Efter at have indtaget rollen som NFL’s prügelknabe sidste år, er det nu forfra for Jaguars. Manden, der får ansvaret for genopbygningen, kender i den grad til succes, men har også et blakket ry.
2020-sæsonen og offseason
Få cheftrænere og general managere er gået ind til en NFL-sæson med et så tydeligt label som ”Dead Men Walking” hængende over deres hoveder, som det var tilfældet for Doug Marrone og David Caldwell, da de tog hul på grundspillet i 2020 som øverste sportslige ansvarlige for Jacksonville Jaguars. Deres tidligere chef Tom Coughlin var allerede blevet kylet ud af døren af holdejer Shadid Khan efter at historierne om dårlig holdkultur for alvor slap ud i offentligheden i 2019, og det lå i kortene, at hvis ikke de på en eller anden mirakuløs måde fik holdet i slutspillet, så var deres dage i organisationen også talte. Da processen med at rydde op efter Coughlin og dermed skille sig af med det meste af stammen fra den trup, der nåede AFC-finalen i 2017-sæsonen, også allerede var i gang, virkede det umiddelbart som en umulig opgave.
Der var dog en smule hype om den særprægede og ikke helt uinteressante quarterback Gardner Minshew, der i 2019 havde vist gode takter som rookie på trods af, at han først blev draftet i 6.runde. Netop en fremragende præstation fra den unge spilfordeler skulle danne grundlag for, at Jaguars kom overraskende godt fra start med en sejr over divisionsrivalerne Colts i spiluge 1. Det skulle imidlertid vise sig at blive den eneste gang i 2020, hvor Jaguars gik fra banen som vindere. De øvrige 15 grundspils-kampe blev alle tabt, og dermed endte Jacksonville-mandskabet som NFL’s dårligste hold. At Minshew var ude i en periode med en tommelfinger-skade spillede en rolle, men den væsentligste årsag var simpelthen, at truppens niveau var for lavt. På begge sider af bolden var Marrones tropper blandt ligaens dårligste som helhed, og kun løbeangrebet formåede lige at snige sig op i ligaens top 20 målt på effektivitet.
Med det sæsonresultat og 2021-draftens 1.valg som trøstepræmie blev Marrone som ventet fritstillet kort efter grundspillets afslutning. Caldwell var allerede blevet midlertidigt erstattet af Trent Baalke, der tidligere havde haft general manager-ansvaret hos 49ers, og han gjorde åbenbart så godt et indtryk på holdejer Khan, at hans ansættelse endte med at blive permanent. Dermed kunne fokus rettes mod at finde en ny cheftræner og her endte Jaguars måske med at lave et scoop. Det lykkedes nemlig Khan at overtale Urban Meyer, der gennem de sidste 15 år har været en af de mest succesfulde college-cheftrænere med mesterskaber hos både Florida og Ohio State på CV’et, til endelig at give det en chance med et tilsvarende job på professionelt niveau. Ansættelsen af 57-årige Meyer er dog på ingen måde ukontroversiel. Til dels er der store forskelle på at lede et universitets- og et NFL-mandskab, hvilket flere trænere har fejlet ift. at overkomme. Hvad værre er, at Meyer flere gange har udvist utroligt dårlig dømmekraft i sine beslutninger som leder, hvad enten det drejer sig om at lade stofmisbrug løbe løbsk blandt sine spillere eller ansætte assistenttrænere med en tvivlsom karakter og fortid. I Jacksonville har Meyer først og fremmest valgt at omgive sig med rutinerede NFL-folk på begge sider af bolden, herunder Darrell Bevell som offensiv koordinator, der kommer fra at have haft den tilsvarende stilling hos Lions de seneste to år og hos Seahawks før det. Som forsvarets styrmand på sidelinjen er valget faldet på Joe Cullen, der her får sin første koordinatorpost men kommer med 10 års erfaring som defensiv linje-træner fra først Jaguars selv og senere Browns, Buccaneers samt senest Ravens siden 2016.
Angrebet
Ligesom med Joe Burrow og Bengals sidste år var det en af de mindst spændende ting ved årets draft, hvem Jaguars ville vælge med 1.valget. For uanset at Gardner Minshew har gjort det hæderligt i de kampe, han har spillet over de to sidste sæsoner, så er der kun en rigtig ting at gøre, når du har muligheden for at vælge et potentielt generationstalent på quarterback-positionen. Dermed ikke sagt, at Trevor Lawrence med statsgaranti går ind og springer NFL i luften fra dag 1. Han har ganske vist tæt på den perfekte pakke af armstyrke, mobilitet, præcision, spilforståelse og evner udenfor systemet, hvilket Clemson-talentet har brugt til at vinde igen og igen under hans 3-årige succesfulde college-karriere, hvor han vandt mesterskabet i sin første sæson. Imidlertid er der bare et stort spring fra universitets-niveauet til de professionelles rækker, og netop her skal Lawrence lære, at der er grænser for, hvad han kan gøre på egen hånd. En del af det er også, at han skal blive bedre til at arbejde fra lommen, hvilket ikke var så integreret i det college-system han kommer fra. Selvom at Minshew har erklæret, at det at være nr. 2 ikke er godt nok for ham, er jeg dog ikke et sekund i tvivl om, hvem Meyer og Bevell vælger som deres starter fra dag 1, og bliver det en succesfuld proces, vil Lawrence meget vel i løbet af et par år blive den stjerne og hjørnesten, som Jacksonville-mandskabet i bund og grund altid har manglet og hungret efter.
