Der er næppe noget hold, der starter mere tydeligt forfra i år end Panthers. Et nyt regime, der har baggrund i college-football gør sit indtog, og det bliver spændende at følge her i deres år 1.
2019-sæsonen og offseason
For Carolina Panthers lå det allerede lidt i kortene inden sidste sæson, at der var nogle centrale spørgsmål, som skulle besvares positivt, hvis ikke at der skulle sættes gang i en større hovedrengøring. Mandskabet fra Charlotte i North Carolina var stadig grundlæggende bygget op omkring den grundstamme af trænere og spillere, der i 2015 havde leveret en af nyere tids bedste NFL-sæsoner, for så at snuble på målstregen i Super Bowl 50, og det endda på trods af, at holdet siden havde gennemgået et ejerskifte mellem 2017- og 2018-sæsonerne. Samtidig havde præstationerne været for nedadgående, og der var store helbredsmæssige spørgsmålstegn ud for stjerne-quarterbacken Cam Newton. Derfor var det manges fornemmelse, at der skulle som minimum en tilbagevenden til slutspillet på bordet, hvis ikke at cheftræner Ron Rivera og hans regime ville være fortid efter sæsonen.
I første omgang så det ikke ud til, at der var nogen spillemæssig optur på vej, da grundspillet blev indledt med 2 nederlag samt endnu en sæson-ødelæggende skade til Newton. Imidlertid var det som om, at holdet med reserve-quarterbacken Kyle Allen som omdrejningspunkt rykkede sammen om deres cheftræner og løftede niveauet betragteligt, hvorefter de vandt en stime på 4 kampe, afsluttet med en 37-26 sejr over divisionsrivalerne Buccaneers i London. Desværre skulle opturen dog ikke vare ved, da holdet efter en uges pause startede op igen hjemme i USA. Faktisk blev det kun til 1 yderligere sejr i resten af sæsonen, og det handlede især om, at angrebet og ikke mindst Allen kom ned på jorden igen med et brag. Offensiven sluttede i den helt tunge ende af effektivitets-statistikkerne, og det handlede især om kasteangrebet, der var ligaens næstdårligste. Forsvaret haltede dog også en del efter, hvad vi tidligere har set Panthers præstere, og med 4 kampe tilbage havde holdejer David Tepper set nok ift. at vide, hvad fremtiden skulle byde på. Han fyrede Rivera og lod assistenten Perry Fewell lede holdet igennem resten af sæsonen, der mest vil blive husket for forsøget på at give rookien Will Grier chancen i de to sidste kampe uden nogen form for forbedring.
Der var således dømt total genstart ved offseasons begyndelse, og det skulle vise sig at gælde på begge sider af bolden. At Newton blev fritstillet var forventet, men derimod kom det som lidt af et chok for mange, at forsvarets styrmand og hjerte Luke Kuechly, der har været en af NFL’s absolut bedste linebackere de sidste 10 år, måtte erkende, at kroppen ikke kunne klare mere football, hvorfor han har lagt sporten på hylden i en alder af blot 29 år. Hans farvel blev fuldt af en decideret udrensning af den defensive trup, hvor der nu stort set er ingen tilbage fra det imponerende 2015-forsvar, og der venter således en stor udviklings- og opbygningsopgave for Teppers nye håndplukkede leder på sidelinjen. Han hedder Matt Rhule og kommer i modsætning til alle øvrige nyansatte cheftrænere i årets offseason med en primær baggrund fra college-football, hvor han over de sidste 7 år har opbygget to solide programmer hos først Temple og senest Baylor. Som sine primære assistenter har han også valgt folk, der har deres umiddelbare erfaring fra college-rækkerne i form af hans faste makker Phil Snow som defensiv koordinator, mens at angrebet skal styres af Joe Brady, der i 2019 var arkitekten bag LSU’s fantastiske offensiv. Rhule får dog erfaren rådgivning ift. trupsammensætningen, da den erfarne general manager Marty Hurney fortsat er i organisationen. Det kan dog sagtens tænkes, at dette kun er tænkt som en overgangsordning.
