NFL er tilbage og spiluge 1 var faktisk på alle måder en fremragende oplevelse efter omstændighederne.
Selvom at det var underligt at se tomme stadions, var TV-produktet faktisk ganske fint, og spillet på banen var også for langt de fleste kampes vedkommende af ganske fin kvalitet. Generelt var mængden af penalties overraskende lille, og selvom at de fleste hold måtte starte med at banke lidt rust af sig, endte flere af mandskaberne med at vise sig flot frem allerede her i deres første reelle kampsituation. Endnu et argument for, at vi nok snart kan aflive de håbløst kedsommelige preseason-kampe, selvom at det ikke skal være en undskyldning for at tvinge spillerne ud i flere reelle spillerunder.
Inden at spillerunde 2 for alvor går i gang vil jeg komme med min opdaterede rangering af holdene efter en sæsonåbning, der som vanligt indeholdt både forventelige resultater og et par meget store overraskelser, der selvfølgelig vil være afspejlet i listens nye sammensætning. De næste måneder må så vise, hvor meget af det vi så her fra start af, der var for reel, og hvor meget, der blot var enkeltstående tilfældigheder. Her er min PowerRank efter spiluge 1 af NFL-sæsonen 2020:
1. Kansas City Chiefs (=) (1-0)
– Mestrene fortsatte uforstrødent hvor de slap sidste år, og åbningskampen blev en bekræftelse af alt det, som Reid og Mahomes har vist os de sidste par år. I 2020 kommer angrebet blot til at indeholde endnu et giftigt element i form af rookien Edwards-Helaire. Eneste negative historie fra sæsonstarten er skaden til Ward, der efterhånden gør cornerback til en meget udsat position. Det kan bedre angreb end Texans’ formentlig udnytte
2. New Orleans Saints (=) (1-0)
– Payton og hans mandskab arbejdede divisionssejren hjem på rutinen, og på at forsvaret formåede at udnytte fejlene hos Bucs. Det var dog ikke det sprudlende angreb, som vi tidligere har set fra Saints, og det lægger ikke umiddelbart låg på snakken om, hvorvidt Brees har ramt muren ift. hans kasteevner.
3. Baltimore Ravens (=) (1-0)
– Så gider vi ikke høre flere jokes om, at Jackson i virkeligheden er en ekstra RB. Han leverede sublimt kastespil hele vejen igennem og førte stensikkert sit hold til en fortjent åbningssejr i et vigtigt divisionsopgør. Derudover virker det til, at holdledelsen har fået tilføjet de helt rigtige nye brikker i år. Især Campbell og Queen spillede fremragende i deres debut som Ravens-spillere.
4. Green Bay Packers (+7) (1-0)
– Det er nok noget af det bedste, jeg har set fra Rodgers over de sidste 3-4 år. En veldisciplineret og veludført indsats, der sad lige i skabet hele vejen og som mere eller mindre jævnede Vikings’ uprøvede bagkæde med jorden. Hans samspil med Adams var eminent, og så gør det heller ikke noget, at der kom lidt gang i andre våben som Valdes-Scantling og Lazard. Fortsætter det sådan, bliver Packers giftigere i år end forventet.
5. Pittsburgh Steelers (=) (1-0)
– De skulle fra start med en sejr over Giants, og den fik de også efter en lidt rusten start. Roethlisberger fik dog vist, at han formentlig fortsat har niveauet, og han fik om ikke andet sat fut i Smith-Schuster, der spillede sin bedste kamp siden 2018. Samtidig var det forreste forsvar vanvittigt, og ikke mindst Dupree var vanvittig. Man kan godt se, at han spiller for en kontrakt.
6. Buffalo Bills (=) (1-0)
– Der var også her tale om en pligtsejr mod ligaens på papiret dårligste hold, men kampen viste om ikke andet igen positive udviklingstendenser fra Allen, der vitterligt var manden, der rev Jets’ forsvar i stykker. Han viste god kemi med sit nye våben Diggs, der udgjorde en fin trio med Brown og Beasley. Jeg vil derudover fremhæve Milano, der viste sine fremragende evner i opdækningen, og kan blive afgørende, hvis den skade han pådrog sig ikke er for alvorlig.
