NFL: Peters PowerRank – Spiluge 2

Så er det tid til at samle op på de begivenheder vi så i anden runde af grundspillet i NFL.

Igen bød den seneste weekend på masser af underholdende kampe, men desværre indeholdt flere af dem en række alvorlige skader til store profiler, og flere af dem var så alvorlige, at vi ikke kommer til at se mere til dem i 2020. Ærgerligt for ligaen og ærgerligt for os, der på trods af vores forkærlighed for et eller flere hold, først og fremmest elsker at se verdens bedste football-spillere levere på højeste niveau uge efter uge.

Ser vi udover skaderne og kigger på det aktuelle styrkeforhold mellem holdene, så bekræftede uge 2 altovervejende de tendenser vi så i uge 1, hvorfor der ikke er sket de store rokader på listen i denne uge. Det kan bl.a. ses ved, at et oprykning på 3 pladser er den højeste stigning, det er blevet til, hvilket to mandskaber har præsteret. Det længste fald er til gengæld på 6, og det skyldes, at en af de store favoritter snublede alvorligt i en kamp, hvor modstanderen til gengæld bekræftede et solidt potentiale. Alt dette kan der læses mere om i denne uges PowerRank, der er lavet inden torsdagskampen mellem Jaguars og Dolphins. Listen ser således ud:

1. Kansas City Chiefs (=) (2-0)

– Mestrene bliver på 1.pladsen, efter at det lykkedes Mahomes at finde sit spil og levere den nødvendige produktion i 2.halvleg. Det var dog tæt på at gå galt, og vi fik set, at det er muligt at presse Chiefs på begge sider af bolden. Ikke mindst bliver det interessant at se, hvordan deres urutinerede bagkæde klare at møde en endnu skarpere offensiv.

2. Baltimore Ravens (+1) (2-0)

– De skulle lige i gang men set over hele kampen virker Harbaughs tropper pt. endnu mere giftige end sidste års 14-2-hold. Faktisk er det endda især kasteangrebet, der bare virker hamrende effektivt lige nu, og Jackson viste her i uge 2, at han virkelig formår at fordele boldene mellem receiverne. På forsvaret er det især vildt at se, hvor stor en forskel Campbell allerede har gjort.

3. Green Bay Packers (+1) (2-0)

– Fra og med 2.quarter var der reelt ikke spænding om resultatet i det nordlige Wisconsin, hvor Rodgers og co. byggede videre på de flotte takter fra uge 1. Det var dog især Jones, der var skræmmende i opgøret mod Lions med over 200 yards og 3 touchdowns. Derudover skal det fremhæves, at 2.årsspilleren Gary, der skuffede fælt som rookie, begynder at vise evner for det professionelle spil.

4. Las Vegas Raiders (+3) (2-0)

– Det er ikke fordi, at jeg skal rose mig selv, men jeg sagde inden sæsonen, at der var krummer i Grudens tropper, og sejren over Saints viste, at jeg måske ikke har været helt galt afmarcheret. Carr er måske ikke den mest sprudlende QB, men når han finder ind i en rytme med sine primære våben i form Jacobs og især megatalentet Waller, så skal alle forsvar være vågne. Guenthers forsvar viste sig også i stand til at justere, omend der fortsat mangler noget i presspillet.

5. Pittsburgh Steelers (=) (2-0)

– Big Ben og co. fik arbejdet sejren over de skadesplagede Broncos hjem, men det var tæt på at kikse på en dag, hvor der måske igen var nogle begyndende alderstegn fra veteran-QB’en. Det skal dog siges, at der også var mange flotte offensive præstationer fra ikke mindst tilbagevendte Conner, Johnson og endnu engang rookien Claypool. Desuden kan vi godt begynde at regne lillebror Watt med til DPOY-kandidaterne for i år.

6. Buffalo Bills (=) (2-0)

– Det blev tættere end mange Bills-fans nok havde forventet og håbet, men det er svært at placere skylden hos Allen, der igen indikerede at hans udvikling har taget endnu et hop. I den sammenhæng spiller Diggs uden tvivl en central rolle, og den tidligere Viking trådt mod Dolphins virkelig i karakter som 1.receiver 8 grebne bolde og hele 153 yards.

