Her er min rangering af NFL-holdene efter spiluge 6:
1. Seattle Seahawks (=) (5-0)
– De holdt friuge og får således en uge mere øverst på listen. Mr. Unlimited er også fortsat øverste på MVP-listen og Metcalf mener åbenbart at touchdowns og Pokemons er det samme 😉
2. Baltimore Ravens (+1) (5-1)
– Eagles kom måske lidt tæt på til sidst, men alt i alt havde Harbaughs tropper endnu engang styr på begivenhederne. Det lykkedes til fulde at udnytte modstanderens svagheder ift. beskyttelse, hvilket især Campbell lukrerede på med sin bedste kamp indtil videre med hele 3 sacks. Derudover fik 4 forskellige forsvarsspillere blokeret kasteforsøg, og så fik Jackson vist sin skræmmende styrke på jorden med over 100 yards.
3. Pittsburgh Steelers (+1) (5-0)
– Det var vel noget nær en perfekt præstation fra Tomlin og co., der på næsten alle tænkelige punkter udnyttede de styrker de havde overfor Browns svagheder. Endnu engang var presspillet helt eminent, og så gjorde Washington det godt som supplement til Claypool. Eneste omend meget store minus var den sæsonødelæggende skade til Bush. Steelers har før haft LB-positionen som deres store svaghed. Det kan nu blive tilfældet igen.
4. Kansas City Chiefs (+1) (5-1)
– Så fik vi set, at Reid også kan sammensætte en gameplan med løbet som det væsentligste element. Med vejret som en ekstra modstander lage han bolden i hænderne på Edwards-Helaire, og rookien kvitterede med en storkamp og over 160 yards. Samtidig var Mahomes naturligvis effektiv, når han skulle være det. En fin genrejsning ovenpå det skuffende nederlag til Raiders i sidste uge.
5. Tennessee Titans (+5) (5-0)
– Det var meget tæt på at gå galt mod Texans, men så valgte endnu engang at ty til det, der bedst kan beskrives med en omskrevet AC/DC-titel: A Whole Lot of Henry. Runningback-monsteret spiste over 200 yards på jorden og producerede også 2 touchdowns. Tannehill stod dog ikke tilbage og var endnu engang effektiviteten selv. Selvom det blev til en sejr, kan Lewans skade dog vise sig at blive en alvorlig pris at betale.
6. Las Vegas Raiders (=) (3-2)
– Det må have føltes godt at hold fri ovenpå divisionssejren over Chiefs. Desværre har de måske revet nogle corona-problemer til sig. Vi må krydse fingre for, at det ikke bliver alvorligt.
7. New Orleans Saints (=) (3-2)
– Også i det sydlige Louisiana var det tid til sæsonpause i sidste weekend, så Brees fik forhåbentlig hvilet den tyndslidte arm. Derudover må vi håbe, at Thomas har lært at opføre sig bedre.
8. Tampa Bay Buccaneers (+6) (4-2)
– Skal vi tale om en magtdemonstration i spillerunde 6 er Bowles’ forsvars måde at pille Rodgers og co. fra hinanden nok det bedste eksempel. Anført af en sprudlende David, der virkede som at han kunne gøre lige, hvad der passede ham, var det stort set umuligt at flytte bolden på en dag, hvor også den unge bagkæde med Davis i spidsen igen beviste sit værd. Det må være skønt for Brady at spille sammen med sådan en defensiv.
9. Green Bay Packers (-7) (4-1)
– Så skal jeg ellers lige love for, at alle os Rodgers-rygklappere kom ned på jorden igen med et brag. Veteran-QB’en havde en virkelig skidt dag på kontoret, omend det til dels kan være et udtryk for de ofte ret håbløse situationer han blev sat i. På længere sigt var det nok værre, at defensiven virkelig blev udstillet som tandløs, hvilket desværre for LaFleur og ikke mindst koordinator Pettine bakkes op af effektivitets-statistikkerne. Her ligger de pt. nr. 30 ud af 32.
10. San Francisco 49ers (+9) (3-3)
– Hvis man gerne vil overbevises om, at Shanahan er en god cheftræner, kan man med fordel gense opgøret mod Rams. Det var et skoleeksempel på, hvordan man optimere sit angreb ift. dets styrker og svagheder, og ikke mindst hvordan man gør tingene nemt for sin selvtillidsslidte quaterback. På den anden side af bolden havde Salehs udvalget kampen igennem godt styr på den ellers frygtede McVay-offensiv, og således kom 49ers helt med igen i deres ellers svære division.
11. Chicago Bears (+2) (5-1)
– Det er baseret på den klassiske Chicago-opskrift og tradition med benhårdt og kompetent forsvarsspil, at Bears har opnået et foreløbigt fremragende sæsonresultat. Ikke mindst kombinationen af pass rush-monstrene Mack, Hicks og Quinn samt den fremragende Fuller og den ukuelige rookie Johnson på corner er en stor mundfuld for de fleste angreb. Jeg holder dog fortsat fast i, at deres egne offensive mangler kommer til at koste dem på længere sigt.
