Det lykkedes ikke helt at følge spillemæssigt op på det flotte 2019 for Ravens sidste år. I 2021 er de igen blandt favoritterne, men konkurrenterne i divisionen ånder dem i nakken.
2020-sæsonen og offseason
Ovenpå den fremragende sæson 2019, der tilgengæld endte med et meget hurtigt og skuffende slutspils-exit, var det den succesfulde trio bestående holdejer Steve Bisciotti, general manager Eric DeCosta og ikke mindst cheftræner John Harbaughs opgave at få cementeret Baltimore Ravens som tophold i NFL med den exceptionelle men også alternative quarterback Lamar Jackson som det totale omdrejningspunkt. Det startede godt 5 ud af 6 mulige sejre i kampene inden sæsonpausen i spiluge 7, selvom at nederlaget til mestrene Chiefs var temmelig klart. Imidlertid røg holdet ind i en bekymrende stime efter friugen, hvor det i de næste 5 kampe blev til 4 nederlag, inklusiv 2 stk. mod ærkerivalerne Steelers. Herefter blev der dog rettet resultat-mæssigt op på tingene med sejre i de resterende opgør, men de var også næsten alle mod hold, der lå i NFL’s tunge ende. Derfor var det også svært at konkludere noget endeligt ift. det langsigtede perspektiv efter grundspillets afslutning. På den ene side var det lykkedes at fastholde en position i ligaens top 10 på begge sider af bolden, og ift. forsvaret var det faktisk lykkedes at forbedre sig markant mod løbet, selvom at det samlede resultat var lidt dårligere end året før. På den anden side var der et godt stykke op til det niveau af offensiv effektivitet, som Harbaughs tropper havde præsteret i 2019, hvor de var ligaens bedste ift. både løb og kast.
11-5 recorden var ikke nok til at vinde den stærke AFC North-division, men gav alligevel Ravens pladsen som bedst seedede wild card og dermed muligheden for et revanche-opgør mod Titans i 1.runde af slutspillet. Her overvandt Jackson og co. at være bagud 10-0 efter 1.quarter, hvorefter de udklasserede deres nemesis fra året før med 20-3 i resten af kampen. Ugen efter blev 2.runde dog igen endestationen, da Bills efter en tæt 1.halvleg stak af i 3.quarter, hvor de scorede 14 ubesvarede point. Jackson blev undervejs interceptet i endzone, og efterfølgende måtte han udgå med en hjernerystelse.
Med endnu et exit før det blev rigtigt sjovt, har DeCostas og Harbaughs tilgang til i årets offseason tydeligvis igen været at styrke de positioner, som gav dem problemer i sidste sæson. De har været meget målrettede ift. at tilføje potentielt starter-materiale til f.eks. o-linen og kanterne forrest på forsvaret, men da de samtidig også har mistet markante profiler begge steder, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at truppen som helhed er blevet stærkere. Jeg har dem fortsat som et af NFL’s 5 bedste mandskaber, men f.eks. ser jeg forsvaret som svækket ift. 2020. I Harbaugh har de dog en af ligaens bedste cheftrænere, der er god til at skrue den samlede plan sammen og så uddelegere detaljerne til sine assistenter. De to vigtigste af disse er i 2021 fortsat Greg Roman på angrebet og Don ”Wink” Martindale på forsvaret. Begge har været instrumentale i de sidste to sæsonernes gode resultater, hvorfor den fortsatte tillid er fuldt ud forståelig.
Angrebet
Lige pt. er der for mig to perspektiver på Lamar Jackson. På den ene side er han her og nu en top 5-quarterback i NFL. På den anden side er jeg i tvivl om, hvor længe det bliver ved at være sådan. Der er ikke nogen tvivl om, at han er den x-factor, der løfter Ravens’ angreb, fordi han på hvert eneste spil kan skabe noget ud af nærmest ingenting. Samtidig er han fortsat begrænset som kaster af bolden, hvilket hans statistikker fra 2020 også viser. Han løb igen over 1.000 yards og scorede igen 7 touchdowns på jorden, samtidig med at hans 2.757 yards og 26 touchdowns gennem luften også i princippet var ganske fine tal. Til gengæld gik han fra at være i top 5 til at falde helt ud af top 20 ift. effektiviteten i hans kast, og det viser med al tydelighed, at der stadig er et stort arbejde for Roman og den offensive trænerstab ift. at udvikle den del af hans spil. Det gælder ikke mindst, fordi Jackson sidste år virkede til at gamble mere med sit eget helbred i den måde, hvorpå han løb med bolden, og vi ved fra andre quarterbacks med samme spillestil, at den slags har det med at hævne sig i det lange løb. Derfor er det for mig fortsat ikke givet, at han bliver en elite-spilfordeler i det lange løb, omend jeg selvfølgelig tror fuldt og helt på det, han bidrager med her og nu.
