Chargers har valgt at tage en chance ved at ansætte en ny ledelse på sidelinjen på trods et relativt fint resultat i 2020. Hvis eksperimentet lykkes, når de måske længere i år end ventet.
2020-sæsonen og offseason
Udgangspunktet for Los Angeles Chargers inden sidste sæson var, at der nok var tale om et overgangsår. Philip Rivers-æraen var forbi med den mangeårige holdlegendes skifte til Colts, og med udsigten til journeymanden Tyrod Taylor som startende quarterback i et angreb styret af cheftræner Anthony Lynns konservative filosofi, så det ikke ud til, at de ville kunne kæmpe med om titlen i en af NFL’s mest konkurrencedygtige divisioner. General manager Tom Telesco havde ganske vist draftet et bud på holdets fremtid i 1.runde af draften, men som jeg vil uddybe senere, var der ikke mange, der havde særligt meget fidus til den nye mand Justin Herbert og slet ift. at spille en rolle som rookie.
Tingene skulle imidlertid udvikle sig i en noget anden retning end forventet. Under opvarmningen til spiluge 2-opgøret mod mestrene og divisionsrivalerne fra Chiefs, kom holdlægen til at punktere Taylors lunge, da han ville give ham en smertelindrende indsprøjtning for en skade i ribbenene. Pludselig måtte Herbert på banen længe førend forventet, men selvom at de første fire kampe med ham som starter blev tabt, så var det på ingen måde den unge spilfordelers skyld. Han imponerede i samtlige opgør, og efter den tidlige sæsonpause i spiluge 6, vandt han og holdet deres første NFL-opgør sammen over Jaguars. Herefter fulgte seks uger med yderligere fem nederlag, men selvom at slutspilschancerne i princippet var forduftet med en 3-9 record efter 12 kampe, så skulle det ikke forhindre Herbert og resten af angrebet at indlede en flot slutspurt, hvor de vandt alle deres resterende opgør, inklusiv mod alle divisionsmodstanderne. Hvis vi kigger på statistikkerne var det tydeligt, at succesen kom, når angrebet kastede bolden. Offensiven var samlet set placeret midt i ligaen, men gennem luften var det en top 10-enhed. Udover et meget ineffektivt løbeangreb, der fyldte mere end det burde, var det i stedet forsvaret, der kun lige kunne snige sig op i bunden af top 20, der endte med at koste ift. sikre tilstrækkeligt med sejre.
Med en samlet 7-9 record kunne mange hold nok være fristede af, at lade tingene køre videre på trænersiden med henvisning til, at kontinuitet er vigtig for en ung quarterback. Imidlertid var Telesco og holdejer Dean Spanos nået til samme konklusion som en del NFL-analytikere ift. at det virkeligheden var cheftræner Lynns tilgang til football, der i høj grad havde begrænset holdet, og derfor valgte de på trods af det hæderlige sæsonresultat at skifte ledelsen på sidelinjen ud. Den nye mand med det øverste træner-mæssige ansvar er en af sidste sæsons store nyskabelser på den front. Brandon Staley tog ligaen med storm i 2020 med hans nye og moderne tilgang til forsvarsspillet, som skabte en af ligaens fem mest effektive defensive enheder hos det andet LA-hold Rams. Den præstation var nok til at overbevise Telesco og Spanos om, at de her havde manden, der både kunne forbedre deres eget mere uskarpe forsvar men også lede deres samlede trup af spillere til nye højder, og således endte den 38-årige Staley med at skifte arbejdsgiver i metropolen LA efter blot en sæson med koordinator i NFL. Som primær assistent på sin egen side af bolden har Staley valgt en ligeledes uprøvet mand i den tidligere cornerback i ligaen gennem 10 år Renaldo Hill, som den nye cheftræner kender fra sin tid hos Broncos, hvor Hill de sidste to sæsoner har trænet bagkæden. Den ansættelse har jeg ikke stærke holdninger til, men jeg er til gengæld lidt bekymret for valget af Joe Lombardi som ny offensiv koordinator. Han kommer fra fem sæsoner som quarterback-træner hos Saints, hvor han på papiret har haft fin succes, men de fleste ser fornuftige ud, hvis de træner Drew Brees. Til gengæld har Lombardi en gang før forsøgt sig med koordinator-ansvaret, da han skulle lede Lions-angrebet i 2014 og 2015, og det projekt gik så galt, at han blev fyret undervejs i sin anden sæson i Detriot. Således har han i den grad til gode at bevise, at han slægter sin legendariske bedstefar Vince på ift. trænergerningen i NFL.
