Efter endnu et smerteligt slutspilsnederlag må det være nu eller aldrig for Saints. Uanset hvad bliver det nok sidste chance for deres legendariske spilfordeler for at vinde endnu en ring.
2019-sæsonen og offseason
Der må nærmest være gået rystelser igennem det sydlige Louisiana under New Orleans Saints’ anden kamp i 2019, som ellers blev spillet på udebane mod Rams. Holdets legendariske quarterback Drew Brees forlod nemlig banen efter en tackling fra Aaron Donald, mens han knugede om sin højre hånd. Efter kampen, der også endte med et klart nederlag, blev det konstateret at tommelfingeren var brækket, og cheftræner Sean Paytons mandskab, der ellers var udset til igen at kæmpe med om titlen, stod pludselig i en enormt usikker situation efter 2 kampe og en 1-1 record.
Imidlertid viste Payton endnu engang, hvorfor han betragtes som en af de bedste offensive hjerner i ligaen. Centreret omkring den lidt farveløse reserve Teddy Bridgewater lykkedes det cheftræneren at sammensætte et angreb, der var velfungerende nok til, at det kombineret med et forsvar, der også befandt sig i ligaens bedste halvdel, kunne vinde de følgende 5 kampe, inden at Brees vendte tilbage i spiluge 8 på hjemmebane mod Cardinals og vandt en klar 31-9 sejr i en udsolgt Superdome.
Resten af sæsonen lignede Saints fuldstændig sig selv, og med undtagelse af et blackout mod Falcons og et smalt nederlag i det vanvittige opgør mod 49ers i spiluge 14, tabte Saints ikke yderligere kampe i 2019-grundspillet. Uheldigvis var en 13-3 record det samme som de to andre stærkeste hold i NFC havde opnået, og nederlaget til 49ers kombineret en dårligere konference-record end Packers sendte New Orleans-mandskabet ned på 3.seed og dermed i kamp allerede i slutspillets 1.runde. Her forventede de fleste dog, at det guld-og-sortklædte hold ville være for stor en mundfuld for Vikings, men endnu engang viste Mike Zimmers tropper sig at være den kryptonit, der var i stand til at knuse drømmene om endnu et mesterskab til Payton og co. Det endte ligesom i 2017-sæsonen med et smalt nederlag, og 20-26-resultatet i overtiden har formentlig gjort ligeså ondt som ”The Minneapolis Miracle”.
Således måtte Payton og general manager Mickey Loomis igen sætte sig ned i offseason og evaluere, hvorfor det ikke var lykkedes at gå hele vejen ovenpå et ellers enormt vellykket grundspil. Det må dog have været svært at udpege nogle specifikke punkter ift. spillersammensætningen, for truppen var allerede sidste år blandt de bedste i NFL, og det er heller ikke meget, der er ændret her ved indgangen til 2020. Heller ikke på trænerteamet er der fundet grund til at foretage store omvæltninger. Pete Carmichael, der officielt har titel af offensiv koordinator, er i høj grad blot en slags konsulent for Payton, og det ville derfor næppe give nogen særlig effekt at bytte ham ud. På den anden side af bolden har Dennis Allen kontinuerligt formået at levere bedre resultater år for år siden sin tiltrædelse i 2015, og da den tidligere Raiders-cheftræner heller ikke i år endte med at lande et af de helt store jobs, giver det også fin mening, at han får endnu en sæson i spidsen for forsvaret.
Angrebet
Målt på ren statistik er der ikke rigtigt nogen længere, der kan måle sig med Drew Brees, når vi ser på hans samlede NFL-karriere. Den 41-årige legende er bl.a. den spiller, der har kastet både flest yards og flest touchdowns gennem sin NFL-karriere, og den betydning han har haft for ligaen og ikke mindst sit hold rent sportsligt kan nærmest kun undervurderes. Han har dog fortsat viljen og lysten til at jagte endnu en Super Bowl-triumf, og selvom at der var spekulationer oven på sidste sæson, hvor Brees for første gang i sin tid New Orleans havde en betydelig skadesperiode, er han alligevel endt med at vende tilbage for at give det endnu et skud. Spørgsmålet er så, om han stadig har det, der skal til. Der var ingen tvivl om, at han stadig formåede at spille effektivt sidste år, men det er samtidig tydeligt, at hans arm efterhånden for alvor mangler noget saft og kraft. Således er hans succes på de lange kast blevet mærkbart forværret over de seneste par sæsoner, og hvis den udvikling fortsætter, kan det blive et problem. Skulle en ny skade opstå, bliver det også interessant at se, hvad der sker, da Bridgewater er skiftet ud som reserve med Jameis Winston. 1.valget fra 2015-draften viste i sine 5 sæsoner hos Buccaneers, at han kan producere yards og touchdowns i store mængder, men samtidig var han også en interception-maskine uden lige. Om Payton kan få pillet fejlene ud af hans spil, kan måske blive afgørende for Saints’ muligheder på længere sigt.
