Som optakt til årets store finale kamp har jeg valgt at udgive to artikler med fokus på de deltagende holds historie. Min anden artikel sætter fokus på NFC-konferencens deltager i form af drømme- og hjemmebaneholdet Tampa Bay Buccaneers.
Som en del af fusionsaftalen mellem AFL og NFL blev de besluttet, at den samlede liga inden for en kort årrække efter fusionen skulle udvides med to hold yderligere, så antallet af mandskaber ville være 28 i alt. I 1973 blev holdejerne så enige om, at det ene nye mandskab skulle placeres i Tampa, Florida. Ad omveje endte skatteadvokaten Hugh Culverhouse, der tidligere havde forsøgt at købe Rams uden held, med at blive holdets første ejer. Han gav det navnet Buccaneers som en henvisning til de pirater, der tidligere havde hærget Florida-området.
De første par år var som ventet svære, og holdets debutsæson med 14 nederlag og ingen sejre, var den dårligste i NFL-historien indtil Lions’ 0-16 sæson i 2008. Culverhouse bevarede dog tiltroen til sin første cheftræner John McKay, der gradvist fik opbygget holdet omkring profiler som quarterback Doug Williams på angrebet og defensive end Lee Roy Salmon på forsvaret. I 1979 kvalificerede Buccaneers sig for første gang til slutspillet, og efter en sejr over Eagles stod de kun en kamp væk fra Super Bowl. Desværre viste Rams sig som for stor en mundfuld, og selvom Buccaneers skulle nå slutspillet to gange yderligere under McKay, var dette det tætteste de kom på et mesterskab i denne periode.
I 1983 valgte Culverhouse at tilbyde Williams en meget skrabet kontrakt set ift. hans spil og betydning for holdet. Det fik Williams til at tage imod et tilbud fra den nyopstartede konkurrent-liga USFL, mens Culverhouse blev hængt ud for at være mere interesseret i sin bundlinje end i at vinde. Situationen omkring Williams skabte også spændinger i forholdet mellem holdejeren og McKay, der valgte at trække sig tilbage efter 1984-sæsonen. Disse begivenheder blev begyndelsen på en lang katastrofeperiode for Buccaneers. År efter år var man placeret i bunden af ligaen og frem til 1994 vandt man ikke mere end seks kampe på en sæson. I denne periode blev Buccaneers flere gange officielt udråbt til at være NFL’s dårligste hold.
Tingene begyndte først at ændre sig efter at Culverhouse døde i 1994. Umiddelbart kastede grundlæggerens død Buccaneers ud i en ejerskabskrise, hvor det i en periode var meget usikkert, hvorvidt holdet overhoved ville blive i Tampa. Efter at have sikret sig en aftale omkring et nyt stadion med byen, valgte sportsmatadoren Malcolm Glazer i sidste øjeblik at overbyde samtlige andre potentielle købere og efterfølgende garantere, at holdet ville blive, hvor det var, hvis befolkningen var villig til at støtte det nye stadionprojekt. Det lykkedes, og samtidig ansatte Glazer også en cheftræner, der skulle formå endelig at løfte holdet ud af dødvandet. Tony Dungy havde allerede opbygget et ryg som lidt af en forsvarsguru i sin tid som defensiv koordinator hos Vikings. Nu tog han sit system med til Tampa, og under ledelse af profiler som Warren Sapp, Derrick Brooks og Ronde Barber udviklede Buccaneers sig i slutningen af 90’erne til at have et af NFL’s bedste forsvar. Desværre fulgte angrebet ikke rigtig med, og det resulterede i flere sæsoner, hvor holdet klarede sig flot gennem grundpillet, men ikke kunne vinde når det gjaldt i slutspillet. Da 2001-sæsonen sluttede med endnu en tabte slutspilskamp, fik Glazer nok, fyrede Dungy og erstattede ham med Raiders’ cheftræner Jon Gruden efter en meget alternativ handel med Raiders’ ejer Al Davis.
Grudens offensive idéer var tilsyneladende hvad Buccaneers manglede, for i 2002-sæsonen lykkedes det endelig at gå hele vejen til Super Bowl. Modstanderen skulle vise sig at være den nye cheftræners gamle hold, og med Grudens kendskab til Raiders’ offensiv blev Super Bowl XXXVII en sand magtdemonstration fra forsvarets side. Kampen endte 48-21 og Buccaneers havde dermed vundet deres første mesterskab.
Årene efter Super Bowl-triumfen blev imidlertid ikke en fortsat række af store resultater, men snarere et studie i ustabilitet. Det lykkedes at nå slutspillet i 2005 og 2007, men begge gange tabte holdet deres første kamp. Efter 2008-sæsonen blev Gruden lidt overraskende fyret, men dette skulle ikke vise sig at løse nogen problemer. Tværtimod førte afskeden med mesterskabstræneren til et nyt dødvande, hvor fire forskellige cheftrænere over 10 sæsonerne alle fejlede i at få Buccaneers tilbage til de afgørende kampe i januar. I 2019 valgte Glazer-familien, der har overtaget ejerskabet kollektivt efter Malcolm Glazers død i 2014, så at hive den erfarne Bruce Arians tilbage fra pensionisttilværelsen i kommentatorboksen og ind i rollen som ny øverste ansvarlig på sidelinjen i Tampa. Efter at han i sin første sæson som cheftræner forsøgte at redde 1.valget fra 2015-draften Jameis Winstons karriere, lykkedes det ham og general manager Jason Licht inden denne sæson at gøre det umulige og hente NFL-historiens måske største QB-legende Tom Brady til fra Patriots, da den 43-årige 6-dobbelte Super Bowl-vinder åbenbart fortsat havde mod på mere.
Kombinationen af Arians, Brady, den giftige receiver-duo Mike Evans og Chris Godwin, de nytilføjede veteraner Antionio Brown og Rob Gronkowski samt en yderst pålidelig offensiv linje med rookien Tristan Wirfs som det helt store navn, har åbenbart været det, der skulle til for at bryde 12 års slutspilstørke. Det skal dog ikke underkendes, at defensiv koordinator Todd Bowles også er lykkedes med at skabe den stærkeste defensiv i Tampa siden Dungys dage med en stærk kombination veteraner som Lavonte David, Jason Pierre-Paul og Ndamukong Suh samt talenter som Devin White, Carlton Davis og rookie-safetien Antoine Winfield Jr. Til sammen har angreb og forsvar nu givet den anerkendte og respekterede Arians sin første chance for at coache i en mesterskapskamp som 68-årig, mens at Brady står i sin tiende Super Bowl. Derudover bliver Buccaneers det første hold til at spille den store finale på hjemmebane, da årets afsluttende opgør finder sted på Raymond James Stadium i Tampa. Her kan de ende op med holdets andet Vince Lombardi-trofæ, hvis altså de kan komme forbi de forsvarende meste fra Kansas City Chiefs.
Red Zone Blog 