Hvad Jackson i sidste ende kan præstere, handler naturligvis også om den hjælp han får. Bl.a. kommer o-linen forhåbentlig til at præstere bedre i 2021 end tilfældet var sidste år. Håbet om dette knytter sig især til, at 27-årige Ronnie Stanley vender tilbage som venstre tackle. Han blev kåret til First Team All Pro på sin position i 2019, men missede den sidste halvdel af 2020-sæsonen med en ankelskade. Derudover er der blevet tilføjet nogle opgraderinger til den skrøbelige midte af linjen i form af den solide veteran Kevin Zeitler, der kommer til fra Giants, samt 3.runde-draftvalget Ben Cleveland fra Georgia, der dog pt. er på skadeslisten. Med de to som nye potentielle startere på guard-positionerne, kan Bradley Bozeman forsøges som center, hvilket potentielt kan være en opgradering ift. alternativerne Patrick Mekari og Greg Mancz. Det helt store spørgsmålstegn er imidlertid højre tackle, hvor Harbaugh og DeCosta har sendt Orlando Brown til Chiefs, da han gerne ville have chancen for at spille permanent i venstre side, hvilket han gjorde som vikar fra Stanley sidste år. Det efterlader formentlig den aldrende Alejandro Villenueva, der er hentet hos ærkerivalerne Steelers, som ny starter, men den snart 33-årige tidligere Army Ranger har aldrig tidligere spillet i højre side. Derfor kan en anden nytilføjelse Ja’Wuan James måske komme i spil, men han har nærmest ikke spillet football i 3 år og kæmper også pt. med at komme tilbage fra en overrevet akillessene i offseason, så det er slet ikke sikkert, at han ender med at være til rådighed.
Hvor pilen dog peger opad for beskyttelsen af Jackson, er jeg mere usikker på, hvor meget kvalitet der egentlig er i Ravens’ receiverkorps. 1.runde-valget fra 2019-draften Marquise ”Hollywood” Brown er en glimrende dyb trussel, men han har ikke niveauet til at dominere på egen hånd, og alternativerne i form af journeymanden Sammy Watkins, der er hentet hos Chiefs, samt de to fortsatte udviklingsprojekter Miles Boykin og Devin Duvernay skaber ikke nok til at give Brown ekstra plads. Derfor knytter meget af håbet for sæsonen sig til de to rookies Rashod Bateman og Tylan Wallace, der er draftet i hhv. 1. og 4.runde i år. Det handler naturligvis især om Minnesota-talentet Bateman, der måske ikke var årets mest hypede navn i klassen pga. hans lidt begrænsede atletiske potentiale. Til gengæld lignede han allerede ud af college en meget veludviklet ruteløber med en fremragende forståelse for spillet, så han kan blive en af årets store positive overraskelser. Dog er hans indgang til NFL blevet sat noget tilbage af en lyskeoperation, der nok holder ham ude til en gang i september. Det mest sikre mål vil nok fortsat være tight end Mark Andrews, men selvom at hans 701 yards og 7 touchdowns sidste år er mere end godkendt, så bliver han aldrig en dominerende spiller a la George Kittle eller Travis Kelce.
Ravens’ succes på jorden har naturligvis både meget med Jackson og o-linen at gøre, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Baltimore-mandskabet også har en rigtigt solid running back-trup, og det selvom at veteranen Mark Ingram nu er fortid. Både J.K. Dobbins og Gus Edwards var i ligaens top 10 over de mest effektive løbere af bolden sidste år, og med hhv. 805 og 723 yards, et snit på hhv. 6 og 5 yards pr. forsøg samt hhv. 9 og 6 touchdowns, havde de begge et fremragende 2020. Især Dobbins, der går ind i sin anden NFL-sæson i år og blot er 22, har også fortsat et stort udviklingspotentiale, så modstanderne skal i den grad holde øje med andet end Jackson, hvis de skal stoppe Baltimore-mandskabets løbeangreb.
Forsvaret
Den største styrke ved Ravens’ forsvar er fortsat cornerback-gruppen, hvor alene de tre første navne på holdkortet gør de fleste misundelige. Marlon Humphrey, der var First Team All Pro i 2019, er en af ligaens bedst cover-corners, og hans kun ene interception sidste år er mest af alt et udtryk for, at modstanderne forsøger at kaste væk fra ham. Det giver til gengæld en masse muligheder til ballhawk-eksperten Marcus Peters, der med 4 interceptions var Baltimore-mandskabets bedste mand på den konto sidste år. Tilføjer du så veteranen og klublegenden Jimmy Smith til ligningen, så er der få andre hold, der på papiret kan matche den trio. Eneste problem er, Smith desværre har været meget præget af skader de sidste to år, og netop skader har i endnu højere grad været synonymt med slot-eksperten Tavon Young over samme periode. Skulle de begge være mere tilgængelige i år, bliver det dog meget svært at kaste mod siderne på Martindales defensiv. Safety-trioen Chuck Clark, DeShon Elliot og Anthony Levine er til gengæld ikke en del af ligaens top, omend førstnævnte spiller en afgørende rolle som defensiv spilkalder. Det svageste punkt på forsvaret skal dog findes længere fremme på banen.
