Det er igen blevet til et par ugers pause fra PowerRanken, men nu er jeg endelig igen klar med ny rangeringen af NFL-holdene inden at størstedelen af runden spilles her søndag aften dansk tid. Jeg har ligesom sidst opdateret listen de sidste 3 uger også, selvom at jeg ikke offentligt har promoveret artiklerne. Du kan finde de sidste par ugers vurdering af NFL-mandskaberne, hvis du kigger igennem listen på forsiden af bloggen.
Vi er nu inde i den afgørende fase af grundspillet, og både i top og bund er der nu mandskaber, hvis fremtid på den korte bane er afklaret. I AFC har Chiefs vundet West-divisionen, mens at Steelers også er sikre på slutspilsdeltagelse. I den anden ende af konferencen var Jets, Bengals, Jaguars, Texans og Chargers allerede elimeneret efter denne runde, og uafhængigt af de kampe fra spiluge 15, der allerede er spillet på dette tidspunkt, så Patriots og Broncos muligheder også meget begrænsede ud allerede inden i torsdags. Det efterlader 7 hold, der kæmper om de resterende 5 slutspilspladser i den side ligaen.
I NFC er der ligeledes allerede en sikker divisionsvinder på nuværende tidspunkt i form af Packers, mens at Saints også har sikret sig en slutspilsplads. Til gengæld var Falcons det eneste hold, der var matematisk elimineret efter uge 14-opgørerne, men hverken Cowboys, Lions, Panthers og 49ers kan realistisk set regne med, at de når de afgørende kampe i år. Her er der således 9 hold, der ligeledes har 5 pladser at slås om.
Hvordan jeg ser de forskellige slutspilskandidaters chancer, kan du læse i denne uges udgave af min PowerRank med udgangspunkt i de opgør, der blev spillet i den seneste runde af verdens bedste sportsliga. Min aktuelle rangering ser således ud:
1. Kansas City Chiefs (=) (12-1)
– Så var det lige pludselig meget tæt på at gå galt for mestrene, der havde det vanskeligt mod et opportunistisk og frygtløst Dolphins-forsvar. Alligevel var Chiefs på lavere niveau end vanligt gode nok til at vinde i sidste ende, og det siger bare alt om, hvor gode Reids tropper egentlig er. Specielt er det umuligt lige nu at komme udenom, hvor vild en sæson Kelce har gang i. Han har pt. grebet for flere yards end nogen wide reciever i ligaen.
2. Buffalo Bills (+1) (10-3)
– Jeg havde på fornemmelsen, at McDermotts tropper havde det, der skulle til, for at tilføje Steelers det andet nederlag i træk, og jeg fik ret. Diggs rev mere eller mindre et af ligaens bedste forsvar midtover i 2.halvleg, hvor han udnyttede det rum, der var foran bagkæden til perfektion. Derudover begynder Whites sekundanter i bagkæden Wallace og Johnson efterhånden at ramme noget af det niveau, vi så fra dem sidste år. I denne runde havde de begge en interception mod Big Ben.
3. Green Bay Packers (+2) (10-3)
– Endnu en stabil og effektiv indsats fra Rodgers var nok til at sikre endnu en sejr over Lions, men selvom at Adams igen var hans primære våben, så må det være positivt for LaFleur at se, at andre spillere, som f.eks. Valdes-Scantling i denne uge, kommer til at fylde mere i QB’ens univers. I det hele taget var opgøret et godt eksempel på, hvordan kamp- og tidskontrol i sig selv kan være et effektivt våben. Packers gav simpelthen ikke deres modstandere tid nok til at vende opgøret, og dermed kom divisionssejren fortjent i hus.
4. Los Angeles Rams (+2) (9-4)
– Hævnens time var inde for McVay, der i hvert fald til dels fik revancheret Super Bowl-nederlaget til Belichick og Patriots. Offensivt var det ikke en fejlfri kamp, men det genopfundne løbespil virkede til perfektion med rookien Akers som det helt store omdrejningspunkt. Hele 171 yards blev det til på jorden, hvilket bidrog til at lette presset på Goff. Samtidig havde forsvaret endnu en fremragende kamp med Brockers, som den der i denne runde udnyttede Donalds tilstedeværd.
5. Pittsburgh Steelers (-2) (11-2)
– De tabte et topopgør til et godt spillende og selvtillidsfuldt Bills-mandskab, hvilket jeg ikke straffer så voldsomt på dette tidspunkt af sæsonen. Der skal dog gerne ske noget udvikling af offensiven fremmod slutspillet, hvis jeg for alvor skal tro på Steelers som udfordrer til Chiefs i AFC. Big Ben spiller egentlig fint, men der bliver simpelthen ikke gjort nok fra koordinator Fichtners side for at sikre den nødvendige kreativitet lige nu.