12. Cleveland Browns (-4) (4-2)
– Jeg er med på, at Mayfield på ingen måde var skadesfri i weekendens kamp, men opgøret mod divisionsrivalerne fra Pittsburgh illustrerede desværre med al tydelighed, at Browns mangler topniveauet, når de møder de bedste hold i ligaen. De kunne ikke få gang i det livsvigtige løbespil, og så endte de forcerede beslutninger på angrebet. Samtidig kunne forsvaret ikke stoppe noget som helst.
13. Buffalo Bills (-2) (4-2)
– Vejret var tydeligvis et større problem for Bills end for deres modstander i denne uge. Allens spillemæssige vanskeligheder fortsatte, og samtidig lykkedes det ikke for dem at etablere et alternativ på jorden, hvor hverken Singletary og Moss for alvor er kommet i gang. Det helt store problem er dog forsvarets overraskende problemer. Den tidligere så skræmmende defensiv er pt. nr. 29 ud af 32 ift. effektivitet. Det koster dyrt, når den ustabile QB ikke er på toppen.
14. Los Angeles Rams (-2) (4-2)
– Kampen mod 49ers blev desværre en klar opskrift til resten af ligaen om, hvordan man håndtere McVays angreb. Goff blev begrænset i de hurtige korte kast og de oplagte reeds, hvilket igen begrænsede hans effektivitet. Samtidig var Donald for første gang i år ikke rigtigt en faktor i kampen. Stor præstation i den sammenhæng af trioen i midten af San Francisco-mandskabets o-line.
15. Indianapolis Colts (=) (4-2)
– I sidste uge dømte jeg Rivers ude. Det kan være på en billig baggrund, men måske var jeg alligevel for hurtig. Mod Bengals lignede han i hvert fald mere den spiller, der i perioder har betaget ligaen med eminent QB-spil, og så fandt han endda en ny potentiel sparringspartner i Johnson, der greb over 100 yards. Derudover er det vist på tide, at også jeg henleder opmærksomheden Blackmon, der på den anden side af bolden har været en af sæsonens største nye historier.
16. Arizona Cardinals (+2) (4-2)
– Der er som Cardinals-fan altid rart at se holdet kører Cowboys midtover (det sker ikke så tit), men det var godt nok på en billig baggrund, når man tænker på, hvor bovlamt et mandskab de hvidklædte er uden Prescott. Derudover var Murrays præstation stadig under niveau, og han skal simpelthen begynde at kigge mod andre end Hopkins. Punktum. Mentalt var det dog en skøn sejr.
17. Carolina Panthers (=) (3-3)
– Efter et par rigtigt gode uger fik vi set, at Bridgewater og co. bestemt har deres begrænser. Quarterbacken måtte notere sig 2 interceptions, og selvom at Moore og Anderson igen spillede fint, var det ikke nok til for alvor at flytte bolden mod Bears-forsvaret. Samtidig var det skræmmende, hvor svært de havde ved at få pres på Foles. En udfordring, de nok ikke kommer over i år.
18. New England Patriots (-9) (2-3)
– Nu skal man passe på med at male fanden på væggen, når cheftræneren hedder Belichick, men det her var godt nok noget af det mest bovlamme, jeg kan huske, at jeg har set fra en Patriots-offensiv nogensinde. Det begynder desværre at være tydeligt, at der ikke er så meget talent at arbejde med rundt om Newton, og det kan koste endnu dyrere, hvis det fortsætter over de næste uger.
19. Philadelphia Eagles (-3) (1-4-1)
– Selvom at Wentz’ præstation igen lod noget tilbage at ønske, så må vi altså også sige, at den store mængde af skader efterhånden også gør det svært overhoved at vurdere deres niveau. På o-linen er det kun Kelce der spiller kontinuerligt af de normale startere, og mod Ravens mistede de også Sanders og Ertz undervejs. Godt for dem, at divisionen er så ringe som helhed.
20. Denver Broncos (+9) (2-3)
– De får en ordentlig tur opad listen takket været en solid forsvarsindsats, anført af pass rush-duoen Chubb og Reed, samt godt præstationer på angrebet af tilbagevendte Lindsay og overraskelsen Patrick. Det er dog svært at tro på, at dette bliver et turnaround, når du ser på Locks statistikker, der ikke var imponerende i hans tilbagevenden. Med Patriots tilsvarende problemer var det dog nok i denne omgang.
21. Miami Dolphins (=) (3-3)
– Pligtsejren over Jets giver ingen tur opad listen her, men kan vi i det mindste ikke blive enige om, at vi ikke længere skal diskutere, hvorvidt Fitzpatrick er en dårlig mentor og holdkammerat. Hans entusiasme, da Tua blev sendt på banen som reliever i slutningen af kampen var ikke til at tage fejl af. Han kommer aldrig i Hall of Fame, men han er en kæmpe chef i min verden.