For at udviklingen af Lawrence skal lykkes, er det naturligvis nødvendigt at beskytte ham ordentligt, men o-linen i Jacksonville er en meget to-sidet historie. Indersiden er generelt solid og især stærk i kastespillet, hvor både venstre guard Andrew Norwell og højre guard A.J. Cann har deres klare force. Den helt store profil er dog den 29-årige center Brandon Linder, der bare generelt er en fremragende spiller, som får alt for lidt opmærksomhed pga. hans holds dårlige meritter. Til gengæld kan tackle-positionerne vise sig som et meget alvorligt problem. Cam Robinson, der skal starte i venstre side, har i realiteten aldrig været en god løsning, og derfor er det også meget mærkværdigt, at holdledelsen har valgt at give ham et franchise tag i år. På den anden kant har 3-årsspilleren Jawaan Taylor slet ikke formået at forløse det potentiale, som mange så i ham inden 2019-draften, hvor flere eksperter havde ham som talentklassens bedste spiller på positionen. At holdledelsen heller ikke er sikre på, at de har de langsigtede løsninger på plads, kan bl.a. ses ved, at de brugte et 2.runde-draftvalg i år på Walker Little fra Stanford, som dog er så meget et udviklingsprojekt, at de ikke kan satse på ham allerede i år. Ikke desto mindre er det med til at efterlade en fornemmelse af, at Lawrence skal gøre sit for at passe på sig selv i sin første NFL-sæson.
Det er heller ikke fordi, at våbenarsenalet i Jacksonville er noget, der skræmmer ligaens forsvar. D.J. Chark, der havde et rigtigt godt 2019, men missede nogle kampe sidste år, har vist at han kan være en pålidelig dyb trussel, men hans potentiale som alsidig 1.receiver er nok begrænset. Det samme gælder nok også for 2.årsspilleren Laviska Shenault, der var manden med flest grebne bolde i 2020, men samtidig også bekræftede forudanelserne om, at han er en gadget-type, der skal sættes op i særlige situationer for at lykkes. Den unge gruppe, der også tæller endnu en interessant 2.årsspiller i Collin Johnson, vil i år blive suppleret af mere rutinerede kræfter som Marvin Jones og Phillip Dorsett, der hentet hos hhv. Lions og Seahawks. Især 31-årige Jones er interessant, fordi han faktisk har været enorm stabil gennem sine 5 år i Detriot. Derfor kan han også nemt vise sig at blive Lawrence’ favoritvåben pga. sin rutine og sikre hænder. Hvor der trods alt er nogle mulige bud på succeshistorier blandt de udvendige receivere, ser det rigtigt skidt ud på tight end med James O’Shaughnessy som det mest kvalificerede starterbud.
En af de få gode historier fra sidste sæson var rookie-running backen James Robinson, der med 1.070 yards og 7 touchdowns på jorden, et snit på 4,5 yards pr. forsøg samt 49 grebne bolde for 344 yards og 3 touchdown leverede et meget overraskende gennembrud på trods af en status som undrafted. Derfor var det også noget overraskende, at Baalke og Meyer valgte at bruge Jaguars andet 1.runde-draftvalg i år på Lawrence’ holdkammerat fra Clemson Travis Etienne. Han var ganske vist min personlige favorit blandt årets talenter på positionen pga. hans fremragende evner som receiver, men pga. Robinsons tilstedeværelse virker det bare som en ret unødvendig prioritet. Uanset hvor vigtigt det er, at sikre deres quarterbacks forudsætninger for at lykkes, så kan jeg ikke se, hvad en ekstra running back, der samtidig ikke har vist de store evner i pass protection, skal gøre af forskel her.
