NFL: Sæsonoptakt 2021 – Pittsburgh Steelers

På trods af endnu en sæson med Big Ben ved roret er det tydeligt, at den uundgåelige genstart allerede begyndt for Steelers. Det er tvivlsomt, om de kan svinge sig op til endnu en slutspilstur.

2020-sæsonen og offseason

Ved indgangen til sidste sæson var der delte meninger om, hvad vi skulle forvente af Pittsburgh Steelers. På den ene side var der generel enighed om, at cheftræner Mike Tomlins gruppe af spillere udgjorde en af de stærkeste trupper, vurderet på den samlede kvalitet. Det gjaldt ikke mindst den defensive del, der var meget identisk med forsvarstruppen fra sæsonen før, som var en top 5-enhed. På den anden side var det meget usikkert, hvad der kunne forventes af holdlegenden Ben Roethlisberger, der vendte tilbage til endnu en sæson som sit holds quarterback efter at en alvorlig skade i hans kastearm, der kostede ham stort set hele 2019-sæsonen. Til at starte med så det ud til, at dem, der havde været optimistiske ville få ret. Vi skulle således helt frem til spiluge 13 og hjemmekampen mod WFT, førend at Tomlin og co. tabte deres første grundspilskamp, hvilket gjorde Steelers til det sidste ubesejrede hold i 2020. Alle kunne se, at forsvaret havde den største aktie i succesen, da defensiven byggede videre på de flotte takter fra året før, og faktisk endte sæsonen som NFL’s mest effektive. Alligevel var den defensive dominans måske så stor, at den endte med at skygge for angrebets udfordringer, for selvom at det klart var bedre end i Big Bens fravær, så kunne den offensive enhed ikke engang snige sig ind i ligaens top 20.

At tingene ikke var så rosenrøde, som den første 2/3-del af sæsonen havde indikeret, kom måske allerede til udtryk over grundspillets sidste 5 kampe, hvor det kun blev til en enkelt hårdt-tilkæmpet sejr over Colts i spiluge 16. Alligevel var 12-4 recorden nok til at snuppe divisionstitlen i AFC North og 3.seed, hvorefter at det gjaldt et opgør mod rivalerne Browns i første runde af slutspillet. Netop Browns har i nyere NFL-historie nærmest været Steelers personlige prügelknabe, og derfor må både udvikling i og resultatet af kampen have gjort ondt i selvforståelsen i Pittsburgh. Efter 1.quarter var det undertippede Cleveland-mandskab foran 28-0, og den chokstart formåede Tomlins trupper i realiteten aldrig at kæmpe sig tilbage fra. Det endte 48-37 til Browns, og således måtte de 6-dobbelte Super Bowl-vindere acceptere en hurtig exit.

Allerede kort tid efter den tidlige indgang til offseason begyndte der er blive spekuleret i, om det var nu, at Roethlisberger, der har været holdets spilfordeler, siden at de valgte ham i 1.runde af 2004-draften med 3 finale-deltagelser og 2 mesterskaber til følge, ville stoppe sin flotte og klubikoniske karriere. Det viste Big Ben sig dog ikke at være indstillet på, og således går der minimum et år mere, inden at genopbygningen for alvor kan begynde. Opløsningstendenserne er dog i gang, for årets sæsonpause har budt på afsked med ikke mindre end 11 mere eller mindre centrale spillere sammenlignet med sidste års trup. Tomlin og general manager Kevin Colbert har således en stor opgave med at finde erstatninger i såval draft som free agency, og det er som ventet ikke lykkedes at lappe alle hullerne. Forandringer var der tydeligvis også brug for på de centrale trænerposter, hvorfor Randy Fichtner, der ellers virkede til at hænge sammen som ærtehalm med Roethlisberger, nu er fortid som offensiv koordinator. Han erstattes af 49-årige Matt Canada, der kom til holdet sidste år som quarterback-træner, men før det mest har gjort sig på college-niveau. Ansvaret for forsvaret ligger til gengæld fortsat hos Keith Butler, selvom at der på trods af de gode resultater har været en del fortsat kritik af manden, der har koordineret Pittsburgh-defensiven siden 2015 og før det var linebacker-træner i 11 sæsoner.

Angrebet

Med Drew Brees’ og Philip Rivers’ karrierestop er Ben Roethlisberger nu den næstældste startende quarterback i NFL ved indgangen til årets sæson. Vurderet ud fra sidste sæsons præstationer kan det dog virke lidt mærkeligt, at det er Big Ben, der fortsat er i ligaen, for selvom at de to nu pensionerede spilfordelere også tydeligt var mærket af alderen i 2020, så var de begge bedre til at skabe offensiv fremdrift end Steelers-legenden, der fyldte 39 år i marts. Det var bestemt ikke fordi Roethlisberger skrabede bunden blandt ligaens startende quarterbacks sidste år. Hans yards-produktion var gennemsnitlig for karrieren, han leverede sin næstbedste sæson målt på antal af touchdowns (33) og gav heller ikke bolden til modstanderen i voldsomt omfang. Hans rangering ift. effektivitet var bare faldet markant ift. 2018, hvor han sidst spillede en sæson og stadig var en del af ligaens top 10. At han ikke engang kunne snige sig ind i top 15 i 2020 kan selvfølgelig delvis tilskrives, at han kom tilbage fra en alvorlig skade i kastearmen, der kostede ham det meste af 2019-sæsonen, men det svært ikke at tro, at den høje alder også efterhånden begrænser ham fysisk, både uafhængigt af og i forlængelse af skadesproblemerne. Der er ingen tvivl om, at Big Ben fortsat har en eminent forståelse for spillet, som kan bære ham og Steelers et stykke af vejen, men hvis hans fysiske begrænsninger som ventet fortsætter med at blive større, er det svært at se ham fører sit mandskab bare i nærheden af endnu end titel eller bare en tur i slutspillet.

