For Chiefs tæller kun en gentagelse i succesen fra 2019-sæsonen og dermed endnu et mesterskab. Vurderet ud fra offseasons nytilføjelser er chancerne forbedret, men forsvaret er et spørgsmålstegn.
2020-sæsonen og offseason
Ingen var inden sidste års sæsonstart i tvivl om, at Kansas City Chiefs var et godt bud på det første mandskab siden Patriots i 2003 og 2004, der kunne vinde to mesterskaber i træk. Truppen var stort set intakt ift. den, som cheftræner Andy Reid havde ført til den ultimative triumf året før. En triumf, der var det blot tredje mesterskab for det hold, der ejes AFL-grundlæggeren Lamar Hunts efterkommere, og som samtidig var Reids første titel efter 21 år som øverste ansvarlig på sidelinjen i NFL. Da det i offseason samtidig var lykkedes at sikre ligaens bedste quarterback Patrick Mahomes for al overskuelig fremtid, så alt ud til at være lagt på skinner ift. en fortsat dominans, og det begyndte da også solidt med 4 sejre i træk i grundspillet over bl.a. de oplagte konkurrenter Ravens og Patriots. Et nederlag til divisionsrivalerne Raiders i spiluge 5 var en streg i regningen, men herfra så Cheifs sig ikke tilbage, og først på sidste spilledag med et startopstilling fuld af reserver tabte Reids tropper igen. Her var 1.seed og dermed den eneste plads direkte i 2.runde af det nye udvidede slutspil sikret, og det kom helt som forventet igen på baggrund af et angreb, der var det næstmest effektive i ligaen både samlet set og specifikt i kastespillet, der med Mahomes i front igen var dominerende. Det var så godt, at det kunne kompensere for, at forsvaret under den anerkendte koordinator Steve Spagnuolo ikke kunne holde niveauet fra 2019 og således endte udenfor top 20, omend det trods alt var placeret ca. midt i ligaen mod kastet.
Efter et velgennemført grundspil og en uges fri forventede de fleste, at Chiefs ville spadsere henover opkomlingene fra Browns i deres første slutspilskamp, men opgøret var endnu ikke afgjort, da Mahomes måtte forlade banen med en hjernerystelse i 3.quarter, og så endte det pludselig med at blive tæt. Reserveren Chad Henne formåede dog at eksekvere Reids offensive system godt nok til, at 22-17-sejren kom i hus. Den normale starter var herefter heldigvis klar og tilbage i AFC-finalen, hvor Bills efter en god start blev pakket fuldstændig sammen og sendt retur til Buffalo med et 38-24 nederlag. På den baggrund var Kansas City-mandskabet favoritter til at gentage triumfen fra Super Bowl LIV to uger efter, men desværre havde succesen til dels skygget for, at o-linen var blevet mere og mere ramponeret på vejen til finalen. Med venstre tackle Eric Fishers alvorlige skade i opgøret mod Bills, var det en flok ret uprøvede og upåagtede spillere, der skulle levere beskyttelsen i Super Bowl LV. Det slap de ikke særlig godt fra i mødet med Buccaneers’ giftige pass rush, og selvom Mahomes forsøgte sig med alle mulige og umulige metoder, var det ikke nok til at aktivere den ellers så sprudlende offensiv. Resultat blev et klart 9-31 nederlag og således ingen dobbelt-triumf i denne omgang.
Man må dog give Reid og general manager Brett Veach, at deres ageren i offseason har vist, at de tydeligt forstod buskabet fra Super Bowl-nederlaget. Således har den helt store overskrift for årets offseason været, at give Mahomes mere tid til at gøre sine ting, og i betragtning af, hvor vild han har været med mere tvivlsom beskyttelse, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvad hans forbedrede arbejdsvilkår kan føre med sig. Samtidig får han og Reid også lov til at fortsætte samarbejdet med deres fortrukne sparringspartner Eric Bieniemy, der er endt med at tage endnu et år i Kansas City som offensiv koordinator. efter at den tidlige offseasons trænerkabale endnu engang endte med ikke at give ham en cheftrænerpost (muligvis på grund af hans ret tvivlsomme fortid). På den anden side af bolden er der også forståeligt fortsat tillid til Spagnuolo på trods af den defensive tilbagegang sidste år. Der er trods alt også tale om en mand med tre Super Bowl-sejrende forsvar på CV’et.