7. Las Vegas Raiders (+2) (1-0)
– Gruden og co. kom mere under pres mod Panthers end jeg havde forventet, men i sidste ende lykkedes det dem at hive sejren hjem, ikke mindst takket være endnu en solid præstation af Jacobs, der var den centrale angrebsspiller på både jorden og igennem luften. Carr leverede også fint, omend han igen tog det nemme valg for ofte. Han fik dog skabt en forbindelse til rookien Ruggs.
8. Seattle Seahawks (+6) (1-0)
– Har de endelig besluttet sig for at skifte til en moderne offensiv strategi? I så fald er der en chance for, at Wilson endelig bliver MVP med det spil han viste i weekenden. I samspil med den fremragende duo Lockett og Metcalf tyranniserede han på det nærmeste Falcons’ bagkæde, samtidig med at storindkøbet Adams var en kæmpefaktor på den anden side af bolden. Fortsætter de sådan, kan Carrolls tropper måske alligevel være med i kampen om Super Bowl-deltagelse i år.
9. San Francisco 49ers (-5) (0-1)
– Fik vi set Garoppolos sande niveau her? Vi fik i hvert fald set, at han ikke er i stand til at løfte et middelmådigt våbenarsenal til mere end hvad det er, og så var han endda delvist skyld i den situation, der førte til Kittles skade. Hvis ikke, at tight enden hurtigt er tilbage på banen, og at Samuel og Aiyuk hurtigt bliver klar, kan Shanahans tropper gå et par rigtigt svære uger i møde.
10. Tampa Bay Buccaneers (-2) (0-1)
– Det er ingen skam at tabe til Saints, og Arians kan da glæde sig over, at Bowles’ defensiv i perioder bekræftede den fortsatte udviklingen fra 2019. Der var imidlertid mange, der havde forventet sig langt mere af det nykonstruerede angreb, og selvom at det i perioder var fint, så var der også nogle tydelige kommunikationsproblemer. Derudover er det bekymrende, at Brady fortsætter med at kaste pick-6’ere.
11. Tennessee Titans (+4) (1-0)
– Jeg forstår godt, at mange har svært ved at komme op og køre over den måde, som Titans spille football på, men man må bare konstatere, at det fortsat virker for dem. Henry er fortsat massiv, Tannehill er effektiv, når han skal, og så har du muligvis også endelig fået gang i Davis. Kampen mod Broncos blev kun tæt, fordi kicker Gostkowski havde svært ved at ramme. Han blev dog alligevel helten til sidst.
12. New England Patriots (+6) (1-0)
– Der er en ny quarterback i byen og dermed også et nyt offensivt system. Newton fik en fin debut med en tilgang, som McDaniels har udviklet med fokus på hans styrker, og han satte faktisk flere løberekorder for Patriots allerede her i uge 1. Jeg er dog stadig tvivlende overfor, hvor holdbart det er i længden. Til gengæld er der ikke noget uholdbart ved det bagerste forsvar, der fortsat er voldsomt skræmmende.
13. Arizona Cardinals (+9) (1-0)
– Rundens ene højdespringer. Der er fest i ørkenen, og hædersgæsterne hedder Murray og Hopkins. 2.års-quarterbacken skal fortsat udvikle sig, men han demonstrerede igen sine mange fremragende kvaliteter ift. at flytte bolden, og det skete ikke mindst i samarbejde med hans nye receiver, der greb hele 14 bolde. Samtidig var der også positive tendenser på forsvaret, omend de ikke inkluderede rookie Simmons. Han har lang vej igen førend at han bliver starter, som det ser ud nu.
14. Cleveland Browns (-2) (0-1)
– Jeg rykker dem kun lidt nedad, da det ikke er en skam at tabe til Ravens, og deres forreste linjer på begge sider af bolden viste gode takter. Jeg er dog efterhånden rigtigt bekymret for Mayfield, der på trods af de forbedrede hold desværre lignede ret meget den samme spiller, som vi så i 2019. Der var problemer med spilforståelsen og udførslen i en lang række situationer. Derudover skal Beckham til at tage sig sammen. 3 grebne bolde ud af 10 er simpelthen pinligt for en spiller af hans kaliber.
