NFL: Peters PowerRank – Spiluge 7

Endnu en NFL-uge er spillet, endnu en ny begynder snart og endnu en PowerRank bliver klar i sidste øjeblik.

Det er dog ikke fordi det keder mig at skrive om NFL i denne tid. Faktisk var sidste weekends NFL-kampe som helhed noget af det mest underholdende football jeg nogensinde har set. Man fristes som en af værterne i Danmarks bedste NFL-podcast Det Ovale Kontor til at bryde ud i citater fra storfilmen Gladiator, der peger på, at det er præcis pga. øjeblikke som dem vi fik serveret i søndags, der er grunden til, at vi holder så meget af denne sport. Og hvis man vil prøve at forstå det, skal man blot se Metcalfs fremragende redning af Bakers ellers stensikre defensive touchdown i primetime-kampen mellem Cardinals og Seahawks. Det spil alene indkapsler perfekt, hvor meget glæde det her bibringer både jeg og alle andre NFL-fans lige nu.

Samtidig er vi nu også ved at være halvvejs i sæsonen. Efter den kommende runde har flere af holdene spillet halvdelen af deres 16 grundspilskampe, trade-deadlinen passeres på tirsdag og vi begynder at have et meget klart billede af, hvem der skal spille med om slutspilspladserne samt hvem der allerede nu har bedst af at kigge fremad mod 2021. Alt dette kan du læse mere om i denne uges udgave af min PowerRank, hvor jeg bl.a. kræver fyring af en defensiv koordinator for et potentielt slutspilshold, kommer med et anerkendende nik til at universitet, jeg har besøgt samt fremhæver et forsvar fra et af ligaens ellers dårligst rangerede hold. Ugens gennemgang af styrkeforholdet i NFL ser således ud:

1. Pittsburgh Steelers (+2) (6-0)

– Det sidste ubesejrede hold i årets sæson får lov at overtage 1.pladsen efter en kamp, hvor de beviste, at de var i stand til at udnytte modstanderens svagheder fra start af, og så ellers holde stand, selvom at der blev justeret ift. deres oprindelig plan. Big Ben havde dog en lidt sloppy dag ift. at give bolden væk, og det må helst ikke blive en tendens fremadrettet.

2. Baltimore Ravens (=) (5-1)

– De fik en uges velfortjent pause inden det store opgør mod rivalerne fra Pittsburgh i denne weekend. De brugte så bl.a. pausen på at styrke deres pass rush, hvilket kun trækker op i helhedsindtrykket. Campbell og Ngaukoe sammen har før været giftigt.

3. Kansas City Chiefs (+1) (6-1)

– Det virkede til at være lidt ”en dag på kontoret”, men den slags skal også klares, hvis man vil være en tilbagevendende mester i NFL. Det jeg vil vælge at fremhæve er kasteforsvaret, som faktisk er top 5 i ligaen pt, hvilket bl.a. skyldes, at pass rushet med Jones og Clark i front virkelig trækker tænder ud på modstanderne lige pt. Derudover vil jeg gerne rose cornerbacken Ward, der er et lidt undervurderet men utroligt stabilt element i Spagnuolos bagkæde.

4. Tampa Bay Buccaneers (+4) (4-2)

– En gang vil jeg fortælle mine børn, at jeg så Brady og Gronk spille football. Hvis nogen har tvivlet på, at de to fortsat har kvalitet, så kan de da ikke være det længere. At se en 43-årig legende, der bare fortsat har så meget power og spilleglæde er fantastisk og man må bare bøje sig i støvet for det. Og så følger forsvaret i den grad trop med White som den store profil i denne uge. Nu må vi bare håbe, at den overmodige tilføjelse af Brown ikke spolere det hele.

5. Tennessee Titans (=) (5-1)

– De får lov at blive liggende på trods af nederlaget til Steelers, for selvom at det ødelage deres ubesejrede stime, så synes jeg, at det er værd at anerkende, hvor tæt de kom på sejren efter et fremragende omstillingsarbejde fra Vrabel og den øvrige trænerstab. Tannehill præsterede godt mod en stærkt forsvar, det lykkedes at få gang i Henry og Brown havde endnu en monsterkamp. Havde det ikke været for Gostkowskis afbrænder, kunne det være endt meget anderledes.

