Det ligner mere eller mindre total genstart for Texans, efter at O’Brien-æraen sidste år sluttede med et brag. Imidlertid er det ikke sikkert, at den nødvendige oprydning er overstået endnu.
2020-sæsonen og offseason
Selvom at nogen nok fortsat troede på, at der ved indgangen til sidste sæson var en større forkromet plan for, hvordan Houston Texans kunne få succes, så var der efterhånden også mange, der var begyndt at forholde sig meget kritisk til den ellers nærmest almægtige cheftræner og general manager Bill O’Brien. Dråben for mange var handlen af stjerne-receiveren DeAndre Hopkins, som Cardinals endte med at få for nærmest ingenting, og denne beslutning byggede blot ovenpå en bunke af andre beslutninger, som ikke gav mening, og som set fra de flestes perspektiv ikke kunne gøre andet end at svække NFL’s yngste mandskab.
De kritiske ryster skulle dog også vise sig at være nået frem til holdejerne fra McNair-familien og ikke mindst deres håndgangne mand i den daglige ledelse Jack Easterby. Efter at sæsonstarten bød på fire nederlag havde de set nok, og den 5.oktober sluttede O’Brien-æraen i Houston med, at den altdominerende skikkelse udenfor banen gennem de sidste 7 år blev sendt ud på røv og albuer. Easterby overtog selv general manager-funktionen for resten af sæsonen, mens at den aldrende assistenttræner Romeo Crennel endnu engang måtte påtage sig rollen som midlertidig cheftræner. Det startede umiddelbart fint med årets første sejr over Jaguars i spiluge 5, men på nær en lille opblomstring med tre sejre over fire uger lige efter sæsonpausen i spiluge 8, måtte Houston-mandskabet sande, at 2020 blot var noget, der skulle overstås. Det skyltes ikke mindst forsvaret, der endte sæson blandt ligaens 5 dårligste defensive enheder både samlet set og opdelt på løb og kast. Angrebet under offensiv koordinator Tim Kellys ledelse var derimod i top 15, men det var meget afhængigt af den fremragende quarterback Deshaun Watson. Det kunne bl.a. ses ved, at mens offensiven gennem luften faktisk var en del af NFL’s top 10, var Texans det mest ineffektive hold af alle, når bolden skulle løbes.
Med kun 4 sejre blev grundspillets afslutning også sæsonens afslutning i Houston, og således kunne Easterby og co. gå i gang med at finde ud af, hvordan stumperne efter O’Brien bedst kunne samles op. Imidlertid havde den midlertidige general manager også formået at gøre sig så upopulær, at det skulle skabe nogle ret alvorlige problemer, som brød ud i lys lue tidligt i offseason. Forholdet til Watson var nemlig tilsyneladende blevet så dårligt, at stjerne-quarterbacken ret hurtigt meldte ud, at han hellere ville sidde 2021 over end at spille for Texans. Det ændrede ikke på quarterbackens humør, at en ny mand med Patriots-tilknytning i form af Nick Caserio blev hentet som general manager og med det samme startede på at skrælle truppen fuldstændig ned, tydeligst eksemplificeret ved afskeden med legenden J.J. Watt, der ellers har været Houston-mandskabets hjerte og sjæl det seneste årti. Imidlertid døde snakken om en evt. Watson-handel fuldstændig, da der begyndte at dukke flere og flere historier op i pressen om, at den største tilbageværende profil skulle havde krænket indtil flere kvinder. Midt i alt dette skulle holdledelsen så også forsøge at finde en ny cheftræner, og forståeligt nok var det tydeligvis svært at tiltrække spændende emner. Efter at flere mere eftertragtede navne angiveligt havde takket nej, endte Easterbys og Caserios valg med at falde på 65-årige David Culley. Den aldrende assistenttræner har haft en lang karriere på sidelinjen i NFL, hvor han har haft forskellige jobs siden 1994, og det meste af tiden har han arbejdet under Andy Reid i først Philadelphia og senere Kansas City. Han har dog aldrig før været nævnt som et seriøst cheftræner-bud, og hans seneste stillingsbetegnelse som assisterende cheftræner med ansvar for receivere og koordinering af kastespillet hos Ravens, er heller ikke en man typisk ser hos en forventeligt kommende hovedansvarlig på sidelinjen. Måske netop derfor har Culley valgt at ansætte den mangeårige Bears- og Buccaneers-head coach Lovie Smith, som sin primære assistent og defensive koordinator, men hans seneste meritter er 5 sæsoner som øverste ansvarlig på University of Illinois, hvilket ligesom hans to seneste jobs i NFL endte med en fyreseddel. Det er således meget tvivlsomt, hvad 63-årige Smith kan bidrage med her i 2021. Til gengæld er det lykkedes at beholde den blot 34-årige og rimeligt succesfulde Kelly som ansvarlig på den anden side af bolden, hvilket er en af de få positive historier fra Houston i denne offseason.
