Efter at have brudt Patriots’ monopol i divisionen, var Bills bare en kamp fra finalen sidste år. Nu går det eneste mandskab fra staten New York efter at bryde Super Bowl-forbandelsen.
2020-sæsonen og offseason
Sidste sæson var den foreløbige kulmination på den proces, der blev sat i gang i 2017, da Buffalo Bills-ejerne Terry og Kim Pegula ansatte Brandon Beane og Sean McDermott som hhv. general manager og cheftræner. Det begyndte med fire sejre i træk, og efter to nederlag i spiluge 5 og 6 til to andre kommende slutspilsdeltagere i Titans og Chiefs, var det kun et mirakelkast fra Kyler Murray til DeAndre Hopkins i spiluge 10, der forhindrede Bills i at gå ubesejret igennem resten af grundspillet. Den helt store historie var offensiven, der uge efter uge producerede bunkevis af point med kastespillet som den primære drivkraft. Med offensiv koordinator Brian Daboll som kyndig mentor på sidelinjen tog den ellers udskældte quarterback Josh Allen et kæmpe spring fremad i sin udvikling, og igennem luften var Bills således ligaens tredjemest effektive angreb. Den offensive succes var så massiv, at det også kunne kompenserer for, at forsvaret faktisk faldt ud af ligaens top 10, omend det fortsat var placeret i den bedre halvdel.
Resultaterne betød, at Bills allerede efter sejren over Broncos i spiluge 15 kunne kalde sig divisionsvindere for første gang siden 1995, hvilket på trods af et massivt snefald udløste en heltemodtagelse i lufthavnen, da holdet vendte hjem. Derudover må det have været enormt tilfredsstillende, at de formåede at besejre de onde ånder og tidligere divisionsdiktatorer fra Patriots i begge grundspils-opgør. Pga. den nye slutspils-struktur var 2.seedet dog ikke nok til en friuge, så Bills måtte i gang allerede i 1.runde, hvor Colts blev besejret med 27-24 i et opgør, som McDermott og co. egentlig havde styr på, selvom at Philip Rivers var tæt på at orkestrere et comeback i 4.quarter. Derefter ventede en 2.runde-kamp mod Ravens, der blev kørt ud af banen i slutningen af 3.quarter med først et touchdown og derefter en interception, der blev returneret hele vejen. Det startede også godt i AFC-finalen med en 9-0 føring efter 1.quarter, men så satte Patrick Mahomes og Chiefs turboen på med 21 point i 2.quarter, og det formåede Bills aldrig at svare igen på for alvor.
På trods af det klare 38-24 nederlag kunne Beane og McDermott dog se tilbage på deres foreløbigt mest succesfulde sæson som sportslig ledelse for det eneste NFL-hold, der rent faktisk har base i staten New York (Giants og Jets er placeret i New Jersey). Det er tydeligt at truppen som helhed er, hvor den skal være ift. at kunne gå hele vejen, og derfor har offseason først og fremmest handlet om at fastholde de ting, der fungerede så godt i 2020 på såvel spiller- og trænerfronten. Ift. sidstnævnte er det en kæmpe gevinst, at det er lykkedes at holde fast på Daboll endnu en sæson som angrebets chefstrateg. Efter hans arbejde med Allen var han ellers et eftertragtet cheftræner-bud flere steder, men han har altså valgt at tage mindst en sæson mere i Buffalo. Det samme har den erfarne defensive koordinator Leslie Frazier, der også har titel af assisterende cheftræner og dermed i mange henseender fungerer som McDermotts nærmeste rådgiver.
Angrebet
Hvis der var en spiller i hele NFL, der overraskede mig mere positivt end nogen anden i 2020, så var det Josh Allen. Ligesom mange andre havde jeg forudset, at det tidligere 7.valg fra 2018-draften ville blive den klods om benet, der kunne forhindre Bills i at blande sig i mesterskabskampen, men den frygt fik den unge spilfordeler i den grad gjort til skamme. I sin tredje sæson løftede Allen sig nemlig til at være blandt de bedste quarterbacks i ligaen i alle de klassiske statistikker, samtidig med at han også var blandt top 5 ift. effektivitet på posititionen. Jeg vil dog særligt fremhæve hans completion procent, der gik fra 58,8 i 2019 til 69,1 i 2020. Det store spørgsmål er, om 25-årige Allen kan fastholde dette niveau fremadrettet, og det er også her, at jeg fortsat er lidt bekymret. Det er dog uden tvivl en stor fordel, at han kommer til at fortsætte sit samarbejde med Daboll. Hvis hans meget positive udvikling fortsætter, vil jeg formentlig også rangerer ham som en elite-quarterback op til 2022-sæsonen, også med tanke på hans fortsat fantastiske evner til at skabe noget med benene.