Sandsynligheden for en ny skade til Brees bør dog kunne begrænses af, at hans mandskab fortsat er i besiddelse af en af ligaens bedste offensive linjer. Det gælder ikke mindst på tackle-positionerne, hvor Ryan Ramczyk og Terron Armstead i hhv. højre og venstre side udgør en af ligaens absolut stærkeste duoer. Især Ramczyk har virkelig været forrygende, siden at han blev valgt i 1.runde af 2017-draften, og hans udvikling kulminerede fortsat sidste år, hvor han blev udnævnt til All Pro efter en sæson uden et eneste tilladt sack. I midten er der dog lidt mere usikkerhed, selvom at 2.årsspilleren Erik McCoy havde en fremragende rookiesæson på center og stort set fik erstattet veteranen Max Unger uden problemer. Det er mere guard-positionerne, der kan blive en udfordring. Andrus Peat i venstre side har fået en stor kontraktforlængelse i offseason, men de fleste er enige om, at han er blevet grundigt overbetalt ift. hvad han rent faktisk præstere. I højre side lader det umiddelbart til at blive en kamp mellem de to journeymen Nick Easton og Patrick Omameh, om hvem der skal starte, efter at veteranen Larry Warford noget overraskende blev fritstillet i offseason. Det er også muligt, at 1.valget fra årets draft Cesar Ruiz fra Michigan skal afprøves på positionen, men hans naturlige rolle er som center, hvilket i det lange løb måske kan betyde, at McCoy kan blive flyttet til en rolle som guard for at få plads til dem begge to.
Ligseom på o-linen, er der også sket lidt ændringer i det våben-arsenal, som Brees skal bruge i forsøget på at fastholde det effektive angrebsspil. Sidste år ramte den i forvejen eminente Michael Thomas sit hidtil højeste niveau, da han med 1.725 yards producerede mere end nogen anden receiver i ligaen. Han bidrog også med glimrende 9 touchdowns og var i det hele taget en ustoppelig force for næsten enhver modstander. Eneste problem var, at Thomas af og til virkede meget alene, og med udsigt til 3.årsspilleren Tre’Quan Smith og return-specialisten Deonte Harris som de primære alternativer i år, var det klart, at der måtte gøres noget i offseason. Ind er derfor kommet veteranen Emmanuel Sanders, der sidste år hos 49ers viste, at han fortsat kan spille en afgørende rolle for sin quarterback. Derudover er der også hjælp at hente på tight end-positionen, hvor den aldrende Jared Cook sidste år viste sig fortsat effektiv i redzone med 9 touchdowns. Cook vil blive suppleret af Josh Hill og rookien Adam Trautman, og så er der også Taysom Hill. Gadget-spilleren, der officielt er registreret som quarterback, bidrager i alle mulige og umulige funktioner, og har været en meget interessant kuriøsitet på Saints-angrebet de sidste to sæsoner. Dog virker det lidt voldsomt, at Payton og Loomis har betalt ham 21 mio. dollars for endnu 2 sæsoners service.
Løbeangrebet var fortsat også fint sidste år, men ikke helt så effektivt, som vi så det i 2017 og 2018. Det skyltes bl.a. at dobbelt-truslen Alvin Kamara ikke bidrog lige så meget som i de to foregående sæsoner, og spørgsmålet er, om vi har set det bedste fra ham allerede på dette tidlige tidspunkt i hans ellers så lovende karriere. Samtidig virker han desperat for, at få en ny kontrakt, hvilket også har skabt konflikter her i sæsonoptakten. Saints er dog godt besat på positionen med rutinerede Latavius Murray som den mere klassiske running back-type, mens der i år også kan blive en rolle til den omskolede receiver Ty Montgomery, der er hentet ind fra Jets.
Forsvaret
Under Allen har Saints-forsvaret generelt udviklet sig i en positiv retning, og sidste år var defensiven tæt på top 10 i effektivitet. Der er dog stadig et stykke til toppen, og det skyldes desværre primært kasteforsvaret, der fortsat har sine udfordringer, selvom at det som helhed er udmærket. Cornerback-positionen har spillet en rolle heri, fordi det har været en stor mundfuld at finde et pålideligt alternativ modsat Marshon Lattimore. Den 24-årige primære profil har heller ikke været helt stabil hele vejen igennem, men samlet set har han været en rigtig stærk tilføjelse siden at han blev valgt som nr. 11 i 2017-draften. Derimod har det været svært for typer som Patrick Robinson og P.J. Williams at spille op til Lattimores niveau, og det var nok en del af forklaringen på, at New Orleans-mandskabet sidste år meldte sig som arvtager til Janoris Jenkins, da denne blev fritstillet af Giants. Den problematiske veteran er ikke den nemmeste spiller at have i et omklædningsrum, men han viste sidste år, at han har bundniveauet til at spille med, når det gælder. Bagkæde-truppen indeholder dog også andre udfordrende typer i form af 2.årsspilleren C.J. Gardner-Johnson og den nytilkomne D.J. Swearinger på safety-positionerne. De to skal formentlig indgå i rotation med den tilbagevendte veteran Malcolm Jenkins om arbejdet fremad i banen, mens at Marcus Williams fortsat vil få ansvaret med at dække af dybt i banen. Gardner-Johnson kan dog også vikariere på slotcorner-positionen, hvor han gjorde det glimerende i 2019.