Angrebet
Det er som sagt fortsat ikke til at sige, om Deshaun Watson overhoved kommer på banen for Texans i 2021. Til dels er der endnu ikke meldt noget ud ift. en eventuel disciplinær-straf pga. hans opførsel udenfor banen. Derudover kan det sagtens fortsat tænkes, at han slet ikke ønsker at spille, selv hvis kommissær Godell giver ham lov til det. Hvis vi imidlertid antager, at Watson spiller, så er det en top 5-quarterback, som Culley og Kelly har til at lede deres angreb. Udover at han var blandt ligaens mest effektive på positionen i 2020, så havde han også statistisk sin hidtil bedste sæson med 4.849 yards, en completion procent på 70.5, 33 touchdowns og bare 7 interceptions gennem luften. Lægger vi så dertil hans 444 yards og 3 touchdowns på jorden, og du har et klasse-eksempel på den moderne NFL-quarterback. En spillemæssig ting, man dog fortsat kan kritisere Watson for er, at han holder for længe på bolden, hvilket de 49 gange han blev sacket sidste år til dels er et bevis på. Der er dog ingen tvivl om, at han er lysår bedre end det sandsynlige alternativ Tyrod Taylor, der ganske vist har haft en fin NFL-karriere med tre hæderligere år som starter hos Bills, men som i kastespillet ikke er andet end en meget begrænset game manager, omend han godt kan noget ekstra med benene.
Det er forståeligt, hvis det øvrige offensive personel i Houstons niveau har været med til at gøre Watson utilfreds, men o-linen er faktisk ikke så skidt, som nogen måske vil gøre den til. Laremy Tunsil æder nok en for stor del af holdets lønsum, men han er uden tvivl en af ligaens bedste venstre tackles i kastespillet. Han får i år med al sandsynlighed en ny makker på modsatte side af linjen i form af den solide veteran Marcus Cannon, der er hentet hos Patriots og vender tilbage til NFL efter et år i frivillig corona-pause. Han er godt nok startet på skadeslisten, men vil forventeligt være startende højre tackle, så snart at han er klar. Med Cannon i truppen er det muligt, at det tidligere 1.runde-draftvalg fra 2019 Tytus Howard bliver flyttet ind på guard, hvilket måske kan løfte hans niveau. Det er dog ikke givet, at Howard, der var et meget overraskende valg i sin tid, bliver bedre, og det kan potentielt efterlade en usikker midte af linjen, hvor en anden 3.årsspiller Max Scharping har haft det meget svært på venstre guard i sine to første NFL-sæsoner. På center er 30-årige Justin Britt kommet til efter at have været helt ude af ligaen i 2020, selvom at han forsøgte at få en kontrakt. Det siger desværre en del om, hvilket niveau han har været på de sidste par år, men selvom at der er nogle hæderlige reserver i truppen i form af Lane Taylor, Justin McCray og Geron Christian, så er trioen Scharping-Britt-Howard nok desværre de bedste bud til o-linens midterpositioner.
Offensivens ultimative svaghed er for mig receiver-positionerne. Det er måske hårdt dømt overfor en gruppe, der trods alt indeholder en markant profil som Brandin Cooks, der også i 2020 bidrog flot med 1.150 yards og 6 touchdowns. Problemet er, at efter Will Fullers skifte til Dolphins er den snart 28-årige Cooks i realiteten det eneste pålidelige kastevåben, og da han samtidig har haft så alvorlige problemer med hjernerystelser i sin karriere, at bare en mere måske kan afslutte hans tid i NFL, efterlader det Texans i enormt skrøbelig situation. Alternativerne er nemlig udkørte veteraner som Chris Conley og Donte Moncrief eller upålidelige rollespillere som Keke Coutee og den nytilkomne Anthony Miller. På tight end har Culley og co. til gengæld et lidt undervurderet navn i Jordan Akins, der med 403 yards og 1 touchdown faktisk spillede en fin supplerende rolle sidste år. Akins’ tilstedeværelse er dog ikke nok til at ændre på det generelt problematiske niveau ift. mulighederne i kasteangrebet.
Med tanke på de manglende våben ift. at flytte bolden gennem luften kan det virkelig undre, at det især er på running back-positionen at Texans har hentet forstærkninger i offseason. Ikke desto mindre er de mest markante offensive tilføjelser på papiret Phillip Lindsay og veteranen Mark Ingram, der er hentet for at supplere den falmede David Johnson, der ganske vist leverede sit bedste gennemsnit i karrieren med 4,7 yards pr. forsøg i 2020, men stadig var langt fra sit bedste niveau i tiden hos Cardinals. Af de nytilkomne har Lindsay i perioder været en glimrende spiller for Broncos i sine første tre NFL-sæsoner, men han har også haft markante skades-problemer undervejs. Uanset hvad er det hverken ham, Ingram eller Johnson, der redder Culleys og Kellys angreb i 2021.
