Vi fortsætte tendensen med sent færdiggjorte PowerRanks i en uge, der igen har været præget af kaos pga. corona, men som lader til at blive gennemført uden yderligere programændringer.
Sidste weekends kampe medførte desværre et par alvorlige skader til nogle af de største profiler på to af de hold, der måske kan have håb om slutspil i år. To hold, der nu på hver sin side af bolden står i en situation, hvor det bliver svært at forvente de samme præstationer og dermed måske at have de samme forventninger til de to mandskaber for 2020, hvis ikke de viser, at de har alternativerne parat de kommende uger. Derudover blev spillerunde 4 også endestationen for endnu en cheftræner, der sammen med den anden centrale sportslige leder i organisationen måtte opleve konsekvenserne af en massivt skuffende sæsonstart.
Nu er vi så allerede et godt stykke inde i oktober, og vi har inden spillerunde 6 fortsat 4 ubesejrede hold, hvor især et af dem må siges at være en overraskelse. I den anden ende af skalaen er der 3 mandskaber, der endnu ikke kan notere sig en sejr på kontoen for i år. Alt dette kan du læse mere om i min seneste opgørelse af styrke forholdet i NFL herunder:
1. Seattle Seahawks (+3) (5-0)
– Jeg belønner Carroll og Mr. Unlimited for deres fortsatte positionen som ubesejrede og ikke mindst den fremragende afslutning på kampen mod Vikings, hvor Wilson endnu engang demonstrerede sine fremragende evner under pres. De vil dog også fortsat være nødvendige sæsonen igennem, da forsvaret fortsat ikke bidrager med meget.
2. Green Bay Packers (=) (4-0)
– De var på bye i denne uge og bliver derfor velfortjent liggende på 2.pladsen set ud fra de første uger af sæsonen, der tilsyneladende også har fået den såkaldte beef mellem Rodgers og LaFleur til at forsvinde.
3. Baltimore Ravens (=) (4-1)
– Igen mødte de en modstander, der ikke var i stand til at yde nævneværdig modstand, men at vinde overbevisende i den slags kampe, er netop det, der kendetegner de bedste hold. Det var dog især forsvaret og ikke mindst en storspillende Queen, der gjorde ondt på Bengals, for angrebet spiller fortsat ikke på det niveau, som vi så sidste år. Indtil nu er det dog ikke noget, der mærkes for alvor.
4. Pittsburgh Steelers (+1) (4-0)
– En ny NFL-stjerne blev født i form af Claypool, der med 110 yards og 3 touchdowns etablerede sig som Big Bens nye bedste ven og ser ud til at skrive sig ind i rækken af velkvalificerede Steelers-receivere. En god hovedhistorie på en kamp, der endte med en sejr på trods af, at holdets offensiv faktisk generelt er for konservativ, og at det er muligt at udfordre de bagerste geledder hos Tomlins tropper.
5. Kansas City Chiefs (-4) (4-1)
– Efter en flot sæsonstart er det som om, at det ellers så potentente Chiefs-angreb er gået lidt i stå de seneste par uger. De scorede stadig 32 point mod Raiders, men det kom godt nok igennem nogle meget enkeltstående højdepunkter, og mod et bedre forsvar, er det ikke sikkert at det lykkes. Mahomes var også ukarakteristisk uskarp, og nu er der pludselig spænding i divisionen efter årets første nederlag.
6. Las Vegas Raiders (+8) (3-2)
– Den bedste måde at slå tilbage på efter et par trælse nederlag, er at besejre de på papiret største favoritter i ligaen. Grudens tropper formåede at følge Reid og Mahomes skridt for skridt og endda længere. Den største historie var måske aktiveringen af rookien Ruggs, der på blot 2 receptions nåede over 100 yards. Derudover beviser Carr igen, at han ikke skal undervurderes, for han er pt. i top 5 over mest effektive quarterbacks i ligaen.