Udsigterne bliver ikke bedre af Roethlisberger i år skal spille bag en markant forringet o-line. I mange år har beskyttelsen af quarterbacken været en Steelers’ største styrker, men ift. sidste sæson har Pittsbugh-mandskabet måttet sige farvel til hele fire profiler. Maurkice Pouncey har lagt footballen på hylden, David DeCastro er blevet fritstillet pga. en muligvis karriereafsluttende skade mens at Matt Feiler og Alejandro Villenueva begge har søgt nye udfordringer andre steder. Erstatningerne er samtidig svære at få øje på, og den eneste nytilkomne potentielle starter, der har præsteret på et stabilt godt niveau gennem flere sæsoner er guarden Trai Turner, der er hentet hos Chargers efter et meget skadesplaget 2020. Hvis Turner er blevet skaderne kvit, vil han formentlig skulle udgøre midten af linjen sammen med enten rotationsspillerne J.C. Hassenauer og B.J. Finney eller rookien Kendrick Green på center samt 2.årsspilleren Kevin Dotson, der gjorde det godt som kastebeskytter på guard-positionen i sin rookiesæson. Tackle-duoen hedder fra sæsonstarten efter alt at dømme Chukwuma Okorafor og Zach Banner, og det er begge spillere, der allerede burde have bevist mere, hvis de skal regnes med som faste startere i det lange løb.

Bedre ser det ud på receiver-fronten, hvor 2.årsspilleren Chase Claypool var en af 2020-draftklassens meget positive overraskelser og dermed endnu et eksempel på, at Colbert og Tomlin har næse for udvælge talent til våbenarsenalet i Pittsburgh. Med 873 yards og 9 touchdowns bidrog han i praksis i lige så stort omfang som de lidt mere erfarne kollegaer JuJu Smith-Schuster og Diontae Johnson, der samtidig begge tydeligvis nød godt af, at de nu var et trekløver i hvert fald hæderlige spillere til gribe bolde med James Washington som et i øvrigt udmærket ekstra led i kæden. Alle fire vender som udgangspunkt tilbage i år, omend Washington har ytret ønske om at blive handlet videre. Smith-Schuster valgte til gengæld lidt overraskende at skrive under på en ny 1-årig kontrakt i offseason og er dermed klar til at give det et sidste skud for det hold, der draftede ham i sin tid. På tight end er publikumsfavoritten Vance McDonald til gengæld også gået på NFL-pension, men her er det muligvis lykkedes at drafte en fuldgod erstatning i form af 2.runde-valget Pat Freiermuth fra Penn State. Derudover er Eric Ebron, der bidrog med 5 touchdowns sidste år også fortsat i truppen.

Det er også blevet til et farvel til en lokal yndling blandt holdets running backs, da James Conner nu er rejst videre til Arizona. På den baggrund var det ikke helt uventet at Colbert og Tomlin ville vælge en spiller til positionen i draften, men mange fans har nok fortsat svært ved at forstå, hvorfor det var så vigtigt, at holdets 1.runde-valg skulle bruges på det. Det skal ikke forstås som en kritik af den nye mand Najee Harris, for Alabama-talentet har masser af fine kvaliteter i form af hans kombination af størrelse, bevægelsesevner, spilforståelse og receiver-egenskaber, selvom at han er lidt begrænset atletisk set. Det handler mere om, at værdien af running backs bare er så lav i moderne football, at det simpelthen ikke giver mening at vælge dem så tidligt i draften. Harris er sikkert bedre end Jaylen Samuels, Anthony McFarland og Benny Snell, men det burde bare ikke være her, at holdledelsen følte det største behov for at tilføje nyt talent med tanke på Steelers’ aktuelle situation.

