For Jets bliver 2021 endnu en genstart efter den ventede Gase-katastrofe. Hvis det skal lykkes denne gang, så kræver det, at ejerne lader den nye lovende sportslige ledelse få arbejdsro.
2020-sæsonen og offseason
Vi var flere der havde kaldt, at 2020 kunne blive en rigtig skidt sæson for New York Jets, og her på bagkanten vil jeg sige, at vi i den grad fik ret. Holdejer Woody Johnson og hans søn Christopher, der vikarierede for faderen, mens denne var ambassadør for Trump i Irland, havde udstyret en af NFL’s spinkleste trupper med ligaens mest håbløse cheftræner i form af Adam Gase, smukt suppleret af tågehornet Gregg Williams som defensiv koordinator. Begge de to nævnte personligheder er kendte for, at være ekstremt arrogante og selvtilfredse omkring deres egen tilgang til spillet, og leverer deres hold ikke, er det spillerne og ikke systemet den er gal med. Det var dømt til at gå galt, og havde det ikke været for Jaguars’ tilsvarende nedsmeltnings-tendenser, ville det grønklædte mandskab være endt med 1.valget i årets draft.
Vi skulle helt frem til spiluge 15 førend at den første sejr kom i hus, og inden da havde holdet flere gange blameret sig selv med store eller bare pinlige nederlag som i spiluge 13 mod Raiders, hvor et grotesk ringe spilkald fra Williams på sidste snap i kampen efterlod Henry Ruggs pivåben i Jets’ endzone. Den episode kostede den defensive koordinator jobbet, og der havde godt nok heller ikke været meget positivt at skrive hjem om ift. forsvaret indtil da, omend man var blandt ligaens 10 mest effektive enheder mod løbet. Det var dog angrebet, der som NFLs næstdårligste var den helt store katastrofe. Det var tydeligst personificeret ved den unge quarterback Sam Darnold, der i sin tredje sæson for holdet tog et alvorligt skridt tilbage i sin udvikling og i realiteten var tæt på at blive udspillet af den falmede tidligere Super Bowl MVP Joe Flacco. Ansvaret for hele denne redelighed pegede ved grundspillets afslutning entydigt på Gase, der nu forhåbentlig endegyldigt er fortid som NFL-cheftræner. Nedturen endte også med at betyde et exit for Darnold, der blev tradet til Panthers i starten af april, så Jets endnu engang kunne bruge draften til at starte forfra på spillets vigtigste position.
Det var dog ikke alt i Jets-organisationen, som Johnson-familien var utilfreds ovenpå 2020-sæsonen. General manager Joe Douglas har tilsyneladende fået bevist sine kvaliteter ift. at spotte talent og sammensætte en trup, og det skal her indskydes, at han også først kom til midt i 2019 efter ansættelsen af Gase. Derfor fik Douglas også ansvaret for at finde en ny mand til at lede de grønne tropper fra sidelinjen, og hans valg faldt på et af de mest interessante nye cheftræner-navne ved indgangen til årets sæson. 42-årige Robert Saleh har gennem de seneste fire sæsoner opbygget et virkelig godt ry som succesfuld defensiv koordinator hos 49ers, og de fleste forventer, at den respekterede og spillerorienterede forsvarsspecialist vil tage meget af sin tidligere chef Kyle Shanahans filosofi med sig til New York. Dette underbygges af, at han har bragt flere assistenter med sig fra San Francisco, herunder Packers-cheftræneren Matt LaFleurs lillebror Mike, der skal fungere som offensiv koordinator. På forsvarssiden har Saleh til gengæld valgt at lade sig supplere af en mand udefra i form af Jeff Ulbrich, der kommer med seks sæsoner som linebacker-træner hos Falcons i bagagen.
Angrebet
De fleste kunne sagtens se logikken i, at Jets som en del af deres nye genstart under Douglas og Saleh valgte at tage en ny quarterback med 2.valget i årets draft. Det store spørgsmål er dog, om Zach Wilson fra BYU er den rigtige mand til løfte opgaven som spilfordeler og offensivt ansigt fremadrettet. 22-årige Wilson var selvfølgelig de fleste eksperters nr. 2 i rangeringen af årets quarterback-talenter, og han har uden tvivl en række kvaliteter, som bliver vægtet højt i moderne football. F.eks. har han en god teknik ift. de fundamentale dele af kasteafviklingen og en glimrende præcision, og så er hans bedste karaktertræk nok det, at han ofte er i stand til længe at holde bolden i en position, hvor han kan lave et spil, også selvom at han kommer under pres. Personligt har jeg dog en række bekymringer omkring ham. Jeg er til dels ikke helt tryg ved hans evner til kontinuerligt at tage de rigtige beslutninger og i forlængelse heraf synes jeg ofte, at der går for meget hero-ball i den, hvor han lidt ligesom Carson Wentz forsøger at presse det store spil igennem, selvom at det ikke er den mest oplagte løsning. Derudover er Jets bare et sted, hvor det historisk har været svært for quarterbacks at slå til. Hver gang, at der kommer en ny spilfordeler til holdet, skriges han op til at være the second coming of Joe Namath (som også var en begrænset quarterback på mange punkter), og det vanvittige pres, som det skaber fra både fanbasen og New York-pressen, er ofte endt med at bidrage til de negative resultater.