22. Detroit Lions (=) (2-3)
– Stafford og co. kom fint tilbage fra friugen med en sejr over de efterhånden ret tandløse Jaguars, men med Lions’ historie in mente er det fint, når de hiver en klar sejr hjem. Ikke mindst Golladay virkede til endelig at være helt ovenpå efter sin skade, og så fik rookien Swift etableret sig på jorden. De bør nok overveje at bruge ham mere frem for Peterson de kommende uger.
23. Houston Texans (=) (1-5)
– Jeg lader dem blive liggende efter en flot indsats mod Titans, og ikke mindst en pragtkamp af Watson, der var tæt på at lede holdet til en meget vigtig divisionssejr. Fuller havde en af sine virkeligt gode dage og spiller måske noget af det bedste football i sin karriere lige. Desværre er der ikke meget defensiv kvalitet i Houston lige nu. Gode gamle Watt virker faktisk som lidt af en enmandshær.
24. Dallas Cowboys (-4) (2-4)
– Det ligner godt nok, at 2.halvdel af 2020 bliver noget af en ørkenvandring fra McCarthys tropper. Dalton bekræftede alles værste anelser om, hvor meget han ville begrænse sit hold offensivt, og på den anden side af bolden fortsætter modstanderen bare med at producere yards og touchdowns i stimer. Al balladen udenfor banen gør heller ikke noget godt, og spørgsmålet er, hvor tålmodig Jones er ift. den nuværende situation.
25. Los Angeles Chargers (=) (1-4)
– Der var friuge i LA for Herbert og hans holdkammerater, der fortsat ikke har vundet med den unge quarterback ved roret. Det bør dog kun være et spørgsmål om tid, førend at det ændrer sig.
26. Atlanta Falcons (+4) (1-5)
– Uge 1 efter Dan Quinn bød på den nærmest obligatoriske sejr for den nye midlertidige træner Morris. Det skyltes ikke mindst den rutinerede duo Ryan og Jones, der pludselig lignede sig selv fra deres bedste år sammen. Nu må vi se, om det kan vare ved fremadrettet, eller om det var en enlig svale.
27. Minnesota Vikings (-3) (1-5)
– De kan simpelthen ikke vinde, når Cousins bliver ved med at give bolden til modstanderen i det omfang, som det sker lige nu. Mod Falcons smed den dyrtbetalte spilfordeler 3 interceptions, og så hjælper det ikke noget, at han har fundet ind i et godt samarbejde med Jefferson. Han får dog heller ikke meget hjælp af o-linen, der bl.a. inderholder ligaens måske dårligste guards.
28. Cincinatti Bengals (-2) (1-4-1)
– Jeg fornemmer, at der efterhånden er en del utilfredshed omkring cheftræner Taylor i Cincinatti, og jeg forstår det egentlig godt. Han har efterhånden flere gange lignet en mand, der mere er bange for at tabe end at han gerne vil vinde. At smide en 21-points føring handler ofte om, at man bliver for konservativ for tidligt, og det var præcis, hvad der skete mod Colts. Det var dog positivt at Green kom lidt i gang, og så ligner Higgins efterhånden virkelig en potentiel stjerne.
29. Jacksonville Jaguars (-2) (1-5)
– Når de ikke engang kan være med mod et antageligt midterhold som Lions, så er der altså ikke meget mere at håbe på for i år. Det skal dog siges, at ansvaret først og fremmest ligger hos forsvaret, der virkelig ikke formår at stoppe noget som helst lige nu. Med undtagelse af den undervurderede Schobert er der nærmest ikke noget, der fungerer på den side af bolden.
30. New York Giants (+1) (1-5)
– De kom på tavlen med en smal sejr i divisionen, hvilket siger alt om både deres og deres ærkerivalernes niveau. Det er dog svært at se de langsigtede perspektiver, når spilleren med flest rushing yards hedder Daniel Jones, når ingen receiver griber for over 50 yards, og når de fortsat har meget svært ved ikke at lave turnovers. Forsvaret begynder dog at vise nogle fremskridt, som der kan bygges videre på.
31. Washington Football Team (-3) (1-5)
– Hvis nogen havde en idé om, at Allen ville kunne gøre det bedre end Haskins, så burde det allerede være tydeligt, at dette ikke er tilfældet. Mod Giants havde det ellers så giftige pass rush også svært ved at producere, og kun veteranen Kerrigan kom på sack-tavlen. Vi er kun tidligt i en meget lang og sikkert hård genopbygningsproces.
32. New York Jets (=) (0-6)
– Find selv på noget håbløst ringe skrevet med meget store bogstaver om, hvordan dette hold, deres træner, der ejere og alt hvad de lige nu står for, er en skændsel for NFL og football som sport generelt. Jeg kan simpelthen ikke finde på mere.
Red Zone Blog 