Her er min rangering af NFL-holdene efter spiluge 9:
1. Pittsburgh Steelers (=) (8-0)
– De bliver på 1.pladsen på trods af, at de var tæt på at tabe til et totalskadet Cowboys-mandskab med en totalt ukendt QB nr. 4 under center. Heldigvis for dem lykkedes det Big Ben at finde sin mojo, da han pådrog sig en ankelskade. Forhåbentlig holder denne ham ikke ude af de kommende runder, for Rudolph behøvede kun 3 kast til at minde os alle om, hvor håbløs han er.
2. Kansas City Chiefs (+1) (8-1)
– Det kom også ned til de sidste afgørende minutter for de forsvarende mestre, der havde mere end almindelig svært ved at sætte Panthers af. I sidste ende var Mahomes’ 4 touchdowns og Kelces samt Hills +100 yards præstationer nok til at hive sejren hjem, og den slags vil for det meste kunne bære dem resten af sæsonen, hvis forsvaret bare stepper lidt mere op end tilfældet var i denne uge. De er gode mod kastet, men løbet er en væsentlig hemsko lige nu.
3. New Orleans Saints (+3) (6-2)
– Så er Payton og co. tilbage i listens top 5, efter at de til min og andres store overraskelse fejede gulv med Buccaneers. Brees havde fået sine primære våben Thomas og Sanders tilbage, men han formåede faktisk at fordele boldene rigtig godt rundt. Det var dog først og fremmest forsvaret, der vandt kampen med bl.a. 3 interceptions og et voldsomt pres anført af den fortsat lidt ukendte Hendrickson, der med 7.5 sacks har været deres bedste QB-jæger i 2020.
4. Buffalo Bills (+6) (7-2)
– Der var brug for et statement fra McDermott og hans tropper ift. deres fortsatte placering i den bedre halvdel af ligaens hierarki, og det må vi sige, at vi fik. Allen leverede sin bedste præstation siden sæsonstarten, og i smukt samspil med Diggs og Brown kørte han rundt med Seahawks’ porøse kasteforsvar. Derudover må det havde føltes godt for Bills’ egen bagkæde, at de fik blokeret så mange af Wilsons forsøg i den modsatte retning.
5. Baltimore Ravens (=) (6-2)
– Sejren over Colts var vigtig i det interne AFC-regnskab og således en stor succes på papiret. Problemet er, at der efterhånden er tydelige vanskeligheder i det angreb, der sidste år tog ligaen med storm. Jackson har ikke gjort situationen bedre ved efterfølgende at gå ud i pressen og tale om, hvor let modstanderne tilsyneladende har ved at gennemskue, hvilke spil, der bliver kaldt. Alarmen bør ikke ringe endnu, men der er tydeligvis noget, der begynder at lugte i Baltimore.
6. Seattle Seahawks (-4) (6-2)
– Er Wilson gået i stå? Der bliver selvfølgelig fortsat sat point på tavlen, men han lavede igen for mange fejl i denne uge og det kostede dyrt. Med 34 point var det selvfølgelig fortsat forsvaret, der bar en stor del af ansvaret, men 4 turnovers er simpelthen for meget, når man møder kompetent modstand. MVP-titlen virker pludselig noget længere væk.
7. Tennessee Titans (=) (6-2)
– Så kom de på vinderkurs igen, omend Bears komme tilbage i 4.quarter. Sejren må dog føles godt, når man ser på, hvor svært de offensive profiler havde ved at producere. Til gengæld leverede flere af forsvarets profiler en stor kamp med frontmændene Simmons og Jones som de afgørende faktorer. Nu kommer Jackson snart tilbage, hvilket kan give dem et yderligere boost.
8. Las Vegas Raiders (=) (5-3)
– Der skulle et par vigtige sidste-øjebliks redninger til, men ikke mindst cornerback Isaiah Johnsons indsats i endzone gjorde, at det lykkedes at holde stand. Det var ellers ikke mange statistiske kategorier, hvor Raiders var bedste hold, men Gruden formåede at få sine tropper til at eksekvere. Det er mere end man kan sige om hans modpart på den anden sidelinje.
9. Tampa Bay Buccaneers (-5) (6-3)
– Det er tilbage til træningslokalet og videorummet for Arians og hans stab efter at de led et både pinligt og afgørende nederlag i divisionen. Bradys 3 interceptions taler for sig selv, men værre var det, at han virkede fuldstændig ude af sync med næsten alle sine receivere. De skal nu vinde flere kampe end Saints for at vinde divisionen, hvilket gør, at de allerede er 2 kampe bagud på nuværende tidspunkt med halvdelen af sæsonen gennemført.
10. Green Bay Packers (+2) (6-2)
– Rodgers og LaFleur fik revanche fra sidste års NFC-finale, omend det er svært at se det i et 1-1 perspektiv med alle 49ers’ skader in mente. Det må dog have føltes godt at score 34 point i endnu en offensiv opvisning, hvor Adams endnu engang var det altdominerende våben med 10 grebne bolde for 173 yards og 1 touchdown. Han fylder måske for meget, men han er godt nok også god.