7. New Orleans Saints (+1) (3-2)
– Ikke alt var perfekt, og alderstegnene hos Brees er tydelige, men i sidste ende viste han også, at klassen fortsat er der, da han afgjorde kampen på det sidste afgørende drive. Samtidig var kemien med Sanders endnu tydeligere i denne uge, hvor veteran-receiveren greb 12 bolde for 122 yards. Til gengæld skal de virkelig overveje at neddrosle Hills rolle i angrebet. Det har godt nok ikke ført meget med sig i år.
8. Cleveland Browns (+2) (4-1)
– De er 4-1 for første gang siden 1994, hvor cheftræneren hed Belichick og den defensive koordinator hed Saban, og det er nærmest i sig selv en præstation. Jeg må virkelig tage hatten af for Stefanski, der virkelig har formået at gøre de ting rigtigt, som kiksede for Kitchens og hans stab sidste år. Eneste ridse i lakken er den tvivl, der fortsat knytter sig til angrebet i det øjeblik, hvor Mayfield selv skal bære det.
9. New England Patriots (=) (2-2)
– Corona til Newton gav dem en friuge, og nu må vi så håbe for dem, at quarterbacken når at blive rask til uge 6. Hoyer og/eller Stidham er i hvert fald ikke løsningen.
10. Tennessee Titans (+1) (4-0)
– Rundens måske mest overbevisende sejr. Oven på tvungen corona-pause og stort set ingen træning før opgøret mod Bills, var det utroligt, at de kunne gå ind og være så effektive fra starten af kampen og bære det igennem hele vejen. Ikke mindst Tannehill, der på flotteste vis har formået at opretholde det samme flotte niveau, som var med til at bringe Titans i AFC-finalen sidste år.
11. Buffalo Bills (-5) (4-1)
– Så kom de lidt ned mod jorden igen. Mod Titans så vi desværre mere af den Josh Allen vi har kendt fra hans to første sæsoner, hvor præcisionen, timingen og effektiviteten ofte svigter. Derudover var han alt for fokuseret på at få bolden i hænderne på Diggs, der godt nok producerede, men også tit var markeret tæt, hvilket førte til at par uheldige boldtab. Det mest alvorlige er dog, at forsvarets niveaufald efterhånden er ret tydeligt.
12. Los Angeles Rams (+4) (4-1)
– Vi bliver igen nød til at tale om Donald og hans næsten urimelige tyrannisering af mindre kvalificerede o-lines. Det tenderer jo efterhånden til mobning, når ligaens vildeste forsvarsspiller bøller sine direkte modstandere i et omfang, der resulterer i sammenlagt 8 sacks. I denne uge blev han selv noteret for 4, mens at et nyt navn i form af Reeder måske fik sit gennembrud med 3 stk. Det var det afgørende element i den klare sejr over WTF
13. Chicago Bears (+6) (4-1)
– Der er åbenbart et eller andet med Foles, når han møder Brady. Så kan han pludselig levere spil på et kontinuerligt højt niveau, og ikke engang hans interception var i virkeligheden hans skyld. Det er dog især forsvaret, der har været grundlaget for succesen indtil nu, og det handler ikke mindst om presspillet og opdækningen mod kastet i kombination. Skud ud til Pagano, der efterhånden har fået samlet godt op på forgængeren Fangios fremragende arbejde.
14. Tampa Bay Buccaneers (-7) (3-2)
– Det var ikke fordi, at spillet generelt var dårligt mod Bears, men der er forskellige elementer på begge sider af bolden, som kan udnyttes, og det lykkedes for deres modstander i denne runde. På angrebet var Godwin tydeligt savnet, Evans er fortsat delvist hæmmet af sin skade og Gronk mangler helt tydeligt sit tidligere topniveau. På den anden side af bolden, er der fortsat nogle udfald fra nogle af de unge cornerbacks. Derudover kan det blive dyrt, at Vea nu er ude for sæsonen.
15. Indianapolis Colts (-3) (3-2)
– Jeg har holdt lidt igen med det kritikken indtil nu, men efter nederlaget til Browns bliver jeg nød til at være ærlig omkring, hvad jeg har set fra Rivers de sidste to uger. Han virker simpelthen ikke til at have den nødvendige power i armen længere, og samtidig lader han ikke til selv at have erkendt det, når vi ser på hans beslutningstagen. Reich virker decideret bange for at kalde kastespil lige nu, og det kommer ikke til at fungere i længden.
