Det var endnu engang ligeved og næsten for Kyle Shanahan og hans mandskab sidste år. Der er dog ingen grund til at fortvivle for umiddelbart bør chancen være mindst ligeså stor i 2020.
2019-sæsonen og offseason
Vi skulle alligevel et godt stykke ind i sidste sæsons grundspil førend at den brede NFL-verden for alvor anerkendte, at 2019-udgaven af San Francisco 49ers var for real. Det skal siges til mit og mange andres forsvar, at modstandsniveauet i en lang række af de første kampe ikke var prangende, og det er ikke helt urimeligt at påstå, at kampen mod divisionsrivalerne Seahawks i spiluge 10, der endte med et nederlag, var den første alvorlige test som Kyle Shanahans mandskab stod overfor. På det tidspunkt kunne de imidlertid allerede notere sig 8 sejre, og da de over de følgende uger besejrede bl.a. Packers og Saints, hvor sidstnævnte blev slået i et monster-tæt opgør i New Orleans, var der ikke længere nogen diskussion. Tallene talte også deres tydelige sprog, for på trods af quarterback Jimmy Garoppolos klare begrænsninger, lykkedes det alligevel den offensive guru Shanahan at sætte et top 10-angreb sammen som helhed på banen, og også hvis du kiggede isoleret på kastedelen af spillet. Det var dog den defensive koordinator Robert Salehs enhed, der var mest imponerende, for efter et par halsløje sæsoner gik forsvaret fra en placering udenfor top 20 til at være det næstmest effektive i hele NFL anno 2019. Igen var det især mod kastet, at defensiven var ekstraordinært fremragende, da den også her var rangeret som nr. 2 ved grundspillets afslutning.
At 49ers som helhed var et skræmmende mandskab, der kunne gå hele vejen blev i hvert fald tydeligt i slutspillet, hvor først Vikings og så Packers blev fejet af banen. Især NFC-finalen mod Green Bay-mandskabet var en klassepræstation, hvor Aaron Rodgers og co. i realiteten aldrig havde en chance. Det førte således San Francisco-mandskabet til holdets syvende Super Bowl, hvor de som udgangspunkt blev set som tæt på jævnbyrdige med modstanderne fra Chiefs. Længe så det ud til, at Shanahan og co. ville vinde det sjette Vince Lombardi-trofæ til mandskabet fra det nordlige Californien, men i noget der mindede om en gentagelse, fra da cheftræneren var i Super Bowl med som offensiv koordinator for Falcons, lykkedes det pludselig for Andy Reid og Patrick Mahomes at få hul på bylden midtvejs i 4.quarter. Kansas City-mandskabet leverede et fremragende comeback, og så måtte Shanahan endnu engang forlade den store finale som taber.
Da røgen havde lagt sig var det dog tydeligt, at holdejerne fra DeBartolo-York-familien samlet har været meget tilfredse med den udvikling og de resultater både Shanahan og general manager John Lynch har produceret over deres første 3 sæsoner i San Francisco, og det er derfor fuldt forståeligt, at de begge er blevet belønnede med kontraktforlængelser i offseason. Derudover er sæsonpausen primært gået med sikre fastholdelsen af en række profiler fra den trup, hvis samlede styrke var en af de afgørende faktorer i sidste års succes. 49ers har således ikke været specielt aktive i free agency, og nøjedes med et enkelt stort move ift. draften, som jeg vil beskrive senere. Der er heller ikke sket de store ændringer på trænerfronten, hvor cheftræneren selv forestår koordineringen af angrebet med de hidtil gode resultater tilfølge. På den anden side af bolden var Saleh øjensynligt i spil til flere af de ledige cheftrænerposter rundt omkring i ligaen, men endte altså uden et nyt job. Han tager således mindst endnu et år i ”The Bay Area”, hvilket formentlig har glædet både hans chef og mange af hans spillere.
Angrebet
Det er mærkeligt at skrive denne sætning, men Jimmy Garoppolo var faktisk tæt på at kalde sig Super Bowl-vindende quarterback i 2019. Jeg medgiver gerne, at jeg var meget skeptisk indstillet overfor den tidligere Patriots-reserve allerede inden sidste sæson, og at jeg derfor fortsat har en rem af huden. Jeg holder dog på, at jeg tror han ville have haft det meget svært alle andre steder end i Shanahans system. Hans statistikker var sådan set pæne nok med 27 touchdowns overfor 13 interceptions, en høj completion procent og en fin effektivitet ift. yards pr. kast. Problemet er, at han i den grad kan presses ud i situationer, hvor han ikke kan bære angrebet og kommer til at tage dårlige beslutninger. Så længe at schemet rundt om ham fungerer, med de perfekt timede ruter, de effektive blokeringer og hurtige skill-position spillere, der rammer de rigtige huller, så kan han lykkes som han gjorde sidste år. Jeg er bare ikke overbevist om, at alting vil gå så meget op i en højere enhed i 2020, og så har jeg svært ved at se ham lede et lige så effektivt kasteangreb. Derudover skal det tilføjes, at han tidligere har haft vedvarende skadesproblemer, som kan vende tilbage.
