Det kan godt være knald eller fald for Gruden-projektet i år. Problemet for Raiders er bare, at de ikke kan matche deres divisionsmodstandere ift. talent og står overfor et meget svært kampprogram.
2020-sæsonen og offseason
På papiret var der rigtigt meget, der så godt og spændende ud for Las Vegas Raiders ved indgangen til sidste års grundspil. Det sort-og-sølvklædte mandskab havde forladt Oakland og det faldefærdig Coliseum og var klar til at starte på en frisk i en ny by med et nyt top-moderne stadion som rammen om deres fremtid. Samtidig gik cheftræner Jon Gruden ind i tredje år af sin 10-års-kontrakt, og sammen med general manager Mike Mayock havde han efterhånden fået sammensat en rigtig interessant trup. Eneste malurt i bægeret inden grundspillet var således umiddelbart, at corona-pandemien forhindrede tilskuerne i at fylde den nye arena i USA’s casino- og underholdningshovedstad.
Der var da også resultat-mæssigt fornuftige resultater i den første halvdel af sæsonen. Inden friugen i spiluge 6 havde Raiders vundet tre ud af fem kampe og bl.a. besejret mestrene Chiefs, og efter et nederlag til Buccaneers i spiluge 7, blev det til tre sejre i træk, hvilket gav et rigtigt godt udgangspunkt inden andet møde med ærkerivalerne fra Kansas City. Det smalle nederlag på Arrowhead i spiluge 11 blev imidlertid startskuddet til en spillemæssig nedtur, og faktisk var blev det kun til to yderligere smalle sejre resten af grundspillet, og disse kom mod kriseprægede mandskaber som Jets og Broncos. Den helt store synder var defensiven, der både samlet og opdelt på løb og kast enten var en del af eller tæt på bund-5 i ligaen målt på effektivitet. Det endte med fuldstændig at ødelægge og delvist overskygge at angrebet, der er Grudens speciale, faktisk udviklede sig positivt. Offensiven sneg sig lige ind i top 15, og i kastespillet nåede de faktisk helt op blandt de 10 mest effektive i 2020.
Med endnu et middelmådigt grundspilsresultat og endnu et misset slutspil er kritikerne imidlertid for alvor begyndt at stille spørgsmålstegn ved Gruden-projektet. Det skal selvfølgelig siges, at holdejer Mark Davis med den aftale han har lavet med sin nuværende cheftræner og dennes håndplukkede general manager, på papiret har bundet sig til, at det skal være en længerevarende proces, men når den positive udvikling foreløbigt ikke har været tydeligere, så må man som øverste leder naturligt overveje, om det er den rigtigt retning ens hold er på vej i. At tilliden måske ikke er helt så dyb som tidligere kunne allerede ses i løbet af sidste sæson, da Gruden for første gang måtte skifte ud på sine væsentlige assistentposter og fyre Paul Guenther, da denne endnu engang fejlede ift. at sætte et stærkt forsvar på banen. Han bliver til den kommende sæson erstattet af den tidligere Jaguars-cheftræner Gus Bradley, der de sidste fire sæsoner har gjort et solidt stykke arbejde som defensiv koordinator hos divisionsrivalerne Chargers. På den anden side af bolden er der til gengæld genvalg til Greg Olson som Grudens vigtigste offensive sparringspartner.
Angrebet
Selvom at det nok gør ondt på nogle af hans mange kritikere, så må jeg starte min gennemgang af Raiders med at fastslå, at Derek Carr faktisk kandiderede til være en top 10 quarterback i ligaen sidste år. Det virker ikke særlig specielt eller interessant, når den efterhånden 30-årige spilfordeler er i aktion, men han fungerer bare godt Grudens West Coast-system, hvor det handler om at levere timede og præcise kast på korte ruter det meste af tiden. I 2020 så vi ham så også turde gå dybt med en hvis succes, og det var med til give ham hans hidtil bedste NFL-sæson ift. yards med 4.103. Med 67,3 % completede kast, 27 touchdowns og blot 9 interceptions var hans øvrige klassiske statistikker også mere end godkendte, og så viste han for første gang i karrieren også lidt vilje til at løbe med bolden. Jeg kan godt finde 15 quarterbacks, som jeg hellere vil have som starter end Carr i ligaen lige nu, men lige præcis her i Las Vegas tror jeg faktisk, at han er den helt rette mand til opgaven, og noget kunne tyde på at Gruden og Mayock har samme opfattelse.