15. Dallas Cowboys (-2) (0-1)
– Det var godt nok ikke den start, som Jones-familien havde håbet på og forventet. Prescott, Elliot og receivertrioen viste ganske vist kvaliteterne, men de blev hæmmet af o-line, der virkede svækket af Fredericks pensionering og Collins’ fravær. Læg så dertil at et i forvejen semi-skidt forsvar mistede sit hjerte og omdrejningspunkt i form af Vander Esch, og deres umiddelbare fremtid virker pludselig noget usikker.
16. Philadelphia Eagles (-9) (0-1)
– Rundens maveplasker. Jeg havde på ingen måde set dem tabe til WTF, selvom at det var klart, at deres o-line kunne udfordres af et stærkt pass rush. Det var dog også kun en del af forklaringen, for Wentz skal simpelthen stoppe med at tro, at han er Superman, der skal forsøge at få noget ud af hver eneste situation. Det ender med at koste for meget for hans hold.
17. Chicago Bears (=) (1-0)
– Trubiskys 4.quarter mod Lions var nok nået af det bedste han nogensinde har spillet i NFL. Det skygger dog for, at han fortsat var elendig i de forrige tre quarters, og der skulle flere skader i modstanderens bagerste geledder til førend at han for alvor kunne flytte bolden. Jeg forstår godt, at Robinson gerne vil et andet sted hen. Udsigterne i Chicago er ikke for gode på trods af sejren her i uge 1.
18. Indianapolis Colts (-8) (0-1)
– De var tæt på at kunne konkurrere med Eagles om at være ugens skuffelse. Jeg vil dog ikke fokusere så meget på Rivers, som egentlig var ca. det jeg havde regnet med. Til gengæld er jeg negativt overrasket over, at deres RBs ikke kunne løbe bedre bag o-linen uanset Macks skade, og at deres forsvar bare generelt virkede langsomt og ugideligt. Det skal ændres, hvis de skal have bare noget af den forventede succes.’
19. Los Angeles Rams (+5) (1-0)
– Er der nogen, der gider fortælle Donald, at det ikke er fair at bølle andre mennesker på den måde, som han gjorde ved Cowboys indvendige o-line i søndags? Hvis nogen skulle være i tvivl, så er ligaens bedste (forsvars-)spiller fortsat et bæst uden sidestykke. Samtidig lignede angrebet igen noget af det, vi så i 2017 og 2018 fra McVays hånd. Jeg er dog ikke helt overbevist på den lange bane, for Goff faldt meget i niveau i 2.halvleg.
20. Washington Football Team (+7) (1-0)
– Jeg har måske sent dem for højt opad listen, men jeg vil virkelig gerne kreditere Rivera og hans mandskab for den defensive præstation de leverede. Det gælder ikke mindst den monstrøse pass rush gruppe anført af rookien Young og den skønne veteran Kerrigan, der sammen med Ioannidis og Sweat fuldstændigt dominerede kampen i skyttegravene. Jeg er ikke glad for, at mine røde fugle skal møde dem i den kommende weekend.
21. Los Angeles Chargers (=) (1-0)
– De fik slæbt sig til en sejr rent offensivt, men det var især deres forsvar, der som ventet bar den hjem. Bosa og Ingram suppleret med Nwosu og 2.årsspilleren Tillery havde en fest overfor Bengals’ skrøbelige o-line, og bagved lukkede Heyward og de øvrige bagspillere godt af det meste af tiden. Jeg så dog intet, der overbeviste mig om, at de kan nå langt, så længe at Taylor er deres QB.
22. Jacksonville Jaguars (+9) (1-0)
– Skal jeg hoppe med på Minshew-hypen inden at det er for sent? Jeg giver mig ikke endnu, men jeg anerkender, at han leverede en tæt på perfekt præstation og tilsyneladende fungere godt i lillebror Grudens system. Derudover cadeau til de to rookies Robinson på angrebet og Henderson på forsvaret, der begge gik forrest med et godt eksempel og bidrage til, at de er ugens anden højdespringer. Til gengæld må vi håbe at skaden til 2019’s rookie-succes Allen ikke er alvorlig.
23. Denver Broncos (-7) (0-1)
– De led tydeligvis under nogle af de mange spillere, som de måtte undvære både fra start af og i løbet af kampen. Derudover fik vi på engang set Locks styrker og begrænsninger som QB, hvilket nok vil følge dem det meste af sæsonen. De fik dog nogle af deres nye navne i gang, og måske kan der være mere at bygge på resten af sæsonen, som dog tegner svært.
