Her er min rangering af NFL-holdene efter spiluge 12:
1. Pittsburgh Steelers (=) (11-0)
– Også det andet opgør mod Ravens endte med sejr i år. Steelers var selvfølgelig hjulpet godt på vej af covid-situationen hos modstanderen og Big Ben havde ikke sin bedste dag. Til gengæld var defensiven endnu engang eminent – anført af en sprudlende T.J. Watt. Et stort minus var dog tabet af Dupree, der ellers var på vej mod en stor kontrakt i offseason.
2. Kansas City Chiefs (=) (10-1)
– Resultatet afslører ikke, hvor dominerende Chiefs rent faktisk var mod et af ligaens ellers mest roste forsvar i år. Mahomes og Hill havde deres helt eget show kørende det meste af kampen, der bl.a. resulterede i 3 touchdowns. Derudover viste forsvaret igen lidt tænder med Mathieu og Breeland som de to fremmeste forkæmpere.
3. New Orleans Saints (=) (9-2)
– De får lov at blive liggende pga. sejren og det faktum, at man kan bruge deres kamp i denne uge til absolut ingenting. Når modstanderen stiller op uden QB (i denne omgang er det faktisk ikke en joke), så er det ikke specielt svært at vinde overbevisende. Således må vi blot konstatere, at Saints vandt endnu engang og efterhånden ligner en klar vinder af NFC South.
4. Seattle Seahawks (+2) (8-3)
– En fin dag på kontoret, hvor Wilson og Metcalf lukkede op for godteposen og mere eller mindre tog pynten af modstanderens bedste mand i den bagerste kæde. Eneste problem var, at de lidt gik i stå undervejs, og derfor ikke rigtigt fik lukket opgøret. Det var dog nok til at vinde, og med de øvrige resultater in mente tog de et vigtigt skridt i retning af NFC West-titlen.
5. Buffalo Bills (+2) (8-3)
– Efter en uges pause var de tilbage og stod overfor en opgave, der gerne skulle løses ift. ambitionerne og niveauforskellen. Det lykkedes også, og selvom at Allen måske ikke helt fandt topniveauet fra starten af året, fik han til gengæld god hjælp af RB-duoen Singletary og Moss, samt en god samlet indsats af forsvaret, hvor flere spillere leverede i afgørende situationer.
6. Tennessee Titans (+5) (8-3)
– Så blev der i den grad betalt tilbage fra nederlaget for et par runder siden. Henry var on fire i denne uge med næsten 200 yards og 3 touchdowns. Samtidig har han muligvis givet sig tid til at lære fra sig ift. at smide forsvarsspillere af sig. Brown lignede i hvert fald en mand, der havde kigget efter, da han afgjorde kampen med sin ene scoring.
7. Green Bay Packers (+5) (8-3)
– På trods af visse begrænsninger fra den solide Bears-defensivs side lykkedes det Rodgers at tydeliggøre, hvem der er kongerne af NFC North lige nu. QB’en bidrog selv med 4 touchdowns på bare 211 yards, mens at forsvaret også havde en god uge med Za’Darius Smith og Darnell Savage som de to største profiler. De fik dog også god hjælp af modstanderen. Mere om det senere.
8. Indianapolis Colts (-4) (7-4)
– Hvis der var nogen, der var i tvivl om, at Buckner havde været en stor del af Colts’ defensive succes i år, så bør de se gense kampen mod Titans fra denne runde. Den tidligere 49er var fraværende, og uden ham var det væsentligt nemmere både at løbe mod Eberflus’ udvalgte, samtidig med at presspillet heller ikke var lige så effektivt, som det plejer.
9. Tampa Bay Buccaneers (=) (7-4)
– De bliver ikke flyttet bagud, for de var oppe mod overmagten i denne uge og formåede faktisk til dels at slå lidt fra sig. Brady og Gronk fandt hinanden godt i løbet af kampen, og også Godwin viste prøver på sit talent med 8 grebne bolde og tæt på 100 yards. Der er dog fortsat en del arbejde, der skal lykkes, hvis de for alvor skal være mere i mesterskabskampen til januar.
10. San Francisco 49ers (+7) (5-6)
– Endnu engang beviste Shanahan og hans system sig at være Rams’ kryptonit. Det udvendige løbespil var effektivt, mens at 49ers-o-linen gjorde årets indtil nu bedste job med at håndtere Donald, der var overraskende stille i denne rundes opgør. Selvom at de fortsat skal have hældet med sig, kan vi ikke udelukke sidste års Super Bowl-tabere endnu.
