilket var flest af alle på holdet, men han havde til gengæld også en del forventelige nybegynderfejl. 2.årsspilleren ligner dog den klare nr. 1 i en gruppe, der udover ham indeholder hæderlige men begrænsede rotationstyper som Jourdan Lewis og Anthony Brown samt et nyt rookie-håb i den meget upolerede Kelvin Joseph fra Kentucky, der dog begynder sæsonen på skadeslisten. Der er dog langt fra det her til Quinns Legion of Boom-dage i Seattle. Det ser lidt bedre ud på safety, hvor Donovan Wilson har fået selskab af flere interessante alternativer i offseason så som journeymanden Jayron Kearse, den talentfulde men skadesplagede Malik Hooker, der er kommet til fra Colts samt den tidligere Falcon Damontae Kazee, der også kan bruges som slotcorner.
Presspillet var heller ikke vildt skræmmende sidste år og igen er det svært at få øje på de massive opgraderinger. DeMarcus Lawrence var som ventet bedste quarterback-jæger, men hans 6,5 sacks i 2020 var stadig langt fra det niveau vi så fra ham, før han fik sin store kontraktforlængelse. 29-årige Lawrence var dog også meget alene, da den eneste anden seriøse bidragsyder var den tilbagevendte headcase Aldon Smith. Han er nu væk igen, og det andet problembarn Randy Gregory brændte heller lige frem banen af, da han igen fik lov at spille i NFL sidste år. Håbet om mere samlet produktion må således knytte sig til et gennembrud fra en af truppens unge navne som 2.årsspilleren Bradlee Anee eller rookien Chauncey Golston, der dog hhv. havde svært ved at komme på banen sidste år eller har været på skadeslisten gennem træningslejren.
Der er heller ikke så meget at komme efter ift. pass rush fra indersiden, og især ikke efter at 2.årsspilleren Neville Gallimore, der trods alt viste noget potentiale som rookie, misser den første måned af sæsonen med en albueskade. En anden potentiel starter i 3.årsspilleren Trysten Hill har også været skadet gennem træningslejren, og det kan ende med at en rotationsspiller som Carlos Watkins ender med at skulle begynde sæsonen som midten af Cowboys’ forreste linje. Noget håb kan måske knyttes til rookien Osa Odighizuwa fra UCLA, men han er igen et meget upoleret talent, der formentlig skal igennem en omstillingsproces førend at han klar til NFL.
Det eneste lyspunkt på Dallas-defensiven er linebacker-gruppen, der på papiret fortsat er blandt de bedste i NFL, og det på trods af at holdlegenden Sean Lee er gået på pension samt at 1.runde-draftvalget fra 2018 Leighton Vander Esch har haft så svært ved at holde sig på banen, at holdledelsen har valgt ikke at aktivere hans 5.års-option. Netop Vander Esch’ skadesproblemer har helt afgjort spillet en rolle i, at Jones og McCarthy valgte at bruge 12.valget i årets draft på Micah Parsons, der af mange af set som et af de største linebacker-talenter i mange år. Han ser simpelthen ud til at være tæt på en komplet spiller på næsten alle parametre allerede. Det største issue med ham er nok hans karakter udenfor banen, som har vist sig problematisk tidligere, og så skal han nok blive lidt bedre i opdækningen, men han bør kunne dominere på banen allerede her som rookie. Netop opdækningen har Cowboys også fået en mand til på denne position i form af den omskolede safety Keanu Neal, der er hentet hos Quinns tidligere arbejdsgiver i Atlanta, og med den mængde kvalitet, der i gruppen som helhed, er det faktisk tvivlsomt, om det bliver plads til den primære starter fra sidste år Jaylon Smith, der godt nok flyver rundt på banen men også fortsat har en del svagheder i sit spil på trods af, at han efterhånden har spillet i fire sæsoner.
Konklusionen
Hvis vi kigger på de to sidder af bolden er det ligesom sidste år stort set som dag og nat at analysere Cowboys. Angrebet ser enormt eksplosivt ud, og der er ingen tvivl hos mig om, at hvis Prescott er tilbage på det niveau vi så i starten af 2020, så bliver Moores enhed en af de bedste i NFL i år. Forsvaret kan derimod nemt ende i bund 10 og måske endda bund 5, hvis ikke Quinn viser noget mere som koordinator end han gjorde i Atlanta. Når det er sagt, så er offensiven en nemmere vej til succes end defensiven i 2021, og når kampprogrammet samtidig klart er til deres fordel, så tror jeg, at McCarthy i hvert fald delvist opfylder Jones’ ønsker i år og henter en divisionstitel hjem til Dallas.
- Navn: Dallas Cowboys
- Ejer: Jerry Jones (siden 1989)
- Cheftræner: Mike McCarthy (siden 2020)
- Hjemmebane: AT&T Stadium i Arlington, Texas (siden 2009)
- Antal mesterskaber: 5 (1971, 1977, 1992, 1993 og 1995)
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 6-10)
- Roster Score: 71.5 (Offense: 41.5 / Defense: 21)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 20 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i NFC East)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 1 i NFC East (record: 11-6)
- Årets gennembrud: LB Micah Parsons
- Årets nøglespiller: CB Trevon Diggs