11. Miami Dolphins (+3) (5-3)
– Det er kun en kamp, og det er for tidligt at sige noget som helst klogt om det, men hvis det her er et signal om Tuas niveau på højeste niveau, går Dolphins for første gang i dette årtusind for alvor en lys fremtid i møde. Derudover viste kampen også, at den aldrende offensive koordinator Gailey fortsat er i stand til at sammensætte en effektiv angrebs-gameplan.
12. Arizona Cardinals (-3) (5-3)
– En kamp de skulle have vundet endte med et nederlag, fordi Kingsbury blev for konservativ i en kamp, hvor hans angreb ellers havde vist en fremragende alsidighed. Det lykkedes at producere, selvom at stjernen Hopkins ikke havde den bedste dag, men i sidste ende var det ikke nok, da forsvaret desværre igen var til at tale med. Det bliver nok en udfordring resten af sæsonen.
13. Cleveland Browns (=) (5-3)
– Det skadesplagede og formsvage Browns-hold har nok været meget tilfredse med en uges pause. Nu må vi se, om Stefanski er lykkedes med at bruge tiden til at bringe udviklingen tilbage på sporet.
14. Indianapolis Colts (-3) (5-3)
– And we are back to bad old Rivers. Det var stort set umuligt for den gamle mand at skabe nogen form for fremdrift mod Ravens, og han blev heller ikke hjulpet af, at Taylor også havde en dårlig dag på kontoret. Reich og co. kan dog tage det positive med sig, at deres forreste forsvar havde mere end godt styr på Jackson og det potente løbeangreb. Specielt ligner satsningen på Buckner mere og mere en positiv forretning.
15. San Francisco 49ers (=) (4-5)
– Jeg rykker dem ikke længere ned, da jeg et eller andet sted faktisk er imponeret over, hvad de rent faktisk formår, når man tænker på, hvor mange af deres oprindelige startere, som de må undvære. I deres sted imponere andre spillere, og selvom det ikke betød noget for resultatet, så har James sikkert fået noget selvtillid af at have nærmet sig 200 yards i sin første kamp som primær receiver.
16. Chicago Bears (=) (5-4)
– Man kan nok anklage mig for nu at lægge mig i slipstrømmen af både en tidligere Cardinals-cheftræner og den fremragende danske NFL-podcast ”Det Ovale Kontor”, når jeg siger, at Bears er, hvem vi troede de var. Men det er de, og det gælder ikke mindst for Foles, der er rangeret som værende blandt de 5 mindst effektive QBs i ligaen.
17. Los Angeles Rams (=) (5-3)
– Der var pause til McVay og hans mandskab i denne uge. Måske tiden er blevet brugt til at tegne nogle nye spilpakker op, der kan sætte den påvirkelige Goff i en god position.
18. Philadelphia Eagles (=) (3-4-1)
– Ørnene holdt også friuge, og med den mængde skader og spillemæssige problemer de har, var det sikkert også tiltrængt. Måske kan de nu få endnu et par startere tilbage fra skadeslisten.
19. Carolina Panthers (=) (3-6)
– Meget få hold kan forvente at vinde over Chiefs, og slet ikke et mandskab, der har så massive defensive problemer som Panthers. Derfor var det også meget imponerende, at de fulgte så godt med som tilfældet var. Der er helt klart fremtid i det her hold, og Rhule har gjort et rigtig godt indtryk i rollen som NFL-cheftræner. En svag outsider til Coach of the Year-titlen.
20. Atlanta Falcons (=) (3-6)
– De var lige ved endnu engang at sætte en stor føring over styr, men Morris har mere succes end Quinn med at få de defensive geledder til at holde stand mod kampens afslutning. Det hjælper her helt klart, at skadesproblemerne er mindre, og at spillere som Allen, Dennard og Terrell efterhånden har spillet nogle kampe sammen. Derudover fik Zaccheaus endeligt etableret sig i receiver-hierarkiet med over 100 yards og 1 touchdown.
21. Minnesota Vikings (+2) (3-5)
– Hvis OPY-prisen ikke kunne uddeles til QBs, så er Cook lige nu ubestridt det bedste bud på, hvem den skal tilfalde i år. Over 200 yards og 2 touchdowns blev det til mod Lions, og selvom vi kan diskutere værdien af løbespil fra nu af og til juleaften, så udgør en spiller hans kaliber bare en kæmpe trussel i Kubiaks offensive system.
22. Denver Broncos (-2) (3-5)
– Desværre for Broncos vågnede Lock først op i 4.quarter, og selvom den strategi før har virket mod Falcons, så var det ikke nok denne gang. Det positive ved opgøret var dog, at de to rookie-receivere Jeudy og Hamler efterhånden virkelig har etableret sig med hhv. 7 og 6 grebne bolde for præcis 200 yards til sammen. Det er der fremtid i, uanset hvad QB-situationen ender med.