Angrebet
Når vi snakker quarterbacks i NFL lige nu er det lidt som om, at der er alle de andre, og så er der Patrick Mahomes. Det snart 26-årige fænomen var igen ligaens bedste spilfordeler i 2020, målt på hvor effektiv han var samlet set over sæsonen. Derudover nærmede han sig endnu engang den magiske 5.000 yards-grænse med 4.740, og med 38 touchdowns og kun 6 interceptions samt hans hidtidigt bedste completion procent i karrieren på 66,3, var det endnu engang svært at være andet end dybt imponeret. Mahomes har som bekendt utroligt mange atletiske og spillemæssige kvaliteter, men det mest fantastiske ved ham er for mig hans evne til næsten altid at finde en måde at få noget ud af et spil, næsten uanset hvor håbløs en situation han ser ud til at stå i. Så længe at han kan holde sig skadesfri og kan bevare motivationen for at levere resultater, vil Chiefs med ham som omdrejningspunkt automatisk skulle regnes med blandt favoritterne til mesterskabet, og mon ikke at Super Bowl-nederlaget netop har givet ham blod på tanden ift. at gå endnu længere end han hidtil er nået i sin karriere.
En forudsætning for dette er selvfølgelig, at Reid og co. gør hvad de kan for at skabe de bedst mulige arbejdsbetingelser for Mahomes, og når man kigger på de tilføjelser, som holdledelsen har skaffet til o-linen, så ser det som sagt ud til, at budskabet fra sidste års Super Bowl-nederlag er forstået til fulde. Væk er de hidtidige startere på tackle-positionerne Mitchell Schwartz og Eric Fisher, der begge endte deres 2020 med skader, og ind er i stedet kommet Orlando Brown, der er hentet gennem en trade med Ravens samt Joe Thuney, der var et af årets største free agent-navne blandt o-line-spillere. Thuney har gennem de sidste mange sæsoner hos Patriots været blandt ligaens absolut bedste venstre guards, mens at Brown konstant er blevet en bedre og bedre tackle, siden at han blev draftet i 3.runde af 2018-draften. Sidstnævnte rykkede sidste år i Baltimore fra højre til venstre side af linjen, og denne position ville han gerne blive på. Det får han chancen for i Kansas City, hvor han sammen med Thuney potentielt kommer til at udgøre en massiv venstre side. Endnu et par tilføjelse er den solide center Austin Blythe, der er hentet hos Rams, samt veteranen Kyle Long, der har genoptaget karrieren efter at han ellers var stoppet i 2019. Long, der starter sæsonen på skadeslisten, kommer i det lange løb til at kæmpe med den tilbagevendte Laurent Duvernay-Tardif, der brugte 2020 på hjælpe COVID-patienter i Canada (han er uddannet læge), om starterpladsen på højre guard, mens at Blythe formentlig kan være rimeligt sikker på pladsen i midten, medmindre rookien Creed Humphrey fra Oklahoma viser sig overraskende hurtigt klar til at starte som professionel. Det svage punkt på linjen bliver formentlig højre tackle, hvor den ustabile Mike Remmers, der afløste Schwartz sidste år, nu er udset til at være permanent starter. Remmers havde ganske vist et solidt 2020, men har tidligere haft store udfordringer, så hans niveau er på ingen måde givet.
