NFL: Sæsonanalyse 2020 – De nye cheftrænere?

Så fik vi afsluttet grundspillet i NFL-sæsonen 2020, og som ventet bød mandagen på fyringer blandt de hidtidige cheftrænere. Adam Gase, Doug Marrone og Anthony Lynn endte med at følge Bill O’Brien, Dan Quinn og Matt Patricia, der allerede var blevet afskediget i løbet af sæsonen.

Det efterlader ligaen med 6 åbne cheftræner-sæder, som nu skal udfyldes over den kommende tid. I den forbindelse er der som vanligt en masse navne, der kommer i spil ift. at overtage ansvaret som øverste leder af træningen, udviklingen og ikke mindst styringen af kampene for de NFL-mandskaber, der ikke var tilfredse med deres eksisterende løsning. For nogle kommer denne proces til at tage noget tid af forskellige årsager. Til dels skal 4 af de 6 hold også ansætte en ny general manager, og de fleste foretrækker at have denne post besat før cheftræneren ansættes, så der kommer et samspil mellem de to væsentligste poster ift. den daglige drift. Derudover er nogle af de eftertragtede træneremner på nuværende tidspunkt ansat hos et af de hold, der har kvalificeret sig til slutspillet, og derfor vil der gå noget tid førend at eventuelle ansættelsessamtaler kan gennemføres.

Det efterlader selvbestaltede NFL-nørder som mig med god tid til at komme med vurderinger af de træner-profiler, der måske/måske ikke ender med et cheftrænerjob fra og med 2021-sæsonen. Generelt kan man sige, at der i de senere år har været en tendens til, at holdene kigger mod yngre emner samt mod offensivt indstillede kandidater, hvilket kan ses som et resultat af den succes som f.eks. Kyle Shanahan eller Sean McVay men også ældre herrer som Andy Reid har haft. Jeg har valgt at dele mine kandidater op i 3 grupper. Den første er de 3 navne, som jeg er helt overbevist om vil få meget opmærksomhed og som også er mine favoritter til en cheftræner-stilling. Derudover har jeg 8 navne, der ligesom de første 3 er nuværende assistenter i ligaen, og som jeg heller ikke bliver overrasket over, hvis de komme i spil. Slutteligt har jeg 4 jokere, der har det til fælles, at de ikke på nuværende tidspunkt er ansat i NFL, men måske kan blive hevet ind, hvis nogen af de søgende mandskaber vil gå lidt mod strømmen ift. det ungdommelige eller måske ønsker at kaste sig ud i et lidt større projekt. Med de ord vil jeg her præsentere de mest interessante bud på mulige nye NFL-cheftrænere:

Sikre samtaleemner

Eric Bieniemy

– Andy Reids assistenter har længe været i høj kurs og flere af dem er også endt med at blive succeshistorier som cheftrænere. De to forrige offensive koordinatorer hos Chiefs (Doug Pederson og Matt Nagy) er begge øverst ansvarligere for andre NFL-mandskaber lige nu, og der har også efter de seneste to sæsoner været snak om, at Bieniemy skulle være den næste i rækken. Den 51-årige angrebstræner er efter sigende meget vellidt i omklædningsrummet og er gradvist blevet mere og mere central i gameplan-lægningen og spilkaldene over sine 3 sæsoner som Reids primære offensive assistent. Han har dog nogle alvorlige sager i sin fortid, som måske har spillet en rolle i, at han er blevet fravalgt de to seneste offseasons, hvor han også har været til jobsamtale flere steder. Måske bliver det i år, at han lander et cheftrænerjob. Han vil i hvert fald helt sikkert stå på samtalelisten hos flere af de trænersøgende mandskaber.

Robert Saleh

– 41-årige Saleh kom til 49ers i 2017 sammen med Kyle Shanahan og har i takt med sin chefs arbejde med angrebet formået at opbygge en næsten lige så skræmmende defensiv, der sidste år spillede en meget væsentlig rolle i den succesfulde jagt på mesterskabet, der først sluttede i Super Bowl. I år har Saleh så vist, at han også formår at få meget ud af sin trup, når han må satse på bredden frem for de store stjerner, og hans arbejde med at udvikle talenter virker enormt lovende, hvis vi f.eks. kigger på de linebackere, der er endt med at starte i San Francisco. Shanahans specialisering i offensiven gør, at hans defensive koordinator har haft et nærmest cheftræner-agtigt ansvar for forsvaret. Derfor vil Saleh, der også var til samtaler sidste år, helt sikkert også være på flere holds observationslister.

Matt Eberflus

– Den 50-årige tidligere linebacker-træner hos Cowboys var blevet ansat af Josh McDaniels som defensiv koordinator hos Colts, inden at denne valgte at bryde sin aftale med Indianapolis-mandskabet og blive hos Patriots. Derfor skulle han pludselig arbejde under Frank Reich – en mand han aldrig havde mødt før. Det lidt alternative match har dog vist sig at være godt, for Eberflus har nu over 3 sæsoner formået at sætte et fremragende forsvar på banen, på trods af at talentniveauet i truppen i hvert fald i perioder har været til stor diskussion. Især talentarbejdet og arbejdet med at få spillere til at præstere på højeste niveau fremhæves som nogle af Eberflus’ største kvaliteter, udover at han også virker som en god kulturskaber. Efter at han blev lidt overset i sidste offseasons trænerjagt, er jeg ikke i tvivl om, at han i år vil lande flere interviews.

