I år bliver sidste chance for en af de potentielt største quarterback-skuffelser i nyere tid og måske også for holdledelsen hos Bears. Får de ikke succes dette efterår, kan de alle være fortid efter 2020.
2019-sæsonen og offseason
Der var nok nogen, der havde Chicago Bears blandt outsiderne til en Super Bowl-deltagelse i 2019. Det næstmest vindende mandskab i NFL’s historie var i 2018 endelig vendt tilbage til slutspillet, og selvom at holdets unge quarterback Mitchell Trubisky ikke havde leveret samme vilde præstationer, som de to øvrige 1.runde-draftvalg på spilfordeler-positionen fra 2017-draften, havde hans udviklingskurve trods alt været klart opadgående fra sæson 1 til sæson 2. Derudover var det lykkedes at hente en yderst erfaren mand ind i form af den tidligere Colts-cheftræner Chuck Pagano til at styre den potente defensiv, efter at den anerkendte arkitekt bag forsvaret Vic Fangio havde takket ja til cheftrænerposten i Denver. Kort sagt pegede pilen opad for general manager Ryan Pace og cheftræner Matt Nagy ved indgangen til sidste sæson.
Det begyndte også hæderligt, da et nederlaget i den meget defensivt-orienterede åbningskamp mod ærkerivalerne Packers blev fuldt op af en sejr over netop Fangio og Broncos samt 2 yderligere vunde kampe inden turen til London i spiluge 5. Her viste det sig imidlertid, at Raiders var en større udfordring end forventet, og Nagy og co. måtte vende hjem til USA med et 21-24 nederlag i bagagen. Det nederlag skulle desværre vise sig at være starten på lidt af en trist stime. Efter hjemkomsten vandt Bears kun 1 ud af de næste 5 kampe, og sejren kom mod et allerede decimeret Lions-mandskab. Problemet var især, at angrebet slet ikke kunne fortsætte de positive tendenser fra året før, og Trubiskys manglende kvaliteter gjorde ikke bare kasteoffensiven, men også spillet på jorden yderst ineffektivt. Forsvaret var som forventet fortsat godt, men dog ikke det mest effektive i ligaen som i 2019, hvilket blot beviser, at det er svært kontinuerligt at være ligaens absolutte defensive elite år efter år. Nagy og co. fik dog pustet lidt nyt liv i sæsonen mod slutningen af grundspillet med 3 sejre i træk, men endnu et nederlag til Packers i spiluge 15 fulgt op af, at Chiefs kørte dem fuldstændigt over i spiluge 16, afgjorde skæbnen for Chicago-mandskabet, der måtte gå på ferie med udgangen af december.
Den tidlige begyndelse på offseason og den skuffende 8-8 record gjorde naturligt, at der blev foretaget overvejelser hos ejerne fra Halas-McCaskey-familien, om det var de rigtige, der stod i spidsen for den sportslige ledelse af deres mandskab. Konklusionen blev dog, at Pace og Nagy får minimum endnu et år til at bevise deres værd. For cheftrænerens vedkommende kan den længere snor bl.a. skyldes, at han ikke var en del af beslutningen om at drafte Trubisky, hvis aktier i Chicago tydeligvis er stærkt faldende vurderet ud fra holdledelsens ageren ift. free agency. Der er dog en god chance for, at han også får endnu en mulighed. Til gengæld krævede ejerkredsen trods alt, at der blev foretaget visse ændringer udenfor banen, og derfor er der sket en hvis udskiftning på trænerfronten. Det er især på den offensive stab, hvor bl.a. Mark Helfrich er blevet afskediget som offensiv koordinator. Han erstattes af Bill Lazor, der tidligere har haft den tilsvarende post hos Dolphins og senest hos Bengals fra 2018 til 2019. På den anden side af bolden er det fortsat Pagano, der har ansvaret efter en trods alt acceptabel indsats med at fastholde forsvarets kvaliteter sidste år.
Angrebet
Der er næppe nogen spillere i NFL, for hvem corona-pandemien kan siges for alvor at have været positiv, men en der måske kan ende med at lukrere en anelse på hele situationen er Mitchell Trubisky. Efter 3 sæsoner som Bears’ starter på quarterback-positionen, hvor han har været en kæmpe skuffelse og sat sim general manager Pace i et meget dårligt lys, fordi han valgte ham over Patrick Mahomes og Deshaun Watson, lignede det en afgang til bænken allerede i år, efter at holdledelsen havde besluttet ikke at aktivere hans 5.årsoption og trade sig til den tidligere Super Bowl MVP Nick Foles, der kender cheftræner Nagy fra deres tid sammen i Kansas City. Imidlertid har pandemien umuliggjort et normalt offseason program, hvilket også har forhindret Foles i at have den normalt nødvendige forberedelse til en sæson på et nyt hold, og det kan ende med give Trubisky en sidste chance for at bevise sig som starter i Chicago, da han har et langt bedre kendskab til spilsystemet på forhånd. Succeskriteriet er dog, at den 25-årigs spilfordeler kan flytte sig udover sin hidtidige ineffektivitet og flytte bolden bedre kontinuerligt via kastet. Her skal det siges, at alternativet Foles ikke på nogen måde fremstår som en mirakelløsning, efter at hans seneste forsøg som starter hos Jaguars i 2019 faldt helt til jorden, da han først blev skadet og efterfølgende endte med at blive bænket til fordel for Gardner Minshew.