Angrebet
Om det at lede angrebet på et hold under genopbygning var den store drøm for Teddy Bridgewater, ovenpå hans flotte indsats som vikar for Drew Brees hos Saints i en del af 2019, ved jeg ikke. Men når jeg tænker på, hvad det tidligere 1.runde-draftvalg fra 2014 har været igennem hidtil i sin NFL-karriere, er det at han igen skal være starter på et hold i sig selv en præstation. Efter to middelmådige sæsoner som starter hos Vikings ødelagde han fuldstændig sit knæ i optakten til 2016, hvilket endte med at koste ham 2 års pause. Herefter endte han via en offseason hos Jets med at blive handlet til Saints, hvor han lignede et godt bud på en permanent karriere-backup, indtil at han så fik chancen sidste år. Det var ikke fordi, at Bridgewater, der virker lidt begrænset og meget forsigtig i sin spillestil, pludselig strålede på alle fronter sidste år, men han fik dog vist, at han har formatet til at lede et NFL-angreb, hvilket fik den nye ledelse hos Panthers til at tilbyde ham en starter-kontrakt her i offseason. Spørgsmålet er så, hvor højt loftet er, selvom at koordinator Brady har vist, at han formår at sammensætte et eksplosivt angreb. Hvis ikke Bridgewaters niveau kan løftes, må han nøjes med at agere overgangsfigur, indtil at det bliver muligt for Hurney og Rhule at finde en mere langsigtet løsning.
Selvom der dog også er sket udskiftninger på denne side af bolden, er det ikke fordi offensiven er lige så meget i genstarts-mode som forsvaret. Den offensive linje ser ikke ud til at skulle tilhører toppen af rangeringerne, men der er dog potentiale for, at den kan sikre Bridgewater et rimeligt niveau af beskyttelse. Der er dog lidt uklarhed om, hvem der skal spille hvilke positioner. Matt Paradis, der ikke helt kunne leve op til sin flotte kontrakt sidste år, kommer helt sikkert til at starte på center, mens at vi må antage, at den nyindhentede veteran Russell Okung skal spille på venstre tackle. De øvrige pladser skal fordeles mellem 2.årsspillerne Greg Little og Dennis Daley samt de mere rutinerede Taylor Moton og Michael Schofield. Det mest idéelle vil nok være, hvis det bliver Schofield, der de seneste sæsoner har været en del af o-line-problemerne hos Chargers, som må indtage reserverollen. Problemet er dog, at de tre andre alle som udgangspunkt er tackles, og selvom at i hvert fald Moton tidligere har spillet guard med glimrende resultater, er det tvivlsomt, om det på den lange bane er den rigtige løsning. Ikke mindst fordi Okung er gammel og nok kun vil være i Charlotte for en kortere periode.
På receiver-positionen kan vi faktisk godt være i en situation, hvor truppen i virkeligheden er stærkere end sidste år. Det er bl.a. lykkedes at hente den tidligere Jets-spiller Robby Anderson, der på mange måder passer perfekt ift. hvad holdet manglede sidste år. Anderson er nemlig en stor og hurtig receiver-type, der passer bedre ind i den klassiske rolle som starter på ydersiden, end de to primære startere fra sidste år i form af D.J. Moore og Curtis Samuel, der begge er mindre og mere gadget-agtige. 3.årsspilleren Moore, der blev valgt i 1.runde af 2018-draften, fik faktisk et mindre gennembrud sidste år med over 1.000 yards, men han greb kun 4 touchdowns. Her var Samuel bedre med 6 stk., men han havde til gengæld igen svært ved at producere på yards-fronten, hvor det kun blev til 627. Med tilgangen af Anderson bliver våbenudvalget dog mere alsidigt, og i fællesskab kan trioen måske forbedre hinandens produktion. Dertil kommer nogle specialiserede typer som Seth Roberts og Pharoh Cooper samt tight enden Ian Thomas. Ingen af dem vil kunne gøre en afgørende forskel på egen hånd, men måske vil nogle af dem kunne få en hvis succes som supplementer for de tre primære starternavne.