Andre relevante kandidater

Brian Daboll

– Der er ingen tvivl om, at 45-årige Daboll har en stor aktie i Bills’ offensive succes i år, og ikke mindst Josh Allens udvikling som QB. Det har været en af 2020-sæsonens væsentligste historier, og som offensiv koordinator under en defensivt specialiseret cheftræner, kan hans rolle ikke undervurderes. Noget der kan tale lidt imod ham er, at han før tiden i Buffalo først og fremmest er et produkt af Belichick-trænertræet, der efterhånden må være i meget lav kurs, når man ser på, hvor mange tidligere Patriots-assistenter, der har fejlet i den ledende trænerrolle i NFL. Her kan det dog spille en rolle, at han nu har arbejdet under McDermott, der bliver mere og mere anerkendt, i 3 sæsoner. Endelig kan Brian Flores’ og Joe Judge’ delvise succes måske også mindske frygten for Bills lærlinge.

Brandon Staley

– På mange måde er han måske det mest spændende nye navn i trænerjagten i år. Som blot 38-årig blev Staley bedt om at overtage ansvaret for Rams-forsvaret efter legenden Wade Phillips, der godt nok havde haft svært ved at få tingene til at fungere i 2019-sæsonen. Resultatet taler for sig selv. Staleys college-inspirerede tilgang har været en af de største defensive nyskabelser i ligaen i mange år, og det har automatisk gjort ham til et interessant cheftræner-emne på trods af den generelle vægtning mod angrebet i disse år. Spørgsmålet er så om han også har kvaliteterne til at være øverste leder på sidelinjen. Ligesom Shanahan er McVay meget fokuseret på den offensive del af spillet, hvorfor at Staley formentlig har været meget egenrådig for sin del. Og som vi f.eks. har set med LaFleur, så behøver en sæson som koordinator ikke at være for lidt ift. at tage springet.

Joe Brady

– Hvor Staley har bygget sit renomé på årets sæson i de professionelles række, har Brady bygget videre på det omdømme han opbyggede i 2019 som arkitekten bag LSU’s fantastiske angreb i college, der med Joe Burrow i spidsen vandt et af de mest overbevisende universitets-mesterskaber nogensinde. I år har han så bevist, at han kunne tage sit scheme med videre til NFL som assistent for Matt Rhule hos Panthers, der på trods af deres QBs begrænsninger har haft en fin sæson rent offensivt. Han har også tidligere arbejdet under Sean Payton hos Saints, så han kan ikke siges at mangle erfaring fra dygtige cheftrænere. Det der måske kan tale lidt imod ham er, at selvom ligaen i de senere år har været glad for yngre trænere, så er 31 år stadig meget ungt ift. at få det øverste ansvar for et NFL-mandskab, uanset hvor stor en succes McVay har været. Der er uden tvivl interesse for Brady, men måske ender han med at vente lidt endnu.

Don ”Wink” Martindale

– Tidligere var defensive koordinatorer fra Ravens noget af det mest populære, når NFL-mandskaberne ledte efter potentielle cheftræner. Rex Ryan og Chuck Pagano er bare et par eksempler, og nu kunne Martindale måske blive den næste. Han virker lidt mere som en træner af den gamle skole, der er meget vokal overfor sine spillere. Kombineret med en alder på 57, der efterhånden er sent ift. at få sin første cheftræner-stilling, kan det tale imod at give ham chancen. Imidlertid kan ingen benægte hans succes med udviklingen af talenter og system, og han virker bredt anerkendt i ligaen. Måske er der som med f.eks. Mike Zimmer og Vic Fangio mulighed for en sent skridt opad.

Arthur Smith

– Der er efterhånden meget stor anerkendelse af det arbejde som 38-årige Smith har gjort som offensiv koordinator hos Titans. Hvor holdet tidligere var kendt for at være overdrevet konservativt og decideret kedeligt ift. angrebet, har Smith formået at skabe noget eksplosivitet, samtidig med at hans genrejsning af Ryan Tannehill virkelig fortjener respekt. Det der personligt gør mig en lille smule skeptisk er, at jeg har svært ved at se, at han rent taktisk bidrager med noget særligt nyskabende eller innovativt sammenlignet med nogle af de nyansatte offensive cheftrænere, vi har set de senere år. Det skal således mere være, hvis han også har generelle evner som holdleder, at han skal have chancen, og her kan det være et problem, at han har haft næsten hele sin trænerkarriere i Nashville. Hans erfaringsbase er nemlig således ret begrænset.