Uanset hvem af de to muligheder, der ender med at begynde sæsonen under center, kommer de på en svær opgave med at arbejde bag en offensiv linje, der i 2019 underpræsterede voldsomt. På de to tackle-positioner har Charles Leno i venstre side i perioder vist et rigtigt fint niveau, mens Bobby Massie modsat om ikke andet har været solid. Sidste år var begge dog langt fra tidligere standarder, og det er ikke sikkert, at de kan finde tilbage til et acceptabelt niveau i år. Specielt ikke Massie, der har rundet de 30, og dermed har alderen imod sig. Det ser dog endnu mere rodet ud i midten, hvor Nagy og co. sidste år forsøgte at bytte rundt på Cody Whitehair og James Daniels, hvilket mislykkedes fuldstændigt. I år lader det derfor til, at planen er at gå tilbage til udgangspunktet, hvilket vil sige at den rutinerede Whitehair skal starte på center, mens at 3.årsspilleren Daniels indtager rollen som venstre guard. Den største usikkerhedsfaktor er dog højre guard, hvor veteranen Kyle Long er stoppet og ser ud til at skulle erstattes af Germain Ifedi, der er kommet til efter 4 år som halv- til heldårlig løsning på højre tackle hos Seahawks.
Receiver-gruppen er heller ikke den mest skræmmende i NFL, omend der dog er noget at arbejde med. Det er i hvert fald rimeligt at fremhæve Allen Robinson, hvis statistikker formentlig ville være bedre, hvis han havde spillet sammen med mere kvalificerede quarterbacks. Den snart 27-årige 1.receiver formåede på trods af Trubiskys begrænsninger at komme over 1.000 yards sidste år, samtidig med at han også bidrog med 7 touchdowns. Hvem der skal supplere Robinson er dog mere uklart. 3.årsspilleren Anthony Miller har været et hæderligt supplement i slotten, men bidrager ikke med så meget på ydersiden. Det efterlader 2.årsspilleren Riley Ridley, rookien Darnell Mooney og den fortsat hurtige men ustabile veteran Ted Ginn som de mulige alternativer, og ingen af dem er givet som en succes. Derudover indeholder truppen også gadget-manden Cordarelle Patterson, men hans rolle må efterhånden været reduceret til special teams og trickspil. Til gengæld er der lavet en række investeringer på tight end-positionen, men det er ikke sikkert, om det har fået niveauet til at skyde voldsomt i vejret. 2.runde-valget fra årets draft Cole Kmet fra Notre Dame er en spændende spiller, men det er svært at forstå, hvorfor han var holdets 1.prioritet ift. talentudvælgelsen, når de allerede havde smidt store summer af penge efter den ekstremt falmede veteran Jimmy Graham.
Et andet offer for sidste års svingene præstationer fra både quarterback og o-line var løbespillet, der var blandt de mest ineffektive i ligaen i 2019. Analysen lader dog til at være, at det ikke var spillermaterialet på running back-positionen, der var noget galt med, hvorfor der igen i år satses på en kombination af 2.årsspilleren David Montgomery som klassisk starter og Tarik Cohen som det spicy alternativ, der først og fremmest har sin force som specialvåben i kastespillet. Håbet er, at Montgomery formår forbedre sin produktion, mens Cohen gerne må finde tilbage til 2018-niveauet, hvor han med over 700 yards gennem luften var et af Trubiskys vigtigste brikker ift. at flytte kæderne.
Forsvaret
Afskeden med Fangio fik som sagt ikke helt voldsomme konsekvenser i 2019, hvor Pagano formåede at holde fint sammen på det forgængeren havde skabt. Det handlede selvfølgelig også om, at de vigtigste spillere på de forskellige kæder stadig var i truppen. Bl.a. leverede cornerbacken Kyle Fuller endnu en glimrende sæson, hvor han bekræftede sin status som en af NFLs bedste på sin position. 28-årige Fuller har været et utroligt stabilt element hos Bears, siden at han blev draftet i 1.runde i 2014, og han har også bevist sit værd ved at spille samtlige kampe i samtlige sine sæsoner, bortset fra 2016. I år er der dog en stor usikkerhed omkring, hvem der skal starte modsat Fuller, da Prince Amukamara er væk og den umiddelbare nummer to Buster Skrine først og fremmest fungerer i rollen som slotcorner. Med skaden til det tidligere Steelers-draftbust Artie Burns er Chicago-mandskabet nu meget afhængig af, at 2.runde-valget fra årets draft Jaylon Johnson fra Utah slår til med det samme. Det er ikke udelukket, da han af nogen blev set som undervurderet af konsensus, men det er alligevel meget at bede den 21-årige rookie om. På safety-positionerne er Eddie Jackson naturligvis fortsat sikker, omend han ikke kunne leve op til sit fantastiske 2018 sidste år. Jackson indtager typisk positionen bagerst i banen som sidste mand, mens at den mere fremadrettede rolle skal spilles af enten den velkendte Deon Bush eller den rutinerede Tashaun Gipson, der er kommet til fra Texans.