Når det så er sagt, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at Carr har lukreret på at spille bag en af NFL’s bedste o-lines de sidste par sæsoner, og lige præcis den enheds niveau ser i den grad ud til at være til debat her ved indgangen til 2021-sæsonen. Væk er nemlig de to mangeårige startere Rodney Hudson og Gabe Jackson samt stor-investeringen fra 2019 Trent Brown, der tilsyneladende aldrig rigtig faldt til hos Raiders. Især centeren Hudson, der har været blandt ligaens allerbedste på sin position igennem flere år, kan blive meget svær at erstatte. Den umiddelbare afløser i midten af linjen er dog en solid spiller i form af Nick Martin, der er hentet hos Texans, hvor han har haft en ganske fin karriere, selvom at han ikke kan matche sin mere kendte bror Zachs præstationer for Cowboys. Problemet er i højere grad på højre guard, hvor rotationsspilleren Denzelle Good formentlig skal starte på trods af, at han på ingen måde imponerede i 2020. Browns afløser på højre tackle bliver formentlig årets noget overraskende 1.runde-draftvalg Alex Leatherwood. Alabama-talentet virker lidt som et generelt udviklingsprojekt og nogle mener også, at han vil fungere bedre som guard i NFL, men Gruden og Mayock tror så meget på ham, at de var villige til at tage ham tidligere end mange andre i årets talentudvælgelse. De kan hvile i, at 1.runde-valget fra 2018-draften Kolton Miller, som de også tog tidligere end forventet, efterhånden har udviklet sig til en udmærket tackle, der sammen med den nu 38-årige headcase Richie Incognito trods alt kommer til at udgøre et solidt anker på o-linens venstre side, hvis Incognito vel at mærke kan undgå de skader, der kostede ham det meste af 2020.
Carr skal dog ikke kun forholde sig til nye folk i hans beskytter-korps, for også på receiver-positionerne er der sket udskiftning, da det ikke lykkedes at forlænge med hans udvendige yndlingsmål fra sidste år Nelson Agholor, der nu er hos Patriots. Håbet må være, at 12.valget fra sidste års draft Henry Ruggs tager et klart spring i sin udvikling i år, så han for alvor bliver den dybe trussel, som han så ud til at kunne være ud af college. Ruggs, der havde en svær rookiesæson, bliver i år suppleret af jouney-manden John Brown, der er hentet hos Bills, samt en anden 2.årsspiller i Bryan Edwards udvendigt. Samtidig er et anden rutineret navn Willie Snead kommet til fra Ravens til at operere i slotten sammen med 3.årsspilleren Hunter Renfrow, der bidrog med 656 yards og 2 touchdowns sidste år. Der er dog ingen tvivl om, hvem der er det bedste kastevåben i Las Vegas. Darren Waller slog for alvor sit navn fast som en af NFL’s bedste tight ends i 2020, hvor han førte Raiders an i både grebne bolde (107), yards (1.196) og touchdowns (9).
Hvor kasteangrebet klemte sig ind i top 10 sidste år, havde offensiven på jorden klare effektivitets-problemer, og det var bl.a. eksemplificeret ved Josh Jacobs, der i sit andet NFL-år ikke rigtig kunne leve op til sin flotte rookiesæson. Han kom ganske vist igen over 1.000 løbede yards, men det var med et snit på bare 3.9 yards pr. forsøg og samtidig over flere kampe end i 2019. Da han samtidig ikke har bidraget med det store ift. kastet, kan det måske godt give mening, at Gruden og Mayock har prioriteret at hente Kenyan Drake hos Cardinals, der i højere grad har vist evner i begge facetter af spillet. Dog virker det skævt, at han med en 2-årig kontrakt til 14,5 mio. dollars, ender som Raiders største offensive nyinvestering.
Forsvaret
Hvis der skal rettes op på de katastrofalt ringe defensive præstationer fra de seneste sæsoner, så starter det med, at Raiders kort og godt bliver bedre til at dække modstanderens offensive våben. Sidste år var det tydeligt, at der på cornerback-gruppen slet og ret manglede kvalitet, hvis vi så bort fra den hæderlige Traywon Mullen, der i sit andet NFL-år bidrog med 2 interceptions og 14 blokerede kast. Derfor giver det rigtigt god mening, at der til årets sæson er indhentet et meget rutineret navn til at starte modsat Mullen i form af efterhånden 31-årige Casey Heyward, der er fulgt med koordinator Bradley efter fem meget solide sæsoner hos divisionsrivalerne Chargers. Med starterduoen på plads bliver der forhåbentlig mindre pres på udviklingsprojekter som sidste års 1.runde-valg Damon Arnette og en anden 2.årsspiller Amik Robertson, der evt. begge kan afprøves i slotten, da truppen også inderholder en mere rutineret udvendig reserve i Nevin Lawson. På de indvendige bagkæde-positioner er jeg meget spændt på at se, hvad 2.runde-valget fra årets draft Trevon Moehrig kan bidrage med. TCU-produktet var efter min mening klart det mest interessante safety-navn i årets talentklasse, fordi han virkelig ser ud til at have den alsidighed, som også kendertegner nogle af de største stjerner på positionen i NFL. Forhåbentlig kan Bradley finde ud af at bruge ham som en ekstra defensiv skakbrik, hvor han ikke fastlåses til en bestemt rolle. Faste opgaver er en bedre løsning for typer som en anden rookie Tyree Gillespie fra Missouri, hvis styrke er at dække af dybt, eller den evigt tacklende men også ret upålidelige 3.årsspiller Johnathan Abram. Sidstnævnte kan på trods af sin draftstatus ikke vide sig sikker i rollen som boks-safety, da et andet tidligere 1.runde-draftvalg Karl Joseph er vendt tilbage til Raiders efter en smuttur på en enkelt sæson til Cleveland.
