I Denver er der skiftet ud i front office og satset massivt på forsvarsspillet i forsøget på at vende tilbage til slutspillet. Måske er satset endda lidt for massivt ift. holdets fortsatte angrebsproblemer.
2020-sæsonen og offseason
Det var ikke sådan lige at sige, hvad vi skulle forvente af Denver Broncos inden sidste års sæson. Der var helt tydeligvis talent i truppen på begge sider af bolden, og især med cheftræner Vic Fangios talent for at træne forsvar in mente, var det givet, at der især ift. defensiven kunne være håb om en præstation blandt NFL’s bedste. På den anden side var der stor usikkerhed om den formodede starter på quarterback-positionen Drew Locks potentiale, og dette kunne blive en potentiel bombe under forhåbningen fra både Fangio og den nærmest almægtige general manager John Elways håb om, at få deres hold tilbage til slutspillet for første gang siden triumfen i Super Bowl 50.
Desværre skulle det hurtigt vise sig, at de mere skeptiske analytikere var dem, der havde ramt mest plet ift. deres vurdering af Denver-mandskabet. Grundspillet indledtes med tre nederlag, og den første sejr, som kom i spiluge 4, var mod de svage og underpræsterende Jets. Tingene blev ikke bedre efter sæsonpausen i spiluge 5 og faktisk lykkedes det på intet tidspunkt at vinde to kampe i træk. Problemet var som frygtet især angrebet, der endte som en bund-5 enhed ift. effektivitet generelt set og var uden for de 25 bedste i alle relevante kategorier. Forsvaret levede dog heller ikke helt op til cheftræner Fangios meritter på den front, omend det trods alt placerede sig i
top 15 både generelt set og var tæt på top 10 mod kastet. En del af forklaringerne på de svigtende resultater skulle findes i, at truppen var ramt af uforholdsmæssig stor mængde skadesproblemer, hvor bl.a. de defensive nøglepositioner var hårdt plagede. Det ændrer dog ikke på, at Broncos som helhed virkede til at have svært ved at levere på et kontinuerligt godt niveau, og det er efter to sæsoner med begrænset succes svært at sige, at ansvaret ikke til dels må placeres hos de ansvarlige på sidelinjen.
Med det in mente var det klart, at der skulle ske nogle i offseason for at stille de krævende os succesvante holdejere fra Bowlen-familien tilfredse. Den første ændring blev, at Elway endte med at afgive noget af sin magt ved at overgive general manager-opgaven til en ny mand i form af George Paton, der kommer fra en stilling som assistent for Rick Spielman i Vikings. Derudover er der blevet gjort en massiv indsats for især at styrke forsvaret på de centrale positioner i både free agency og draft, så Fangio får en chance for skabe en enhed a la dem han tidligere har opbygget med succes hos både 49ers og Bears. Man kan faktisk næsten sige, at beslutsomheden ift. at tilføje defensiv styrke måske endte med at tage overhånd, for den fik muligvis holdledelsen til at fravælge en ellers oplagt forstærkning på spillets vigtigste position, da årets talenter skulle udvælges. Om det ender med at koste Fangio dyrt må tiden vise, men den aldrende cheftræner tror fortsat så meget på sig selv og teamet omkring sig, at han bl.a. valgt at insistere på at beholde sine hidtidige primære assistenter. Hans sparringspartner på forsvaret er således fortsat hans tilsyneladende evige makker Ed Donatell, mens at den tidligere Browns- og Giants-cheftræner Pat Shurmur også får endnu en chance for at lede angrebet til nye højder på trods af sidste sæsons fiasko på den front.
Angrebet
Broncos er et af meget få hold, der i årets træningslejr har haft en decideret camp-battle på quarterback-positionen, men det er desværre ikke et udtryk ekstrem høj kvalitet på positionen. Fangio og Shurmurs valg har stået mellem 2.runde-valget fra 2019-draften Drew Lock og den nytilkomne Teddy Bridgewater, der er hentet til fra Panthers, hvor han var starter sidste år. Ingen af disse er dog specielt tillokkende muligheder. 24-årige Lock startede 13 kampe sidste år og var blandt ligaens mindst effektive quarterbacks med over 200 kast. Hans klassiske statistikker med under 3.000 yards og næsten lige så mange touchdowns (16) som interceptions (15) samt en completion procent på blot 57,3, indikerer også, at vi her har at gøre med en spiller, der er meget langt fra kunne lykkes på NFL-niveau. På trods af, at hans loft måske er højere, har det i sidste ende fået den konservative Fangio til at gå med det mere sikre valgt i form af Bridgewater, der trods alt også var i top 20 over effektive spilfordelere i 2020. Problemet med 28-årige Bridgewater er imidlertid, at han er meget begrænset ift. hvad du kan bede ham om at gøre. Han er på mange måder indbegrebet af en game manager, der er god til at passe på bolden og tage fornuftige beslutninger, når han ikke skal lave noget ekstraordinært for dit hold. Skal han imidlertid forsøge at vinde kampen for dig, har han ofte ikke det, der skal til, så med ham som spilfordeler, er det i alle tænkelige scenarier umuligt at forestille sig hans mandskab gå hele vejen.