6. Seattle Seahawks (-5) (5-1)

– Så tabte de også for første gang i år, og selvom at det var med det sorte af neglene, så viste opgøret mod Cardinals, hvorfor deres nuværende run mod slutspil og mesterskab er skrøbeligt. Det er nemlig altid svært at vinde i længden, når man har et bund-5 kasteforsvar, fordi det kræver af ens QB stort set spiller perfekt. Det gjorde Wilson ikke i denne runde og nederlaget var en direkte konsekvens heraf. Det bliver spændende, om Dunlap kan være en afgørende hjælp fra nu af.

7. New Orleans Saints (=) (4-2)

– Det er ikke så fancy, når Saints vinder i år, men solidt spil kan bære en langt, når man har en af ligaens mest rutinerede kombinationer af cheftræner og quarterback. I denne uge må det dog have været fedt for Payton at se mere uprøvede receivere som Smith og ikke mindst Callaway træde til og gøre det så godt, at Thomas og Sanders stort set ikke var savnet.

8. Green Bay Packers (+1) (5-1)

– Pligtsejren over Texans kom i hus som den skulle, men vi bliver simpelthen nød til at tale lidt om, hvor afhængig Rodgers tilsyneladende er af Adams lige nu. Næsten 200 yards og 2 touchdowns er selvfølgelig en fremragende stat-line, men når du ser på, hvor mange bolde, der bliver kastet i hans retning i sammenligning med resten af receiver-korpset, så kan det meget hurtigt blive kritisk. Godt for dem, at Lazard tilsyneladende snart er tilbage fra sin skade.

9. Arizona Cardinals (+7) (5-2)

– Det her virkede som et statement-game fra Kingsbury og hele resten af det unge Cardinals-hold. De formåede at besejre et af ligaens bedste mandskaber ved at følge dem skridt for skridt, båret af pragtpræstationer fra flere af de unge spillere. Det gjaldt folk som Baker og Reddick på forsvaret samt rookien Simmons, der i realiteten afgjorde kampen til sidst. Samtidig viste Murray (på når sin interception) sit absolutte topniveau pt.

10. San Francisco 49ers (=) (4-3)

– Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvad jeg skal mene om 49ers lige nu. Der er ingen tvivl om, at deres cheftræner er tæt på at være genialiteten selv, og den måde han får sat deres offensive scheme op til det optimale uge for uge er bare fantastisk. På den anden side ligner Garoppolo virkelig en klods om benet, der endnu engang kunne have kostet kampen. På den positive note, så ligner Aiyuk virkelig en NFL-receiver efterhånden (Skud ud til Arizona State Sun Devils!).

11. Las Vegas Raiders (-5) (3-3)

– Nu siger jeg det: Guenther skal fyres som defensiv koordinator. Det er ikke fordi, at jeg havde regnet med at Raiders ville have et top 10 forsvar i år, men talentmassen er så stor, at det burde være muligt at præstere på et rimeligt niveau. Alligevel er der pt. tale om en bund-5 defensiv, og det kan meget vel ende med at koste dem muligheden for slutspil.

12. Cleveland Browns (=) (5-2)

– Det giver ikke nogen oprykning på listen at slå Bengals lige nu, men hvor må de glæde sig over, at Mayfield endelig lignede den spiller han var i hans rookiesæson igen. Det rørte ham tilsyneladende slet ikke at miste Beckham, og hans kemi med Higgins, der endte som den primære erstatning, lader faktisk til at være bedre. På den anden side af bolden ser det tilgengæld ret skidt ud, men jeg må hellere lige nævne, at Garrett ligner et godt bud på DPOY. Han er simpelthen et uhyre lige nu.

13. Buffalo Bills (=) (5-2)

– Endnu en sejr i pligtkategorien, og den bragte i det mindste Bills tilbage på vindersporet, men spillemæssigt halter det stadig. Allen spillede fint, men hverken han eller resten af angrebet kunne score point i redzone. De skal derfor være glade for, at Bass’ ben og støvler var skruet ordentligt på, og at det var Gase’ ikke-eksisterende offensiv, som de stod overfor. Mod en bedre modstander havde det her ikke været nok.

14. Los Angeles Rams (=) (5-2)

– Det var ”back on track” for McVays tropper, der til fulde udnyttede, at deres offensive styrker ligger lige præcis der, hvor det gør ondt på Bears’ ellers glimrende defensiv. De mange korte og hurtige kaste fra Goff kørte fuldstændig rundt med de korte opdækninger, samtidig med at pass rushet blev elimineret. På den anden side skabte Donald plads til sine medspillere, hvor især Floyd virkelig slog til, mens Ramsey gjorde det onde ved Foles og hans receivere.