Angrebet
Justin Herbert var for mig uden sammenligning 2020-sæsonens helt store rookie-historie. I draftprocessen stod han klart i skyggen af Joe Burrow og Tua Tagovailoa, og selvom mange havde ham som nummer tre spilfordeler-talent, var der i den grad også mange kritiske ryster fremme omkring, hvorvidt han havde udviklet sig nok gennem college-tiden og måske spillet i for simpelt et system ift. at få succes i NFL. Derfor var der også en hvis kritik af, at Chargers valgte ham som nr. 6 i 2020-draften, og ingen forventede noget særligt, da rookien pludselig blev nød til at overtage starter-rollen i spiluge 2. Herfra skulle kritikken dog hurtigt forstumme. Herbert så sig kort og godt ikke tilbage, da han først var trådt ind på NFL-scenen og endte fortjent som OROY efter at have været en af ligaens 10 mest effektive quarterbacks i sin allerførste sæson som professionel. Han slog også rookie-rekorden for touchdowns med 28 stk., og blev den blot fjerde 1.års-spilfordeler til kaste for over 4.000 yards. Alt dette har forståeligt været nok til at overbevise holdledelsen i LA om, at de har fundet fremtidens mand på spillets vigtigste position, og årets offseason har derfor især handlet om, at give det 23-årige stjernefrø bedre arbejdsbetingelser.
Resultatet af denne indsats er især tydelig på o-linen, der sidste år var blandt de værste i hele NFL, hvorfor der virkelig er sket en massiv ind- og udskiftning inden årets sæson. Faktisk er højre tackle Bryan Bulaga, der kom til i sidste offseason, den eneste genganger blandt de formodede startere, og han kan meget vel vise sig at være den største usikkerhedsfaktor pga. hans skades-problemer. Når han er på banen, er han dog fortsat bundsolid på trods af sine 32 år, og her i 2021 bliver han ikke den eneste tidligere Packer blandt angrebets beskyttere. Den største nyinvestering på o-linen er nemlig center Corey Linsley, der de seneste sæsoner i Green Bay har været en af ligaens allerbedste på sin position. Også på guard-positionerne er der to nye startere i form af altmuligmanden Matt Feiler fra Steelers, der også har spillet tackle med fin succes, samt Oday Aboushi, der pludselig viste nye sider af sig selv, da han fik chancen hos Lions sidste år. Det største nye navn kan dog meget vel vise sig at være 13.valget fra årets draft. Rashawn Slater er et godt eksempel på den moderne NFL-tackle, der ikke har helt så meget størrelse som tidligere tiders standarder. Til gengæld har Northwestern-talentet allerede en vanvittig veludviklet teknik samt spilforståelse, og han kan meget hurtigt vise sig, at blive Herberts nye bedste ven.
Hvor investeringerne i o-linen har været massive, er der knapt så meget nyt at skrive om blandt holdets våben i kastespillet. Faktisk er 3.runde-draftvalget Josh Palmer fra Tennessee den eneste markante nytilføjelse, og det efterlader en receiver-gruppe, hvor det samlede niveau er noget tvivlsomt. Keenan Allen er fortsat det helt store navn, og med 992 yards samt 8 touchdowns leverede han fortsat varen i 2020. Det tidligere 1.runde-draftvalg fra 2017 Mike Williams har bestemt også sine kvaliteter, men han er mere en rollespiller, end en konsistent trussel. Derfor bliver det afgørende, om de upåagtede 3.årsspillere Jalen Guyton og Tyron Johnson kan påtage sig en større rolle i år, eller om vi får et gennembrud fra enten Palmer eller 2.årsspilleren Joe Reed. Der er dog også hjælp at hente fra holdets tight ends, på trods af at Hunter Henry er skiftet til Patriots. Han bliver nemlig erstattet af veteranen Jared Cook, der de seneste to år hos Saints har vist, at han som minimum er rigtig giftig tæt på endzone med hhv. 9 og 7 touchdowns i 2019 og 2020.
Løbespillet var som sagt en non-faktor i 2020, og det på trods af, at den nu tidligere cheftræner Lynn havde et aktivt ønske om at prioritere dette. Sådan vil Staley næppe gå til det, og med rimeligt uinteressante navne som Justin Jackson og 2.årsspilleren Joshua Kelley som de primære bud på en klassisk running back i truppen, er mulighederne for forbedret effektivitet til at overse. Austin Ekeler er dog også fortsat på holdkortet, og han er faktisk en rigtig fin spiller, der virkelig formår at bidrage til begge dele af offensiven. Han har dog fysikken lidt imod sig, og derfor er det heller ikke en mulighed at give ham bolden konsekvent, når der skal løbes tungt. Derfor bør løbets rolle i år primært være at supplere og understøtte Herbert og kasteangrebet.
