Genstart er fortsat overskriften for Bengals. Det er dog svært at se dem komme videre med det nuværende trænerteam, der indtil videre i realiteten intet har bevist.
2020-sæsonen og offseason
Ovenpå at de endte 2019-sæsonen som NFL’s dårligste mandskab, var holdledelsen godt klar over, at 2020 ville blive et udviklings- og genopbygningsår for Cincinatti Bengals. Det handlede om at samle angrebet omkring det nye altoverskyggende omdrejningspunkt i form af rookie-quarterbacken Joe Burrow, der som ventet var blevet taget med 1.valget i 2020-draften, samt at igangsætte den gradvise udskiftning i truppen, hvor flere faste startere gennem flere sæsoner muligvis skulle udskiftes pga. alder eller udløb af kontrakt. Alligevel var der dog en hvis optimisme, da holdkortet på papiret indeholdt både en del talent og potentiale, hvilket også gjaldt den unge trænerstab med 2.års-cheftræneren Zac Taylor i spidsen.
Da grundspillet kom i gang skulle det imidlertid vise sig, at der var længere igen, end den aldrende holdejer Mark Brown og hans de facto general manager Duke Tobin nok havde håbet på. Frem til sæsonpausen i spiluge 9 vandt Bengals kun 2 kampe og spillede 1 uafgjort, og to af disse kampe var mod hhv. Eagles og Jaguars, der skulle vise sig at være blandt 2020-sæsonens svageste mandskaber. Sejren over Titans i spiluge 8 gav dog lidt forhåbninger om, at udviklingen måske begyndte at gå den rigtige vej, men håbet blev hurtigt slukket i anden halvdel af sæsonen, hvor det kun blev 2 sejre ud af 8 mulige, og set ud fra effektivitetsmålingerne var det desværre meget forståeligt. Både offensivt og defensivt var Cincinatti-mandskabet uden for top 25 samlet set, og faktisk lykkedes det heller ikke at komme inden for top 20 i nogen af kategorierne adskilt i løb og kast. Derudover var der katastrofen i spiluge 11, hvor Burrow mere eller mindre fik totalskadet sit knæ som konsekvens af holdledelsens fortsatte negligering af o-linens betydning. 2020 blev således ikke en sæson, der endte med at pege på en snarlig opblomstring for det hårdtprøvede hold fra den hårdtprøvede rustbælte-stat Ohio, og i centrum for den manglende udvikling står desværre den nuværende cheftræner. Der har nemlig ikke været meget i hans første 2 sæsoner, der indikerer, at Taylor har hvad det skal til for at lede et NFL-mandskab, og derfor var der nok mange fans, der havde håbet på, at offseaon ville starte med en fyreseddel til ham.
Det kom dog ikke til at ske, og det overrasker i virkeligheden heller ikke, når man husker på, hvor lang snor forgængeren Marvin Lewis fik. Dog kan der tages det positive med fra årets offseason, at netop holdledelsen mht. sammensætningen af truppen ser ud til at være vågnet en anelse ift. hvad der er vigtigt at prioritere, hvis det skal blive til succes i det lange løb. Problemet er bare, at det nok ikke går op i en højere enhed, så længe at det nuværende trænerteam er ved roret på sidelinjen. Tilliden til dem er dog tilsyneladende fortsat usvækket, for det er ikke kun Taylor men også koordinatorerne Brian Callahan og Lou Anarumo, der vender tilbage for endnu en sæson. Ingen af dem har dog heller imponeret på nogen måde indtil videre, så heller ikke på den front er det lige til at få øje på det store positive udviklingsperspektiv.
Angrebet
Også hos Bengals er der et åbent diskussionsspørgsmål vedr. quarterback-positionen, omend det her er mere enkelt og konkret end det er tilfældet hos de tre andre AFC North-hold. For Cincinatti-mandskabet handler det nemlig kort og godt om, hvor påvirket Joe Burrow vil være fremadrettet af den voldsomme knæskade, der afsluttede hans rookie-sæson alt for tidligt. 1.valget fra 2020-draften havde ellers vist meget lovende takter indtil da. Han var måske ikke den mest effektive spilfordeler set over de 11 kampe han spillede, man han beviste sig i stand til at overføre rigtig meget af det til NFL, som han også præsterede i sin sidste fantastiske college-sæson for LSU. Han ramte plet på 65,4 % af sine kast, leverede 13 touchdowns gennem luften og 3 på jorden, og kastede kun 5 interceptions, hvilket indikere både præcision, spilforståelse og evne til at skabe noget samt tage sagen i egen hånd. Derudover virkede han fra start af til at være præcis den fantastiske ledertype, som der her angreb har savnet. Derfor er det bare om at krydse fingre for, at hans holds uansvarlighed ift. beskyttelsen af ham ikke ender med at ødelægge eller forringe det, der kan blive en rigtig flot NFL-karriere.