Bagkæden vil uanset hvad fortsat have gode arbejdsbetingelser ud fra det perspektiv, at modstanderens quarterback formentlig får travlt med at komme af med bolden. Bears er nemlig fortsat et af de hold, der er bedst besat på edge-positionerne, og det skyldes ikke mindst Khalil Mack. De måtte godt nok betale dyrt for ham, da de hentede ham i Raiders, men han har i begge sine foreløbigt 2 sæsoner i Chicago været præcis den terror overfor modstanderens angreb, som Pace og Nagy havde kunnet håbe på. Med denne viden in mente er det næsten vulgært, at hans makker i modsatte side i år bliver den erfarne Robert Quinn, der er kommet til, efter at han sidste år hos Cowboys beviste med 11.5 sacks, at han fortsat har masser tilbage i tanken og er i stand til at lukrere på at spille modsat en anden elite-pass rusher. Duoen Mack og Quinn vil uden tvivl blive en hovedpine for deres modstandere hele året, og de kan måske endda skabe plads til andre spillere, som f.eks. det tidligere Browns-draftbust Barkevious Mingo, der må regne med at skulle bruges i rotation.
Presspillet vil også blive yderligere styrket af, at Akiem Hicks vil være tilbage for fuld styrke. Den 30-årige indvendige defensive linjemand er en af dem, der virkelig har perfektioneret rollen som primært quarterback-jagende 3- eller 5-tech, og han vil være et yderligere problem, som skal håndteres sammen med de to giftige folk på ydersiderne. Udover Hicks er Bears også generelt godt besat indvendigt på det forreste forsvar med navne Roy Robertson-Harris, Bilal Nichols og Brent Urban, der alle kommer til at spille en rolle. Eneste spørgsmålstegn er, hvem der skal spille rollen som den klassiske løbestoppende nose tackle, da Eddie Goldman har valgt at sidde sæsonen ude. Det bedste bud er nok vandrepokalen John Jenkins, men det virker mere sandsynligt at nogle af de tidligere nævnte spillere skal deles om rollen, omend det ikke er optimalt.
Når de spillede sammen sidste år, viste veteranen Danny Trevathan og 8.valget fra 2018-draften Roquan Smith at de potentielt kan være en af NFL’s bedste duoer på offball-linebacker-positionerne. Problemet er bare, at de kun spillede hhv. 9 og 12 kampe, og især den 30-årige Trevathan har efterhånden en tilbagevendende historie med at misse kampe. Sidste år kunne Nick Kwiatkoski veje op for de to starteres fravær, men han er skiftet til Raiders, hvilket efterlader Bears uden de store alternativer, hvis skaderne igen bliver en faktor. Sker det ikke, kan Chicago-mandskabet dog forvente et meget højt niveau i forsvarets centrum, og det bliver især interessant at følge Smith, hvis potentiale fortsat er skyhøjt, selvom vi kun har set det i glimt indtil videre.
Konklusionen
Der er fortsat rigtigt mange stærke profiler i Bears’ trup, og ikke mindst de centrale startere på forsvaret er for manges vedkommende en del af eller tæt på eliten på deres respektive positioner. Problemet er, at det er svært at tro på at angrebet kan følge med, uanset hvem der ender som startende quarterback. Derudover kan det godt være, at defensiven har mange stjerner, men niveauet hos de øvrige spillere er flere steder noget usikkert. Det gør, at de sammenlignet med andre hold bliver mere sårbare overfor skader, og der skal ikke meget til førend at korthuset kan falde helt sammen. Derfor tror jeg ikke, at vi ser Chicago-mandskabet tilbage i slutspillet i år, og så er det spørgsmålet, om Pace og Nagy kan overleve endnu et skuffende sæsonresultat, eller om det er tid til en genstart i ”The Windy City”.
- Navn: Chicago Bears
- Ejer: Halas-McCaskey-familien (siden 1983)
- Cheftræner: Matt Nagy (siden 2018)
- Hjemmebane: Soldier Field i Chicago, Illinois (siden 1971)
- Antal mesterskaber: 9 (1921, 1932, 1933, 1940, 1941, 1943, 1946, 1963 og 1985)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 8-8)
- Roster Score: 79 (Offense: 16 / Defense: 49)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 16 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i NFC North)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 3 i NFC North (record: 7-9)
- Årets gennembrud: TE Cole Kmet
- Årets nøglespiller: DL Akiem Hicks
Red Zone Blog 