Forsvaret
Selvom at meget af opmærksomheden ligger på offensiven her inden sæsonstarten, bliver Staleys største opgave at gøre Chargers’ forsvar til den samme magtfaktor, som han forvandlede det andet LA-mandskabs ditto til sidste år. Det starter med den potentielt stærke gruppe af cornerbacks, der nok på papiret føres an af veteranen og slot-specialisten Chris Harris, men hvor det stærkeste kort i virkeligheden er den tidligere undraftede Michael Davis. 26-årige Davis leverede 14 blokerede kast og 3 interceptions i 2020 og på den baggrund, var det forståeligt, at Telesco og Staley prioriterede at forlænge med ham i offseason og i stedet lade den stabile men aldrende Casey Heyward gå. Rotationsspilleren Brandon Facyson er også fortsat i truppen, og så blev der også tilføjet et interessant nyt navn i 2.runde af draften i form af Asante Samuel. Sidstnævnte er søn af den tidligere Patriots- og Eagles-cornerback med samme navn, og ligesom faderen er der nogle spørgsmålstegn ved hans størrelse. Kan han overkomme det, har han imidlertid ikke mindst en fart og en evne til at gå efter bolden, der bør kunne gøre ham til en succes i NFL. Det helt store spørgsmål i bagkæden finder vi safety-positionen. Efter sin vanvittigt flotte rookie-sæson i 2018, hvor han blev kåret til både First Team og Second Team All Pro, har Derwin James haft mere end svært ved at finde vej til banen pga. to alvorlige skadesforløb. Sidste år kostede en ødelagt menisk ham hele sæsonen, og det er på alle måder usikkert, hvor hans niveau er nu samt om han kan undgå flere udfordringer med helbredet. Vender han tilbage til noget, der minder om det vi så i 2018, kan Staley dog måske skabe en giftig bagerste midte i form af James og 3.årsspilleren Nasir Adderley. Ellers kan safety-gruppen blive en svaghed, da truppen udover de to forventede startere ikke indeholder nogen form for bevist kvalitet.
Ligesom i sidste sæson hos Rams, skal Staleys defensiv forventeligt opnå succes ud fra en kombination af en effektiv bagkæde og et stærkt pass rush. Hos Chargers bliver det med al sandsynlighed med Joey Bosa som omdrejningspunktet. Edge-stjernen havde et fint 2020 med 7.5 sacks på trods af, at han missede fire kampe, og har generelt været utrolig stabil i hans hidtil fem sæsoner i ligaen. Udfordringen i år kan dog blive, hvem der skal være alternativet modsat ham. Det var forståeligt, at hans hidtidige makker Melvin Ingram blev opgivet efter et klart fald i niveau over de seneste sæsoner, men om spillere som blitz-linebackeren Uchenna Nwosu og rotationsspilleren Kyler Fackrell kan bidrage med tilstrækkeligt pres er ikke givet på forhånd.
Det er heller ikke lige til at pege på, hvor det store bidrag i presspillet skal komme fra ift. den indvendige del af linjen. 3.årsspilleren Jerry Tillery, der blev valgt i 1.runde af 2019-draften, har stadig ikke rigtigt fundet sit fodfæste i NFL, så med mindre at han tager et vildt udviklingsspring i år, skal vi nok heller ikke forvente mange sacks fra ham. Andre mulige bidragsydere som Justin Jones og Christian Covington er begge bedst mod løbet, og det gælder nok også efterhånden for veteranen og omdrejningspunktet Linval Joseph. Den 32-årige profil er vigtig ift. sin massive rutine og det faktum, at han altid bidrager med et højt bundniveau, men dagene, hvor han kan bidrage som en ekstra trussel i jagten på quarterbacken ser på baggrund af 2020 ud til at være forbi.
Linebacker-positionen er i udgangspunktet også en lidt usikker størrelse, omend truppen indeholder mange forskellige bud på potentielle startere. Det mest sikre kort som starter må være sidste års andet 1.runde-draftvalg Kenneth Murray, der alt i alt havde en hæderlig rookiesæson, hvor han både viste solide evner i forfølgelsen af modstanderens running back samt et vist udviklingspotentiale ift. opdækningen. Ved siden af Murray kan der meget vel være en rolle til både 3.årsspilleren Drue Tranquill, der selv gjorde det godt som rookie i 2019 men missede det meste af 2020 pga. en brækket ankel, samt til hybrid-spilleren Kyzir White, der især har sine kvaliteter mod kastet.
Konklusionen
Hvis jeg kigger på Chargers’ trup så er der stadig et stykke fra dem og op til Chiefs, og jeg vil nok egentlig også vurderer Broncos til at være noget foran dem på den samlede mængde af kvalitet. Da de heller ikke har en oplagt fordel af deres kampprogram, burde det tale for, at vi nok lige skal vente et år mere med at se LA-mandskabet i de afgørende kampe. Når jeg alligevel ender med at pege på dem som 2’er i den meget stærke division og som potentielt wildcard-hold, så handler det om min tiltro til Staley og Herbert. Jeg tror på, at begge fortsætter deres succes-indtog i NFL i år, og det kan i sidste ende bære dem længere end deres talentmasse måske berettiger til på papiret.
- Navn: Los Angeles Chargers
- Ejer: Dean Spanos (siden 2018)
- Cheftræner: Brandon Staley (siden 2021)
- Hjemmebane: SoFi Stadium i Inglewood, Californien (siden 2020)
- Antal mesterskaber: 1 (1963 i AFL)
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Roster Score: 73,5 (Offense: 29,5 / Defense: 35)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 19 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i AFC West)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 2 i AFC West (record: 10-7)
- Årets gennembrud: OT Rashawn Slater
- Årets nøglespiller: QB Justin Herbert
Red Zone Blog 