Også positionsgrupperne rundt omkring Allen giver fortsat quarterbacken rigtigt gode arbejdsbetingelser. I free agency lykkedes det heldigvis for Beane og McDermott at fastholde højre tackle Daryl Williams på en ny 3-årig aftale, efter at han i 2020, hvor han spillede på en 1-års kontrakt, vendte tilbage til noget af sit tidligere niveau fra de gode sæsoner hos Panthers før 2018. Sammen med venstre tackle Dion Dawkins udgjorde Williams sidste år et af ligaens stærkeste makkerpar på de yderste o-line-positioner, og der er med kontraktforlængelsen lagt på at til, at det kan fortsætte. Center Mitch Morse er mere gennemsnitlig generelt, men er dog klart bedre i kaste- end løbespillet, og hans rutine giver samtidig noget ro og sikkerhed omkring Allen og dennes samarbejde med linjen. Det store spørgsmål er guard-positionerne, hvor den rutinerede Jon Feliciano er god til at løbe-blokere, men virkelig mangler kvalitet i kastespillet, mens at 3-årsspilleren Cody Ford har brug for et gennembrud i år, hvis ikke at han skal ende som et bust. Der er dog alternativer i truppen i form af Forrest Lamp, der dog pt. er på skadeslisten, årets 3.runde-draftvalg Spencer Brown fra Northern Iowa samt Ike Boettger, der i momenter gjorde det godt, når han fik chancen sidste år.
På receiverfronten beviste Stefon Diggs i 2020, at han tilhører NFL’s absolutte elite, og at han kan lave ravage, uanset hvor på banen han stiller på. Med 166 grebne bolde og 1.535 yards toppede han ligaen i begge kategorier i 2020, og samtidig bidrog han også med 8 touchdowns. Det uhyggelige ved 27-årige Diggs er, at han på trods af sin relativt lave højde, formår at dominere sine modstandere både på ydersiden og i slotten. Da han samtidig indtager den klare nr. 1.rolle i Bills’ receiverkorps og har en super god kemi med Allen, er der ikke umiddelbart udsigt til, at hans diva-tendenser, der endte med at skabe dårlig stemning hos hans tidligere arbejdsgiver i Minneapolis, vil blive et stort problem i Buffalo lige foreløbig. Diggs vil igen i år blive suppleret af den spændende 2.årsspiller Gabriel Davis på ydersiden samt den bundsolide og rutinerede Cole Beasley, der selv var tæt på at runde 1.000 yards sidste år, i slotten. John Brown er til gengæld fortid, men han er muligvis blevet erstattet af et bedre navn i form af veteranen Emmanuel Sanders, der kommer til fra Saints, hvor han bidrog med 726 yards og 5 touchdowns i 2020. 34-årige Sanders har desuden uvurderlig rutine i form af 1 mesterskab og i alt 3 Super Bowl-deltagelser på for tre forskellige hold på CV’et. Han har dog startet træningslejren med en fodskade, omend den ikke bør begrænse ham i det lange løb. Hvor det således ser rigtigt godt ud ift. receiver-gruppen er Bills til gengæld temmelig svagt besat på tight end-positionen, hvor upåagtede navne som Dawson Knox og Jacob Hollister skal kæmpe om spilletiden.
Running back-positionen var sidste år en delt opgave mellem Devin Singletary og Zach Moss, og den arbejdsfordeling kan sagtens tænkes at fortsætte i år. Med hhv. 687 og 481 yards samt et snit på hhv. 4,4 og 4,3 yards pr. forsøg er ingen af de to noget specielt på egen hånd, men 3. og 2.årsspilleren supplerer hinandens styrker og svagheder fint. Singletary bidrager f.eks. fint som sikkerhedsventil i kastespillet, mens at Moss har nogle kvaliteter tæt på modstanderens endzone, hvor han scorede 4 touchdowns sidste år. Der kan dog også være tiltænkt en rolle til den lynhurtige Matt Breida, der er hentet hos Dolphins efter en skuffende 2020-sæson i det sydlige Florida.
Forsvaret
Når det defensive niveau ikke var helt det samme i 2020 som året før, skyltes det især, at dybden på cornerback-positionen ikke var så god, som først antaget, og dette problem er desværre ikke løst i sæsonpausen. Top-navnet Tre’Davious White er selvfølgelig stadig en fremragende spiller, der sidste år fortjent blev kåret til Second Team All Pro, og den 26-årige stjerne skal nok igen i år få lukket godt ned for den side, han dækker op. Bagved ham ser det noget mere tyndbenet ud. Med den stærkt falmede Josh Norman ude af billedet er det igen Taron Johnson og Levi Wallace, der skal udgøre det primære supplement til White, og selvom at Johnson er hæderlig i slotten, er der ikke nogen af de to, der udgør en skræmmende modstander på den anden ydre flanke. I midten af bagkæden ser det til gengæld fortsat solidt ud, da Micah Hyde og Jordan Poyer begge vender tilbage endnu engang. De har ganske vist begge passeret de 30, men der er intet, der indtil nu tyder på, at de to alsidige safeties ikke fortsat udgør en af NFL’s bedste duoer på deres position.