16. Philadelphia Eagles (-1) (1-3-1)
– De er ikke et sted lige nu, hvor de er i stand til at true et hold af Steelers’ kaliber, og slet ikke når Wentz fortsætter med at være skødeløs med bolden, samtidig med at holdets linebackere og safeties er i en så sølle forfatning. Det fik dog det med fra runden, at de tilsyneladende har en ny stjerne-receiver i Fulgham, der var ustyrlig med 152 yards og 1 touchdown. Det er bare ikke nok på nuværende tidspunkt.
17. Carolina Panthers (=) (3-2)
– Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde set, at Bridgewater ville nærme sig en placering i nærheden af top 10 blandt ligaens quarterbacks nogensinde. Det har imidlertid været tilfældet over de første 5 uger af årets sæson, og mod Falcons var det meget tydeligt, hvor godt hans samspil med Anderson og Moore fungere. Læg derudover mærke til, hvor lidt de savner den fantastiske McCaffrey (host host running backs almost don’t matter).
18. Arizona Cardinals (=) (3-2)
– Pligtsejren over Jets kom i hus, og alt i alt havde Murray sin måske bedste kamp i karrieren. Han gik måske fortsat for meget til Hopkins og havde en uheldig interceptions, men samtidig blev bolden spredt bedre rundt, ligesom at det lykkedes at inkorporere en spiller som Edmonds bedre end tidligere i år. Desværre mistede de Chandler Jones for sæsonen, og presspillet har i forvejen ikke været specielt effektivt igennem de første 5 spillerunder. Det lover ikke godt for slutspilschancerne.
19. San Francisco 49ers (-6) (2-3)
– Hvis vi troede, at Garoppolos tilbagevenden ville løse problemerne for Shanahan og co. så tog vi alvorligt fejl. Tværtimod var hans præstation så ringe, at han endte med at blive bænket efter 1.halvleg mod et indtil nu ellers ikke videre imponerende Dolphins-forsvar. Afløseren Beathard havde dog ikke meget mere held med sig, og det begynder at se skidt ud for sidste års Super Bowl-tabere.
20. Dallas Cowboys (=) (2-3)
– Man skal virkelig være hårdhjertet for ikke at have ondt af Prescott oven på det, han blev udsat for i rundens kamp, og selvom jeg er indædt Cowboys-hader, var jeg også ved at knibe en tåre. Hans fremragende sæson er nu slået i stykker, og selvom at det lykkedes hans kompetente afløser Dalton at føre holdet til sejr, er det svært at tro andet end at det vil få negative konsekvenser i det lange løb.
21. Miami Dolphins (+3) (2-3)
– Ryan Fitzpatricks historie er en af de sjoveste i NFL, og søndagens kamp mod 49ers var endnu et positivt kapitel. Han leverede en stort set fejlfri præstation, og ingen bør forvente andet pt. end at han starter resten af sæsonen. Det lader også til at passe Tua fint, der fejrede sin mentors tredje touchdown ved at springe i armene på ham. Derudover lukrerede bagkæden tydeligvis på, at Byron Jones endelig var klar til at spille.
22. Detroit Lions (=) (1-3)
– De bliver liggende på 23.pladsen pga. friugen, som de forhåbentlig har brugt på at justere en hel del. Ser det ikke bedre ud fra nu af, kan Patricia meget vel ende med at følge den samme vej som O’Brien og Quinn allerede er gået i år.
23. Houston Texans (+2) (1-4)
– Trænerfyring var åbenbart det, der skulle til for at få en sejr, der i øvrigt gjorde Crennel til den ældste vindende cheftræner i ligaen nogensinde. Det var mod et svagt Jaguars-hold, og der var bump på vejen i form af Watsons 2 interceptions, men de kom på tavlen og fik holdt liv i håbet om mere i år. Den store stjerne var i den sammenhæng Cooks, der med 161 yards og 1 touchdown havde sin foreløbigt bedste kamp i en Texans-uniform.