7. Seattle Seahawks (+1) (2-0)

– Har Wilson besluttet sig for at spille ud af banen, så han endelig kan få sin MVP-titel. Sådan kunne det godt se ud vurderet på de to første uger. 5 touchdowns til 5 forskellige spillere blev det til mod Patriots, og den ene interception var udelukkende Olsens sæbehænders skyld. Til gengæld er der nogle udfordringer på forsvaret, der virker meget afhængigt af Adams’ genialiteter lige pt.

8. New Orleans Saints (-6) (1-1)

– Jeg vil ikke gå så vidt som andre, og allerede nu begynde at lave sammenligninger med Peyton Manning anno 2015, men efter de første par drives var det tydeligt, at Brees ramte en eller anden mur, som han i resten af kampen havde svært ved at komme over. Savnet af Thomas har uden tvivl haft en betydning, men det bliver meget interessant at følge, hvordan offensiven udvikler sig over de næste par kampe.

9. San Francisco 49ers (=) (1-1)

– Pligtsejren over Jets kom i hus, men den kom med en dyr pris i form af skader til Bosa, Thomas og Garoppolo, hvor de to førstnævnte er færdige for sæsonen. Især tabet af sidste års DROY kan blive meget dyrt, for du kan ikke bare erstatte en spiller han hans kaliber, og det bliver heller bedre af, at de umiddelbare alternativer som Ford, Hyder og nyindhentede Ansah alle er kendt som omvandrende skadesproblemer. Samtidig skal du have Mullens som QB de næste par uger.

10. Tampa Bay Buccaneers (=) (1-1)

– Vi har stadig til gode at se det sprudlende angreb, som nogen måske havde forventet, men det blev trods alt til en sejr i et opgør, hvor Brady fik vist bedre kemi med Evans, og hvor Fournette endte med at løbe sejren hjem, da Panthers var ved at presse sig tæt på til sidst. Derudover var det skønt at se veteranerne Suh og Pierre-Paul vise, at de stadig har juice til tanken, og i det hele taget ser forsvaret rigtigt spændende ud.

11. Tennessee Titans (=) (2-0)

– Jeg begynder efterhånden at tro på, at Tannehill virkelig er mere end bare et one-season-wonder. Hans præstation mod Jaguars var indbegrebet af effektivitet, hvilket også kan ses i de samlede kastestatikker, hvor Titans lige nu er næstbedst i hele ligaen. Derudover trådte endnu en tidligere lidt underkendt spiller i form af tight end Jonnu Smith i karakter med 84 yards og 2 touchdowns.

12. Arizona Cardinals (+1) (2-0)

– Hjemmesejren i ørkenen var stort set ikke i fare, og selvom at Murray igen havde en markant fejl i form af en dum interception undervejs, står vi igen tilbage med indtrykket af en spiller, der er i stand til at være en af 2020-sæsonens helt store offensive historier. Derudover vil jeg lige fremhæve det tidligere 1.runde-valg fra 2017-draften Reddick, der endelig ser ud til at have fundet sin rolle i NFL.

13. New England Patriots (-1) (1-1)

– Det endte ganske vist med et nederlag, men jeg forstår godt, hvis der sidder nogle folk i Buffalo og bider negle lige pt. Belichick har igen sammensat et mandskab, der ser konkurrencedygtigt ud, og så længe at Newton kan holde sig skadesfri, kan de sagtens være med på begge sider af bolden. Offensivt er det desuden positivt, at de ser ud til at være ved at få gang i Harry, og så må man bare tage hatten af for Edelman, der fortsat leverer på et virkelig flot niveau.

14. Cleveland Browns (=) (1-1)

– Så fik vi set Stefanskis angreb i den udgave jeg havde forestillet mig inden sæsonen. Bag en offensiv linje, der ser ud til at kunne spille røven ud af bukserne uge efter uger, var Chubb og Hunt begge effektive på jorden, mens at Mayfield med play-action-kastet som sit primære våben nærmede sig noget af det vi så fra ham i hans rookie-sæson. Det bliver spændende at se, om det kan fortsætte over de kommende uger.

