Med Manning-æraen definitivt afsluttet kan Giants nu for alvor starte forfra. 2020 kommer dog mest til at handle om fremtiden, da især forsvaret virkelig mangler det nødvendige niveau.
2019-sæsonen og offseason
Der har lidt virket som om, at New York Giants, med holdejerne John Mara og Steve Tisch samt ikke mindst general manager Dave Gettleman i spidsen, har levet i en lidt anden virkelighed end os andre de seneste par år. Mens det har været den øvrige NFL-verdens analyse, at det blåklædte mandskab fra The Big Apple gjorde bedst i at få startet en genopbygning, der nok burde være begyndt allerede for et par år siden, har holdledelsen stået fast på, at det var muligt at vinde endnu et mesterskab med den aldrende Eli Manning som omdrejningspunktet, hvilket således har været styrende for tilgangen til trupsammensætningen og strategien ift. free agency og draft. At der dog var ved at blive sået tvivl om denne tilgang sås allerede i sidste offseason, hvor 6.valget i 2019-draften blev brugt på Mannings potentielle afløser i form af Daniel Jones.
Da grundspillet så begyndte viste det sig hurtigt, at en hver ambition om titel og sågar slutspil ville være en umulig opgave for cheftræner Pat Shurmur og den trup, som han skulle arbejde med. De to første kampe endte med klare nederlag, hvorefter Manning blev bænket til fordel for den nye mand Jones med to sejre til følge. Der var dog tale om en kort opblomstring, for de næste 6 kampe frem mod pausen i spiluge 11 blev alle tabt. Generelt havde Giants-offensiven svært ved at producere, og selvom at det især var kastespillet centreret omkring rookie-quarterbacken, der haltede, led løbeangrebet også alvorligt under, at profilen Saquon Barkley havde et par ugers skadespause undervejs. Det største problem var dog forsvaret, og ikke mindst kastedefensiven, der var den næstdårligste målt på effektivitet i 2019. Derfor var det heller ikke overraskende, at det kun blev til 2 sejre yderligere over de sidste 6 runder af grundspillet, og de kom i ligegyldige kampe for både New York-mandskabet selv og deres modstandere. Eneste interessante historie i denne periode var, at Manning kom tilbage som starter i spiluge 15 efter en mindre skade til Jones, hvor det lykkedes at vinde hjemmebaneopgøret mod Dolphins.
Det skulle vise sig at blive holdlegendens sidste kamp og sejr for det mandskab, som han har været ansigtet på siden 2004, og som han ikke mindst har været med til at føre til to Super Bowl-triumfer, og endda begge mod Patriots-dynastiet. D. 22.januar meddelte Manning, at han trak sig tilbage, og nu kan hele football-verdenen så bruge de næste 5 år på at diskutere, hvorvidt han høre til i Hall of Fame. Han er dog ikke den eneste, der nu er fortid i New York, for med den endelige erkendelse af, at Giants har brug for at starte forfra, nåede ejerne og Gettleman også til den konklusion, at Shurmur skulle skiftes ud med en ny cheftræner. Den nye mand i spidsen for det historiske hold hedder Joe Judge, og han bliver dermed det seneste eksempel på en forfremmelse fra det ellers tvivlsomme Belichick-trænertræ. Han har dog den interessante baggrund, at han indtil sidste år, hvor han også trænede receivere, udelukkende havde fungeret i rollen som Special Teams-koordinator hos Patriots. Det er sjældent, at en cheftræner er blevet hyret med dette udgangspunkt, men ligaens eneste andet aktuelle eksempel (John Harbaugh) tyder på, at det måske ikke er så dumt endda. 38-årige Judge har til gengæld valgt at ansatte en meget erfaren men også kritiseret mand til at styre sit angreb. Det bliver nemlig den netop fyrede Cowboys-cheftræner Jason Garrett, der får det ansvar i 2020. Forsvaret skal koordineres Patrick Graham, der ligesom sin chef har en Patriots-baggrund, men sidste år havde den samme stilling hos Dolphins og også har været hos Giants tidligere som linebacker-træner.
Angrebet
Med Mannings pensionering ligger ansvaret for angrebet nu definitivt i hænderne på Daniel Jones. 6.valget fra sidste års draft havde alt i alt en udmærket rookiesæson, hvor han i hvert fald fik bevist, at han kan starte i NFL. Spørgsmålet er selvfølgelig nu, hvorvidt han kan udvikle sig og blive en permanent løsning på spillets vigtigste position. På den positive side var Jones forholdsvis præcis, begrænsede sin mængde interceptions og lod til at have en fin kemi med holdets receiverkorps. Omvendt var hans mængde af yards pr. kast ikke imponerende, og så var han helt ekstremt ringe til at beskytte bolden under pres. 18 gange fumblede han og 11 af disse resulterede i turnovers. Det skal være bedre i 2020, og her må vi håbe at Garrett, der om ikke andet er kendt for en forsigtig offensiv filosofi, kan påvirke sin unge spilfordeler i den rigtige retning. På den anden side kan det også betvivles, om han er manden, der kan udfordre Jones nok til, at det 23-årige talent for alvor kan løfte sit spil til et højere niveau.