6. New Orleans Saints (-4) (10-3)
– Et eller andet sted er det for mig stadig imponerende, at Saints formår at spille sig tilbage i kampen mod Eagles med tanke på, at deres løsning på QB-positionen lige nu ikke er optimal. Der er også svært at forberede sig på en modstander, der vælger at starte en ny spilfordeler, som fuldstændig ændrer offensiven, som man står overfor. Det var ikke god offensiv præstation fra Paytons tropper, men jeg er ikke alvorligt bekymret lige nu. Derfor ryger de ikke længere ned.
7. Indianapolis Colts (=) (9-4)
– Så kom Taylors foreløbige gennembrud som RB på professionelt niveau. Efter en del skuffende præstationer, udnyttede college-rekordmaskinen endelig det gode arbejde fra Colts’ fremragende o-line og producerede hele 150 yards og 2 touchdowns. Samtidig er Hilton også begyndt for alvor at være en faktor igen, så selvom at divisionssejren bliver et tæt ræs helt til målstregen, så ligner Reichs tropper efterhånden et godt bud på et kvalificeret slutspilshold.
8. Tampa Bay Buccaneers (+1) (8-5)
– De fik en del hjælp af deres modstander, hvilket jeg vil vende tilbage til senere, men samtidig leverede Buccaneers også selv de nødvendige spil, der skulle til for vinde kampen mod Vikings. Specielt Bowles’ forsvar var tilbage på noget nær deres topniveau, og både Winfield, White, David, Barrett, Suh og Pierre-Paul viste i momenter deres klasse. Der er dog et stykke op til de bedste, men slutspillet er fortsat meget realistisk og så kan alt jo ske, når man har Brady på holdet.
9. Baltimore Ravens (+4) (8-5)
– Måske var det her startskuddet til, at Ravens får sæsonen tilbage på sporet for alvor. Selvom at jeg også synes, at opgøret mod Browns viste, hvorfor de ikke vinder Super Bowl i år, så er afslutningen, hvor Jackson vendte tilbage fra omklædningsrummet og afgjorde kampen, den slags stof, der skaber legender og kan samle et hold. Og så slog Tucker lige fast, at han er ligaens bedste kicker.
10. Tennessee Titans (=) (9-4)
– Det var back-to-basics for Titans i denne uge, hvor opgaven hed Jaguars, der skulle besejres klart. Det lykkedes med den efterhånden klassiske kombination af Henry, der smadrede igennem for over 200 yards og 2 touchdowns, mens Tannehill var effektiviteten selv med ligeledes +200 yards og 2 touchdowns. En stille og rolig dag på kontoret, som om ikke andet sikrede, at de nu blot skal vinde 1 kamp mere for endelige at blive bedre en 9-7 i et grundspil.
11. Seattle Seahawks (=) (8-4)
– Hvis nogen havde troet eller håbet på, at de skulle se Seahawks tabe til et New York-hold 2 uger i træk, så tog de grueligt fejl. Faktisk var Carroll og co. så dominerende, at de valgte at udsætte Jets for den ultimative ydmygelse, da Wilson blev taget ud allerede i 3.quarter og afløst af Geno Smith, der selv startede karrieren som et fejlslagent draftvalg for det grøn-klædte Big Apple-mandskab. Så ved man, at man er ovenpå, når man gør den slags.
12. Cleveland Browns (-5) (9-4)
– Nederlaget til Ravens var desværre en foreløbig cementering af, at Browns fortsat er lillebror i AFC North. Når det er sagt, så spillede Stefanskis tropper faktisk en rigtig flot kamp, som de har utrolig stor ære af. Mayfield lignede i store dele af opgøret 2018-udgaven af sig selv, og så får han altså fremragende hjælp af kvintetten Wills, Bitonio, Tretter, Teller og Conklin, der kandiderer kraftigt til titlen som årets o-line.
13. Minnesota Vikings (-1) (6-7)
– At Bailey fortsat er i Vikings’ trup efter opgøret mod Buccaneers er mig en gåde. Selvom at forspringet endte på mere end 10 point, var det afgørende for dynamikken i kampen, at han brændte 3 field goals og 1 ekstra point. Nederlaget betyder, at Zimmer og co. nu skal vinde divisionsopgøret mod Bears i den kommende runde, hvis de fortsat skal tages seriøst som slutspilsdeltager. Det kan de sagtens, men det kræver bl.a., at deres kicker kan finde ud af at ramme.
14. Arizona Cardinals (+5) (7-6)
– Krise-alarmen er ikke fuldstændig afblæst i Arizona, selvom at den klare sejr over Giants faldt på et tørt sted. Det var især imponerende at opleve en fuldstændig vanvittig indsats fra Cardinals’ pass rush, og ikke mindst Haason Reddick, der leverede hele 5(!) sacks. 1.runde-valget fra 2017-draften har indtil videre lignet et bust, men i år er han pludselig blomstret, og han er vel at mærke free agent efter sæsonen. Han kan ende med at blive rigtig godt betalt.