Med den forbedrede beskyttelse er det dog næsten uhyggeligt at tænke på, hvad Mahomes kan udrette, når han får bedre tid til at finde sit stadigt fremragende arsenal af kastevåben. Hos Chiefs er den største profil faktisk at finde på tight end-positionen, hvor Travis Kelce i 2020 igen var ligaens klart bedste mand med hele 1.416 yards og 11 touchdowns. Den snart 32-årige Kelce er det store og sikre våben midt i banen, der dog også kan løbe dybere, hvis det er nødvendigt, samtidig med at han også gør det solidt som ekstra blokeringsspiller. På den baggrund udgør han en perfekt duo med det primære mål på ydersiden Tyreek Hill, der med 1.276 yards og hele 15 touchdowns muligvis også leverede sin bedste NFL-sæson sidste år. Hills helt ekstreme fart gør ham tæt på umulig at håndtere for mange forsvar, og når du så kombinerer ham og Kelce, vil det automatisk give plads til alternativer som 3.årsspilleren Mecole Hardman samt rotationsspillerne Demarcus Robinson og Byron Pringle, omend disse i sig selv ikke virker skræmmende på samme måde som de to stjerner.
Løbespillet spiller ubetinget en sekundær rolle i Reids offensive system, men ikke desto mindre valgte han og Veach sidste år at bruge Chiefs 1.runde-draftvalg på en running back. Clyde Edwards-Helaire er netop også den type spiller, der passer perfekt til angrebet i Kansas City, fordi han i lige så høj grad er en ekstra mulighed i kastespillet som en trussel på jorden. Han havde en hæderlig rookiesæson i 2020 med 803 yards og et snit på 4.4 yards pr. forsøg, omend det kun blev til 5 touchdowns. Han vil dog uden tvivl igen være den primære mand i backfield i år, men der kan også blive roller til Darrel Williams og måske også den nytilføjede Jerick McKinnon.
Forsvaret
Selvom at defensiven er blevet bedre i løbet af de to sæsoner under Spagnuolos ledelse, så skabte den som sagt igen problemer for Mahomes og angrebet undervejs i 2020. Kasteforsvaret var ganske vist tæt på top 15, men der er fortsat plads til forbedring, og derfor er det ikke overraskende, at der er blevet tilføjet et par nye navne til cornerback-gruppen. Mest markant er det tidligere 1.runde-draftvalg fra 2018 Mike Hughes, der er hentet hos Vikings, hvor han i momenter har vist godt spil, men desværre også har haft store problemer med at komme på banen pga. skader. Han er dog et mere sikkert kort end et andet tidligere 1.runde-draftvalg Deandre Baker, som allerede kom til Kansas City i løbet af sidste sæson, efter at hans problemer udenfor banen havde fået ham fyret hos Giants. Hughes og Baker skal kæmpe om spilletiden udvendigt med to andre unge navne i sidste års primære startere Charvarius Ward og 2.årsspilleren L’Jarius Sneed, mens at 3.årsspilleren Rashad Fenton kommer til at indtage rollen som slotcorner. Hvor corner-gruppen måske mangler de helt etablerede navne, er Chiefs udstyret en meget solid trio på safety-pladserne, hvor Tyrann Mathieu fortsat er den helt store profil. ”The Honey Badger” var igen en evig kilde til uro for modstanderens offensiv gennem luften i 2020, hvor han opnåede 6 interceptions, hvilket er flest på en sæson i karrieren, samt 9 blokerede kast. Sammen med den dybtliggende 3.årsspiller Juan Thornhill og evighedsmaskinen Daniel Sorensen vil Mathieu igen i år gøre det svært at operere midt i banen mod Spagnuolos forsvar.