Noget, der også kan give Bridgewater yderligere problemer er, at o-linen næppe bliver blandt de allerbedste i ligaen. Venstre tackle Garett Bolles var en af 2020-sæsonens helt store succeshistorier, hvor 1-runde-draftvalget fra 2017 pludselig brød igennem som en af ligaens bedste på positionen, efter at han ellers havde kæmpet med at leve op til sin draft-status i sine første tre sæsoner. Forklaringen skal delvist findes i, at NFL sidste år bevidst valgte at skære ned på mængden af holding-straffe, men da det også er vilkårene fremefter, må vi regne med, at Bolles fortsat vil være en positiv faktor for Broncos. Problemet er, at de øvrige formodede startere alle på papiret er ret middelmådige. 3.årsspilleren Dalton Risner er endnu ikke slået igennem på venstre guard-positionen, og hans makker på den modsatte side Graham Glasgow er bare ikke en top-spiller, selvom at bundniveauet er fint. De samme gælder for den 32-årige veteran Bobby Massie, der er kommet til som ny starter på højre tackle, efter at både Ja’Wuan James og Elijah Wilkinson nu er fortid. Det største spørgsmålstegn er dog center-positionen, hvor 2.årsspilleren Lloyd Cushenberry havde det meget svært som rookie i 2020. Han kan muligvis presses af en af årets spændende talent-historier i form af 3.runde-draftvalget Quinn Meinerz, der har spillet college-football på 3.divisions-skolen Wisconsin-Whitewater og derfor skal tage noget af et spring, hvis han skal være NFL-klar allerede i år.
Receiver-gruppen giver heller ikke nogen løfter om sikker succes, omend der er rigtigt meget potentiale, vurderet ud fra de sidste par sæsoners præstationer og talentmassen, der er samlet gennem de seneste drafts. Courtland Sutton leverede et mindre gennembrud i 2019, men rev sit korsbånd over tidligt i 2020-grundspillet og skal således se, om han kan finde tilbage på udviklingssporet i år. Han er dog min favorit til at starte sammen med 2.årsspilleren Jerry Jeudy. 15.valget fra 2020-draften havde en hæderlig rookie-sæson med 856 yards og 3 touchdowns, men viste desværre også en tendens til at tabe bolde, som ellers slet ikke var et problem for den fremragende ruteløber i college. Forhåbentlig har han fået rettet op på dette i offseason, evt. i samarbejde med det 2.runde-draftvalget fra sidste år K.J. Hamler, der har vanvittig fart men også tvivlsomme hænder. Derudover vender Tim Patrick også tilbage, efter at han sidste år greb 6 touchdowns på trods af, at han indtil da ikke havde gjort meget væsen af sig. Udover perspektiverne i denne kvartet, inderholder truppen også 1.runde-draftvalget fra 2019 Noah Fant, der muligvis står foran sit store gennembrud, efter at han var holdets mest anvendte kastevåben med 62 grebne bolde fro 673 yards.
På running back-positionen fik Melvin Gordon etableret sig som den klare starter sidste år med 986 yards, et snit på 4,6 yards pr. forsøg og 9 touchdowns efter sit skiftet fra Chargers. Det har resulteret i, at den lokale helt Phillip Lindsay er taget videre til Texans i offseason, men da Royce Freeman fortsat er i truppen, virkede løbespillet ikke som en oplagt prioritet i draften. Derfor undrede det mange, at Paton og Fangio valgte at bruge holdets 2.runde-valg i årets draft på Javonte Williams. North Carolina-talentet er måske årets bedste nye navn på positionen ift. spilforståelse og har fremragende evner i pass protection, men det er bare svært at se, hvorfor han var så vigtig at få med ombord, når duoen Gordon-Freeman allerede var på holdkortet.
Forsvaret
Det blev hurtigt klart i årets offseason, at Fangio havde insisteret på, at der skulle samles en talentmasse på forsvaret, der mindede om det, han havde til rådighed i sin tidligere position som defensiv koordinator i Chicago. På cornerback-positionen startede holdledelsen med at tilføje Ronald Darby, der havde haft en fin sæson for WFT i 2020, og kort efter blev cheftræneren så genforenet med sin tidligere profil Kyle Fuller, da Bears var nød til at lave ham gå pga. lønlofts-problemer. Med de to og Bryce Callahan i slotten så Broncos udvendige bagkæde allerede bundsolid ud inden draften, og derfor virkede det lidt mystisk, at holdledelsen valgte at tage Patrick Surtain med 9.valget. Når vi imidlertid ser bort fra snakken om holdets quarterback-problemer, skal der ikke herske nogen tvivl om, at Alabama-talentet er en af årets mest interessante nye spillere, der har potentialet til udvikle sig en shutdown-corner på det professionelle niveau. Med de massive opgraderinger på ydersiden, ser Fangio pludselig ud til at have en af NFL’s skrappeste grupper af spillere på de bagerste forsvarspositioner. Det lykkedes nemlig også at skrive en langvarig kontrakt med safety-stjernen Justin Simmons i offseason, efter at den 27-årige profil endnu engang var dominerende i 2020 med 9 blokerede kast og 5 interceptions. Simmons kommer igen i år til at danne par med den 33-årige veteran Kareem Jackson, der er omskolet fra cornerback-positionen og er begyndt at mærke alderen trygge, omend han fortsat er acceptabel som nr. 2.