Uanset hvordan Wilson spiller, så kommer han i sin første sæson også til at skulle operere bag en o-line, der fortsat er under opbygning med de problemer, som den slags giver. På venstre tackle kan han regne med rigtig god beskyttelse fra sidste års 1.runde-draftvalg Mekhi Becton, der var en af 2020-sæsonens få meget positive Jets-historier, og i det hele taget kan venstre side potentielt blive rigtig solid, hvis Alijah Vera-Tucker fra USC, som Douglas og Saleh tradede sig op til 14.valget i årets draft for at vælge, går ind og bliver en tilsvarende force på guard-positionen fra start af. De to unge talenter kan dog ikke gøre op for de resterende potentielle starteres mangler. Conor McGovern, der blev hentet hos Broncos inden sidste sæson, var ingen stor succes som center, men alternativet Dan Feeney, der er hentet ind hos Chargers i år, har en endnu mindre imponerende track record. Værst ser det dog ud i højre side, hvor hhv. Alex Lewis og Greg Van Roten samt Morgan Moses, George Fant og Chuma Edoga skal slås op pladserne som hhv. guard og tackle. Ingen af disse fem giver som udgangspunkt nævneværdig form for tryghed ift. sikringen af Wilsons helbred og tid til at operere i lommen som rookie, omend Moses da i perioder har været hæderlig hos sit tidligere hold WFT.
Holdledelsen har også gjort en reel indsats i offseason for at styrke receiverkorpset, men heller ikke her er det nemt at komme helt op og ringe over niveauet, selvom at det da er stigende. Ind er kommet Corey Davis, der kommer til fra Titans efter et hæderligt 2020 med 945 yards og 5 touchdowns på 12 kampe, samt rookien Elijah Moore fra Ole Miss, det blev valgt i 2.runde af draften og på trods af sin manglende størrelse allerede virker meget veludviklet som pass catcher og ruteløber. Håbet er, at de to nye navne kan give noget tiltrængt hjælp til Jamison Crowder, der var meget alene sidste år, samt at 2.årsspilleren Denzel Mims, der kun spillede 9 kampe som rookie, vil komme til at spille en større rolle i år. Keelan Cole, der er hentet hos Jaguars, kan muligvis også bidrage, hvis han kan holde sig skadesfri. På tight end-positionen er Chris Herndon fortsat klart det stærkeste kort, men hans niveau er nok heller ikke mere end middelmådigt, når det går højt.
Jets’ dårligste offensive positionsgruppe er dog på papiret running back, hvor udvalget – efter den 38-årige evighedsmaskine Frank Gores exit – består af 2.årsspilleren La’Mical Perine, den nytilkomne Tevin Coleman samt rookien Michael Carter fra North Carolina. Perine imponerede ikke i sin debutsæson, Coleman havde et forfærdeligt 2020 hos 49ers og Carter har nok ikke fysikken til at være primær starter. Alt i alt gør det, at Saleh og hans koordinator LaFleur står med en af NFL’s svageste samlinger af våben på jorden, så det klassiske Shanahan-system skal virkelig sættes på skinner fra start af, hvis der skal blive et mærkbart bidrag fra løbet i år.
Forsvaret
Der er som sagt fortsat masser af svaghedspunkter i Jets-truppen, men intet sted ser det så skidt ud som ift. opdækningen på ydersiden. Gruppen af potentielle startere på cornerback-positionerne består pt. 3-årsspillerene Blessaun Austin og Corey Ballentine, 2-årsspillerne Bryce Hall og Lamar Jackson (ja han hedder det samme som Ravens-quarterbacken), rookien Michael Carter (ja han hedder det samme som deres nye rookie-running back) samt Justin Hardee, der er hentet fra en back-up-rolle hos Saints, og den tidligere CFL-spiller Elijah Campbell. Det er muligvis hele ligaens mest uinspirerende positionsgruppe pt., og det kan virkelig undre, at Douglas og Saleh ikke i det mindste forsøgte at hente den erfarne og solide Brian Poole tilbage. Det ser bedre ud på safety-positionerne, hvor den glimrende Marcus Maye, der spiller på et franchise tag i år, får Lamarcus Joyner som ny makker. Joyner har haft to svære sæsoner hos Raiders, hvor han ofte blev brugt som slotcorner, men hos Jets bør han få spilletid i den mere klassiske rolle, hvor han havde succes i tiden hos Rams. Der skal nok også blive flere snaps til 2.årsspilleren Ashtyn Davis, der som rookie i 2020 viste momenter af fint potentiale, men som desværre starter 2021 med en skade.