Dennis Allen

– Sidste år var 48-årige Allen tilsyneladende et meget varmt navn, selvom at han endte uden et nyt job. Arbejdet med at forbedre Saints’ defensiv fra en af ligaens dårligste til en af de bedre enheder tilskrives også i høj grad ham, og da han samtidig har cheftrænererfaring fra 3 sæsoner hos Raiders, burde han egentlig være en oplagt kandidat. Det kan dog være, at netop sporene fra tiden i Oakland skrammer, for det var ikke nogen speciel succesfuld periode. Derudover lader der bare generelt til at være mindre interesse for New Orleans-mandskabets defensive koordinator i år, end der var efter 2019-sæsonen, selvom at hans forsvar igen i år har gjort en rigtig fin figur i ligaen.

Dan Campbell

– En anden af Paytons assistenter, der bliver ved med at dukke op, er 44-årige Campbell, der siden 2016 har fungeret som assisterende cheftræner og tight ends-coach hos Saints. Året før at han kom til New Orleans havde han en halv sæson som vikariende cheftræner hos Dolphins, hvilket han tilbagevendende er blevet rost for, selvom at det ikke blev til en fastansættelse. Han fungerer angiveligt som Paytons nærmeste makker i omklædningsrummet og spiller en central rolle i at skabe en god kultur hos de potentielle mesterskabskandidater. Han har dog ingen koordinator-erfaring, hvilket ellers ofte er et kriterie for at komme i betragtning, omend det naturligvis ikke er et krav, hvilket folk som John Harbaugh og Joe Judge er gode eksempler på.

Nick Sarianni

– Reichs primære assistent og sparringspartner ift. udviklingen af Colts-angrebet har fået ros af både sin chef og general manager Chris Ballard for sit bidrag til at skabe den offensiv, der i år har udviklet sig til at være meget velfungerende med den aldrende Rivers og ellers en række unge profiler som omdrejningspunkterne. Derudover har han en fortid under Andy Reid i Kansas City, hvilket giver plusser i bogen mange steder i NFL. Der har dog ikke været lige så meget hype omkring ham i år, som det faktisk var tilfældet efter 2019-sæsonen, og derfor er det ikke sikkert, at han vil være så meget i spil til ansættelsessamtalerne i år.

Jokere

Marvin Lewis

– Efter 16 sæsoner i spidsen for Bengals har 62-årige Lewis levet en lidt stille tilværelse de sidste 2 år som assistent for en anden tidligere NFL-cheftræner Herm Edwards på Arizona State University. Hvis nogle af holdene kunne være fristet af at satse på rutine frem for et helt nyt projekt, kunne han med sin baggrund være en mulighed, og han har tilsyneladende fortsat en stjerne flere steder i ligaen. Der skal heller ikke være nogen tvivl om, at Lewis i perioder skabte nogle fine resultater i sin tid i Cincinatti. For mig at se taler det dog imod ham, at han ikke lige frem fulgte med tiden i sine sidste sæsoner, samt at holdkulturen nærmest konsekvent var et problem under ham.

Jim Caldwell

– Den efter 65-årige veteran har haft en lidt speciel cheftræner-karriere i NFL, hvor han først førte Colts til 2 divisionstitler og 1 Super Bowl-deltagelse for så at blive fyret efter 1 dårlig sæson. Derefter fulgte 4 samlet set hæderlige omend uspektakulære sæsoner hos Lions, hvor han endte som offer for det nu kulsejlede projekt Patriots 2.0. Caldwell har altid været meget afholdt af sine spillere, og hans rolige tilgang, der tydeligt er inspireret af hans succesfulde mentor Tony Dungy, har bestemt sine fortalere. Spørgsmålet er dog om alderen og nogle øjensynlige helbredsproblemer vil afholde ham fra endnu en chance, omend der lader til at være en hvis interesse.

Urban Meyer

– En af de mest succesfulde college-cheftrænere i nyere tid har været væk fra trænergerningen siden 2018-sæsonen, hvilket automatisk skaber rygter om et potentielt spring til NFL. 56-årige Meyer har også tidligere været meget efterspurgt af de professionelle mandskaber, og selvom at han altid har afvist det, så kunne det måske blive aktuelt, hvis den rigtige mulighed bød sig til. Det, der taler imod Meyer er, at han i flere omgange har måttet sætte karrieren på vågeblus pga. et øjensynligt skrøbeligt helbred. Derudover er der fortsat anklager om, at han dækkede over en assistents misbrugssag i sin tid som øverste ansvarlig på sidelinjen for Ohio State, hvilket heldigvis efterhånden også kan få de fleste NFL-ejere til at være varsomme med jobtilbuddene.

Lincoln Riley

– Jeg tager mest 37-årige Riley med pga. de meritter han har som QB-udvikler kombineret med hans alder. Denne kombination gør nemlig, at mange NFL-hold vil være villige til at gå langt for at ansætte den nuværende cheftræner på University of Oklahoma. I sin nuværende funktion har Riley stået for at skole Baker Mayfield, Kyler Murray og Jalen Hurts, og der er et nyt navn på vej i form af Spencer Rattler med hvem han netop har vundet årets Cotton Bowl. Rileys navn er dog pt. så stort, at jeg ikke ser ham forlade Oklahoma medmindre han får det helt rigtige tilbud. Lønnen og ansvarsniveauet som college-cheftræner gør det nemlig langt fra attraktivt at sige Ja til et hvilket som helst NFL-job.