Beskyttelsen af Garoppolo må dog forventes fortsat at være hæderlig i år, selvom at holdlegenden Joe Staley har valgt at sætte punktum for en meget flot karriere. Han erstattes dog af en anden potentiel top-spiller i form af Trent Williams, der siden han blev valgt som nr. 4 i 2010-draften og frem til og med 2018-sæsonen har været blandt de bedste venstre tackles i NFL. Usikkerheden omkring ham bunder dog i, at han ikke spillede et eneste snap sidste år i Washington pga. en konflikt mellem ham og holdledelsen omkring, hvem der havde ansvaret for, at en potentiel farlig cancer-forekomst i hans hovedbund ikke var blevet opdaget. Derfor ved vi i realiteten ikke, hvilket niveau den 32-årige Williams kommer med, men er han stadig på toppen, vil han og 3.årsspilleren Mike McGlinchey i højre side potentielt udgøre en af ligaens bedste tackle-duoer. Lidt mere usikkert ser det ud i midten, hvor den erfarne center Weston Richburg stadig er på skadeslisten, mens at de øvrige potentielle startere på de indvendige o-line-positioner – Ben Garland, Laken Tomlinson og Tom Compton – alle som udgangspunkt er middelmådige. Sidste år lykkedes det dog denne gruppe som helhed at opnå et acceptabelt niveau.
Mere problematisk ser det ud på receiver-positionerne, der allerede her i sæsonoptakten er blevet massivt ramt af skader. Jalen Hurd og Travis Benjamin er således allerede ude for sæsonen, mens at Deebo Samuel, der var det primære våben sidste år, også er placerede på skadeslisten indtil videre. Derudover er veteranen Emmanuel Sanders skiftet til Saints, mens at 1.runde-valget fra årets draft Brandon Aiyuk også kæmper med småskavanker. Talentet fra Arizona State er der ellers store forventninger til, da han skulle passe som fod i hose ift. Shanahans offensive filosofi, men på nuværende tidspunkt er det ikke givet, at vi får ham at se i spiluge 1. Det efterlader Garoppolo med et udvendigt våbenarsenal bestående af hidtidige suppleanter som Kendrick Bourne, Trent Taylor, Richie James og 3.årsspilleren Dante Pettis, der endnu ikke er slået til. Det eneste, der ikke gør situationen helt håbløs er, at San Francisco-mandskabet trods alt har ligaens bedste tight end i George Kittle, som netop har skrevet under på en 5-årig kontraktforlængelse, der gør ham til NFL’s bedst betalte på positionen. 26-årige Kittle er så sublim i alle facetter af tight end-spillet, at han i forvejen var 49ers giftigste våben på alle måder, hvilket hans nye lønnivaeu også afspejler. I år bliver han så ovenikøbet suppleret med både Ross Dwelley og den nyindhentede veteran Jordan Reed, der inden de sidste 3 sæsoners skades-helvede, selv tilhørte ligaens tight end-elite.
Noget af det mest karakteristiske ved 49ers-offensiven sidste år var brugen af deres running backs. Shanahans version af outside-zone-systemet handler så meget om at skabe det enkelte spil, at det er vigtigere at den enkelte spiller er specialist på lige præcis de situationer, hvor han er inde, end at han får et bestemt antal snaps og yards i løbet af sæsonen. Sådan vil det også være i år, og derfor må vi regne med, at Raheem Mostert, Tevin Coleman og Jerick McKinnon, der formodentlig endelig kommer på banen i San Francisco efter 2 års skadespause, vil blive roteret i et væk. Derudover bliver det som vanligt spændende at følge anvendelsen af fullbacken Kyle Juszczyk, der fungerer som en slags offensiv skakbrik for sin cheftræner og gør det fremragende.
Forsvaret
Selvom at den defensive front betød meget for 49ers store succes på forsvaret i 2019, skal vi ikke tage noget væk fra den indsats, som de bageste spillere leverede. På cornerback oplevede Richard Sherman nærmest sin anden ungdom, og den tidligere leder af ”The Legion of Boom” i Seattle blev meget fortjent udnævnt til Second Team All Pro. En anden væsentlig detalje var dog, at det lykkedes for den tidligere undraftede Emmanuel Moseley, der i år går ind i sin tredje NFL-sæson, og den rutinerede slotspecialist K’Waun Williams at tage over for Akhello Witherspoon, der efterhånden må betragtes som et mislykket udviklingsprojekt. I år er de to så blevet suppleret med Jason Verrett, der tidligere har været set som et stort talent, men efter blot 26 kampe over hans 5 hidtidige NFL-sæsoner, er det muligt, at han snart bliver definitivt opgivet pga. hans massive skadesproblemer. Der går dog pt. rygter om det modsatte. I midten af bagkæden udgør Jimmie Ward og Jaquiski Tartt en glimrende duo, der igen i år vil kunne blive suppleret af 3.årsspilleren Tarvarious Moore.
