Med en stor udskiftning i og foryngelse af truppen kan der meget vel blive tale om et overgangsår for Vikings. Dog ser talentmassen så spændende ud, at det vil være dumt at afskrive dem helt.
2019-sæsonen og offseason
Ovenpå et skuffende 2018 var Minnesota Vikings en af de mere ubekendte faktorer ved indgangen til sidste sæson. Der var ingen tvivl om, at truppen som helhed var talentfuld, men året før viste, at der ikke mindst på angrebet var der nogle udfordringer med at få tingene til at fungere. Derfor blev den tidligere Super Bowl-vindende cheftræner Gary Kubiak hentet ind som konsulent til at styrke og underbygge offensiv koordinator Kevin Stefanskis arbejde, og i fællesskab fik de sammensat et mere effektivt system. Kombineret med cheftræner Mike Zimmers ledelse og som vanligt fremragende forsvar, leverede det lilla-klædte mandskab på et stabilt højt niveau hele vejen frem til den sene sæsonpause i spiluge 12, og kunne på daværende tidspunkt notere sig en record på 8-3. Efter et nederlag til Seahawks i spiluge 13 vandt Zimmers tropper så de to næste kampe, og dermed var der lagt op til en divisionsfinale mod ærkerivalerne Packers i næstsidste grundspilsrunde. Her blev det imidlertid til det andet nederlag i sæsonen mod Green Bay-mandskabet, og dermed var det afgjort Vikings måtte tage til takke med et wildcard, omend 2019 som helhed klart måtte ses som succes med den tydelige spillemæssige fremgang.
De fleste havde dog Zimmer og co. som klare underdogs mod mesterskabsfavoritterne Saints på udebane i 1.runde af slutspillet, men her leverede Vikings en af sidste sæsons største overraskelser, da de tog føringen fra start af, og selvom at Drew Brees fik arbejdet sit hold tilbage og kampen tvunget ud i overtid, beviste de lillaklædtes af og til udskældte quarterback Kirk Cousins, at han kan præstere under pres, da han ledte angrebet ned til et afgørende touchdown-kast til Kyle Rudolph, da det virkelig gjaldt. Ugen efter blev holdets mangler dog udstillet af Kyle Shanahan og 49ers, og på trods af et tidligt touchdown, var Zimmer, Cousins og resten af Minnesota-mandskabet aldrig i nærheden af NFC-finalen.
Nederlaget kastede Vikings ud i en vanskelig offseason. Der havde været klar fremgang, og derfor er der forståelig tiltro fra holdejerens side til både Zimmer og general manager Rick Spielman, der begge har fået deres aftaler forlænget. På den anden side begyndte de mange dyre kontrakter at presse holdets økonomi, og derfor måtte der siges farvel til en række spillere, der ellers har været bærende kræfter under det nuværende regime. Spielman var dog bevidst om dette, og sørgede derfor for at sikre sig en meget stor bunke draftpicks, som han på papiret fik brugt rigtig fornuftigt. Heraf består truppen nu af en række interessante talenter, som bliver rigtigt spændende at følge her i 2020. Der er også sket lidt udskiftning på trænerstaben, hvor Stefanski længe havde været udset som cheftræner-emne af de øvrige NFL-hold, og han endte efter sæsonafslutningen at lande jobbet hos Browns. Det får dog næppe voldsomme konsekvenser, da det er lykkedes at overtale Kubiak til endeligt at vende helt tilbage til sidelinjen og officielt påtage sig koordinator-ansvaret. På forsvaret er der også sket en officiel udskiftning, da Zimmers trofaste makker George Edwards er skiftet til en konsulentrolle hos Cowboys. Han bliver dog også erstattet internt af hhv. den erfarne Andre Patterson og cheftrænerens egen søn Adam Zimmer, der i år skal dele den defensive koordinatorrolle. De har indtil nu fungeret som hhv. defensive line og linebacker-træner på holdet siden 2014, så der bliver næppe heller tale om en stor defensiv revolution.
Angrebet
På mange måder er Kirk Cousins en af de mest omdiskuterede quarterbacks i NFL. På den ene side passer han perfekt ind i det offensive system, som Zimmer og Kubiak ønsker at spille. Han er i stand til at eksekvere de play-action-kast, der er en fundamental del af trænerteamets gameplan og er faktisk blevet bedre og endnu mere effektiv inden for disse rammer over hans to sæsoner hos Vikings. Det er også forklaringen på, at han og holdledelsen har valgt at forlænge samarbejdet med yderligere to år. På den anden side er der stadig meget stor tvivl om, hvorvidt den snart 32-årige spilfordeler har topniveauet til at kunne føre Vikings hele vejen. Det er ikke fordi, at han er en katastrofe, men når der virkelig er brug for, at han skal bære angrebet, virker det bare som om, at han trods alt er for begrænset i sit spil. Derudover har han fortsat et stort problem med at holde fast i bolden, når han bliver sacket, og det var mere held end forstand, at det i 2019 ikke fik lige så store konsekvenser, som det f.eks. gjorde i 2018. Jeg er således ikke overbevist om, at Cousins er manden, der bryder mesterskabsforbandelsen for Minnesota-mandskabet.