Den største stjerne på Panthers-angrebet er dog uden tvivl fortsat Christian McCaffrey. Running backen, der blev valgt som nr. 8 i 2017-draften, havde den bedste sæson af alle backfield-spillere sidste år med næsten 1.400 yards og hele 15 touchdowns på jorden samt over 1.000 yards og 4 touchdowns gennem luften. Imidlertid er hans tal et skole eksempel på, hvorfor en verdensklasse running back ikke har afgørende indflydelse på, hvor effektiv et angreb er som helhed, og derfor kommer McCaffrey heller ikke til at kunne leve op til den massive 4-årige kontraktforlængelse, som han har skrevet under på i offseason og som gør ham til den bedst betalte spiller på hans position i ligaens historie. Med en ny quarterback og et nyt offensivt system kan han dog blive en god sikkerhed at have for Rhule og Brady i den kommende sæson.
Forsvaret
En af de dele af truppen, der har oplevet den største udskiftning hos Panthers i årets offseason, er gruppen af spillere på det bagerste forsvar. På cornerback er James Bradberry skiftet Giants, og han skal i år erstattes som starter udvendigt af enten rookien Troy Pride fra Notre Dame eller nyinvesteringen Eli Apple, der er kommet til fra Saints. Sidstnævnte blev valgt som nr. 10 i 2016-draften, men har haft en meget omtumlet tid på sin rookie-kontrakt i først New York og senest i New Orleans, og det er således noget af en lotto-kupon, som Rhule og co. har investeret i. Den anden starter i form af 3.årsspilleren Donte Jackson er også en chancebetonet mand, omend det mest handler om hans spil på banen. Han er en rimelig skarp ballhawk, men har samtidig en tendens til at efterlade sin modstander lidt for fri i mange situationer. Hvis han ikke bliver mere stabil i år, er hans mandskab et godt bud på at svagest besat på de udvendige bagerste positioner i ligaen. I midten af bagkæden ser det lidt bedre ud, efter at holdledelsen tog sig sammen og gav Tre Boston den langvarige kontrakt, som hans evner som free safety rent faktisk berettigede ham til. Boston skal dog også have ny makker, da Eric Reid ikke har fået forlænget sin aftale, hvilket efterlade de to rookies Jeremy Chinn og Kenny Robinson som de mulige startere i den mere fremadrettede rolle. Af de to er Chinn, der kommer fra det lille college Southern Illinois, ret interessant, da han udover at være et af draftens mest interessant atletiske projekter også har familierelationerne i orden. Hans onkel er nemlig den tidligere Broncos-safety og nyudnævnte Hall of Famer Steve Atwater.
Det er også langt fra givet, hvor meget hjælp det bagerste forsvar vil få fra presspillet, da edge-positionerne også er overladt til mere usikre og uprøvede navne, efter at offseason har budt på afsked med erfarne kræfter som Mario Addison, Vernon Butler og Bruce Irvin. Tilbage er sidste års 1.runde-draftvalg Brian Burns, der kom godt fra start som rookie, men tabte pusten undervejs i 2019 og endte på respektable men heller ikke imponerende 7.5 sacks. Hans primære makker bliver formentlig 2.runde-draftvalget fra i år Yetur Gross-Matos, der er en noget større og mere fysisk type, der idéelt set også vil kunne roteres indvendigt på oplagte kastesituationer. Penn State-talentet imponerede dog ikke så meget i forberedelserne til draften som ventet, og der er en risiko for, at han i længden primært bliver en udvendig runstopper i NFL. Forløser både han og Burns deres potentiale, kan de dog blive en rigtigt solid edge-duo på sigt. I år vil de blive suppleret af den mere erfarne Stephen Weatherly, der er hentet ind fra Vikings, hvor han også udfyldte rollen som rotationsspiller.