Burrows skade har dog tilsyneladende fungeret delvist som et wake up call for holdeledelsen, der helt klart har haft en intention om at styrke o-linen i offseason. Om de så var offensive nok i free agency eller tog det rigtige valg i draften kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at beskyttelsen af de offensive profiler i år bør være forbedret. Det handler ikke mindst om, at den omvandrende katastrofe Bobby Hart langt om længe er fortid på højre tackle. Han erstattes af veteranen Riley Rieff, der kommer til efter en hæderlig omend ikke vanvittig karriere hos først Lions og senest Vikings. 32-årige Reiff har godt nok spillet venstre tackle det meste af sin tid i NFL, men i Cincinatti skal han starte i højre side, da der er et mere langsigtet perspektiv i 1.runde-draftvalget fra 2019 Jonah Williams. Williams havde et hæderligt første år som starter i 2020 (hans rookie-sæson blev ødelagt af en skade) og viste især rigtig gode takter i kasteblokeringerne. Hvor tackle-positionerne altså nu ser acceptable ud, er der fortsat mere bekymring omkring midten af linjen. Trey Hopkins er en acceptabel løsning på center og håbet er, at 2.runde-draftvalget Jackson Carman, der spillede tackle for Clemson i college, kan gå ind og gøre en forskel på højre guard fra start af. Det efterlader dog stadig et alvorligt hul på venstre guard, og medmindre Quinton Spain finder noget af det niveau, han havde i tiden hos Titans, kan den position stadig være en meget stor svaghed. Alternativerne Xavier Su’a-Filo og Michael Jordan (nej, ikke basketball-spilleren) var i hvert fald en central del af problemerne i sidste sæson og derfor helst nogen, man vil have som afløsere på bænken frem for som startere.
Hvor der på o-linen er gjort noget men måske ikke nok for at hjælpe Burrow, har holdledelsen til gengæld givet ham lige præcis det, han gerne ville have ift. opgradering af receiver-gruppen, omend det måske ikke burde have været topprioriteten. Mens at holdlegenden A.J. Green, der nu er skiftet til Cardinals, virkede færdig i 2020, havde rookie-quarterbacken et fint samspil med både sloteksperten Tyler Boyd og den anden 1.årsspiller Tee Higgins, der endte på hhv. 841 og 908 yards samt 4 og 6 touchdowns. Alligevel kunne Bengals ikke stå for fristelsen i at genforene Burrow med hans stærkeste våben fra LSU-tiden, hvorfor 5.valget i årets draft blev brugt på Ja’Marr Chase. Den 21-årige rookie har umiddelbart alle forudsætningerne for at kunne blive en klar 1.receiver i NFL pga. hans fysik, evner som ruteløber og fremragende egenskaber i duellerne om bolden. Han mangler måske lidt fart, men suppleret af den hurtige Boyd, Higgins samt gode rollespillere som Audun Tate og Trent Taylor, kan Chase nemt ende at lede et af NFL’s bedste receiver-korps allerede i sin første sæson. Til gengæld skal vi ikke forvente ret meget fra holdets tight ends C.J. Uzomah og 3.årsspilleren Drew Sample, der begge må siges at være begrænsede i deres rolle på angrebet.
På running back-positionen har Taylor og co. valgt at lade den evige sikkerhedsventil Giovani Bernard gå, hvilket efterlader Samaje Perine og 3.årsspilleren Trayveon Williams som de mere kasteorienterede alternativer til den primære starter Joe Mixon. Sidstnævnte spillede kun 6 kampe i 2020, men var heller ikke specielt effektiv inden da med et snit på bare 3,6 yards pr. løb. 25-årige Mixon har således en del at skulle bevise, hvis han skal leve op til den 4-årige kontraktforlængelse, han skrev under på inden grundspillets begyndelse sidste år.
Forsvaret
Når man tænker på, hvor nemt det var at kaste mod Bengals sidste år, kan det i den grad undre, at en ny kontrakt til holdets stærkeste cornerback William Jackson ikke var en topprioritet. Det er ikke fordi, at der er ikke er blevet investeret i nyt startermateriale i form af f.eks. Chidobe Awuzie fra Cowboys, sloteksperten Mike Hilton fra Steelers samt den problematiske Eli Apple, der sidste år spillede hos Panthers. Ingen af dem eller for den sags skyld sidste års store investering Trae Waynes, der missede hele 2020 med en skade, har dog Jacksons topniveau, så selvom at 1.runde-draftvalget fra 2016 ikke altid strålede i Cincinatti, så giver det ikke meget mening at han nu er væk, når det samtidig må være en ambition at være bedre mod kastet i år. Situationen er ikke meget bedre på safety-positionerne, hvor hverken Vonn Bell eller Ricardo Allen gør en afgørende forskel. 24-årige Jessie Bates har til gengæld udviklet sig til en rigtig solid free safety, men han kan næppe alene løfte niveauet for bagkæden som helhed.
