Der var på trods af nærmest utroligt stor modgang, at det lykkedes Eagles at nå slutspillet sidste år. Nu står de med en om muligt stærkere trup, men de får deres sag for i ligaens stærkeste halvdel.
2019-sæsonen og offseason
Selvom at det i 2018 ikke lykkedes at forsvare mesterskabet fra året før, havde Philadelphia Eagles alligevel bevist, at deres bundniveau var så højt under cheftræner Doug Pederson, at de som minimum skulle regnes med til slutspilskandidaterne og outsidere til titlen, så længe at kernen i deres trup var indtakt. Når det ikke blev til flere sejre og et nederlag mod Saints i en tæt kamp i 2.runde af slutspillet, var skader til væsentlige profiler inklusiv quarterback Carson Wentz en stor del af forklaringen, og der var således god grund til at tro, at 2017-mestrene igen ville være blandt de hold, der kunne gå hele vejen i 2019. Imidlertid skulle det vise sig, at skaderne ikke var færdige med at hagle ned over Pederson og hans mandskab. Især angrebet blev ramt, og ikke mindst de spillere, der var udset til at være de centrale våben i kastespillet, faldt fra tidligt i sæsonen. Det efterlod Pederson og Wentz i en vanskelig situation, hvor offensiven i voldsomt grad manglede fart, og i den kontekst var det imponerende, at det lykkedes cheftræneren og quarterbacken i fællesskab at sammensætte et angreb, der nåede op i ligaens top 15 målt på effektivitet.
Mulighederne for endnu en tur i slutspillet blev dog også modarbejdet af, at holdets bagkæde endnu engang ikke havde niveauet til at levere det nødvendige i den stædige defensive koordinator Jim Schwartz’ mandsopdæknings-fokuserede system, og derfor var det med føn og klem, at Eagles ved deres sæsonpause i spiluge 10, havde vundet 5 af de første 9 kampe. Efter pausen så drømmen om slutspil imidlertid ud til at fordufte med tre nederlag i træk, herunder et til de på papiret meget svagere Dolphins. Men takket være en kræftpræstation fra det uheldsramte angreb lykkedes det at hive sejre hjem i de sidste 4 grundspilskampe, hvilket var nok til at sikre divisionssejren. Herefter blev 1.runde-kampen mod Seahawks dog stoppestedet, da Wentz måtte forlade kampen tidligt med en hjernerystelse.
Alt i alt var der dog endnu engang primært roser til overs for Pederson og den anerkendte general manager Howie Roseman, der igen havde formået at sammensætte en trup, der på trods af massiv modgang var i stand til at ende blandt ligaens 12 bedste hold. Den succesfulde duo har nu brugt offseason på at få adresseret de huller, der tydeligvis gav problemer sidste år, uanset om skaderne spillede en rolle eller ej. Det arbejde bringer Eagles indtil 2020-sæsonen med en gruppe af spillere, der faktisk ser endnu stærkere ud end tilfældet var sidste år. Samtidig sidder Pederson så sikkert i sadlen og med så meget tro på sit koncept, at han har valgt at give genvalg til den ellers kritiserede Schwartz, mens at han selv overtager koordineringsopgaven på angrebet, efter at den nu fyrede Mike Groh ikke formåede at bidrage på samme niveau som de tidligere assistenter Frank Reich og John DeFillippo.
Angrebet
Hvis Eagles ikke fik andet ud af 2019, så viste sæsonen dem i hvert fald, at de har den rigtige mand under center. Der bør nemlig ikke længere være nogen tvivl om, at Carson Wentz er quarterbacken for al den nærmeste fremtid i Philadelphia. 27-årige Wentz løftede en offensiv, der ellers ikke burde have haft niveauet til at kunne nå slutspillet, og hans præstationer i de afgørende grundspilskampe var en afgørende del af forklaringen på, at Philadelphia-mandskabet endte med at vinden kampen om divisionen. Statistisk set var han muligvis bedre i mesterskabssæsonen 2017, men det skal i høj grad ses i lyset af, at hans arbejdsforhold var meget bedre på det tidspunkt. Faktum er, at Wentz har været fremragende på den store scene, og ikke mindst hans tal mod de bedste modstandere viser, at du rent talentmæssigt får svært ved at finde en meget bedre quarterback i ligaen. Hans skadeshistorik er dog et reelt problem, og derfor gav det fin mening, at Eagles ledte efter en potentiel understudy i draften. Det virker dog fortsat voldsomt, at de valgte at bruge et 2.runde-valg på lottokuponen Jalen Hurts fra Oklahoma. Han er ganske vist blevet sammenlignet med Lamar Jackson, men de fleste er enige om, at der lang vej, hvis han nogensinde skal nå til det niveau. Derudover er det en mærkelig prioritering at bruge så højt et draftvalg på en quarterback, når man har en mand af Wentz’ spillemæssige kaliber.