Der er dog ingen tvivl om, at det var presspillet, der var den mest betydningsfulde faktor ift. Salehs defensive succes sidste år, og opdrejningspunktet var uden tvivl manden, der blev valgt som nr. 2 i 2019-draften. Nick Bosa var alt det, som 49ers kunne have håbet på i hans første NFL-sæson, og hvis han fortsætter sin udvikling i år 2, kan han blive en af ligaens mest dominerende edges over de kommende sæsoner. Det var dog ikke Bosa, men derimod Arik Armstead, der var den mest produktive spiller på sack-fronten sidste år med 10 stk, hvilket han i offseason er blevet belønnet for med en stor kontraktforlængelse. 26-årige Armstead havde dog mest succes, når han blev roteret indvendigt, og det vil vi formentlig se endnu mere af i år med den væsentlige udskiftning, der er sket på de midterste d-line-positioner. Derfor vil der formentlig og forhåbentlig blive endnu mere spilletid i år til Dee Ford, der på trods af 5 missede kampe alligevel nåede op på 6.5 sacks i 2019. Derudover kan der også blive rotationssnaps til en type som Kerry Hyder, der kommet til fra Dallas.
Den førnævnte udskiftning i forsvarsfronten handler naturligvis om, at profilen DeForest Buckner er blevet sendt til Indianapolis for et 1.runde-valg i årets draft. Det efterlader D.J. Jones og den pt. fortsat skadesplagede Ronald Blair som de mest oplagte startere i midten, medmindre at gigantfloppet fra 2017-draften Solomon Thomas, der nu officielt er flyttet til defensive tackle-positionen, endelig viser noget reelt NFL-niveau. Der er dog også muligheden for, at Buckners forventede kommende afløser allerede er klar fra start af. Rookien Javon Kinlaw fra South Carolina blev draftet med præcist det valg, som Colts sendte retur til San Francisco, og rygterne fra træningslejren går på, at den vanvittige atlet allerede ser vild ud. Hvis han slår til fra start af, kan det næsten ikke være mere optimalt for Saleh og co.
Blandt holdets offball linebackere er Kwon Alexander nok det største navn på papiret, men sandheden er, at de faktisk klarede sig fint uden ham i de 8 kampe, hvor han var skadet sidste år. De to rookies Dre Greenlaw og Azeez Al-Shaair gjorde det nemlig solidt i hans fravær, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at Alexanders niveau mod især kastet nok er lidt overvurderet. Det samme kan man ikke sige om 3.årsspilleren Fred Warner, der i virkeligheden er den vigtigste spiller i midten af 49ers’ forsvar. Han har både spilintilligensen og hurtigheden til at følge modstanderens bevægelser og våben midt i banen og har således på mange måder etableret sig som hjertet i Salehs defensiv. En rolle, han formentlig kan udvikle og bygge mere på i en alder af blot 23.
Konklusionen
Selvom jeg fortsat er blandt Garoppolos største kritikere, så kan jeg ikke komme uden om, at Shanahan og Lynch har fået samlet en af NFL’s stærkeste trupper som helhed i San Francisco. Det var ikke et tilfælde, at de var så tæt på at gå hele vejen sidste år, og selvom at der er usikkerheder på angrebet, så bør de igen i år være blandt mesterskabsfavoritterne. En spiller ganske vist i en division, hvor det er svært at udelukke nogen af holdene på forhånd, men 49ers bør alene pga. deres samlede talentniveau være favoritter til endnu en divisionstitel. Så er det så spørgsmålet, om de denne gang kan holde dampen helt til sidste fløjt eller om de igen snubler på målstregen.
- Navn: San Francisco 49ers
- Ejer: DeBartolo-York-familien (siden 2000)
- Cheftræner: Kyle Shanahan (siden 2017)
- Hjemmebane: Levi’s Stadium i Santa Clara, Californien (siden 2014)
- Antal mesterskaber: 5 (1981, 1984, 1988, 1989 og 1994)
- Resultat 2019: Taber af Super Bowl LIV (record: 13-3)
- Roster Score: 96 (Offense: 30 / Defense: 48)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 4 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i NFC West)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 1 i NFC West (record: 12-4)
- Årets gennembrud: WR Brandon Aiyuk
- Årets nøglespiller: LT Trent Williams
Red Zone Blog 