23. Los Angeles Chargers (-2) (2-6)
– Man undres over, hvordan de formåede at tabe den kamp, for på mange måder var de det bedste hold på banen. Når de i klassisk Chargers-stil alligevel endte op med et nederlag, så handlede først og fremmest om, at de langt henad vejen var for konservative i deres tilgang, og derfor hele tiden måtte spille fra baghjul. Et tilbagevendende problem ved Lynns tilgang til game planning, der efterhånden bør få konsekvenser.
24. Houston Texans (=) (2-6)
– Det siger mere om Texans’ nuværende defensive niveau end noget andet, at de var så tæt på at tabe til Jaguars med en uprøvet rookie-QB under center. I sidste ende var Watsons kvaliteter dog trods alt nok til at hive sejren hjem, og med Fuller og Cooks friske og skarpe på ydersiderne kunne banens bedste offensive styrmand producere de nødvendige yards og touchdowns. Jeg håber dog ikke for ham, at rygterne om Crennel som permanent cheftræner er sande.
25. New England Patriots (+2) (3-5)
– De var lige ved at tabe til de sejrs-løse Jets, hvilket ville have været et historisk lavpunkt. Heldigvis gav deres modstander dem chancen for at komme tilbage, og den skal man som bekendt aldrig give Belichick. Med et samspil mellem Newton og Meyers som omdrejningspunkt fik McDaniels’ offensiv vendt kampen rundt, og så endte det trods alt ikke i den helt store katastrofe. Det er dog et lille plaster på en sæson, der er ved at udvikle sig til et meget stort sår.
26. Cincinatti Bengals (=) (2-5-1)
– Det har været en ordentlig omgang for Burrow at debutere i NFL for et hold, der ikke beskytter ham. Derfor var friugen i denne runde nok en god mulighed for lige at puste lidt ud.
27. New York Giants (+4) (2-7)
– En smal sejr over divisionsrivalerne fra WTF vælter ingen omkuld, men om ikke andet, så fortsatte de positive tendenser på forsvaret, hvor hele 3 spillere i form af Ryan, Martinez og Peppers kunne notere sig en interception. På den anden side af bolden er det dog fortsat ikke noget kønt syn at se dem spille, og Jones mistede igen bolden 2 gange. Denne gang kostede det dog ikke i sidste ende.
28. Washington Football Team (-3) (2-6)
– Kyle Allen måtte hurtigt forlade banen med en skade, der nok holder ham ude resten af året, hvilket lagde ansvaret i hænderne på den tilbagevendte solstrålehistorie Alex Smith. Han ligner dog ikke en mand, der har meget mere football i sig, medmindre at præstationen mod Giants mest var et udtryk for, at han er rusten ovenpå den lange skadespause. Uanset hvor godt forsvaret gør det, vinder de i hvert fald ikke mange kampe, når de mister bolden 5 gange i alt.
29. Dallas Cowboys (=) (2-6)
– Gilbert blev den fjerde startende QB i år, og han var ikke umiddelbart en bedre løsning end Dalton og DiNucci. Det er i det hele taget utroligt, hvor ringe Cowboys’ offensiv er blevet i det øjeblik, at de var uden Prescott. Derudover fortsætter fumble-problemerne med rookien Lamb som skurken i denne runde. De skal dog have ros for at presse ligaens eneste ubesejrede mandskab så langt, som de gjorde.
30. Detroit Lions (-2) (3-5)
– Så må det sidste søm snart være banket i kisten over Matt Patricias foreløbige trænerkarriere. Det er simpelthen utroligt, hvor lidt det er lykkedes ham at udvikle det forsvar i hans foreløbigt 3 sæsoner, på trods af, at det var det, han blev hyret til. Derudover går rygterne også på, at hans menneskelige kvaliteter og forståelse for spillerne skulle ligge på et meget lille sted.
31. Jacksonville Jaguars (-1) (1-7)
– Måske er 7.runde-draftvalget Luton det fremtidige svar på QB-positionen? Det var i hvert fald endnu en flot rookie-debut, og kemien med receiver-profilen Clark var i hvert fald fremragende. Når sejren ikke kunne hentes hjem, så handlede det først og fremmest om de store udfordringer i det bagerste forsvar. Ingen af de nuværende startere har for alvor det nødvendige niveau, når det kommer til stykket.
32. New York Jets (=) (0-9)
– I 3.quarters så det ud til, at Joe Flacco havde genfundet noget af sit bedste niveau, og at veteran-QB’en var ved at slette det grimme 0 på resultattavlen for i år. Men i bedste Flacco-stil blev en interception vendepunktet og i sidste ende fortsatte den ørkenvandring, som Gase har sendt sit hold ud på i år. Det mest interessante spørgsmål efter kampen er faktisk, om Darnold starter igen, når han er blevet skadesfri.
Red Zone Blog 