De mange skader på quarterback kan ikke henføres til den offensive linjes niveau, der generelt har været blandt de højeste i ligaen. Imidlertid har skader allerede spillet en rolle her i år, da højre guard Brandon Brooks igen har revet sin akillessene over, og derfor slet ikke kommer i kamp. O-linens generelle niveau vil forventeligt fortsat være højt med Lane Johnson på højre tackle og Jason Kelce på center, som begge er blandt de bedste i NFL på deres positioner, samt den anden guard Isaac Seumalo, der også har et solidt bundniveau. Derudover er det lykkedes at lande en aftale med holdlegenden Jason Peters om at vende tilbage for endnu et år, dog i en ny rolle som guard. 38-årige Peters har ellers været fast starter på venstre tackle i Philadelphia siden 2009, men en af grundende til, at veteranens fremtid ikke var givet denne offseason, var holdledelsens beslutning om, at sidste års 1.runde-valg Andre Dillard efter en sæson på bænken nu skal overtage sin foretrukne position. Dillard imponerede dog ikke som rookie, og samtidig er det ikke givet at en god men aldrende veteran i form af Peters kan omstille sig til en ny position så sent i karrieren. Derfor kan det godt ende med, at Wentz ikke får helt så god beskyttelse i år, som han har været vandt til.
Mens o-linen måske ikke vil kunne nå helt samme højder som tidligere, bør receiver-korpset til gengæld være bedre end det miskmask, som Wentz måtte arbejde med sidste år. Det forudsætter naturligvis, at den erfarne men skadesplagede starterduo Alshon Jeffery og DeSean Jackson i år kan lykkes med at holde sig på banen, hvilket nok er tvivlsomt. Den store forskel ift. sidste år er dog, at Eagles i år har andre spillere i truppen end Jackson med fart nok i benene til at true i dybden. Det gælder ikke mindst 1.runde-valget Jalen Reagor fra TCU, der i college var kendt som en fremragende slotreceiver med en utrolig hurtighed. Han havde dog også en del problemer med tabte bolde, hvilket giver mindelser om hans forgænger på slotpositionen i Philadelphia Nelson Agholor. Reagor var dog klart den bedste spiller på det angreb, han var en del af på universitetsniveauet, og hans drop-problemer kan muligvis henvises til de kast han blev bedt om at gribe. Derudover er han ikke den eneste hurtige rookie, der er blevet tilføjet, da holdets draftvalg i år også inkluderer John Hightower og Quez Watkins. Kombineret med den mere fysiske 2.årsspiller J.J. Arcega-Whiteside og den omskolede quarterback Greg Ward, der på mange måder var Wentz bedste våben mod slutningen af sidste sæson, bør det give kastespillet væsentligt bedre vilkår i 2020. Derudover har Eagles en af ligaens bedste tight end-duoer i Zach Ertz, der i sig selv er blandt ligaens top 5 på positionen, samt Dallas Goedert, der også spillede en afgørende rolle i sidste års slutspilsdeltagelse.
Den bedste offensive historie i 2019 var rookien Miles Sanders. Selvom han ikke helt kan leve op til sin forgænger som Penn State-runner Saquon Barkleys talent, er der ingen tvivl om, at han har nogle af de samme kvaliteter ift. både at være en trussel på jorden og gennem luften. I det lange løb regner de fleste dog med, at Sanders vil være bedst som ekstra receiver, og derfor kan det kritiseres, at Eagles ikke har en mere afprøvet klassisk running back på holdkortet. Begge de to øvrige spillere på positionen med væsentlig erfaring Boston Scott og Corey Clement er også bedst som sikkerhedsventil for quarterbacken. Derfor er det på trods af Sanders’ evner ikke sikkert, at offensiven på jorden bliver en væsentlig faktor.
Forsvaret
En meget stor del af forklaringen på de defensive udfordringer, som Eagles har oplevet de seneste par sæsoner, har været, at holdets gruppe af cornerbacks simpelthen ikke har leveret på et ordentligt niveau. Derfor var det klart, at Roseman og Pederson blev nød til at gøre noget i offseason for at styrke koordinator Schwartz’ muligheder på positionen. Det lykkedes i den grad, da uenighederne mellem Darius Slay og trænerstaben hos Lions efterhånden var blevet for store, og holdledelsen i Philadelphia slog således til, da de fik muligheden for at handle sig til en af ligaens potentielt bedste cover-corners. Kombineret med tilføjelsen af den solide slot-specialist Nickell Robey-Coleman fra Rams i free agency, har Eagles’ pludselig en corrnerback-trup, der ser væsentlig bedre ud end i de foregående i sæsoner. Med Slay på den ene yderside og Robey-Coleman i slotten behøver Schwartz kun at benytte sig permanent af en fra den unge og talentfulde men indtil nu ustabile gruppe bestående af Sidney Jones, Avonte Maddox, Cre’Von Leblanc og Rasul Douglas. Der er også et håb om, at en eller flere af disse spillere kan løfte deres niveau i samspillet med de to nytilkomne profiler. Hvor cornerback-positionen ser styrket ud, er der tilgengæld en stor risiko for, at holdet ikke kan forvente det samme niveau på safety som tidligere, efter afskeden med anføreren og omdrejningspunktet Malcolm Jenkins. Hans farvel efterlader umiddelbart hans ligeledes erfarne makker Rodney McLeod rimeligt alene, men der er dog et par alternativer, der måske med tiden kan udfylde den anden safety-plads. Til dels valgte holdledelsen en interessant spiller i 4.runde af årets draft i form af K’Von Wallace fra Clemson, der netop har mange af de samme kvaliteter fremad i banen som Jenkins. Derudover er det planen at Jalen Mills, der indtil nu har været en del af den upålidelige cornerback-gruppe, skal omskoles til positionen i midten af bagkæden, hvilke andre før har haft succes med.