Heller ikke den indvendige defensive linje er gået fri af den stor udrensning, hvor de rutinerede og etablerede folk som Gerald McCoy og Dontari Poe nu er fortid. Kawann Short er dog fortsat i truppen som en af de få fra den magiske 2015-sæson, og han kan meget vel være tiltænkt rollen som leder og mentor på forsvaret i år med særligt fokus på hans nye makker, der var Panthers 1.valg i årets draft. Der er tale om Derrick Brown fra Auburn, der er et af 2020-draftklassens mest omdiskuterede talenter. De fleste er enige om, at han sagtens vil kunne fungere i NFL, og han tydeligvis en fin karakter at bygge en trup op omkring. Problemet er, at han er en udpræget 1-tech uden det store atletiske potentiale, som i højere grad vinder på sin spilforståelse. Han kan helt sikkert blive en solid force mod løbet, men spørgsmålet er, hvor stort hans potentiale som pass rusher i realiteten er, og hvis han ikke udvikler samme kvaliteter, som f.eks. en Grady Jarrett, er det meget højt at have brugt 7.valget i draften på ham. Det bliver derfor interessant at se hans samspil med Short i år, selvom at der nok også vil blive nogle snaps sammen mede løbespecialisten Zach Kerr.
Uagtet alle de øvrige udskiftninger er det naturligvis på linebacker-positionen, at vi finder den største forandring. Det er umuligt at erstatte en spiller som Kuechly, og hvis vi skal være ærlige, så lader det heller ikke til at Hurney og Rhule for alvor har forsøgt dette. Imidlertid er den tilbageværende trup på positionen så udprøvet og usikker, at der kommer til at hvile et meget stort pres på Shaq Thompson, der var holdets 1.runde-draftvalg i 2015 og sidste år overtog den ene af de primære starterpladser efter at have været første mand i rotationen bagved Kuechly og Thomas Davis indtil da. Han er en hæderlig spiller, men om han kan løfte ansvaret med at binde forsvaret sammen er tvivlsomt. Den eneste anden afprøvede løsning på positionen er dog vandrepokalen og tacklemaskinen Tahir Whitehead, og eftersom at han har sine klare begrænsninger, Thompson er umiddelbart meget alene med ansvaret i midten af defensiven.
Konklusionen
Alt peger i retningen af, at 2020 bliver et genstarts- og genopbygningsår i Charlotte. Selvom at angrebet muligvis har noget potentiale, så peger både ansættelsen af Rhule og det nye trænerteam samt den massive udskiftning i truppen på, at der ikke er nogen forventninger om store resultater i år, også med tanke på hvor stærk deres division er. Det vigtigste at finde ud af i år er, om Bridgewater er den langsigtede løsning på quarterback samt om årets talentklasse kan udgøre fundamentet i et fremtidigt mesterhold. Viser begge dele sig at været tilfældet, må det betragtes som en succes og et godt udgangspunkt for, at den nye cheftræner kan gøre det med Panthers, som han hidtil har haft succes med på college-niveauet. Så er den faktiske record i år mere underordnet.
- Navn: Carolina Panthers
- Ejer: David Tepper (siden 2018)
- Cheftræner: Matt Rhule (siden 2020)
- Hjemmebane: Bank of America Stadium i Charlotte, North Carolina (siden 1996)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Roster Score: 48.5 (Offense: 26.5 / Defense: 17)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 30 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i NFC South)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 4 i NFC South (record: 3-13)
- Årets gennembrud: S Jeremy Chinn
- Årets nøglespiller: QB Teddy Bridgewater
Red Zone Blog 