For tredje år i træk har Colts måtte finde sig en ny startende quarterback i offseason. Der er tale om en gammel kending af cheftræneren, der dog er forbundet med flere væsentlige risici.
2020-sæsonen og offseason
Indianapolis Colts var for mig en af sidste års positive overraskelser. Selvom at jeg så deres trup som værende rigtigt god på forhånd, takket være endnu en solid offseason fra general manager Chris Ballards og cheftræner Frank Reichs side, så var det ikke givet, at et mandskab, med den aldrende Philip Rivers som omdrejningspunkt skulle kunne være med blandt de bedste. Det var nemlig første gang i hans 17-årige karriere, at Rivers skulle tørne ud for et andet hold end Chargers, og hans sidste sæsoner i LA havde indikeret, at niveauet var på vej nedad. Det var heller ikke alt, der så lige kønt ud i sæsonstarten, men ikke desto mindre vandt Colts 4 af de første 6 opgør inden deres sæsonpause. De gode tendenser fortsatte efter friugen, hvor kun Ravens, Titans og Steelers, der også alle gik i slutspillet, endte med at besejre Indianapolis-mandskabet i anden halvdel af sæsonen. Selvom at meget fokus var på Rivers og offensiven, så var det faktisk forsvaret, der var den rigtigt gode historie. Det lykkedes nemlig defensiv koordinator Matt Eberflus at genskabe og forbedre de gode takter fra 2018-sæsonen, og hans enhed endte således både i top 10 samlet set samt mod løb og kast hver for sig. Angrebet, som cheftræner Reich selv styrede med Nick Sirianni som sparringspartner og assistent, var dog også udmærket og endte lige udenfor top 10 ift. effektivitet.
En ting i grundspillet endte dog med at få en ekstra negativ betydning, og det var nederlaget til divisionsrivalerne Jaguars i spiluge 1, der blev Jacksonville-mandskabets eneste sejr i 2020. Det gjorde nemlig, at Colts havde en dårligere tie-breaker end Titans i divisionsregnskabet, og derfor måtte nøjes med et wild card og en 1.runde-kamp i slutspillet mod de stærkt spillende Bills. Her fulgte Rivers og co. ellers godt med Buffalo-mandskabet og den unge Josh Allen, og i sidste ende var de tæt på at komme tilbage fra at have været nede med 10-24. Det endte dog med et 27-24 nederlag, og det skulle vise sig at blive signalet til endnu en jagt på en spilfordeler for Ballard og Reich.
Slutspilsnederlaget skulle nemlig vise sig, at bliver 39-årige Rivers’ sidste NFL-kamp, og dermed var Colts’ for tredje sæson i træk nød til at finde en ny startende quarterback. Med deres fine sæsonresultat ville det ikke være realistisk at finde svaret i draften, så det var ikke overraskende, at Indianapolis-mandskabet gik benhårdt efter at løse problemet gennem en trade. Løsningen blev at hente en gammel kending af Reich fra Eagles-tiden i form Carson Wentz, men som jeg vil gennemgå senere i artiklen, har allerede vist sig at være en risikabel investering. Indianapolis-mandskabet havde dog allerede inden Wentz-handlen sendt noget den anden vej, da offensiv koordinator Sirianni endte med at blive Philadelphia-mandskabets valg af ny cheftræner. Han erstattes af den hidtidige quarterback-træner Marcus Brady, der ligesom Reich har været hos Colts siden 2018, men faktisk før det har en lidt sjov fortid som spiller og assistenttræner hos flere hold i den canadiske liga CFL. Til gengæld endte Eberflus endnu engang med ikke at lande et cheftrænerjob, så han vil igen i år styre defensiven i Indianapolis.
Angrebet
Der er en altoverskyggende overskrift ift. årets sæson for Colts her ved indgangen til grundspillet 2021: Kan Reich og Brady genrejse og genskabe Carson Wentz som quarterback i NFL? Efter at han gennem sine fire første sæsoner i ligaen havde lignet Eagles’ mangeårige starter og omdrejningspunkt, nedsmeltede han fuldstændig i 2020. Af de 36 quarterbacks, der kastede bolden mere end 200 gange i sidste års, var han en af de allerdårligste, og hans klassiske statistikker gennem de 12 kampe han startede, hvor han kun completede 57,4 % af sine kast og kastede næsten ligeså mange interceptions (15) som touchdowns (16), viser også et billede en spiller, hvis niveau var i frit fald. Det kan tænkes, at noget af årsagen skal findes i al den palaver, der også var udenfor banen i Philadelphia sidste år, så derfor giver det virkelig god mening, at den 28-årige spilfordeler havde brug for brug for luftforandring. Her giver et skifte til Indianapolis også virkelig god mening, fordi det genforener ham med Reich, der var hans offensive koordinator i successæsonen 2017, hvor Wentz spillede på MVP-niveau, indtil at han ødelagde sit korsbånd i spiluge 14 og måtte se Nick Foles tage over og lede Eagles’ til mesterskabet. Derfor er hans nye cheftræner måske lige netop manden, der kan samle stumperne af den tidligere så lovende karriere og bygge den op på ny. Genforeningen er dog kommet dårligt fra start, da Wentz har indledt træningslejren med en skade i foden, der har krævet en operation, og selvom at prognoserne lige nu ser gode ud, er det endnu en tilføjelse til spilfordelerens allerede lange skadeshistorik.