15. Dallas Cowboys (=) (1-1)

– Hvordan fanden kom de tilbage i den kamp? Det burde have været en umulig opgave, men efter en skidt 1.halvleg, hvor især Elliot var skurken med 2 tabte bolde, demonstrerede McCarthy og Prescott at de i fællesskab har psyken til at lede Cowboys under ekstremt pres og træffe de rigtige beslutninger i selv svære situationer. Derudover skal det nævnes, at rookien Lamb kom over 100 yards allerede i sin anden NFL-kamp.

16. Los Angeles Rams (+3) (2-0)

– Det lader til, at McVay har tænkt sig at bevise, at 2019 var en fejl, og at han i 2020 har genfundet sit niveau og igen kan skabe et konkurrencedygtigt hold. Der er ups-and-downs med Goff som spilstyre, men med hurtig afvikling, rotation på running back-positionen og Higbee som et reelt ekstra våben ved siden af Kupp og Woods kan de åbenbart være med mod de fleste. Derudover har forsvaret været ganske giftigt mod kastet i de to første spiluger.

17. Chicago Bears (=) (2-0)

– Er de et af historiens dårligste 2-0 hold? Det er muligvis at tage munden for fuld, men de har godt nok været heldige med deres første opgør i år. Det skal siges, at Trubisky i et eller andet omfang har genfundet det gennemførte middelmådige niveau fra før 2019, men det er jo på ingen måde godt i længden. Spørgsmålet er så, om forsvaret fortsat har det tilstrækkelige niveau? Jeg er ikke overbevist herom på nuværende tidspunkt.

18. Indianapolis Colts (=) (1-1)

– Så kom der en sejr på tavlen i en kamp, hvor Reichs tropper var klart bedst i stort set alle facetter af spillet. Rivers kom lidt mere i gang og fik etableret et fremragende samarbejde Alie-Cox på tight end, der nåede over 100 yards. På jorden beviste rookien Taylor sit værd som bell-cow, og så var det også væsentligt, at Buckner for alvor kom i gang på sack-fronten. En solid dag på kontoret, som der kan bygges videre på.

19. Philadelphia Eagles (-3) (0-2)

– Problemerne med Wentz, der prøver at gøre mere end han behøver, fortsatte desværre mod Rams på fuldt tryk. De to interceptions endte i realiteten med at koste kampen, og samtidig ser vi allerede nu nogle uheldige tendenser genindfinde sig. Til dels er bagkæden fortsat for nem at kaste imod, og samtidig er holdets eget receiver-korps igen massivt ramt af skader. Det er med dette udgangspunkt, at de er pisket til sejr i den kommende weekend.

20. Washington Football Team (=) (1-1)

– Det forreste forsvar gjorde igen, hvad det kunne for at holde kampen tæt, men i modsætning til spiluge 1, var Cardinals-angrebet generelt for effektivt og for præcist for dem. Det positive de kan tage med fra kampen er dog, at de måske fandt en offensiv model, som Haskins fungerer godt i, og hvor han ikke mindst kan få sat den fremragende McLaurin i scene på bedste vis.

21. Los Angeles Chargers (=) (1-1)

– Hvis de kommer til at tabe de næste par kampe pga. svagt QB-spil fra Taylor, har Lynn virkelig et forklaringsproblem. Herbert modbeviste nemlig umiddelbart alle de fordomme, som skeptikerne havde omkring rookien inden årets draft. Han havde selvfølgelig begynderfejl, og det kan havde været en enlig svale, men umiddelbart lignede han en mand, der kan levere i NFL. Derudover viste han allerede god kemi med Allen og Henry.

22. Jacksonville Jaguars (=) (1-1)

– Det blev ikke til endnu en overraskende divisionssejr, men Minshew og co. fik dog vist, at spiluge 1-kampen ikke var et tilfælde. Specielt fik vi bekræftet, at rookie-RB’en Robinson er en mand, der har kvaliteten til at være med på det højeste niveau. I kombination med Chark og en anden 1-års-mand i Shenault udgør han en giftig trio af våben, der kan være en del af fundamentet mange år frem.

23. Denver Broncos (=) (0-2)

– Som om tingene ikke kunne blive værre i Denver, så er ledelsen nu så desperat, at Blake Bortles er hevet ind som i hvert fald reserve-QB. Det kommer oven på en runde, hvor de mistede Lock for de kommende uger og Sutton for hele sæsonen. Samtidig står det lysende klart, hvor meget de savner Miller ift. at ligge pres på modstanderens angreb.