24. Houston Texans (-5) (0-1)
– Jeg havde faktisk ikke regnet med, at deres angreb ville være så bovlamt uden Hopkins. Når man tænker på, hvor skadesplaget og svagt på papiret svag at Chiefs corner-gruppe er, så var det vildt, at spillere som Cooks, Cobb og Stills ikke fik mere ud af tingene. Det positive at tage med var Johnson, der lignede sig selv for første gang i mange år, men det kan formentlig ikke kompensere.
25. Minnesota Vikings (-5) (0-1)
– Endnu et lidt langt fald, men det blev virkelig udstillet, hvor sårbart det bageste forsvar med de mange unge startere er. Dette blev heller ikke bedre af, at pass rushet i Hunters fravær var stort set ikke eksisterende. Det lykkedes dog at få sat en del point på tavlen, så selvom at Cousins kastede en dum interception, er der offensivt potentiale i Minneapolis. Spørgsmålet er om det er nok.
26. Detroit Lions (-3) (0-1)
– Det var på alle måder en klassisk Lions-præstation. Angrebet viste som forventet noget kvalitet, men i sidste ende kunne de ikke gøre tingene færdige, da Swift tabte bolden. På den anden side var der hele vejen igennem problemer i de bagerste geledder, og med skaderne til Trufant og Coleman bliver det ikke lettere de kommende uger.
27. Atlanta Falcons (-2) (0-1)
– Er der nogen, der gider at give Ryan et forsvar? Han kastede godt nok en interception, men præsterede derudover endnu engang fremragende og formåede at få 3 af sine receivere over 100 yards til ingen verdens nytte. Det skal siges, at den forreste defensiv anført af en fremragende Jarrett faktisk leverede fint, men når bagkæden tilsyneladende er så skidt kørende, som det virker til, er der ikke meget håb om succes tilbage i Atlanta.
28. New York Giants (=) (0-1)
– De bliver liggende pga. nederlaget, men de var faktisk en af rundens mest opløftende præstationer. Især var det positivt at se, hvordan Jones tilsyneladende har udviklet sig, og han udstrålede hele vejen igennem ro og selvtillid på trods af, at han var oppe imod et af ligaens bedste forsvar. Det bliver meget interessant at følge dem, når de skal møde en mere jævnbyrdig modstander.
29. Cincinatti Bengals (-3) (0-1)
– Det endte med et nederlag efter en ulovlig aktion af Green og et kicker-kiks af de helt store, men en ting kan Bengals tage med sig: De har en quarterback. Burrows NFL-debut indeholdt en række klassiske rookie-fejl, men der var også masser af elementer, der viste, at han kan være omdrejningspunktet for en fremtidig succes. De bliver spændende at følge gennem sæsonen.
30. Carolina Panthers (=) (0-1)
– Det blev til det ventede nederlag, men debutant-cheftræneren Rhule kan tage med sig, at hans angreb virkede ganske potent. Bridgewater viste et fint niveau, og hans forbindelse til den nytilføjede receiver Anderson gav Raiders store problemer. Derudover er McCaffrey stadig genial. Desværre ser forsvaret (på nær rookie Derrick Brown!) ud til at være præcis så begrænsende som frygtet, men deres kommende modstandere skal ikke tage for let på dem.
31. Miami Dolphins (-2) (0-1)
– Hvis nogen var i tvivl om, at der fortsat er lang vej igen for Dolphins i deres genopbygningsproces, så blev det forhåbentligt klart for alle weekenden. Fitzpatrick havde en af de kampe, hvor hans begrænsninger blev udstillet med al tydelighed. Derudover er der – udover Wilkins og Baker – fortsat meget lidt kvalitet på den forreste del af forsvaret.
32. New York Jets (=) (0-1)
– Man kan sige at Jets levede fuldstændigt op til forventningerne på værst tænkelige måde. Angrebet var anført af en fortsat usikker Darnold og virkede langt henad vejen tandløst. Eneste undtagelse var Crowder, der leverede en brandkamp. På den anden side af bolden blev de skrøbelige cornerbacks fuldstændigt udstillet. Det bliver en meget lang sæson i New York.
Red Zone Blog 