En ting udover Reichs tilstædeværelse, der må være tillokkende for Wentz med tanke på hans skadesproblemer, er at han hos Colts på papiret kan forvente noget af det bedste niveau af beskyttelse i NFL, efter at han sidste år virkelig også måtte løbe for sit liv flere gange bag en skades-ramponeret Eagles-o-line. Den tilsvarende enhed i Indianapolis har gennem flere år været blandt ligaens stærkeste, og da 4 ud af 5 startere fra de sidste par sæsoner stadig er i truppen, kan det også i år blive en fremragende enhed. Desværre er der også her opståede helbredsmæssige problever, da den helt store stjerne i form af venstre guard Quenton Nelson, der har har været First Team All Pro i alle sine 3 første NFL-sæsoner og utvivlsomt er en af ligaens bedste offensive linjemænd, er blevet ramt af samme fodskade som Wentz. Nelson ser dog også ud til at klare genoptræningen fint og hvis han kommer tilbage til sæsonstarten, vil han igen være lederen af en meget stærk gruppe af spillere. Center Ryan Kelly, der var Second Team All Pro i 2020, og højre tackle Braden Smith er også begge blandt ligaens bedre startere på deres respektive positioner, mens at højre guard Mark Glowinski nok er det svage punkt, men bidrager med både rutine og sammenhængskraft. På venstre tackle valgte veteranen Anthony Castonzo at trække sige tilbage efter et skadesplaget 2020, og derfor har Ballard og Reich været nød til at finde en afløser i free agency. Her er valget faldet på den hidtidige Chiefs-spiller Eric Fisher, der godt nok aldrig har levet helt op til sin status som 1.valg fra 2013-draften, men som med tiden har udviklet sig til en hæderlig starter. Det store spørgsmål ift. 30-årige Fisher er, at han rev sin akillessene over i AFC-finalen sidste år, hvorfor det heller ikke er givet, at han er klar til sæsonstarten. Det kan efterlade Reich og co. med Sam Tevi eller Julien Davenport som beskytter af Wentz’ blindside i den første del af grundspillet, og dem, der har set dem spille de sidste par år ved, at det kan blive katastrofalt.
Hvor o-linen på papiret er fremragende er receivergruppen en noget mere tvivlsom historie. Veteranen T.Y. Hilton spillede ganske vist 15 grundspilskampe sidste år, men med kun 762 yards kunne noget tyde på, at de efterhånden mange skader og alderen på 31 år sætter sine spor. Bagved ham består truppen af en række ganske uprøvede navne. Det mest interessante bud på en kommende profil er 2.årsspilleren Michael Pittman, der som rookie viste udmærkede takter undervejs, uden at det dog blev til det helt store gennembrud. Derudover er Zach Pascal er en hæderlig 2.receiver, men kan næppe bære for meget ansvar alene. På tight end udgør Jack Doyle og Mo Alie-Cox en hæderlig duo, men hverken hver for sig eller til sammen tilhører de heller ligaens absolutte top.
Det helt store offensive gennembrud i 2020 var uden tvivl rookien Jonathan Taylor, der efter en lidt stille sæsonstart, viste det potentiale, som hans lovende college-karriere havde indikeret. Hans 1.169 yards på jorden var 3.flest af alle, ligesom at hans 11 touchdowns også var i top 10. Et snit på 5 yards pr. forsøg er bestemt også hæderligt, omend han effektivitetmæssigt ikke var blandt de bedste. Taylor må dog gå ind til sin anden sæson med selvtilliden i orden, omend han nok skal regne med fortsat at dele spilletiden med Nyheim Hines, der er et centralt ekstra krydderi i holdets kastespil, hvor han med 63 grebne bolde for 482 yards og 4 touchdowns, var Colts’ mest anvendte receiver i 2020.
Forsvaret
Et godt udgangspunkt for, at de gode defensive resultater fortsætter er, at det er lykkedes at fastholde den solide cornerback-trup fra sidste år. Den største profil er faktisk Kenny Moore, der på trods af at han i sin tid var undraftet har udviklet sig til en af NFL’s bedste slotcorners. Sidste år bidrog han med hele 4 interceptions samt 13 blokerede kast og anførte således en gruppe, hvor han på trods af sin placering på indersiden er mere central end journeymanden T.J. Carrie, 2.årsspilleren Rock Ya-Sin samt den tidligere All Pro Xavier Rhodes, der trods alt så ud til at kunne finde en ny rolle i Eberflus’ zone-system, hvor han kan udnytte sine kvaliteter og rutine til at forlænge sin karriere på topplan. På midterpositionerne i bagkæden var 2.årsspilleren Julian Blackmon en af sidste års få meget positive defensive rookie-historier. Hans succes i samarbejdet med den fremadrettede 3.årsspiller Khari Willis gjorde, at det ikke var noget problem at give slip på det skadesplagede tidligere 1.runde-draftvalg Malik Hooker i offseason og i stedet hente den mere rutinerede Sean Davis ind fra Steelers som supplement til de to unge primære startere.