11. Los Angeles Rams (-6) (7-4)
– McVay må efterhånden være godt træt af sin tidligere offensive makker fra tiden i Washington, der endnu engang gav ham et football-lektion. Han bør dog om muligt være mere træt af sin QB, der havde en af de uger, hvor han bare nedsmelter fuldstændig. Det er præcis det, der gør, at det er svært for alvor at tage dem seriøst ift. at gå hele vejen.
12. Minnesota Vikings (+8) (5-6)
– Det var lige ved at gå galt, men i sidste ende hev Vikings en smal sejr hjem. Den kom bl.a. på baggrund af det, der muligvis var Cousins bedste præstation i år. Med over 300 yards og 3 touchdowns formåede han for første gang i 2020-sæsonen for alvor at levere, da det var nødvendigt. Det skete ganske vist mod et af ligaens dårligste forsvar, men det er stadigt et godt tegn.
13. Cleveland Browns (=) (8-3)
– Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan de er nået hertil, når jeg tænker over de præstationer, som Mayfield har leveret i løbet af sæsonen. Faktum er dog, at Stefanski har formået at skabe et Browns-mandskab, der for første gang siden 2017 ikke slutter grundspillet med flere tabte end vundne kampe. Det er uanset hvad lidt af en præstation.
14. Baltimore Ravens (=) (6–5)
– Man bliver ikke placeringsmæssigt straffet for at tabe til Steelers, og slet ikke, når covid spiller en væsentlig rolle. Når det er sagt, så er det skræmmende at se, hvor ringe RGIII er blevet efterhånden. Ravens’ offensiv begyndte først at vise tænder, da den upåagtede Trace McSorley kom på banen i de døende minutter. De må håbe, at Jackson snart er tilbage.
15. Miami Dolphins (=) (7-4)
– I Tuas fravær leverede Fitzpatrick en fin præstation, der var nok til at sikre den efterhånden obligatoriske sejr over Jets. Det rykker man som bekendt ikke opad listen af, men det fastholder Dolphins inde i kampen om wildcard-pladserne samt med en fortsat mulighed for at presse Bills i divisionskampen. AFC East er på ingen måde afgjort endnu.
16. Arizona Cardinals (-6) (6-5)
– Nu er jeg altså ved at miste modet ift. slutspilschancerne i ørkenen. Når det ellers tilsyneladende offensive orakel Kingsbury begynder at spille football a la Mike Mularkey, så er der altså ikke meget håb for, at denne begyndende nedtur kan vendes rundt. Derudover er det efterhånden på tide at overveje Zane Gonzalez’ fremtid som holdet kicker.
17. Carolina Panthers (-1) (4-8)
– Endnu et nederlag, der især skal forklares med forsvarets manglende evne til at lukke af for kastet. Det skal dog tilføjes, at defensiven havde en hvis succes med at kreere fumbles i denne uge, og det gjaldt ikke mindst for rookie-sensationen Chinn. Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har set en spiller returnere 2 tabte bolde til touchdown lige efter hinanden.
18. Las Vegas Raiders (-10) (6-5)
– Der skal være en straf for at levere så tandløs præstation mod et tandløst Falcons-hold, der ikke for alvor har noget at tro på i år. Carr leverede en af sine dårligste præstationer som starter i NFL med hele 4 turnovers. Samtidig var hverken Jacobs eller Booker i stand til at producere nogen form for fremgang på jorden. De ligner ikke et slutspilshold lige nu.
19. Houston Texans (+2) (4-7)
– Jeg har det lidt blandet med den spillemæssige fremgang, som Texans har vist over de sidste par uger. På den ene side er det fedt at se Watson præstere på det niveau, vi ved at han indeholder, og at se ham udvikle kemi med Cooks. På den anden side kan fremgangen føre til, at Crennel bliver fastansat, og det har tidligere vist sig som en dårlig løsning.
20. New England Patriots (+2) (5-6)
– Hvordan det lykkedes dem at vinde den kamp er mig fortsat en gåde. Hvordan de fortsat har mere end en hypotetisk chance for at nå slutspillet endnu engang er mig en gåde. Hvis det her faktisk lykkes, så er det måske en større præstation af Belichick end nogen af hans 6 Super Bowl-triumfer. Jeg tror dog fortsat ikke på det.
21. Atlanta Falcons (+5) (4-7)
– Der var ikke meget Ryan og co. skulle gøre rigtigt i denne uge for at vinde, da Raiders forærede det meste for dem på sølvfad. Det var de også i stand til at udnytte, og det må ikke mindst have givet mange af de unge forsvarsspillere noget selvtillid, at de i denne uge både kunne noterer en række sacks og turnovers.