Med en styrket defensiv bagerst er det muligt, at det stor potentiale på den forreste del af forsvaret bliver endnu tydeligere i 2020. Den efterhånden 32-årige Brandon Graham har aldrig været NFL’s mest eksplosive edge, men han er stabiliteten selv, der år efter år leverer på et højt niveau. Eksplosiviteten har til gengæld i momenter været tydelig hos 1.runde-valget Derek Barnett, men desværre har han hidtil været meget hæmmet af skadesproblemer. Eagles har imidlertid set nok til, at de har aktiveret hans 5.års-option, og der er således en forventning om, at Barnett er fremtiden på positionen. Evt. sammen med 3.årsspilleren Josh Sweat, der efter en begivenhedsløs rookie-sæson, leverede fint i rotationen sidste år, samt veteranen Vinny Curry, der er vendt tilbage for endnu en sæson.
Det er dog især på indersiden af den defensive linje, at Philadelphia-mandskabets trup virkelig er skræmmende. Den erfarne Fletcher Cox har på mange måder været dominerende som indvendig pass rusher gennem det sidste årti, samtidig med at han også har været solid mod løbet. Kombineret med den solide Hassan Ridgeway samt den tidligere Broncos- og Jaguars-profil Malik Jackson, der sad ude næsten hele 2019 med en skade, havde Eagles allerede ved indgangen til offseason en af NFL’s bedste d-lines på indersiden. Alligevel valgte Roseman endnu engang at styrke gruppen yderligere ved at tilføje Javon Hargrave fra Steelers, der blev betragtet som en af årets bedste free agents på positionen. I Pittsburgh har Hargrave primært spillet en rolle som runstopper, men han har alligevel haft nogle gode resultater i presspillet. Der er således en god chance for, at han måske kan løfte sit niveau endnu mere i de nye omgivelser, hvor han vil blive brugt mere alsidigt end hidtil.
Hvor der er et stort potentiale på næsten alle andre defensive positioner, er det efterhånden en tilbagevendende historie, at Eagles er et ligaens tyndest besatte mandskaber på linebacker-positionen. Det er ikke blevet bedre af, at veteranen Nigel Bradham er blevet fritstillet i offseason, hvilket har efterladt Pederson og Schwartz med at skulle finde potentielle startere fra en gruppe bestående af upåagtede rotationsspillere som Nathan Gerry, Duke Riley og T.J. Edwards samt de to rookies Davion Taylor og Shaun Bradley. Det kan sagtens vise sig at være nok til at binde det ellers talentfulde forsvar sammen, men det er et punkt, som på papiret bør kunne udnyttes af modstanderen.
Konklusionen
NFC East kommer formentlig hurtigt til at brække over i to, og det bliver således ligesom sidste år en kamp mod ærkerivalerne Cowboys om, hvem der skal snuppe divisionstitlen. Jeg ser de to hold som værende meget jævnbyrdige, og det kommer ligesom i 2019 til at blive en duel, der går hele vejen til sidste runde af grundspillet. Når jeg i sidste ende vælger at pege på Eagles som vindere af duellen, skyldes det, at jeg ser Pedersons mandskab som værende stærkere ift. pass rush og opdækning på forsvaret, ikke mindst takket være tilføjelsen af Slay. Det tror jeg på som den afgørende forskel, der kan give Philadelphia-mandskabet endnu en tur i slutspillet og muligvis længere. Truppens talentniveau er i hvert fald til, at de som minimum skal regnes som en stærk outsider til titlen.
- Navn: Philadelphia Eagles
- Ejer: Jeffrey Lurie (siden 1994)
- Cheftræner: Doug Pederson (siden 2016)
- Hjemmebane: Lincoln Financial Field i Philadelphia, Pennsylvania (siden 2003)
- Antal mesterskaber: 4 (1948, 1949, 1960 og 2017)
- Resultat 2019: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record: 9-7)
- Roster Score: 94 (Offense: 36 / Defense: 40)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 6 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i NFC East)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 1 i NFC East (record: 10-6)
- Årets gennembrud: S K’Von Wallace
- Årets nøglespiller: CB Darius Slay
Red Zone Blog 