Her er min rangering af NFL-holdene efter spiluge 11:
1. Pittsburgh Steelers (=) (10-0)
– Der har naturligt været noget brok over manglende sæsonpause i Pittsburgh, men årets 10.sejr var nærmest det tætteste du kommer på en friuge. Selvom at de virkede til at kun at arbejde på 75% det meste af tiden var de klart overlegne, og anført af safety-duoen Fitzpatrick og Edmunds med 2 interceptions hver lukkede defensiven totalt ned. På den anden side havde Johnson sin bedste kamp i år med 12 grebne bolde for 111 yards.
2. Kansas City Chiefs (=) (9-1)
– For anden gang i år havde de problemer med deres divisionsrivaler fra Las Vegas. Denne gang var fik Mahomes dog gjort arbejdet færdigt, men det begynder at blive problematisk, at defensiven mere ligner det vi så i 2018 end Spagnuolos mere stabile enhed fra sidste år. Hvis de konsekvent skal lukke +30 point ind, så får de det svært i slutspillet, uanset hvor godt deres angreb er.
3. New Orleans Saints (=) (8-2)
– Vi fik langt om længe set Hill i rollen som startende QB, og det var efter omstændighederne et fint bekendtskab. Den store historie her er dog Dennis Allens forsvar, der langsomt men sikkert har bevæget sig op i statistikkerne og har været den primære årsag til Saints’ succes de sidste par uge. Den defensive koordinator og tidligere Raiders-cheftræner burde være i spil til et nyt HC-job efter sæsonen.
4. Indianapolis Colts (+2) (7-3)
– Hvis der fortsat var nogen tvivl om, at Eberflus’ forsvar har niveau til at udfordre de bedste, så fik vi svar på tiltale mod Packers. Justeringerne i pausen var så effektive, at Rodgers og co. blev hold til sølle 3 point i 2.halvleg. I det scenarie kunne Reich og Rivers stille og roligt minimere afstanden og vinde en meget flot sejr.
5. Los Angeles Rams (+9) (7-3)
– Læg godt mærke til, hvad der skete i afslutningen af opgøret mod Buccaneers. Her valgte McVay at spille sikkert og tage de 3 point. Det gjorde han, fordi han stolede på, at Staleys forsvar kunne lukke af, og de leverede varen. Ikke mindst rookie-safetien Fuller, der har været en af årets få defensive nyskabelser. I øvrigt valgt med pick nr. 199 i draften.
6. Seattle Seahawks (+9) (7-3)
– Efter et par skuffende uger lignede Seahawks mere sig selv igen, og det var nok til at hive en meget vigtig divisionssejr hjem. Den store forskel ift. det første opgør mod Cardinals var Dunlap, der virkelig har givet dem et våben i presspillet, som modstanderen rent faktisk bliver nød til at tage seriøst. Veteranen kronede indsatsen med et sack, der lukkede kampen i de døende sekunder.
7. Buffalo Bills (=) (7-3)
– Der var dømt sæsonpause ovenpå turen over kontinentet til Phoenix. Hjemme fra sofaen kunne de se alle deres divisionsrivaler tabe, så umiddelbart kom de faktisk tættere på divisionssejren.
8. Las Vegas Raiders (=) (6-4)
– De får lov at blive liggende efter endnu en god præstation mod ligaens bedste angreb, som de var tæt på at besejre for anden gang i år. Gruden har i hvert fald offensivt formået at sammensætte et system, der kan udfordre mere alsidigt end tilfældet var, da han vendte tilbage til NFL og Raiders for 3 år siden. På den måde er hans comeback som cheftræner indtil videre godkendt.
9. Tampa Bay Buccaneers (-5) (7-3)
– Arians bliver nød til at revurdere, hvordan han kører sit angreb. Hans 43-årige gede-QB er stadig fremragende i det korte og mellemlange spil, men det nytter ikke at blive ved med at insistere på, at han skal gå dybt, når han tydeligvis har svært ved at gøre det præcist. De har materialet til at få succes på begge sider af bolden. Så brug det dog fornuftigt!
10. Arizona Cardinals (-5) (6-4)
– Det var egentlig en fin præstation, og de har i begge opgør mod Seahawks formået at spille nogenlunde lige op med deres værste divisionsmodstander. I denne omgang var det bare ikke nok, men der var alligevel lyspunkter at tage med sig. Ikke mindst det faktum at 1.runde-draftvalget Simmons er begyndt at spille en aktiv rolle i Josephs forsvar, som ikke er så skidt endda. Måske er et skifte på DC-posten ikke så nødvendigt alligevel.