15. Indianapolis Colts (=) (4-2)

– Friugen har formentlig været god for Rivers og hans tvivlsomme arm. De er stadig godt med både division og konference, når de går ind til anden halvdel af sæsonen.

16. Chicago Bears (-5) (5-2)

– Når man står overfor en modstander, hvis offensive kvaliteter er et stort problem ift. egne kvaliteter, så er det nødvendigt, at ens eget angreb i det mindste kan matche. Det viste Foles med al tydelighed, at han ikke er i stand til mod Rams. Derfor så vi samlet set det, som jeg fortsat ser som Bears’ reelle niveau, og det bliver formentlig til flere nederlag end sejre fremadrettet på den baggrund, hvis de fortsætter med at være så ineffektive, når de skal flytte bolden.

17. Carolina Panthers (=) (3-4)

– De får lov at blive liggende, da nederlaget kom mod en på papiret bedre modstander, som de faktisk fik presset hele vejen igennem. Det skyltes bl.a. at det lykkedes at komme tæt på Brees flere gange, og der er spillere på forsvaret som Burns og Chinn, der er begyndt at markere sig. Samtidig er Moore og Anderson pt. NFL’s mest produktive receiver-duo. Der er således meget positivt at tale om i ”The Carolinas” rent football-mæssigt lige nu, nederlaget til trods.

18. Philadelphia Eagles (+1) (2-4-1)

– Tingene er som helhed stadig af meget lav kvalitet i NFC East, men for Eagles begynder der trods alt at være nogle lyspunkter. Wentz begår fortsat for mange fejl, men hans sammenspil med f.eks. Fulgham og Rodgers indikere, at angrebet kan blive mere effektivt, når også Raegor og Goedert snart vender tilbage. Derudover må vi bare tage hatten af for Graham, der igen beviste sin evne til at være afgørende på det helt rigtige tidspunkt. En virkelig undervurderet spiller i min optik.

19. Los Angeles Chargers (+6) (2-4)

– Herbert fik velfortjent sin første sejr i en kamp, hvor han endnu engang skabte magi i momenter, og kunne notere sig 3 touchdowns da opgøret var bragt til ende. Han har hurtigt opnået en fremragende kemi med Allen, der nåede op på 125 yards mod Jaguars’ skrøbelige kasteforsvar. Et problem er dog, at de er så ensidige lige nu rent offensivt, at det trods alt bliver for nemt for mere velkvalificerede forsvar at stoppe dem.

20. New England Patriots (-2) (2-4)

– Jeg havde nok aldrig troet, at jeg skulle skrive det her om Patriots med Belichick som cheftræner, men jeg er tæt på at dømme dem ude for i år. Kampen mod 49ers bekræftede de alvorlige tendenser fra sidste uges nederlag til Broncos, og alt tyder på, at talentmassen simpelthen bare er så ringe i år, at selv de bedste trænere i ligaen må give op ift. at få noget ud af den. De får en sidste chance i den kommende runde, og ellers så Dolphins officielt 1.udfordre til Bills i AFC East i år.

21. Miami Dolphins (=) (3-3)

– Selvom at de havde friuge, så formåede de alligevel at skabe overskrifter ved at annoncere et QB-skifte. Synd for Fitzpatrick, men dog bliver det spændende at se Tua i aktion.

22. Detroit Lions (=) (3-3)

– Nu begynder vi efterhånden at kunne kende Stafford og resten af Bevells offensiv. Det var i hvert fald klassisks Lions at afgøre kampen i de døende sekunder, og hvor må det være fedt for dem, at gøre det mod Falcons, der snød dem i en lignende situation for få år siden. Spillet illustrerede også den forbedrede kemi mellem Stafford og Hockenson, og så har det også bare gjort alverden til forskel, at Golladay er tilbage på 100 %.

23. Denver Broncos (-3) (2-4)

– Det var ikke fordi, at alt var katastrofalt mod Chiefs, og det er faktisk værd at nævne, at Fangio endnu engang har formået at sammensætte et top 10-forsvar. Offensiven kan bare ikke leve op til dette, og Lock begynder desværre mere og mere at ligne endnu et Elway-fejlskud ift. at løse QB-problemerne. Derudover må de da snart fatte, at Lindsay skal være deres nr. 1 på RB-positionen. Hans produktion ift. Gordon taler for sig selv.