Hvor forudsætningerne for succes stadig er til stede bagerst på banen, er det noget mere usikkert, hvad vi kan forvente fra kanterne på det forrest forsvar. Det handler ikke mindst om, at veteranen Justin Houston, der med 8 sacks igen var bedste presspiller på edge-positionerne hos Colts sidste år, nu er fortid i Indianapolis. Det efterlader en gruppe gengangere bestående af Al-Quadin Muhammad, Kemoko Turay og Ben Banogu, hvor ingen af dem indtil nu har haft stor succes som pass rusher. Derfor kan der allerede fra start af blive knyttet en del forhåbninger til de to rookies Kwity Paye og Dayo Odeyingbo. Michigan-produktet Paye var årets 1.runde-draftvalg, og i betragtning af hans størrelse har virkelig både noget fart og eksplosivitet, der gør ham interessant at se udvikle sig i NFL. Dog gør hans størrelse netop, at det ikke virker oplagt, at han bliver en konsekvent trussel på ydersiden, og så er han også endt på skadeslisten allerede med et ankel-problem. Odeyingbo starter samtidig sin NFL-karriere med at skulle kæmpe sig tilbage fra en overrevet akillessene og kommer derfor heller ikke til at være klar fra starten af grundspillet.
Med de beskrevne udsigter for edge-gruppen kan Colts’ farligste presspil meget vel komme fra indersiden og det drejer sig især om en spiller. Med 9.5 sacks (flest af alle på holdet) og en kåring som First Team All Pro viste DeForest Buckner sidste år, at det på alle måder var en god forretning, at Ballard og Reich sendte deres 1.valg i 2020-draften til San Francisco for at få fat i ham. Samtidig fandt den 27-årige profil ind i et fremragende samarbejde med den hidtil lidt ukendte Grover Stewart, der også vender tilbage i år som starter, efter at han skrev under på en ny 3-årig kontrakt i slutningen af 2020. Duoen Buckner og Stewart vil blive godt suppleret rotationsspilleren Tyquan Lewis, der også udgør et solidt ekstra pass rush-våben, og så bliver det interessant at se, om de førnævnte rookies Paye og Odeyingbo også vil blive brugt indvendigt i oplagte kastesituationer, hvilket begge havde en del succes med i college.
Det største navn på Colts-forsvaret ift. anerkendelse bredt i NFL er nok Darius Leonard, der har været All Pro i alle sine hidtidige tre sæsoner i ligaen og netop har skrevet under på en stor 5-årig kontraktforlængelse. Leonard er dog en type af spiller, hvis reelle værdi i moderne football kan diskuteres. På den ene side bidrager han i mange forskellige facetter af spillet med både masser af sacks, blokerede kast, interceptions og tacklinger hvert år. På den anden side er hans kontinuerlige niveau i opdækningen faktisk ikke særligt højt, hvilket ellers af flere og flere betragtes som afgørende for kvaliteten af en offball linebacker. Leonard er dog helt sikker som starter i Eberflus’ system, formentlig med 3.årsspilleren Bobby Okereke som ny primær makker, efter at Anthony Walker er skiftet til Browns.
Konklusionen
Når man tænker på, hvad Reich og hans trænerteam har fået ud af deres trupper de seneste par år, så viser det mig, at de er i stand til at få det bedste ud af deres spillere. Imidlertid må det være frustrerende at skulle starte forfra på spillets vigtigste position endnu engang og ovenikøbet med en spiller, som det ikke er til at vide, hvad vi får fra her i 2021. Hvis der er nogen, der kan genstarte Wentz, så må det være Reich, men det er en meget stor usikkerhedsfaktor. Lægger vi dertil spørgsmålstegnene ved edge-positionerne, har jeg indtil videre Colts bagved Titans i deres division, omend det kan blive tæt, da Indianapolis-mandskabet har en fordel ift. kampprogrammet.
- Navn: Indianapolis Colts
- Ejer: Jim Irsay (siden 1997)
- Cheftræner: Frank Reich (siden 2018)
- Hjemmebane: Lucas Oil Stadium i Indianapolis, Indiana (siden 2008)
- Antal mesterskaber: 4 (1958, 1959, 1970 og 2006)
- Resultat 2020: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record:11-5)
- Roster Score: 80 (Offense: 31 / Defense: 34)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 15 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i AFC South)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 2 i AFC South (record: 9-8)
- Årets gennembrud: EDGE Kwity Paye
- Årets nøglespiller: QB Carson Wentz
Red Zone Blog 