11. Tennessee Titans (+1) (7-3)
– Efterhånden må det stå klart for deres modstandere, at Titans skal køres godt og grundigt over i 1.halvleg, hvis de skal besejres. Ellers ender det med, at de gradvist mørbanker dig med Henry som den store forhammer og en vilje til at vinde, som de fleste bør være misundelige på. En streg i regningen mod Ravens var dog, at den undervurdere coverage-linebacker Jayon Brown blev skadet for sæsonen. Han kan blive meget svær at undvære.
12. Green Bay Packers (-2) (7-3)
– Selvom at det selvfølgelig er problematisk, hvordan de offensivt set gik i stå efter pausen, så er det ikke det væsentligste problem i Green Bay lige nu. Det er derimod det faktum, at deres forsvar langt henad vejen ikke er i stand til at stoppe en modstander med et velfungerende angreb. De har flere udmærkede defensive individualister, men som helhed er Pettines enhed en katastrofe. Måske LaFleur skal til at se sig om efter en ny koordinator.
13. Cleveland Browns (=) (7-3)
– De lukrerer en del på, at der tilsyneladende har indfundet sig et konstant uvejr over Cleveland, når de skal spille, for det lader til i sidste ende at favorisere dem frem for deres modstandere. En del af forklaringen er, at deres fremragende løbeangreb er mindre påvirket af vejrforholdene. Her har tilbagevenden af både Chubb og ikke mindst højre guard Wyatt Teller virkelig gjort en positiv forskel.
14. Baltimore Ravens (-3) (6-4)
– Nu kan vi efterhånden godt begynde at tale om decideret krise. Nederlaget til Titans gør, at de nu er blevet overhalet af Browns i divisionen, og de er efterhånden seriøst presset ift. de øvrige Wild Card-aspiranter i AFC. Derudover er de efter kampen blevet ramt af et decideret corona-udbrud, der foreløbigt har udskudt deres opgør mod Steelers til tirsdag. Det kan ende med at køre helt af sporet.
15. Miami Dolphins (-6) (6-4)
– Flores viste sig endnu engang som en mand med en kontroversiel tilgang til QBs, da han valgte at bænke Tua pga. manglende kvalitet i spillet, men efter kampen slå fast, at rookien fortsat er starter. Umiddelbart er jeg ikke fan af den model, og den løste heller ikke problemerne mod Broncos. Uanset hvad ligner de alligevel ikke et hold, der i år skal drømme alt for meget om slutspil.
16. Carolina Panthers (+6) (4-7)
– En XFL-QB, der vinder sin første kamp som starter i NFL? Det ville have virket urealistisk i så mange scenarier, men ikke når træneren for det modsatte hold hedder Matt Patricia. På trods af 2 interceptions lykkedes det P.J. Walker i perioder at finde så god rytme med især Moore og Samuel, at det tandløse Lions-forsvar ikke havde niveauet til at forhindre fremdrift og scoringer. Når så modstanden ikke kan score, er det nok til at vinde.
17. San Francisco 49ers (=) (4-6)
– I San Francisco var det sæsonpause-tid i denne uge, og for Shanahan har det nok mest handlet om at få spillere tilbage fra diverse skader.
18. Denver Broncos (+6) (4-6)
– Så lynede Fangios forsvar pludselig og udnyttede en modstander, der ikke havde et voldsomt offensivt topniveau. Anført af Simmons, der formentlig spillede sig tættere på en stor kontrakt i offseason, gav de det unge og fremadstormende Dolphins-hold en lektion i professionel football. De store sæsonperspektiver for i år er dog fortsat svære at få øje på, for Lock var endnu engang mere klods om benet end offensiv force.
19. Chicago Bears (=) (5-5)
– Pausen har helt sikkert været tiltrængt i Chicago, hvor de har haft brug for at tænke nogle ting igennem. De er jo stadig i spil til finalekampene, men der skal justeringer til, hvis det skal blive en realitet.
20. Minnesota Vikings (-4) (4-6)
– Nogen havde glemt at fortælle Vikings, at de skulle spille mod et skadesplaget Cowboys-mandskab med Dalton som QB og et halvdårligt forsvar. Det er frygteligt at se en cheftræner være så fastlåst i sit system, som det er tilfældet med Zimmer, at han ender med at koste sit hold kampene, fordi de ikke spiller klogt ift. deres egne styrker og svagheder.
21. Houston Texans (+5) (3-7)
– Så var det pludselig som om, at Watson vågnede lidt op og besluttede sig for at vise, at hans eget niveau er blandt de bedst blandt QBs i NFL. Han udnyttede til fulde Patriots’ svagheder på den forreste del af forsvaret, hvor han anvendte tight enden Akins som ekstra krydderi til samspillet med Cooks og Fuller, der også nåede over 80 yards begge to.