Der er ingen tvivl om, at Gettleman og Judge forsøger at tilføje brikker rundt om Jones, der kan gøre livet lettere for ham gennem hans fortsatte indlæringsperiode i ligaen. Således tog holdledelsen efter min mening den bedst tænkelige beslutning ved 4.valget i årets draft, som de brugte på Andrew Thomas. Georgia-profilen var af mange vurderet til at være det mest pro-ready af de store tackle prospects i årets talentklasse, og selvom at hans loft måske ikke er så højt, som f.eks. Tristan Wirfs’, vil Thomas formentlig allerede i år kunne opgradere Giants’ indtil nu middelmådige offensive linje. Han går formentlig direkte ind som starter på venstre tackle, hvor han sammen med 3.årsspilleren Will Hernandez kommer til at udgøre en massiv sikring. I modsatte side er veteranen Kevin Zeitler fortsat en stabil force på guard, mens at Spencer Pulley har etableret sig som en hæderlig løsning på center. Det efter lader højre tackle som eneste spørgsmålstegn, efter at den dyrt betalte men underpræsterende Nate Solder har valgt at sidde sæsonen ude. Det umiddelbare alternativ er den tidligere Cowboys-reserve Cameron Fleming, medmindre at 3.runde-draftvalget fra UConn Matt Peart viser et uventet højt niveau i træningslejren.
Med en trods alt forbedret o-line bør Jones dog få bedre tid til at skabe endnu bedre forbindelser med den gruppe af receivere, som han faktisk opnåede et fint samspil med som rookie. Giants’ våbenarsenal mangler klart den helt store profil, der virkelig kan gøre en forskel, men rutinerede folk som Golden Tate og Sterling Shepard har trods alt bevist, at de er solide og sikre, når de vel at mærke er på banen. Begge havde nemlig deres kampe med skaderne sidste år. I deres periodevise fravær oplevede vi til gengæld et overraskende gennembrud fra rookien Darius Slayton, der på trods af at være blevet valgt i 5.runde, alligevel endte med at være øverst på holdkortet ved slutningen af grundspillet. Slayton endte sæsonen med 740 yards og 8 touchdowns, og ligner således et godt bud på rollen som 1.receiver her ved indgangen til 2020. Derudover bliver det interessant at se, om der igen bliver plads i truppen til det tidligere Browns-draftbust Corey Coleman, der godt nok har fart, men i den grad mangler hænder. Endelig er New York-mandskabet i besiddelse af endnu et reelt receiver-mål i Evan Engram, der godt nok officielt er indskrevet som tight end, men ligesom Tate og Shepard har han svært ved at holde sig på banen.
Hvad Giants’ ikke har af x-factor blandt deres receivere, har de til gengæld til fulde på running back-positionen. Selvom at de fleste kan skrive under på, at Saquon Barkley blev draftet for højt i 2018, har det vanvittige talent i sine to første sæsoner til fulde levet op til forventningerne. På trods af en i udgangspunktet problamtisk skade, der holdt ham ude i 3 kampe i 2019, nåede han alligevel at producere næsten 1.500 yards, hvoraf over 1.000 af dem kom på jorden. Der er få spillere i ligaen, der i så høj grad som 23-årige Barkley er elektrisk i alle facetter af det offensive spil, og selvom det måske ikke sender hans hold i slutspillet, vil han uden tvivl igen være en spillemæssig oplevelse udover det sædvanlige i 2020. Judge og Garrett har dog en mulighed for at aflaste ham lidt med Dion Lewis i år, hvilket nok vil være påskønnet, så den altoverskyggende profil med den sympatiske personlighed ikke brænder ud for hurtigt.
Forsvaret
Selvom at der ikke skal herske nogen tvivl om angrebets begrænsninger, så var defensiven og ikke mindst kasteforsvaret i realiteten den væsentligste årsag til Giants’ problemer i 2019. Det endda på trods af, at tilføjelsen af talent på cornerback-positionen havde været en topprioritet i talentudvælgelsen op til sæsonen. Derfor var det klart, at der skulle hentes en mere afprøvet forstærkning ind i år, og den sikrede Gettlemann og Judge sig ved at give den hidtidige Panther James Bradberry en solid 3-årig aftale. 27-årige Bradberry har i perioder været blandt de bedre corners i ligaen, men der har også været markante udfald i hans præstationer. Imidlertid kommer mange af forhåbningerne til at knytte sig til ham nu, hvor 1.runde-draftvalget fra sidste år Deandre Baker måske har spillet sit sidste NFL-snap, efter at han er blevet stævnet for væbnet røveri med mulighed for op til livstidsfængsel. Samtidig har 3.årsspilleren Sam Beal valgt at sidde sæsonen ude, og det efterlader New York-mandskabet med en cornerback-gruppe, hvor det næstmest interessante navn udover Bradberry er 2.årsspilleren Corey Ballentine. De to rookies Darnay Holmes og Chris Williamson kan måske overraske, men de var ikke umiddelbart på min observationsliste før sæsonen. Derfor kan en løsning også blive, at indstille forsøget med at omskole 2.årsspilleren Julian Love til safety. Med tilføjelsen af den talentfulde Xavier McKinney fra Alabama i 2.runde af årets draft ser midterpositionerne i bagkæden nemlig bedre besatte ud, og rookien, der er blevet sammenlignet med sin college-forgænger Minkah Fitzpatrick, kan formentlig starte ved siden af den ligeledes potentielt fremragende Jabrill Peppers i løbet af sæsonen. McKinney har dog brækket foden i træningslejren og bliver nok først klar et stykke inde i grundspillet.