Det skal dog siges, at Cousins’ egentligt glimrende tal er kommet på trods af, at han virkelig ikke har fået særligt god hjælp fra sin offensive linje. På den front var det især skuffende at følge centeren Garrett Bradbury sidste år. 1.runde-valget fra 2018-draften havde det voldsomt svært ift. kasteblokeringerne i sin rookiesæson, og selvom at han til gengæld gjorde det godt i løbespillet, er det altafgørende for midten af o-linens muligheder for forbedring, at han i sit andet år tager et skridt fremad i sin udvikling som beskytter af sin quarterback. Pladserne rundt om Bradbury ser nemlig umiddelbart ud til at skulle dækkes af enten den uprøvede 2.årsspiller Dru Samia, rookien Ezra Cleveland, der i så fald skal omskoles fra at have været tackle i college, eller Pat Elflein, der var en ekseptionel katastrofe i rollen som venstre guard sidste år. I den sammenhæng er det også mærkeligt, at den stabile Josh Kline er blive fyret i offseason. Det ser lidt bedre ud på tackle-positionerne, hvor den rutinerede Riley Rieff og 3.årsspilleren Brian O’Niell er udmærkede løsninger. Sidstnævnte har faktisk udviklet sig rigtigt positivt over sine første to år i NFL og kan formentlig være et anker på o-linen mange år fremover, men her og nu ser de samlede perspektiver for beskyttelsen af Cousins fortsat noget tvivlsomme ud.
På trods af den ringe beskyttelse er det som sagt alligevel lykkedes at sende et ret effektivt kasteangreb på banen, og det handler også om, at receiverkorpset har været ganske glimrende. Her er niveauet dog mere usikkert ved indgangen til årets sæson, efter at Stefon Diggs er blev handlet til Bills i offseason. Han var ganske vist lidt af et problembarn i omklædningsrummet, men der er ikke nogen tvivl om, at han sammen med Adam Thielen udgjorde en fremragende starter-duo. Nu er spørgsmålet så, om den snart 29-årige Thielen kan levere på samme niveau uden sin hidtidige makker. Han har ganske vist fået en potentiel ny partner-in-crime i form af rookien Justin Jefferson, der blev valgt i 1.runde af årets draft efter at have været med til at føre LSU til collegemesterskabet i 2019. Udfordringen for Jefferson er, at han i college næsten udelukkende fungerede i slotten, der også er Thielens favoritposition, og det er ikke givet, at han vil kunne få succes på ydersiden med det samme. Derfor vil det også være afgørende om f.eks. 2.årsspilleren Bisi Johnson eller den nytilkomne Tajae Sharpe, der er hentet hos Titans, kan spille en rolle, ligesom at der kan blive god brug for understøttelse fra tight end-positionen. Her lignede veteranen Kyle Rudolph i 2019 efterhånden en mand, der er på vej nedad, men tilgengæld overraskede rookien Irv Smith positivt. De to vil i fællesskab kunne udgøre en meget interessant duo, der som sagt kan blive endnu vigtigere for Cousins pga. usikkerheden omkring de udvendige våben.
På running back-positionen leverede Dalvin Cook sit endelige gennembrud i Kubiaks udvendige løbesystem sidste år, hvor han for første gang i karrieren kom over 1.000 yards og samtidig scorede hele 13 touchdowns. Han har dog tidligere skullet slås med en del skadesproblemer, ligesom at han luftet sin utilfredshed med sin kontraktsituation. Vikings er dog ikke helt håbløst stillet på positionen med alternativer som Mike Boone, Ameer Abdullah og ikke mindst 2.årsspilleren Alexander Mattison. Derudover er Kubiaks system netop designet til, at det mere o-linen end running backen i sig selv, der skaber fremdriften.
Forsvaret
Selvom at tallene overordnet set så gode ud for Vikings sidste år, lå det lidt i luften, at der skulle ske en delvis genstart af det bagerste forsvar ovenpå sidste sæson. Xavier Rhodes’ niveau faldt nærmest ud over en klippe i 2019, mens at både Trae Waynes og Mackensie Alexander stod til at blive free agents. Alle tre tidligere startere på cornerback-positionerne er nu fortid i Minneapolis, og det efterlader 1.runde-draftvalget fra 2018 Mike Hughes samt den noget svingende Holton Hill, der også går ind i sit tredje NFL-år, som de eneste potentielle starter, der også var i truppen sidste år. De er så i draften blevet suppleret med Jeff Gladney fra TCU samt Cameron Dantzler fra Mississippi State, der begge formentlig er tiltænkt en rolle allerede i år. De må dog forventes at skulle tilvende sig det professionelle spil, hvorfor det er meget usikkert, hvilket niveau vi kan forvente fra cornerbackgruppen i år. Tilgengæld er Minnesota-mandskabet fortsat et af ligaens bedst besatte på safety-positionerne. Harrison Smith er i min bog den ultimative forsvarsspiller i NFL, der i Zimmers forsvar fungere som en skakbrik, der kan flyttes lige derhen, hvor hans cheftræner har mest brug for ham. På den måde har han efterhånden været en konstant hovedpine for sine modstandere gennem mange år, og der er indtil videre ikke noget, der tyder på, at den 31-årige Smith er ved at falde i niveau. Hans ligeledes rutinerede makker Anthony Harris, der sidste år udgjorde et fremragende supplement, vender også tilbage på et franchise tag, og således kan vi være rimeligt sikre på, at midten af banen bagerst fortsat vi vil være godt lukket af i 2020.