22. New England Patriots (-4) (4-6)
– Newton var tæt på at levere comebacket, men heller ikke de 6-dobbelte mestre fik spillet sig tilbage i slutspilskampen i denne uge. Det endda på trods af, at det lykkedes at etablere et solidt samarbejde med Byrd på ydersiden, ligesom at veteranen White begynder at spille en rolle. Det er bare svært, når den forreste defensiv ikke er i stand til for alvor at presse en modstander på trods af, at dennes QB ofte er for længe om at slippe bolden.
23. New York Giants (=) (3-7)
– Friugen bragte dem ikke længere væk fra slutspillet, så alt er fortsat åben for Joe Judge og co., når de vender tilbage i den kommende runde.
24. Dallas Cowboys (+5) (3-7)
– Med den overraskende sejr over Vikings er de igen helt i spil til divisionssejren inden det traditionsrige Thanksgiving-opgør mod WTF. Til den kamp må både Dalton og Elliot gå på banen med selvtillid ovenpå en god uge, ligesom at safetien Wilson fik vist, at han er i stand til at levere ekstraordinære defensive spil i form af 2 fumbles.
25. Los Angeles Chargers (=) (3-7)
– Jeg havde lidt en idé om, at hvis der var et hold, der skulle jokke i spinaten mod Jets, så havde Chargers forhistorien ift. den slags. Det skete dog ikke, og i den sammenhæng spillede den unge rookie-QB Herbert igen den afgørende rolle med over 300 yards og 3 touchdowns. Prøv at forstille jer, hvis han på et tidspunkt får en cheftræner, der rent faktisk forstå moderne offensiv football…
26. Atlanta Falcons (-6) (3-7)
– Lad det være sagt helt klart: De var på alle måder tandløse i opgøret mod Saints, og i denne uge stod deres franchise-QB også for de dårlige præstationer. Ryan virkede enormt afhængig af Jones, der bare ikke har været ordentligt tilgængelig i år, og med hans fravær blev det alt for forceret og krampagtigt. 2020-grundspillet skal bare overstås nu, og så må vi se, hvad der er at bygge videre på i offseason.
27. Philadelphia Eagles (-5) (3-6-1)
– 3 turnovers. Så meget var Wentz skyld i mod Browns, og i takt med at mængden af skadede profiler bliver mindre samt at modstandernes defensive formåen bliver dårligere, så begynder undskyldningerne også at forsvinde. Der er et eller andet helt galt offensivt i Philadelphia, og det må efterhånden også vise tilbage til cheftræner Pederson. Måske Reich og DeFilippo spillede en større rolle i mesterskabssæsonen end hidtil antaget.
28. Washington Football Team (+2) (3-7)
– Også hovedstadsholdet går ind til Thanksgiving-ugen med alt håb om slutspil i live efter sejren over Bengals, omend den kom på en ærgerlig baggrund. På den positive side finder Smith hele tiden mere og mere ind i NFL-rytmen igen. Samtidig er rookien Gibson ved at udvikle sig til et regulært våben, der kan supplere McLaurin.
29. Cincinatti Bengals (-1) (2-7-1)
– Det her blev så endestationen for Burrows flotte rookie-sæson, der på mange måder ellers har levet helt op til forventningerne. En så voldsom skade er selvfølgelig altid tilfældig i et eller andet omfang, men sandsynligheden for at den sker bliver større, når man ikke beskytter sin QB ordentligt. O-line må være 1.prioritet i Cincinatti i den kommende offseason.
30. Detroit Lions (-2) (4-6)
– Jeg forstår ikke, at Patricia stadig er cheftræner i Detriot ovenpå det, Lions leverede (eller rettere ikke leverede) mod Panthers. Det må simpelthen handle om, at Quinn holder hånden over ham. Vi kan kun håbe på, at denne beskyttelse af cheftræneren også ender med at koste general manageren jobbet efter sæsonen.
31. Jacksonville Jaguars (=) (1-9)
– Årets mest underlegne præstation. Sådan kan jeg bedst beskrive det, som Jaguars leverede i spillerunde 11. De var klart overmatchet af Steelers, men de virkede heller ikke til hverken at have motivationen eller lysten til at forsøge at spille op med dem. Kampen beseglede i øvrigt Lutons foreløbige karriere som starter i NFL. Han bliver nu afløst af Mike Glennon – en vandrepokal uden nogen form for nævneværdig succes.
32. New York Jets (=) (0-10)
– Flacco var tæt på at føre dem tilbage til sidst efter en klassisk Chargers-fejl på special teams, men heller ikke i denne uge lykkedes det at vinde, og det begynder mere og mere at ligne en succesfuld omgang ”Tank for Trevor”. En, der dog ikke spiller for dette, er rookie-receiveren Mims, der som mange andre på sin position får vist sig flot frem i sin første NFL-sæson. Han ligner klart en fremtidens mand.
Red Zone Blog 