Forsvaret
Med sidste sæsons defensive kvaler in mente var det klart, at der skulle gøres noget ved ydersiden af det bagerste forsvar i årets offseason, selvom at sidste års ene 1.runde-draftvalg C.J. Henderson dog i momenter fik vist noget potentiale. Udsigten til igen at starte Sidney Jones og Tre Herndon ved siden af Henderson virkede i hvert fald ikke tillokkende, så Baalke og Meyer har til dels tilføjet den lidt svingende Shaquill Griffin fra Seahawks på en stor free agent-kontrakt samt draftet Tyson Campbell fra Georgia i 2.runde. Sidstnævnte har helt afgjort et stort potentiale, men han skal virkelig udvikle sine evner ift. at følge og justere til bolden, der ofte har været problem for ham selv på college-niveau. Hvis den slags ikke bliver rettet i overgangen til det professionelle spil, fører det ofte til vedvarende problemer med pass interference-straffe i NFL. På bagkædens midterpositioner er der også investeret i nyt materiale, selvom at de primære startere fra sidste år Jarod Wilson, Josh Jones og Andrew Wingard alle vender tilbage. De skal i år konkurrere med free safety-specialisten Rayshawn Jenkins, der er hentet hos Chargers samt rookien Andre Cisco fra Syracuse, der også er interessant, men igen virkelig ligner en boom-eller-bust spiller på det professionelle niveau.
Problemerne i opdækningen fra sidste år handlede dog også om, at presspillet slet ikke nåede tidligere tiders højder. Det handlede til dels om, at Josh Allen fik sin NFL-sæson nr. 2 delvist smadret af skader, samt at han måtte bruge mere tid i opdækningen end da han var rookie. Samtidig var der ikke meget hjælp fra Jaguars andet 1.runde-valg fra 2020-draften K’Lavon Chaisson, der virkelig havde svært ved at komme på banen i sit første år som professionel. Der er dog en fornuftig forhåbning om, at begge de to unge talenter kan slå tilbage som pass rushere i 2020, hvilket også vil kunne give mere plads til sidste års positive overraskelse Dawaune Smoot, der med 5.5 sacks var holdets bedste quarterback-jæger i 2020.
Det er dog nødvendigt, at presset leveres fra edge-positionerne, for de mest solide kort i midten af linjen er løbeorienterede spillere som de nytilføjede Malcom Brown og Ray Robertson-Harris fra hhv. Saints og Bears, 2.årsspilleren DaVon Hamilton samt Adam Gotsis, der også kan bruges som runstopper på ydersiden. Det eneste, der kan ændre på det er, hvis draftbustet fra 2018 Taven Bryan endelig bryder igennem eller at en ny rookie Jay Tufele fra USC viser sig at kunne udvikles ift. den rolle han spillede i college. Ellers er det svært at se, hvorfra truslen mod modstanderens quarterback skal komme fra indvendigt.
Indtil for nyligt ville jeg have sagt, at linebacker-positionen var Jaguars stærkeste defensive gruppe, men det blev der ændret noget på for nylig, da Steelers åbenbart lagde et tilbud på bordet for den alsidige og efter min mening meget undervurderede Joe Schobert. Dermed endte Baalke og Meyer at sende en af deres bedste forsvarsspillere ud af byen og samtidig efterlade en noget mere usikker gruppe tilbage i Jacksonville. Den evigt arbejdsomme og evigt tacklende Myles Jack, der kun lige nærmer sig de 26, er selvfølgelig en meget hæderlig spiller, men han har f.eks. i Schoberts evner i opbakningen. Bagved Jack er holdkortet fyldt med unge udviklingsprojekter som Shaquille Quarterman og Quincy Williams, som der måske er et håb om bliver startere i længden, men som det nok er for tidligt at satse på nu. Derfor er det bedste bud på en primær nr. 2 lige nu nok Damien Wilson, der er kommet til fra Chiefs, hvor han spillede en fin situationsrolle, men heller ikke mere end det.
Konklusionen
På trods af al hypen omkring til dels Meyer og især Lawrence skal der ikke herske nogen tvivl om, at 2021 er et rekonstruktions- og genstartsår for Jaguars, der skal bruge sæsonen på at finde ud af, hvor de står ift. det lange sigte og hvem, der skal være grundpillerne i opbygningen af et mandskab, der på sigt kan spille med om slutspilspladserne. Truppen er som helhed fortsat for svag til, at de kan spille med om noget i år. Dog regner jeg med, at de pga. at kampprogram i den lettere ende af skalaen har mulighed for at vinde flere kampe end Texans og dermed undgå sidstepladsen i divisionen. Lykkes det, må det nok betragtes som godkendt.
- Navn: Jacksonville Jaguars
- Ejer: Shadid Khan (siden 2012)
- Cheftræner: Urban Meyer (siden 2021)
- Hjemmebane: TIAA Bank Field i Jacksonville, Florida (siden 1995)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 1-15)
- Roster Score: 50 (Offense: 17 / Defense: 27)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 30 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i AFC South)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 3 i AFC South (record: 5-13)
- Årets gennembrud: QB Trevor Lawrence
- Årets nøglespiller: WR Marvin Jones
Red Zone Blog 