24. Houston Texans (-1) (1-6)

– De var ude på en umulig opgave med deres gennemført ringe defensiv, hvor kun Watt tilsyneladende har noget, der minder om NFL-niveau. Det var simpelthen for nemt for Rodgers og Adams at rive spillere som Hargreaves, Johnson og Gaines rundt, og så kan Watson være nok så god, og Cooks og Cobb have fin succes med at løbe sig fri og gribe bolde, men i sidste ende var det bare ikke nok. Det mest spændende i Houston lige nu er, om der kommer trades inden deadline.

25. Washington Football Team (+6) (2-5)

– Jeg synes, at vi skal tale lidt om, at kræftramte cheftræner Rivera og hans defensive koordinator Del Rio faktisk har fået konstrueret et top 5-forsvar, der pt. er ligaens næstmest effektive mod kastet. Det var også den afgørende faktor mod Cowboys, omend vi også må fremhæve rookien Gibson, der snittede 6.4 yards pr. forsøg. Eneste minus for dem i denne kamp var Bostics svinske tackling på Dalton, der dog heldigvis betød en matchordre fra dommer-crewet.

26. Dallas Cowboys (-2) (2-5)

– Så er sæsonen vist officielt blevet afblæst i Dallas. Det faktum, at de nu er efterladt med rookien DiNucci som QB var det berømte sidste søm i kisten. I ugens løb har der været udsalg af spillere, der ikke passer ind i fremtidsplanerne, og nu handler det for McCarthy og trænerstaben om at få skabt noget af den ro og opbakning i omklædningsrummet, der tydeligvis mangler lige nu.

27. Minnesota Vikings (=) (1-5)

– Friugen markerede også en erkendelse hos Vikings om, at det ikke bliver i år, at de skal kæmpe med om titlen, og således har de også solgt lidt ud i spillertruppen. Det var dog alligevel overraskende, at Ngakoue ikke fik et længere ophold end 6 kampe.

28. Atlanta Falcons (-2) (1-6)

– Deres 2020-sæson er tilsyneladende et stilstudie i, hvordan man kan tabe football-kampe på de mest utrolige måder. De lader ellers til endelig at have fået gang i kasteangrebet, og som noget nyt er tight enden Hurst også begyndt at ligne et pålideligt våben. Desværre kiksede gameplanen igen til sidst med Gurleys misforståede touchdown, og så fik Lions muligheden, de ikke måtte få.

29. Cincinatti Bengals (-1) (1-5-1)

– De må prøve at få det positive ud af det, og det handler vel om, hvor godt Burrow og angrebet udvikler sig uge for uge. Nu lader det til, at der også kommer gang i veteranen Green, og i Bernard, der udgør en fin sikkerhedsventil for rookie-quarterbacken. Forsvaret er dog så ringe, at Joe B formentlig kan kaste 6 touchdowns i en kamp, og de vil fortsat tabe.

30. Jacksonville Jaguars (-1) (1-6)

– Nu begynder der for alvor at gå rygter om, at Minshew snart bliver bænket, og når man ser på, hvordan både han selv og offensiven generelt er raslet ned igennem effektivitets-statistikkerne over de seneste uger er det måske også forståeligt. De har dog ikke umiddelbart nogle relevante alternativer, og så er det altså fortsat deres defensiv, der først og fremmest taber kampene for dem. Mod Chargers skadesplagede og tvivlsomme o-line kunne de knapt producere 1 sack.

31. New York Giants (-1) (1-6)

– De vender tilbage til næstsidstepladsen, så vi endnu engang kan have de kære New York-hold samlet i bunden af tabellen. Det var som om, at Jones’ løb mod endzone, der endte med, at han snublede over egne ben, var meget sigende for football i USA’s største by lige nu. Selv når det går godt, ender det med at se uheldigt og klodset ud. Deres mange fans fortjener virkelig bedre.

32. New York Jets (=) (0-7)

– Som sagt har jeg lidt givet op på, at finde på noget nyt at skrive om de overordnede tendenser hos Jets. Derfor vil jeg også i denne uge forsøge at skrive lidt om de (få) ting, der kan tages positivt med videre. Mims fik endelig sin NFL-debut og viste, at der kan være fremtid i ham. Williams bekræftede sin fortsatte udvikling og ligner en hjørnesten på forsvaret. Og så er Gore bare imponerende, når han kan snitte 5.5 yards pr. forsøg i en alder af 37. Det var vist det.