Det bagerste forsvar har dog også brug for, at fronten af defensiven begynder at producere noget, der minder om pres. Årets mest markante forsvarsinvestering skal derfor også findes på edge-positionerne, hvor Yannick Ngakoue er kommet til på en 2-årig aftale efter at have levet en omflakkende tilværelse i 2020 hos først Vikings og senere Ravens. Samlet set leverede den stadig blot 26-årige pass rush-specialist igen 8 sacks, hvilket fortsat er det mindste han har produceret i løbet af en sæson. Med ham i truppen bør modstanderens angreb kunne stresses mere end tilfældet var sidste år, når hans tilstedeværelse også bør give mere plads til udprægede situations-spillere som Maxx Crosby, der var bedste quaterback-jæger i 2020 med 7 sacks, Carl Nassib og rookien Malcolm Koonce. Måske vil Ngakoue endda kunne sætte lidt gang i karrieren for 4.valget fra 2019-draften Clelin Ferrell, der indtil videre må siges at have været et bust.
Hvor Ferrell dog fortsat er i truppen har Raiders opgivet et andet udviklingsprojekt i form af den indvendige pass rusher Maurice Hurst, og i det hele taget er der skiftet en del ud på indersiden af den defensive linje, hvor kun den rutinerede krumtap på løbeforsvaret Johnathan Hankins fortsat huserer. I stedet håber Gruden og Mayock på, at Bradley enten kan presse lidt mere ud af veteranen Gerald McCoys karriere, efter hans tur til Dallas sidste år blev spoleret af et overrevet korsbånd, eller at han kan udvikle et andet draft-bust Solomon Thomas til nye højder, efter at 49ers har opgivet 3.valget fra 2017-draften. Den solide men u-spektakulære Quinton Jefferosn er også kommet til Bills, men han gør næppe nogen afgørende forskel.
Noget af det mest skuffende ved Raiders-defensiven sidste år var linebacker-gruppen. Der var ellers investeret stort i positionen i free agency i form af Cory Littleton og Nick Kwiatkoski, men ingen af de to formåede at leve op til de præstationer, som de tidligere havde leveret for hhv. Rams og Bears. Alternativer som Nicholas Morrow og 2.årsspilleren Tanner Muse giver heller ikke i sig selv nogen garanti for forbedring, så det var ikke overraskende, at holdledelsen valgte at tilføje noget yderligere nyt blod via draften i form af et talent med det fantastiske navn Divine Deablo, der spillede safety på Virginia Tech. Det største håb om bedre spil fra midten af forsvaret må dog være, at duoen Littleton og Kwiatkoski simpelthen finder sig bedre til rette i Bradleys system ift. forgængeren Guenthers ditto.
Konklusionen
Hvis vi ser bort fra hans kontraktsituation, så burde sædet efterhånden så småt begynde at være varmt under Gruden. Vi mangler fortsat at se nogle reelle resultater af hans arbejde, og med en sæson under bæltet i Las Vegas og en ny begyndelse med mulighed for tilskuere på stadion, så bør der være krav om slutspilsdeltagelse i år. Problemet er bare, at Raiders spiller i AFC’s stærkeste division, men har en svagere trup end deres tre direkte konkurrenter. Lægger vi dertil, at de potentielt har NFL’s sværeste kampprogram i år, er det meget svært for mig at se, hvordan de skal nå de afgørende kampe. Faktisk ser jeg snarere for mig, at grundspillet kommer til at føre klart flere nederlag end sejre med sig, og i så fald bør 10-års-projektet for alvor være til debat.
- Navn: Las Vegas Raiders
- Ejer: Mark Davis (siden 2011)
- Cheftræner: Jon Gruden (siden 2018)
- Hjemmebane: Allegiant Stadium i Paradise, Nevada (siden 2020)
- Antal mesterskaber: 3 (1976, 1980 og 1983)
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 8-8)
- Roster Score: 69 (Offense: 27 / Defense: 30)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 22 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC West)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 4 i AFC West (record: 5-12)
- Årets gennembrud: S Trevon Moehrig
- Årets nøglespiller: EDGE Yannick Ngakoue
Red Zone Blog 