Det er desværre heller ikke givet, hvor meget hjælp der kan komme fra presspillet i år, da der er sket en del udskiftning på det forreste forsvar. På edge-positionerne blev Carlos Dunlap allerede skippet videre til Seahawks midt i sidste sæson, mens at den bedste tilbageværende pass rusher Carl Lawson er skiftet til Jets i offseason. Som erstatninger har holdledelsen draftet Joseph Ossai fra Texas i 3.runde samt hentet Trey Hendrickson hos Saints, men ingen af dem er dog givne succeser på forhånd. Ossai er ekstremt hårdtarbejdende, men mangler noget atletisk potentiale sammenlignet med mange andre edge-talenter i årets draftklasse. Hendrickson brød virkelig igennem i sin fjerde NFL-sæson sidste år med 13.5 sacks men havde vist meget lidt før det, så spørgsmålet er, om han i virkeligheden blot lukrerede ekstraordinært meget på at spille modsat Cameron Jordan. Den eneste tilbageværende starter på positionen fra sidste år i truppen er 26-årige Sam Hubbard, og selvom han har vist sig som en bundsolid spiller, så virker hans potentiale som pass rusher fortsat begrænset.
Også på den indvendige defensive linje er der sket en meget markant udskiftning i et holdhistorisk perspektiv, da legenden Geno Atkins er blevet fritstillet efter at have været Bengals’ mest markante forsvarsspiller de sidste 10 år. Det skal dog siges, at 33-årige Atkins over de seneste to sæsoner mere og mere har lignet en færdig mand, så det er ikke sikkert, at det kommer til at betyde så meget negativt for d-linens niveau. Generelt er det her den stærkeste del af forsvarstruppen, men det er svært at forvente voldsomme pass rush stats fra typer som veteranen Mike Daniels eller Larry Ogunjobi, der er hentet hos rivalerne fra Browns. De er dog de mest oplagte bud på, hvem der skal levere det indvendige pres, for selvom at f.eks. D.J. Reader er en fremragende spiller, så er han primært en stor stopklods mod løbet, hvilket også gælder for mange af rotationsspillerne, herunder rookien Tyler Shelvin, der er draftet fra LSU.
På linebacker-fronten er Bengals til gengæld fortsat et af ligaens dårligst stillede hold på papiret. Der er selvfølgelig en del potentiale på positionen, da de mulige startere er 3.årsspilleren Germaine Pratt samt 2.årsspillerne Logan Wilson og Akeem Davis-Gaither. Alle tre har vist fint udviklingspotentiale indtil videre, men de er på ingen måde navne, som modstandernes angrebsspillere frygter. Derfor kan det sagtens tænkes, at Cincinatti-mandskabet det meste af tiden vil forsøge at reducere opstillingerne i klassiske forsvarsformationer til et minimum.
Konklusionen
Det er svært at være rigtigt optimistisk på Bengals’ vegne i år. Først og fremmest er min tillid til Taylor som cheftræner efterhånden ikke-eksisterende. Hans fortsatte tilstedeværelse er med at trække holdets samlede roster score markant ned, men samtidig må jeg også sige, at jeg vurderer forsvaret til at være markant svagere end jeg gjorde på forhånd sidste år. Læg dertil, at de faktisk har et af grundspillets hårdeste kampprogrammer, og så er det svært at se, hvordan de skal kunne være med en af NFL’s stærkeste divisioner. Alt dette er faktisk uafhængigt af, hvilken tilstand Burrow er i, så selv hvis han går ind og fortsætter eller forbedre de positive takter fra rookie-sæsonen, så forventer jeg stadig at Cincinatti-mandskabet drafter i top 10 i 2022. Forhåbentlig har de så fået et nyt trænerteam til den tid.
- Navn: Cincinatti Bengals
- Ejer: Mike Brown (siden 1991)
- Cheftræner: Zac Taylor (siden 2019)
- Hjemmebane: Paul Brown Stadium i Cincinatti, Ohio (siden 2000)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 4-11-1)
- Roster Score: 54,5 (Offense: 25,5 / Defense: 26)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 29 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC North)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 4 i AFC North (record: 4-13)
- Årets gennembrud: WR Ja’Marr Chase
- Årets nøglespiller: OT Riley Rieff
Red Zone Blog 