15. Miami Dolphins (-1) (8-5)
– Det er ingen skam at tabe til Chiefs, og selvom at defensiven skabte en af de bedste muligheder for at slå Mahomes og co., som noget hold har haft i år, så havde Tua og det middelmådige våbenarsenal bare ikke niveauet til at følge med hele vejen. Frustrerende for bagkæde-profilerne Howard, Rowe og Jones, der ellers alle bidrog med en interception. Sidstnævnte forcerede også en fumble og har på mange måder retfærdiggjort sin dyre kontrakt.
16. Washington Football Team (+5) (6-7)
– Det begynder altså at ligne en potentiel divisionssejr og slutspilsdeltagelse for WTF. Det er selvfølgelig især båret af forsvaret, for den offensive indsats mod 49ers var decideret forfærdelig. Så er det godt, at de har draftet et mega-talent i form af Young, og at man har en træner i Rivera, der virkelig kan skabe en stærk holdkultur og ikke mindst en solid defensiv. Men deres situation på QB-positionen begynder efterhånden for alvor at se speget ud.
17. San Francisco 49ers (-2) (5-8)
– Der er næsten altid et hold, der ender med at blive så hæmmet af skader, at det i sig selv sætter grænsen for, hvad de kan nå i NFL-sæsonen. I 2020 er 49ers det hold. Der er nogle individuelle lyspunkter, men fraværet af afgørende profiler som Garoppolo, Kittle og Bosa er simpelthen blevet for betydningsfuldt i længden. I kampen mod WTF var det især tydeligt, hvor meget Mullens er en klods om benet på Shanahans normalt giftige angrebsssystem.
18. Las Vegas Raiders (=) (7-6)
– Nu skal vi heller ikke rakke Gruden og hans spillere længere ned, end hvad deres niveau rent faktisk er til, og Colts er en svær modstander lige nu. Alligevel illustrerede kampen på mange måder, hvor meget defensiven har været en klods om benet for Raiders i år, og i betragtning af talentmængden har det simpelthen ikke været godt nok. Derfor var det også kun rimeligt, at Guenther endelig blev fyret. Der skal nye boller på suppen, hvis slutspilsdrømmen skal reddes.
19. New England Patriots (-3) (6-7)
– Måske er det på tide at give Stidham chancen permanent? Med nederlaget til Rams er slutspilsdrømmen så godt som slukket, og det bør heller ikke være muligt, at Patriots når dertil år med det niveau de generelt lægger for dagen. Derudover må nok bare erkende, at Newtons dage som god kastende QB i NFL er forbi. Han er stadig en vild atlet og kan meget på jorden, men de klassiske dyder som spilfordeler lader til at være gået tabt.
20. Chicago Bears (+5) (6-7)
– Skal vi alligevel stadig tage Bears seriøst ift. slutspillet? Det er selvfølgelig i sig selv ikke specielt imponerende at slå Texans på nuværende tidspunkt, men der var alligevel noget omkring måden de vandt på, der indgød noget respekt hos mig. Angrebet er blevet bedre, efter at offensiv koordinator Bill Lazor har overtaget spilkaldene, og både løb og kast virker langt mere effektive end tidligere. Kampen mod Vikings i næste runde vil formentlig afgøre, hvor langt det her kan bære.
21. New York Giants (-1) (5-8)
– Jeg har som mange andre været fint imponeret over Joe Judge’ præstation som rookie-cheftræner i denne sæson, men i denne runde begik han en alvorlig fejl. Jones var tydeligvis ikke helt klar ovenpå sin skade, men alligevel valgte Judge at smide ham for løverne eller dræberfuglene, som Cardinals’ presspil kunne omdøbes til. Hvis 2.års-QB’en har haft mareridt om rødklædte spillere siden i søndags, så er det fuldt forståeligt, og det kan han takke sin cheftræner for.
22. Philadelphia Eagles (+7) (4-8-1)
– Slutspillet er igen en mulighed, og det var da bestemt spændende at se Hurts i aktion for første gang som starter. Når det er sagt, så var hans præstation i sig selv heller ikke vildere, og det var mere de muligheder for f.eks. Sanders, som hans tilstedeværelse skabte, der var afgørende. Den slags vil de kommende modstandere dog have mulighed for at justere til, og jeg ser stadig ikke for mig, at de for alvor kommer til at blande sig.
23. Detroit Lions (-1) (5-8)
– Der er nogle interessante perspektiver i trænerjobbet hos Detroit, for specielt offensivt er der altså nogle ting at bygge på. Selvom at det blev til et nederlag mod Packers, så kunne vi i momenter se, hvad det kan blive til med den rigtige coaching. Stafford skal dog holde op med at tage sådan nogle chancer med sit helbred, som han gjorde i denne runde. Han er ikke en spiller, der kan klare at få Kenny Clark nedover sig på ugentlig basis.