Spørgsmålet er, hvor meget hjælp bagkæden kan regne med fra det forreste forsvar. På edge-positionerne er Chiefs i hvert fald ikke specielt stærkt besat, og det bliver kun værre, hvis den rutinerede Frank Clark ender med ikke at være tilgængelig. Han var igen bedste quarterback-jæger på ydersiden sidste år med 6 sacks, men har i offseason igen været på kant med loven og står pt. overfor en retssag for ulovlig våbenbesiddelse. Usikkerheden omkring Clark har fået Reid og Veach til at hente den anden starter fra sidste år Alex Okafor tilbage på en 1-årig aftale, men hverken han eller navne som Mike Danna og Tim Ward skaber umiddelbart meget frygt hos modstanderens o-line.
Hvis Clark ikke kommer banen, kan meget af ansvaret for presspillet komme til at hvile på Chris Jones, der på trods af sin indvendige placering igen var sit holds bedste pass rusher i 2020 med 7.5 sacks. I år har han dog fået en ny erfaren makker i form af Jarran Reed, der er kommet til fra Seahawks. 28-årige Reeds sack-totaler har ikke altid været så stabile som Jones’, men sidste år var han faktisk sit tidligere mandskabs bedste presspiller, og det var vel at mærke med tvivlsomt personel rundt om sig det meste af tiden. I Kansas City vil han derimod kunne udgøre en fremragende duo med Jones, som han samtidig også kan aflaste, når den ene plads i midten af linjen skal overlades til mere løbeorienterede spillere som Derrick Nnadi eller Khalen Saunders.
Netop løbeforsvaret var statistik set ligaens næstdårligste i 2020, og selvom at det ikke er den vigtigste defensive parameter, så kan det selvfølgelig i et vist omfang blive en hæmsko. En del af forklaringen skal findes på linebacker-positionen, hvor Chiefs fortsat er blandt ligaens svagest besatte mandskaber, omend holdledelsen har forsøgt at adresserer problemerne på jorden i år ved at drafte den uatletiske men spil-intilligente Nick Bolton fra Missouri i 2.runde. Han kan meget vel ende med fra start at være den nye primære makker til Anthony Hitchens, der fortsat er det største navn på positionen, selvom at det er ærlig talt er svært at se, hvad han egentlig bidrager med. Der er muligvis også tiltænkt en større rolle til den problematiske 2.årsspiller Willie Gay, men selv hvis han slår igennem, vil midten af defensiven fortsat være den største svaghed i Spagnuolos enhed.
Konklusionen
Historien er som udgangspunkt den samme som inden sidste sæson for Reid og Kansas City-mandskabet. De har på papiret et af NFL’s bedste angreb, der samtidig trænes af to af ligaens bedste offensive hjerner, og alene på den baggrund bør de på forhånd regnes med blandt de største mesterskabsfavoritter. Hertil skal det som sagt lægges, at o-linen bør være væsentligt forbedret, og dermed i stand at forhindre, at Mahomes bliver ladt i stikken, som det skete ifm. Super Bowl-nederlaget sidste år. Forsvaret er den store ubekendte, men på trods af en trup på den side af bolden, der har sine klare begrænsninger, har Spagnuolo vist at han kan få dem til at levere på et tilstrækkeligt niveau. Kombineret med et relativt spiseligt kampprogram, er Chiefs også i år mine klare favoritter til divisionstitlen, og jeg bliver ikke overrasket, hvis de tager revanche og henter Lombardi-trofæet hjem for anden gang på 3 år.
- Navn: Kansas City Chiefs
- Ejer: Hunt-familien (siden 2006)
- Cheftræner: Andy Reid (siden 2013)
- Hjemmebane: Arrowhead Stadium i Kansas City, Missouri (siden 1972)
- Antal mesterskaber: 3 (1962 i AFL, 1969 og 2019)
- Resultat 2020: Tabere af Super Bowl LV
- Roster Score: 101.5 (Offense: 44.5 / Defense: 36)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 3 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC West)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 1 i AFC West (record: 13-4)
- Årets gennembrud: LB Nick Bolton
- Årets nøglespiller: OT Orlando Brown
Red Zone Blog 