Den mindre styrke i den udvendige opdækning kan dog vise sig at være skadelig i den forstand, at den vil lægge et yderligere pres på Bills’ pass rushere, der ikke er kendt for være ligaens mest skræmmende. Holdlegenden Jerry Hughes, der desværre er startet NFL-året på skadeslisten, levere omkring 5 sacks hvert år, men mere bliver det næppe til for den snart 33-årige veteran, og den 1 år ældre Mario Addison, der kom til sidste år fra Panthers, leverede også kun 5 stk. sidste år. Beane og McDermott forsøgte allerede sidste år tilføje noget nyt til edge-positionen i form af 2.runde-draftvalget A.J. Epenesa, men den store hybrid mellem en klassisk kantspiller og en indvendig 5-tech havde umiddelbart svært ved at finde sig til rette. Det har dog ikke skræmt holdledelsen, der i årets draft tilføjede to nye navne til positionen i form af Gregory Rousseau fra Miami i 1.runde og Carlos Basham fra Wake Forrest i 2.runde, hvor især sidstnævnte minder meget om Epenesa. Rousseau, der også er et stort skur, var på et tidspunkt af mange betragtet som en af årets største nye edge-talenter, men efterhånden blev det klart, at han er meget upoleret, og da de atletiske evner heller ikke er i top, kommer det til at kræve en del udvikling, førend at vi kan regne med et stort bidrag fra ham.
Det kan sagtens tænkes, at der også fortsat er håb om mere pres fra indersiden af den defensive fromt, men det kræver, at 9.valget fra 2019-draften Ed Oliver endelig bryder igennem. 3.årsspilleren har i sine to første sæsoner haft svært ved at leve op til sammenligningerne ud af college med Aaron Donald, og selvom at mindre bestemt også kan gøre det, så skal det blive et mere end de blot 3 sacks, han leverede sidste år, hvis troen på ham som andet end en situationsspiller skal bevares. Der kan måske også fortsat knyttes noget håb til Vernon Butler på den front, der dog slet ikke kunne følge op på sin flotte 2019-sæsonen i sit første år i Buffalo. Harrison Phillips og Star Lotulelei, der valgte at sidde 2020 over pga. corona, vil derimod primært skulle fungere som runstoppere, og sidstnævntes tilbagevenden kan i den sammenhæng være en lille men vigtig tilføjelse.
En anden afgørende begivenhed i holdets offseason var, at det lykkedes at skrive en ny 4-årig kontrakt med Matt Milano. Den 27-årige linebacker fylder ikke lige så meget i manges bevisthed som makkeren Tremaine Edmunds, men han er på mange punkter mindste lige så vigtig pga. hans stærke evner i opdækningen. Faktisk spillede Milano bedre end Edmunds i 2020, og selvom at der fortsat ikke er tvivl om det enorme potentiale hos den blot 23-årige forsvars-krumtap, så var sidste sæson et mindre tilbageslag ift. forhåbningerne for hans udviklingsmuligheder. Det skal dog siges, at Edmunds spillede en del af sæsonen med en skade, så det er bestemt for tidligt at råbe vagt i gevær, hvilket holdledelsen også har bekræftet ved at aktivere 5-års-optionen i hans rookiekontrakt. A.J. Klein, der i 2020 for alvor excellerede som blitzer med 5 sacks, er også fortsat i truppen, og med Edmunds og Milano på plads som de primære startere, vil der også være god mulighed for, at 30-årige Klein kan fortsætte med at specialisere sig i at jagten modstanderens quarterback i udvalgte situationer.
Konklusionen
Efter nederlaget i AFC-finalen sidste år bør Bills nu være klar til tage det sidste skridt og gå hele vejen til det forjættede land. Det bliver formentlig igen i en tæt duel med bl.a. Chiefs, og det kan meget vel ende med, at de to mandskaber igen står overfor hinanden i det sidste opgør inden Super Bowl LVI. De to afgørende faktorer bliver, om Allen kan fastholde det meste af sit fantastiske niveau fra 2020, samt om de få men ikke uvæsentlige svaghedspunkter ikke bliver for betydningsfulde. I grundspillet er de dog begunstiget af et relativt nemt kampprogram, og da de samtidig har klart den stærkeste trup i AFC East, regner jeg med, at de senest til januar kan fejre den anden divisionssejr i træk i det nordlige New York.
- Navn: Buffalo Bills
- Ejer: Terry og Kim Pegula (siden 2014)
- Cheftræner: Sean McDermott (siden 2017)
- Hjemmebane: Highmark Stadium i Orchard Park, New York (siden 1973)
- Antal mesterskaber: 2 (1964 og 1965, begge i AFL)
- Resultat 2020: Tabte AFC-finalen (record i grundspillet: 13-3)
- Roster Score: 103.5 (Offense: 39.5 / Defense: 43)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 2 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2021: Nr. 1 i AFC East (record: 13-4)
- Årets gennembrud: WR Gabriel Davis
- Årets nøglespiller: QB Josh Allen
Red Zone Blog 