Det bagerste forsvar bliver dog en stor udfordring for Giants’ i år, og derfor vil det unægtelig være kærkomment, hvis holdets pass rushere kan bidrage med mere. Der er bare ikke ret meget potentiale i en edge-gruppe, hvis primære navne er den evigt skadesplagede Markus Golden, de to udviklingsprojekter Lorenzo Carter og Oshane Ximenes samt rotationsspilleren Kyler Fackrell, der hentet hos Packers. Ximenes giver visse forhåbninger med udgangspunkt i hans præstationer som rookie, og så skal det nævnes, at Golden lavede 10 sacks sidste år. Han er bare svær at bygge noget op omkring pga. hans notoriske helbredsproblemer.
Hvis vi kigger efter pass rush-potentiale indvendigt, så står og falder det med, om Leonard Williams endelig forløser det potentiale, som mange forventede at han havde, da han blev draftet som nr. 6 af Jets i 2015. Det er dog ikke lykkedes foreløbigt, og skiftet til Giants sidste år førte ikke umiddelbart til nogen positiv udvikling. Holdledelsen har dog valgt at give ham en sidste chance i form af et franchise tag, men det er efterhånden svært at tro på, at den 26-årige 3-tech kan blive meget andet end en stopklods forrest på forsvaret. Dem har New York-mandskabet bare rigeligt af i forvejen. Faktisk var trioen Dalvin Tomlinson, B.J. Hill og Dexter Lawrence så gode sidste år, at de var med til at løfte defensiven op blandt de 10 bedste mod løbet. Imidlertid er det kun 2.årspilleren Lawrence, der var holdets tredje 1.runde-draftvalg i 2019, der har bare en smule potentiale i presspillet, og i nutidens meget kastebaserede NFL kan de gode præstationer på jorden meget hurtigt vise sig at blive rimeligt ligegyldige.
På linebacker-positionen lykkedes det sidste år David Mayo at etablere sig som en ganske solid starter, hvilket han blev belønnet for i offseason med en 3-årig kontrakforlængelse. I år får han en ny makker i form af Blake Martinez, der lidt på samme måde har været det velfungerende men ikke specielt spektakulære centrum i Packers’ forsvar de sidste par år. De to kommer ikke til at blæse nogen bagover, men til sammen kan de sikkert udgøre et solidt hjerte i en defensiv, der dog får svært ved ikke igen at blive den væsentligste begrænsning for holdet i 2020. Det er heller ikke blevet nemmere af, at Mayo har ødelagt sin menisk i det venstre knæ og pt. er ude på ubestemt tid.
Konklusionen
Defensivens generelt lave niveau og tydelige svagheder på de mest afgørende positioner gør, at årets sæson må blive endnu et kapitel i genopbygningsprocessen for Giants, selvom at det nok ikke bliver populært hos det succeshungrende New York-puplikum. Det afgørende er at få et klart billede af, om Jones er manden, der skal satses på langsigtigt. Den offensive trup giver nemlig den unge quarterback væsentlig bedre arbejdsbetingelser end hans kollega Dwayne Haskins i Washington, så han skal kunne demonstrere en positiv udvikling her i 2020, hvis han skal være en del af det langsigtede projekt. Lykkes det ikke, vil Gettleman og Judge formentlig skulle reagere hurtigt, hvis ikke deres stillinger skal bringes i spil sammen med Jones. Uanset hvad tror jeg dog, at det bliver en meget lang sæson for fans af det blå-klædte mandskab
- Navn: New York Giants
- Ejer: John Mara & Steve Tisch (begge siden 2005)
- Cheftræner: Joe Judge (siden 2020)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 8 (1927, 1934, 1938, 1956, 1986, 1990, 2007 og 2011)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 4-12)
- Roster Score: 49 (Offense: 25 / Defense: 21)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 28 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i NFC East)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 4 i NFC East (record: 2-14)
- Årets gennembrud: OT Andrew Thomas
- Årets nøglespiller: QB Daniel Jones
Red Zone Blog 