24. Minnesota Vikings (-3) (1-4)
– Lad mig starte med at slå en ting fast: Zimmer traf den rigtige beslutning ved at gå på 4.down i slutningen af kampen. Nederlaget skyltes ikke et enkelt dårligt udført spil, men snarere at holdets unge cornerbacks i sidste ende ikke kunne stoppe Wilson og hans våben (især ikke Metcalf) samt de offensive udfordringer med Cousins’ kontinuerlige turnovers. Var det ikke for dem, ville Vikings-angrebet formentlig kunne havde lukket kampen.
25. Los Angeles Chargers (-2) (1-4)
– Det blev til endnu et tæt nederlag, men det tager forhåbentlig ikke gnisten fra Herbert, der endnu engang leverede en fremragende indsats på trods af, at han måtte spille bag en ramponeret o-line, der manglede sine tre bedste startere. Ovenikøbet fik han samtidig sat gang i samspillet med Williams, der nåede over 100 yards og greb 2 touchdowns.
26. Cincinatti Bengals (=) (1-3-1)
– Så kom den frelsende helt Burrow for første gang for alvor i menneskehænder, da han blev fuldstændig gennempryglet af en veloplagt Ravens-defensiv med hans tidligere LSU-holdkammerat i spidsen. Martindale må være den værste koordinator for en rookie-QB at være oppe imod, og de skal være glade for, at det lykkedes at sætte point på tavlen. Denne kamp skal bare glemmes – jo hurtigere desto bedre.
27. Jacksonville Jaguars (=) (1-4)
– Minshew-mania er vist efterhånden et overstået kapitel for i år. Det er dog bestemt ikke QB-positionen, der giver Jacksonville-mandskabet deres væsentligste udfordringer, men mere det faktum, at de har ligaens mindst effektive forsvar generelt samt også specifikt imod kastet. Bagkæde-spillerne har muligvis et par store spil i løbet af kampen, men det meste af tiden bliver de bare trynet af modstanderens receivere. Marrone og hans stab må sidde meget usikkert efterhånden.
28. Washington Football Team (=) (1-4)
– Den store og fantastiske historie var selvfølgelig, at Smith mod alle odds var tilbage på en NFL-bane efter næsten 2 års fravær. Det kunne dog ikke forhindre en decideret afklapsning, hvor ingen offensive tiltag ville lykkes mod det massive pres fra Rams-defensiven leverede hele kampen igennem. De kan fortsat være med i deres svage division, men det er nok bedst, hvis de får endnu længere tid til at genopbygge deres ret kuldsejlede football-projekt.
29. Denver Broncos (=) (1-4)
– Med den mængde af skader de har raget til sig, var de nok ikke kede af, at det endte med en friuge. Det betød nemlig bl.a. at Lock formentlig er klar igen. Vi må se, om det kan redde lidt af sæsonen.
30. Atlanta Falcons (=) (0-5)
– Så flød bægeret endelig over for holdejer Blank, der efter nederlaget til Panthers endelig trykkede på knappen og sendte både cheftræner Quinn og general manager Dimitroff på porten. Nu er spørgsmålet så, om de skal i gang med den helt store hovedrengøring eller om de giver det endnu et skud med Ryan som omdrejningspunktet.
31. New York Giants (=) (0-5)
– De kom tæt på årets første sejr, men selv et Cowboys-mandskab uden Prescott var i sidste ende for stor en mundfuld. Jones så udmærket ud mod et af ligaens dårligere forsvar, og det var fedt at se Slayton for alvor vise det niveau, som han også gav prøver på som rookie. Det var dog ikke nok, og football-fans i New York må generelt tænke, at 2020 ikke vil bibringe noget som helst godt til dem.
32. New York Jets (=) (0-5)
– Jeg skal igen prøve at sige noget fornuftigt her, selvom at det bliver sværere fra uge til uge. F.eks. kan jeg nævne at Flacco egentlig slap hæderligt fra sin første start i New York, og hans kemi med Crowder, der igen brændte banen af, viste sig at være rigtigt god. Nu er Bell så fortid i ”The Big Apple” og umiddelbart bliver han ikke savnet. Det gør Gase helt sikkert heller ikke, når den tid kommer.
Red Zone Blog 