Forsvaret
Hvis ens kasteforsvar var blandt de fem dårligste i NFL i sidste sæson, ville det være oplagt at kigge efter forstærkninger til cornerback-positionen, men det er åbenbart ikke en tilgang, som de går ind for i Houston, hvor de igen i år ser ud til at være et af ligaens svagest besatte mandskaber på de udvendige bagkæde-positioner. De har et par hæderlige muligheder på slot-positionerne i form af Terrance Mitchell og special teams-specialisten Desmond King, og Bradley Roby kan ganske vist godt starte uden at blamere sig, men når alternativerne modsat sidstnævnte er kæmpe-draftbustet Vernon Hargreaves eller 3.årsspilleren Lonnie Johnson, der stadig virker som om, at han ikke ved hvad han laver det meste af tiden, så vil markeringerne af modstandernes receivere være et problem sæsonen igennem. På safety-positionerne har Justin Reid i perioder været meget stabil og Eric Murray viste sig som en god makker til ham sidste år, når han kunne arbejde primært fremad i banen. Problemet er her, at der ikke er de store alternativer i truppen, hvis en af de to startere går ned med en skade, og især Reid, der er en af de få, der kan spille en klassisk free safety-rolle, vil blive meget svær at undvære, selvom at hans 2020-sæson var under hans hidtidige niveau.
Det ville selvfølgelig kunne hjælpe det bagerste forsvar, hvis holdets pass rush havde den skræmmende styrke, som tilfældet var for et par sæsoner siden, men det er langt fra tilfældet. På edge-positionerne er Whitney Mercilus stadig i truppen, men han er blevet 30 og slet ikke i nærheden af sit All Pro-niveau fra 2016. I år får han en ny makker modsat i form af Shaq Lawson, der kommet til i en handel med Dolphins, men selvom at han er en hæderlig spiller, så mangler han også topkvalitet i pres-spillet, hvor han aldrig har lavet mere end 6.5 sacks på en sæson. Udover de to formodede startere består edge-truppen af rotationsspillere som Jacob Martin og Jordan Jenkins, der er hentet hos Jets, samt 2.årsspilleren Jonathan Greenard, der ikke viste meget som rookie. Det giver også på denne position en samling af spillere, der ser ud til svære blandt NFL’s svageste.
På den indvendige del af den defensive linje vil tabet af Watt sikkert tydeligt kunne mærkes, omend hans fritstilling nok giver mening i det langsigtede perspektiv. Sidste år lukrerede Charles Omenihu til dels på legendens tilstedeværelse med 4 sacks, men det var i høj grad i en rolle som situationsspiller, og om 3.årsspilleren kan gentage det i år uden Watt ved sin side er ikke på nogen måde givet. Den mest interessante spiller med fremtiden for øje er 2.årsspilleren Ross Blacklock, men han var ikke en faktor i sin første NFL-sæson og skal således fortsat udvikle sig for at kunne blive en pålidelig starter. Ellers er det en gruppe bestående af løbespecialister som Brandon Dunn og Jaleel Johnson, der er hentet hos Vikings, samt yderligere situations-pass rushere som Maliek Collins og DeMarcus Walker, der er kommet til fra hhv. Cowboys og Broncos. Alle er udmærkede bredde-spillere, men som samlet gruppe er det godt nok ikke skræmmende.
Det samme gør sig også gældende på linebacker-positionen, der efter min mening har været et overvurderet element af Houston-mandskabet i en del år. Handlen, der bragte Lawson til fra Dolphins, sendte det tidligere omdrejningspunkt Benardrick McKinney den anden vej, men til gengæld er den rutinerede men ofte skadesplagede Christian Kirksey hentet ind fra Packers som ny makker til Zach Cunningham. Begge spillere er rendyrkede tackle-maskiner, der bevæger sig overalt på banen, men de har samtidig også tydelige begrænsninger i kastespillet og manglende tyngde. Således er det heller ikke her, at vi finder svaret på, hvordan Texans-defensiven med koordinator Smith i spidsen har tænkt sig at lukke ned for modstanderens quarterback i den kommende sæson.
Konklusionen
I min roster-analyse endte jeg med at have Texans rangeret som ligaens næst-dårligste hold og havde det ikke været for Watsons fortsatte tilstedeværelse, ville de være ligaens klart dårligste mandskab. Det handler især om forsvaret, der i forvejen var skidt sidste år og nu er blevet skrællet fuldstændig ned af Caserio. Læg dertil at de potentielt har et ligaens 5 sværeste kampprogrammer, og det ligner opskriften på en katastrofe. Der venter den nye cheftræner Culley og hans også noget tvivlsomme trænerstab en meget svær opgave, der kan udvikle sig til at være noget nær umulig, hvis Watson også forsvinder inden sæsonstarten. Sker det, er Texans mit bedste bud på, hvem der får 1.valget i næste års draft.
- Navn: Houston Texans
- Ejer: Janice McNair og D. Cal McNair (siden 2018)
- Cheftræner: David Culley (siden 2021)
- Hjemmebane: NRG Stadium i Houston, Texas (siden 2002)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 4-12)
- Roster Score: 49 (Offense: 32 / Defense: 14)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 31 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC South)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 4 i AFC South (record: 3-14)
- Årets gennembrud: DT Ross Blacklock
- Årets nøglespiller: WR Brandin Cooks
Red Zone Blog 