Noget der dog kunne have give bagkæden flere udfordringer i år var, at presspillet så ud til at blive mindre effektivt, da veteranen Everson Griffin er endt med at skifte til Cowboys. Det efterlod umiddelbart Danielle Hunter meget alene på edge-positionerne, og selvom at den 25-årige quarterback-jæger har leveret 14.5 sacks de sidste to år, kunne det blive vanskeligere for ham at opretholde denne produktion uden Griffin på den modsatte side. Det problem lader dog til at være løst, da det her lige før sæsonstarten er lykkedes holdledelsen at lave en handel med Jaguars, der sender Yannick Ngakoue til Minnesota. Han er ganske vist været en lidt problematisk og højtråbende karakter indtil nu, men har samtidig været enorm stabil med minimum 8 sacks i hver af sine hidtil 4 NFL-sæsiner. Derudover har Vikings også forskellige mulige alternativer i truppen, og sidste år viste Ifeadi Odenigbo med 7 sacks, at han helt klart også kan spille en rolle, og som minimum i rotation.
Det er også muligt, at vi vil kunne se mere indvendigt pres fra Vikings i år, efter at holdet muligvis lavede lidt af et steel i 4.runde af årets draft, hvor de fik fat i James Lynch fra Baylor. Han spillede som 5-tech med fokus på pass rush i college, og kan måske udvikle sig til en indvendig pass rush-specialist på det professionelle niveau. Den indvendige defensive linje kan dog blive et væsentligt problem i år, efter at veteranen Linval Joseph er skiftet til Chargers og at den nyindhentede afløser Michael Pierce har valgt at sidde sæsonen over. Det efterlader den erfarne men middelmådige Shamar Stephen som eneste afprøvede løsning på defensive tackle-positionerne, og det er meget svært at sige, om usikre kort som Jaleel Johnson, Jalyn Holmes eller Armon Watts kan udfylde starterrollen i tilstrækkelig grad.
Mens at det forrest forsvar er mere usikkert i år end tidligere, bør gruppen af off-ball linebackere fortsat være blandt ligaens elite. Eric Kendricks har måske tidligere stået lidt i skyggen af typer som Bobby Wagner og Luke Kuechly, men i 2019 viste han for alvor, at han skal regnes med blandt de bedste defensive spilfordelere og anførere i hele ligaen, hvilket blev belønnet med en udnævnelse til All Pro. 28-årige Kendricks er den perfekte kombination af evner i opdækningen og hårdtslående tackle-egenskaber samtidig med, at han går forrest og tager ansvar både på og udenfor banen. Hans primære makker bliver nok igen i år blitz-specialisten Anthony Barr, som han har fulgtes med siden college-dagene på UCLA, men der vil nok igen i år blive plads i rotation til folk som Ben Gedeon og Eric Wilson. Derudover bliver det interessant at følge 4.runde-draftvalget Troy Dye fra Oregon, der af mange blev set som en potentiel draft-sleeper.
Konklusionen
Jeg er utroligt spændt på at følge Vikings i år. På papiret er det klart, at den store udskiftning i truppen gør, at de niveaumæssigt bør være et stykke efter Packers og muligvis også Bears. Samtidig var deres draft dog utroligt interessant, og hvis der er en draftklasse, der kan lave samme nummer, som Saints’ 2017-årgang gjorde, så ville jeg sætte mine penge på Spielman og Zimmers mange nytilføjede talenter. Sker det, ville jeg ikke blive overrasket over, at Minnesota-mandskabet sniger sig med i slutspillet, og måske endda kan presse rivalerne fra Green Bay i kampen om divisionstitlen. Rookies er dog altid en stor usikkerhedsfaktor, så meget skal gå rigtigt, hvis ikke 2020 skal være et mellemår for Zimmer og co.
- Navn: Minnesota Vikings
- Ejer: Zygi Wilf (siden 2005)
- Cheftræner: Mike Zimmer (siden 2014)
- Hjemmebane: U.S. Bank Stadium i Minneapolis, Minnesota (siden 2016)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2019: Elimineret i 2.runde af slutspillet (record: 10-6)
- Roster Score: 72 (Offense: 30 / Defense: 30)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 21 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i NFC North)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. X i NFC North (record: 8-8)
- Årets gennembrud: WR Justin Jefferson
- Årets nøglespiller: C Garrett Bradbury
Red Zone Blog 