24. Houston Texans (=) (0-2)

– Det bovlamme kastespil fra uge 1 fortsatte desværre, og selvom at de fleste har det svært mod Baltimores defensiv, har de to første uger tydeligt vist, hvor meget de savner Hopkins. I denne runde var Fuller, der ellers burde være nr. 1 nu, en total non-faktor. Samtidig er forsvaret som frygtet startet som et af de mindre effektive, på trods af at Watt ellers gør hvad han kan.

25. Minnesota Vikings (=) (0-2)

– Det begyndte godt nok også skidt sidste år, men i 2020 ligner Vikings virkelig ikke et hold, der kan konkurrere om noget som helst. Det gjaldt ikke mindst for Cousins, der havde en af sine dårligste kampe i karrieren, omend han heller ikke får meget hjælp af hverken sin o-line eller sine receivere lige pt. På den anden side af bolden er tabet af Barr måske ikke i sig selv så afgørende, men det gør bestemt heller ikke indtrykket af den usikre defensiv stærkere.

26. Detroit Lions (=) (0-2)

– Man ved efterhånden, hvor man skal begynde, når man skal beskrive, hvordan Patricia fejler som cheftræner. Hans filosofi med at stole på sin (ramponerede) bagkæde blev totalt udstillet af Rodgers, der udnyttede det manglende pres forrest til fulde. I den situation bliver det for svært for Stafford og Bevell at redde kampen for angrebet.

27. Atlanta Falcons (=) (0-2)

– Nu er der ingen vej tilbage: Quinn og resten af det elendige trænerteam skal ud, hvis Falcons skal gøre sig noget som helst håb om at præstere noget stort i den tid, hvor de fortsat har Ryan som deres QB. At smide så stor en føring overbord er simpelthen utilgiveligt med mandskabets forhistorie in mente. Derudover var det grotesk at se deres ageren på onside-kicket. Pinligt!

28. New York Giants (=) (0-2)

– De måtte sige farvel til deres absolut største stjerne i en kamp, der på alle måder fik dem ned på jorden igen ovenpå de fine takter i spiluge 1. Jones var igen meget begrænset i sit spil, og genetablerede også den gamle vane med at tabe bolden. Nu må vi så se om de kan formå at kæmpe sig videre herfra uden Barkley, der pludselig står i en rigtig skidt situatiom ift. en fremtidig kontrakt.

29. Cincinatti Bengals (=) (0-2)

– Ligesom i uge 1 viste Burrow at han er alt det, som vi og Bengals forventede af ham. Det var bare ikke nok, og Taylor og co. skal tænke meget kraftigt over, hvordan de bruger ham resten af sæsonen, for med den ikke-eksisterende beskyttelse, som o-linen tilbyder ham lige nu, kan det ende med at gå helt galt.

30. Carolina Panthers (=) (0-2)

– Turnovers koster dyrt, og det måtte Bridgewater sande mod Bucs, hvor QB’en 3 gange forærede bolden til modstanderen. Han kan dog tage det positive med, at han har fået ind i et godt samarbejde med både Moore og Anderson, som begge nåede over 100 yards i denne uge. Til gengæld kommer de nu til at undvære McCaffrey i mindst en måned, og selvom at hans værdi for offensiven kan diskuteres, vil det formentlig have en negativ psykologisk betydning uanset hvad.

31. Miami Dolphins (=) (0-2)

– Efter den slatne præstation mod Patriots i sidste uge, havde Fitzpatrick hanket gevaldigt op i sig selv, og han var tæt på at levere endnu en overraskelse. Især var det imponerende at se hans samspil med Gesicki, der forhåbentlig kan holde sit nyfundne niveau, når han på et tidspunkt skal til at gribe bolde fra Tua i stedet.

32. New York Jets (=) (0-2)

– Hvis ikke det er et spørgsmål om tid før at Gase røger ud på røv og albuer, så er der ingen rimelighed til længere. Manden gør sig uge for uge til en stærkere kandidat til titlen ”Dårligste NFL-cheftræner nogensinde”, og det bliver ikke bedre af, at flere af hans tidligere spillere nu blomstre hos andre hold. Eneste lyspunkt hos Jets lige nu er 2.årsspilleren Williams, der gudskelov begynder at vise lidt af potentialet.