Hvis ikke bagkæden ser giftig nok ud i forvejen, så bliver indtrykket af defensiven som helhed for alvor skræmmende, når vi kigger på, hvem der skal understøtte kasteforsvaret med pres forrest. Allerede sidste år var edge-duoen bestående 5.valget fra 2018-draften Bradley Chubb og den undraftede 3.årsspiller Malik Reed rimeligt giftig med hhv. 7,5 og 8 sacks, og alene med dem fortsat på holdkortet ville Fangio have et solidt udvendigt pass rush. Dertil kan så lægges, at legenden og den tidligere Super Bowl MVP Von Miller vender tilbage, efter at en ankelskade kostede ham hele 2020-sæsonen. Det er selvfølgelig ikke givet, hvilket niveau den 32-årige Miller, der spiller på sidste år af sin kontrakt, vil vise ovenpå skaden, men kombineret med Chubb og Reed har jeg svært ved at forestille mig, at han ikke kan komme til at spille en central rolle. Læg dertil spændende unge navne som 2.årsspilleren Derrek Tuszka og rookien Jonathon Cooper, og vi har en af NFL’s stærkeste edge-grupper.
Den indvendige defensive linje er ikke helt så skræmmende, omend truppen bestemt også er solid på dette punkt. Shelby Harris havde ikke helt så stor succes i presspillet i 2020 som i de foregående sæsoner, men bidrog med at trække en masse opmærksomhed til sig, hvilket det 30-årige omdrejningspunkt blev belønnet for i offseason med en 3-årig kontraktforlængelse. En af dem, der lukrerede mest på Harris’ tilstedeværelse, var 3.årsspilleren Dre’Mont Jones, der leverede et mindre gennembrud med 6,5 sacks. Kombineret med løbespecialisten Mike Purcell og den nytilkomne Shamar Stephen samt den interessante 2.årsspiller McTelvin Agim, ligner duoen Harris og Jones et rigtig solidt anker, der kan blive vanskeligt for de fleste o-lines at håndtere i kombination med deres holdkammerater på kanterne.
Også på forsvarets midterposition tilhører Fangios defensiv ligaens top 10. 29-årige A.J. Johnson har siden sin tilgang som undraftet i 2015 gradvist udviklet sig til Broncos’ centrale linebacker, og selvom at han måske ikke helt har samme topniveau som en Bobby Wagner eller en Eric Kendricks, er han mere end rigeligt i stand til at påtage sig rollen som defensiv spilstyrer og altmuligmand. I sin tid i Denver har Johnson bl.a. overhalet Josey Jewell, der ellers nok var forventet at skulle være den fremtidige primære startende linebacker. Jewell skal nok stadig regne med at være nr. 2 som udgangspunkt, men han kan hurtigt blive presset af rookien fra Ohio State Baron Browning, hvis denne udvikler sit mentale aspekt af spillet.
Konklusionen
Vurderet ud fra mængden af talent i truppen som helhed er Broncos nok det næststærkeste hold i AFC West. Det handler ikke mindst om forsvaret, som jeg tror bliver modbydeligt at møde for samtlige modstandere i år. Kombineret med et af ligaens nemmeste kampprogrammer i 2021 kunne det gøre dem til en oplagt slutspilskandidat, men jeg har min tvivl. Til dels har jeg svært ved at se, hvor forbedringen af angrebet skal komme fra pga. deres quarterback-situation. Derudover mangler Fangio fortsat at bevise, at han virkelig evner at få sat det hele sammen til en helhed i rollen som cheftræner. Den defensive styrke kan godt vise sig at være nok til at nå de afgørende kampe, men jeg skal se det førend at jeg for alvor tør tro på det.
- Navn: Denver Broncos
- Ejer: Bowlen-familien (siden 2019)
- Cheftræner: Vic Fangio (siden 2019)
- Hjemmebane: Empower Field at Mile High i Denver, Colorado (siden 2001)
- Antal mesterskaber: 3 (1997, 1998 og 2015)
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Roster Score: 83.5 (Offense: 25.5 / Defense: 49)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 12 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i AFC West)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 3 i AFC West (record: 10-7)
- Årets gennembrud: CB Patrick Surtain
- Årets nøglespiller: QB Drew Lock
Red Zone Blog 