22. Chicago Bears (-3) (5-6)
– Trubisky var igen manden med ansvaret mod Packers, og det præcis lige så grimt som frygtet. 3 turnovers blev det i alt til, og det fallerede 1.runde-draftvalg tabte bolden yderligere 2 gange, hvor den dog ikke endte hos modstanderen. Han må efterhånden været en billet ud af Chicago, når sæsonen er ovre. Spørgsmålet er om Pace og Nagy følger efter.
23. New York Giants (=) (4-7)
– Denne uge var ikke super imponerende for Judge og co., der kun lige nøjagtig slog at Bengals-mandskab anført af Brandon Allen. Sejren kom dog i hus, og udover endnu en solid forsvars-præstation var det især Engram, der leverede med 6 grebne bolde for 129 yards. Desværre blev Jones skadet, og det kan måske bremse de positive tendenser.
24. Washington Football Team (+4) (4-7)
– De fik en sejr i den traditionsrige Thanksgiving-kamp mod ærkerivalerne Cowboys, hvilket har gjort dem yderst interessante ift. de afgørende kampe og muligheden for en slutspilsplads i deres svage division. Den store profil i denne rundes opgør, var rookien Gibson, der med hele 3 touchdowns leverede de afgørende point og kronede en foreløbigt flot sæson.
25. Denver Broncos (-6) (4-7)
– Selve opgøret mod Saints kan som tidligere nævnt ikke bruges til ret meget, da Broncos reelt spillede uden QB i denne uge. Til gengæld får de lov at flytte 6 pladser ned af listen som en slags dummeflade for ikke at have styr på covid-reglerne og på den måde ende i en situation, hvor alle deres normale spillere på sportens vigtigste position endte i karantæne.
26. Los Angeles Chargers (-1) (3-8)
– Er der nogen, der gider at forklare mig, hvad det var, Anthony Lynn foretog sig i slutningen af dette opgør? Med over 3 minutter tilbage og kun 10 points forskel kunne Chargers godt have kæmpet med om sejren, men deres cheftræner præsterede noget af det værste tidshåndtering, jeg nogensinde har set. Hans trænersæde må efterhånden også være en anelse varmt.
27. Dallas Cowboys (-3) (3-8)
– Teoretisk set har de stadig en chance, men nederlaget til ærkerivalerne fra Washington på eget stadion og på den for Cowboys måske vigtigste scene i form af Thanksgiving-kampen må næsten have trukket de sidste forhåbninger ud af McCarthys tropper. Det er i hvert fald svært at se, hvor sejrene skal komme fra, når de ikke engang kan vinde de interne divisionsopgør lige nu.
28. Philadelphia Eagles (-1) (3-7-1)
– Det begynder efterhånden at være svært at tro på, at de igen kan hive en slutspurt opad hatten og vinde divisionen, for spillet på banen er simpelthen bare ikke godt nok lige nu. Det var i denne uge bedst illustreret ved Slay, der simpelthen blev domineret på det groveste af sin direkte modstander. Sammenlignet med Giants og WTF peger pilen bare for meget nedad lige nu.
29. Cincinatti Bengals (=) (2-8-1)
– Selve præstationen var egentlig godkendt, omstændighederne taget i betragtning. Det mere alvorlige lige nu er, at tabet af Burrow lader til at have åbnet for en større utilfredshed med cheftræner Taylor, der samtidig virker rimeligt sikker pga. netop rookie-QB’ens fravær. Det kan ende med at betyde forlængede pinsler for det allerede hårdtprøvede Ohio-hold.
30. Detroit Lions (=) (4-7)
– Endelig blev det konstante svigt fra sidelinjen for meget fra Ford-familien, der ovenpå endnu en Thanksgiving-fadæse endelig kastede projekt Patriots 2.0 i skradespanden. Ikke bare Patricia, men også Quinn blev sendt på porten, og nu er spørgsmålet så, hvad næste træk er for Lions. Er der et forsøg mere i at bygge op om Stafford eller skal der startes helt forfra?
31. Jacksonville Jaguars (=) (1-10)
– Så begynder oprydningen i Jacksonville lige så stille med afskedigelsen af Caldwell. Han efterlader en historie hos Jaguars, hvor han år efter år var med til at drafte lovende spillere på papiret, der ikke slog til, samt i et eller andet omfang var medskyldig i den usunde kultur, der allerede sidste år kostede hans tidligere overordnede Coughlin jobbet.
32. New York Jets (=) (0-11)
– Niveauet af katastrofe hos det grønklædte New York-hold tog endnu et skridt opad i denne uge. Ikke i sælve kampen mod Dolphins, men på pressekonferencen efterfølgende, hvor Gase skulle prøve at redegøre for, hvem der i virkeligheden kaldte spillene på angrebet. Det nærmer sig et stadie af pinlighed, hvor selv ikke den snart forhenværende præsident Trump kan være med.
Red Zone Blog 