24. Denver Broncos (+1) (5-8)
– Måske fik vi noget af det bedste fra Lock at se i denne runde. Han fumbler ganske vist 2 gange, men derudover var hans stabilitet den afgørende faktor i, at det blev til en sejr over Panthers. Derudover må jeg endnu engang rose safety-duoen Simmons og Jackson, der virkelig binder Fangios defensiv sammen i en sæson, hvor den ellers også har været udfordret af skader til flere profiler.
25. Los Angeles Chargers (+2) (4-9)
– Ligaens to bedste hold i disciplinen at sætte føringer over styr skulle mødes, og burde det måske være endt uafgjort. I sidste ende var det dog Chargers, der fik styr på nerverne, og det var ikke mindst takket være en bagkæde, der pludselig fandt noget af det niveau, som vi desværre har set for lidt af i år. Til gengæld er gassen gået lidt af rookie-ballonen for Herbert, men han fik trods alt afgjort opgøret til sit holds fordel.
26. Carolina Panthers (-9) (4-9)
– Et lidt voldsomt fald her, men nederlaget til Broncos viste, at der på trods af de gode takter undervejs i år stadig er et godt stykke vej tilbage, førend at Matt Rhule og hans nye projekt i Charlotte, North Carolina kan kæmpe med om slutspilspladserne. Der er masser at bygge videre på, men der skal mere tid og et højere samlet niveau på begge sider af bolden. Igen må især Chinn dog roses for endnu en fremragende præstation, selvom at det heller ikke gav en sejr i denne uge.
27. Houston Texans (-4) (4-9)
– Det gode for Texans er, at Watson fortsat beviser overfor dem, at de i ham har en hjørnesten, som de kan genopbygge omkring. Det dårlige er, at alt andet stort set stinker. Det er virkelig et stort oprydningsarbejde, der skal udføres de kommende måneder, og selvom at O’Brien er væk, er jeg stadig ikke tryg ved deres nuværende ledelse. Specielt ikke den nye stærke mand Easterby, der virker som en kæmpe klaphat.
28. Dallas Cowboys (=) (4-9)
– Vi er nået til et punkt, hvor det heller ikke længere giver avancement her på listen, hvis man kan slå Bengals. Når det er sagt, så var det fint at se Dalton levere godt mod sit gamle hold, som han uden tvivl gerne ville besejre. Og så leverede comeback-historien Smith kampens spil, da han returnerede en fumble for hele 78 yards til touchdown.
29. Atlanta Falcons (-5) (4-9)
– Er vi måske ved at se begyndelsen til enden for Ryan? Jeg håber det virkelig ikke, for jeg kunne sådan unde ham en titel, inden at karrieren er slut, men spillet over de sidste par uger har godt nok været ringe, uanset hvad der været på spil. Mod Chargers ellers skuffende defensiv kastede den tidligere MVP 3 interceptions, hvor af de 2 sidste reelt tabte kampen for Falcons. Der skal gøres nogle overvejelser om hans fremtid i offseason.
30. Cincinatti Bengals (=) (2-10-1)
– Endnu en trist indsats fra Bengals, der nok mest vil huske denne kamp for, at Trayveon Williams levere ”The Butt Fumble 2.0”. Derudover er der en risiko for, at vi nu har set det sidste til holdlegenden Geno Atkins i Cincinatti. Han har slet ikke spillet samme rolle i år som tidligere, og nu er han blevet placeret på skadeslisten. Et ærgerligt exit for en spiller, der har fået alt for lidt kredit for sine præstationer pga. sit holds i øvrigt manglende kvaliteter.
31. Jacksonville Jaguars (=) (1-12)
– Selvom at jeg ikke ved, om jeg nogensinde tror på ham som permanent starter i NFL, så viste Gardner Minshew både mig og alle andre i denne uge, at han uden tvivl af Jaguars’ bedste QB lige nu. Efter at han kom ind fra bænken blev holdets angrebsspil langt mere flydende, og i modsætning til Glennon satte han point på tavlen i form af et touchdown-kast til Cole. Han bør være starter resten af sæsonen.
32. New York Jets (=) (0-13)
– Hvis denne sæson ikke var katastrofal nok for Jets i forvejen, så steg farce-niveau hos ShitShow Gase til nye højde i denne runde med tilføjelsen af kicker-nedsmeltningen Castillo, der brændte 3 field goal-forsøg på meget bizarre måder. Jeg har efterhånden svært ved at se andet for mig, end at vi får et nyt 0-16-hold til Footballens Hall of Shame, når 2020-grundspillet er afsluttet.
Red Zone Blog 