Man kunne håbe, at den skrøbelige bagkæde kunne få noget hjælp fra det forreste forsvar, men hvis vi kigger på edge-positionen ser det desværre ikke meget bedre ud. Det kommer forhåbentlig til at hjælpe på niveauet, at det er lykkedes at hente Carl Lawson fra Bengals på en 3-årig aftale, men faktisk har den 26-årige presspiller aldrig formået for alvor at følge op på den flotte rookiesæson i 2017. Lawson bør dog uanset hvad være en opgradering, men alt er vel at mærke relativt i denne sammenhæng, og jeg er ikke overbevist om, at hans tilstedeværelse vil være nok til at holdkammerater som Vinny Curry, Ronald Blair, John Franklin-Myers eller 2.årsspilleren Jabari Zuniga pludselig vil slå afgørende til som sack-konger.
Den indvendige defensive linje er som helhed også blandt ligaens svagere, omend den indeholder en af de andre få vigtige solstrålehistorier fra 2020. Efter en svær rookie-sæson beviste Quinnen Williams sidste år, hvorfor at de fleste havde ham rangeret som en af 2019-draftklassens største talenter, og med 7 sacks var han klart sit holds bedste quarterback-jæger på trods af sin indvendige udgangsposition. Med Saleh som ny lærermester på sidelinjen er der god grund til at tro, at den fortsat blot 23-årige superatlet kan blive endnu vildere, og han ligner en mangeårig hjørnesten i etableringen af en succesfuld Jets-defensiv. I år er det eneste seriøse bud på en stabil makker til Williams dog den tidligere Saints-spiller Sheldon Rankins, der ganske vist periodevis har været habil mod kastet men også har været voldsomt plaget af skader i sin tid i New Orleans. Bagved Rankins har truppen dog heller ikke her noget interessant at komme med, da f.eks. Folorunso Fatukasi og Nathan Shepherd ikke er til meget andet en rotation.
På den positive note vender linebacker-profilen C.J. Mosley tilbage efter et års frivilligt corona-fravær, og hans tilstedeværelse gør midterpositionen til forsvarets på papiret største styrke her ved indgangen til årets sæson. 29-årige Mosley er dog ikke så alsidig, som nogen gerne vil gøre ham til, men han er en god leder, der formår at løfte spillerne omkring ham, hvilket udviklingstalenter som 3.årsspilleren Blake Cashman eller rookien Hamsah Nasirildeen måske kan få glæde af. Den mest oplagte partner til Mosley fra sæsonstarten er dog nok desværre det tidligere Lions-draftbust Jarrad Davis, der indtil nu har brugt fire år i NFL på at løbe rundt og ligne en mand, der ikke rigtig ved hvad han laver. Måske kan Saleh, der havde stor succes med at udvikle linebackere hos 49ers, også gøre noget godt for Davis, men indtil jeg ser andet, vil jeg have lov at forholde mig skeptisk.
Konklusionen
Det er allerede tredje eller fjerde gang at Jets begynder forfra siden 2008, hvor jeg begyndte at følge med i NFL, og jeg føler mig som sagt heller ikke overbevist om, at de denne gang har fundet den rigtige quarterback. Når jeg alligevel er forsigtigt optimistisk på den lange bane lige nu, så skyldes det, at jeg ser nogle rigtigt lovende takter i det arbejde, som Douglas har lavet med truppen i år, og så er Saleh og hans trænerstab på næsten alle punkter alt det, som Gase og co. ikke var, hvilket også peger i den rigtige retning. Truppen er dog fortsat så svag, at jeg ikke tror på succes allerede i år, og så må vi bare håbe, at Johnson-familien efterhånden er blevet lidt mere tålmodige, så genopbygningen denne gang kan få den nødvendige tid.
- Navn: New York Jets
- Ejer: Woody Johnson (siden 2000)
- Cheftræner: Robert Saleh (siden 2021)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 1 (1968)
- Resultat 2020: Elimineret i grundspillet (record: 2-14)
- Roster Score: 42,5 (Offense: 14,5 / Defense: 19)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 32 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 4 i AFC East (record: 5-12)
- Årets gennembrud: OG Alijah Vera-Tucker
- Årets nøglespiller: EDGE Carl Lawson
Red Zone Blog 