Forsvaret

Med den forventede tilbagegang for offensiven hænger endnu mere af ansvaret for succes i år på forsvaret, men også her er der sket nogle bekymrende udskiftninger i truppen. Det handler ikke mindst om cornerback-positionen, hvor Steven Nelson og Mike Hilton er væk, og selvom at ingen af dem var elite-spillere, så var det med til at sikre det solide niveau i opdækningen, som gjorde Steelers-defensiven så giftig sidste år. Umiddelbart efterlader det rotationsspillerne Cameron Sutton, Justin Layne og James Pierre som de eneste valide muligheder til pladserne modsat og ved siden af veteranen Joe Haden, der heller ikke har tidligere tiders topniveau. Det giver selvfølgelig en del værdi til bagkæden som helhed, at de har en af ligaens bedste og mest alsidige safeties i Minkah Fitzpatrick, der i 2020 blev kåret til First Team All Pro for andet år i træk efter en sæson med blandt andet 11 blokerede kast og 4 interceptions. Jeg kan bare godt lidt frygte, at den 24-årige stjerne i år kan ende med at skulle fare rundt og slukke en masse brænde på kanterne, hvilket han i forvejen af og til må gøre for sin lidt flagrende makker i midten Terrell Edmunds.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at de mange lettere tvivlsomme bagspillere nok skal få lettet deres arbejdsbetingelser af det forreste forsvar, selvom at Bud Dupree er skiftet til Titans. T.J. Watt er nemlig fortsat i Pittsburgh og med 15 sacks, 23 tacklinger bag line of scrimmage og 41 quarterback-hits (alt sammen flest af alle i ligaen) var han NFL’s absolut bedste presspiller i 2020. Lillebror Watt blev også belønnet med sin anden First Team All Pro-udtagelse i træk, og en spiller af hans kaliber er bare så svær for modstanderen at håndtere, at det nok skal skabe plads til hvem end, der stiller op på den modsatte edge-position. Derfor bliver jeg ikke overrasket, hvis enten Cassius Marsh, 2.årsspilleren Alex Highsmith eller rookien Quincy Roche ender med også at være særdeles produktiv på sack-fronten her i 2021. Det kan dog også være 32-årige Melvin Ingram, som de yderligere sacks skal komme fra, da veteranen er blevet hentet ind her lige inden træningslejren, efter at den sidste af hans ni sæsoner for Chargers blev smadret af skadesproblemer.

Det handler dog ikke kun om Watts tilstedeværelse men også om de spillere, som Steelers’ modstandere skal håndtere på indersiden af den defensive linje. I 2020 var det tydeligt, at der var mere fokus på Cameron Heyward end tidligere, og den nu 32-årige veteran måtte således nøjes med tilføje 4 sacks yderligere til karrierekontoen. Det gav til gengæld mere plads til den tilbagevendte Stephon Tuitt, der fik 2019-sæsonen ødelagt af en skade, og han kvitterede ved at levere sin foreløbigt bedste sæsonpræstation med hele 11 sacks. Mens Tuitt endte som Pittsburgh-mandskabets næstbedste quarterback-jæger blev Heyward belønnet med en Second Team All Pro, og de to profiler er klar til at forsøge at gentage succesen i år, sekunderet af solide men mere løbe-orienterede typer som den aldrende Tyson Alualu og Chris Wormley.

Et af de få mindre svaghedspunkter ved Steelers-defensiven i 2020 var linebacker-positionen, hvor det i perioder var tydeligt, at 10-valget fra 2019-draften Devin Bush var fraværende. 22-årige Bush er dog kommet sig over sin korsbåndsskade og bør således være klar til at gå ind i rollen som hjertet i det, der fortsat bør være et af NFL’s bedste forsvar. Der er i hvert fald ingen andre i truppen, der er det potentiale i opdækningen, som 3.årsspilleren kommer med. Bush’ primære makker bliver nok Robert Spillane, der forsøgte at dække ind så godt han kunne sidste år, samt den omskolede safety Miles Killebrew, der hentet hos Lions, efter at den mangeårige blitz-ekspert og trofaste holdspiller Vince Williams har valgt at indstille karrieren.

Konklusionen

Hvis nogen forventer, at Steelers falder helt igennem i år, så bliver de slemt skuffede. Dertil er truppen som helhed og især forsvaret for godt til, at det er et realistisk scenarie. Derudover er Tomlin fortsat en af ligaens bedste til at få det maksimale ud af sine spillere. Når det er sagt, så er de et af de hold, der er faldet mest i min rosteranalyse ift. sidste år, og det er især angrebet, som på centrale punkter virker meget mere skrøbeligt og begrænset end vi har været vant til de seneste sæsoner. Lægger vi dertil, at Pittsburgh-mandskabet spiller i en af ligaens stærkeste divisioner og har et kampprogram, der bejler til at være det sværeste i hele NFL i år, så er det svært at se andet for sig end en middelmådig sæson, hvilket i sidste ende kan betyde en længere og mere besværlig vej til genopbygning, når Big Ben formentlig lægger footballen på hylden inden 2022-sæsonen.

• Navn: Pittsburgh Steelers
• Ejer: Rooney-familien (siden 1933)
• Cheftræner: Mike Tomlin (siden 2007)
• Hjemmebane: Heinz Field i Pittsburgh, Pennsylvania (siden 2001)
• Antal mesterskaber: 6 (1974, 1975, 1978, 1979, 2005 og 2008)
• Resultat 2020: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record: 12-4)
• Roster Score: 81 (Offense: 23 / Defense: 40)
• Rangering ud fra Roster Score: Nr. 14 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i AFC North)
• Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 3 i AFC North (record: 8-9)
• Årets gennembrud: RB Najee Harris
• Årets nøglespiller: QB Ben Roethlisberger