Det bagerste forsvar vil igen i år kunne regne med god hjælp fra fronten af defensiven. Cameron Jordan er ganske vist blevet 31, men der har ikke været nogen tegn på, at hans niveau er på vej nedad. Sidste år præsterede edge-stjernen således sin hidtil bedste sæson med hele 15.5 sacks, og alt tyder på, at han også i år vil blive en evig pestilens for modstanderens offensive tackles. Derudover må vi forvente, at 3.årsspilleren Marcus Davenport, der indtil nu har vist gradvise fremskridt gennem sin NFL-karriere, kan blive endnu skarpere i år. Eneste bekymring er, hvad der sker, hvis en af de to startere bliver skadet, da reserverne Trey Hendrickson og Noah Spence ikke er de mest sikre kort, omend førstnævnte faktisk havde et hæderligt 2019 med 4.5 sacks i en ren rotationsrolle.
På den indvendige defensive linje er Saints tilgengæld godt rustet efter tilføjelsen af løbestopperen Malcolm Brown og den lidt mere atletiske Mario Edwards sidste år. De to er i år blevet suppleret med esteren Margus Hunt, der er kommet til efter et par fine sæsoner hos Colts, og alle tre vil kunne indgå i rotationen med de forventede primære startere Sheldon Rankins og David Onyemata, der begge fik deres aftaler med New Orleans-mandskabet forlænget i offseason. Især Rankins har i perioder været rigtig giftig som indvendig pass rusher, og selvom at han fik ødelagt det meste af sit 2020, var holdledelsen alligevel klar til at give ham en flot 4-årig aftale. Hvis han kan ramme det niveau, han lagde for dagen i 2018, kan han blive et rigtigt giftigt supplement til truslerne på kanten.
Et lidt underkendt element ved Saints’ defensive trup er, at de faktisk har en ret alsidig gruppe af off ball-linebackere, der kun er blevet yderligere interessant i år. Den største profil er dog fortsat Demario Davis, der i 2019 i en alder af 30 år endelig opnåede bred anerkendelse i form af en velfortjent kåring som All Pro. Hans primære makker i år vil nok fra start af blive den acceptable Alex Anzalone, da A.J. Klein er skiftet til Bills, mens at den alsidige men ustabile Kiko Alonso fortsat er i gang med at arbejde sig tilbage ovenpå endnu en korsbåndsskade. Der vil dog også en rolle til veteranen Craig Robertson, og så bliver det spændende at følge rookien Zach Baun, der blev valgt i 3.runde. Wisconsin-talentet spillede edge i college, men er i NFL tiltænkt en rolle som blitz-specialist, hvilket han får gode betingelser for at udvikle sig som i New Orleans med alt det øvrige pres-spilstalent i truppen in mente.
Konklusionen
Det er mesterskab eller bust for Payton og co. i det, der med meget stor sandsynlighed bliver Brees’ sidste sæson i NFL. New Orleans-mandskabet har ligaens stærkeste trup som helhed, og selv hvis du opdeler det på positionsgrupper, er det svært for alvor at finde et svagt punkt. Der er således ingen undskyldninger på papiret ift. at gå hele vejen og sikre Super Bowl-ring nr. 2 til ”The Big Easy”. Det eneste, der på forhånd kan ende med at sætte en kæp i hjulet på det velsmurte sorte og guldfarvede maskineri er, hvis deres veteran-quarterback lider samme skæbne som f.eks. Favre og Manning, og rammer muren med fuld kraft her i 2020. Sker det ikke, er Saints blandt de allerstørste favoritter til at løfte Vince Lombardi-trofæet, når årets sæson er ovre.
- Navn: New Orleans Saints
- Ejer: Gayle Benson (siden 2018)
- Cheftræner: Sean Payton (siden 2006)
- Hjemmebane: Mercedes-Benz Superdome i New Orleans, Lousiana (siden 1975)
- Antal mesterskaber: 1 (2009)
- Resultat 2019: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record: 13-3)
- Roster Score: 109 (Offense: 45 / Defense: 43)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 1 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i NFC South)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 1 i NFC South (record: 12-4)
- Årets gennembrud: LB Zach Baun
- Årets nøglespiller: QB Drew Brees
Red Zone Blog 