Martindales system har altid været meget afhængig af blitz-taktikker, så kanterne på den defensive front har aldrig været en topprioritet ift. DeCostas trup-sammensætning. Alligevel er vi med Yannick Ngakoues og Matthew Judons exit nået til et punkt, hvor Ravens’ edge-gruppe potentielt er en af ligaens svageste. Veteranen Pernell McPhee var med 3 sacks den af de tilbageværende spillere, der producerede mest sidste år, mens at Tyus Bowser klart er bedst mod løbet og 3.årsspilleren Jaylon Ferguson er fortsat ikke slået igennem. Ingen af de tre giver således forhåbninger om kontinuerligt pres på quarterbacken, så derfor kan meget på den front komme til at stå og falde med, hvor hurtigt 1.runde-draftvalget Odafe Oweh kommer til at udvikle sig. Penn State-talentet begyndte først at spille football i high school, men han virker meget fokuseret, arbejdsom og lærevillig, så hvis det atletiske potentiale forløses, kan han være en kommende stjerne. Holdledelsen har dog kunnet se, at kanterne forrest på forsvaret kunne blive en meget stor hæmsko for defensiven som helhed, hvorfor de her kort inden træningslejren valgte at tilføje veteranen Justin Houston. Han har som 32-årig godt nok sine bedste år bag sig, men har med 19 sacks over de seneste to sæsoner hos Colts vist, at han stadig kan være en mere stabil faktor end mange af Ravens’ øvrige starteremner.
Når kanternes på papiret manglende kvalitet måske ikke er så stort et problem, kan det også handle om, at den indvendige defensive linje til gengæld er en af NFL’s mest skræmmende. Den meget rutinerede duo Calais Campbell og Derek Wolfe gjorde det fremragende sidste år, som de mere fleksible elementer ved siden af Brandon Williams, der stadig er en af ligaens mest solide stopklodser ift. løbespillet. Alle tre vender tilbage i år, og selvom at dåbsattesterne ved sæsonstart siger 35, 32 og 31, så bør kvaliteten stadig være enormt høj. Dertil kan vi så lægge supplering i form af ligeledes rutinerede Justin Ellis samt 2.årsspilleren Justin Madubuike, der kan være tiltænkt en større rolle, efter at han kun fik begrænset spilletid som rookie.
Netop rollen som rookie og samtidig central starter var i perioder af 2020-grundspillet tydeligvis en meget stor mundfuld for Patrick Queen. Den tidligere LSU-spiller fik dog også i momenter vist et stort potentiale, så selvom at der nok har været rigeligt at arbejde med i offseason, er det givet, at Harbaugh og Martindale igen vil give ham ansvaret som primær offball linebacker i 2021. Der er heller ikke så mange alternativer, for alternativerne i form af Chris Board og Malik Harrison er på nuværende tidspunkt bedst tjent med roller som rotationsspillere.
Konklusionen
Ravens er et hold, der på mange leder og kanter virker så stærkt, alsidigt og eksplosivt, at de skal regnes med blandt favoritterne til at gå langt igen i år. På den anden side er der nogle ret væsentlige usikkerhedsmomenter ift. Jacksons evne til at holde sig på banen, o-linen, presspillet samt elementer af kasteforsvaret, der kan koste dyrt, hvis de viser sig at være for betydningsfulde. Jeg har dem igen i år som det stærkeste mandskab i en meget konkurrencedygtig division, og under Harbaughs ledelse bør de kunne vinde tilstrækkeligt med kampe til at nå slutspillet. Dog er deres kampprogram potentielt en del hårdere end de nærmeste rivaler Browns’ ditto, så jeg bliver ikke overrasket, hvis det bliver et head-to-head race mellem de to om divisionstitlen. Skal jeg vælge mellem dem, går jeg dog med Ravens her og nu.
- Navn: Baltimore Ravens
- Ejer: Steve Bisciotti (siden 2004)
- Cheftræner: John Harbaugh (siden 2008)
- Hjemmebane: M&T Bank Stadium i Baltimore, Maryland (siden 1998)
- Antal mesterskaber: 2 (2000 og 2012)
- Resultat 2020: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record: 11-5)
- Roster Score: 100 (Offense: 40 / Defense: 39)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 5 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC North)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 1 i AFC North (record: 11-6)
- Årets gennembrud: EDGE Odafe Oweh
- Årets nøglespiller: WR Rashod Bateman
Red Zone Blog 