Det er en ny tid i en ny by for et af ligaens mest ikoniske hold. Det kan begynde godt med en trup, der grundlæggende ser stærk ud, men som mangler de helt store og afgørende profiler.
2019-sæsonen og offseason
Der var faktisk længe tvivl om, hvor holdet, som denne artikel handler om, skulle spille i 2019. Planen om at flytte har ligget fast længe, men deres nye hjem i Las Vegas ville tidligst være klart i år, samtidig med at deres lejeaftale med The Coliseum i Oakland var udløbet, og deres snart tidligere hjemby var umiddelbart ikke indstillet på at hjælpe et hold og en ejer i form af Mark Davis, der i deres øjne havde vendt en meget loyal fanbase ryggen. Efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage lykkedes det dog at få forlænget lejeaftalen med endnu et år, så at det sort-og-sølvklædte mandskab for en sidste sæson kunne tørne ud som Oakland Raiders.
Det var uden tvivl cheftræner Jon Grudens intention at give de trofaste fans en afslutning, der var dem værdig, og det startede også fint med 3 sejre ud af 5 mulige inden deres tidlige bye-week efter turen til London. Derefter fulgte desværre to nederlag til de senere slutspilsdeltagere fra Houston og Green Bay, men herefter hentede de 3 sejre over svagere modstandere, hvilket sikrede et fint udgangspunkt inden den sidste tredjedel af sæsonen. Her gik angrebet, der ellers effektivitets-mæssigt endte i udkanten af ligaens top 10 i stå, og det udstillede samtidig for alvor forsvarets massive mangler. Det blev kun til en sejr i de sidste 6 kampe, og selvom at sejren i spiluge 16 over Chargers var nok til, at Raiders fortsat havde en matematisk mulighed for at nå slutspillet inden sidste runde, sluttede sæsonen alligevel med grundspillet og et nederlag til Broncos.
Således blev ikke til en tur til det forjættede land som afslutning på tiden i Oakland, og uanset hvor mærkeligt det virker, skal vi nu til at vende os til, at der er et hold i NFL, der hedder Las Vegas Raiders. Selvom at hjembyen er ny i 2020, er der dog ikke meget ændret i organisationen. Da cheftræner Gruden blev hentet tilbage til ligaen efter 9 år i ESPNs kommentatorboks, var det med den aftale, at han fik stort set uindskrænket magt til at lede mandskabet sportsligt og selv kunne sætte holdet rundt om sig. Da kurven samtidig har været opadgående i de første to sæsoner, er der heller ikke noget pres fra holdejer Davis ift. at lave ændringer, mens at general manager Mike Mayock i høj grad er en mand, der netop er valgt til rollen af Gruden. Det samme er både offensiv koordinator Greg Olson, der i høj grad fungerer som sparringspartner for den angrebsspecialiserede cheftræner, samt defensiv koordinator Paul Guenther, der også får en chance til på trods af de hidtil meget skuffende præstationer på forsvarssiden under hans lederskab.
Angrebet
2019 viste om ikke andet, at Derek Carr er i stand til at operere i Grudens West Coast-system. Den 29-årige quarterback er fortsat kritiseret fra rigtigt mange sider, og det er også rimeligt at påpege, at han f.eks. har meget svært ved at levere spil, når han kommer under pres. Ikke desto mindre var Raiders’ kasteangreb i top 10 målt på effektivitet sidste år, og her gik Carrs rolle faktisk en smule under radaren. På en del punkter havde han nemlig sin bedste sæson i karrieren, og ikke mindst var hans gennemsnitlige antal yards pr. kast det højeste han nogensinde har præsteret. Dermed ikke sagt, at Carr er givet som den fremtidige starter i Las Vegas, og allerede i år kan han blive presset af den nytilkomne Marcus Mariota. Han formåede i sine 5 år som starter i Titans aldrig for alvor at slå til pga. en blanding af skader og manglende topniveau, men den 26-årige Mariota har et fortrin ift. Carr pga. hans evne til at selv at løbe med bolden. Da han som kaster samtidig også passer godt til Grudens filosofi, kan det ikke afvises, at vi får en camp battle mellem de to, samt at starterpladsen kan komme i spil, hvis sæsonen ikke udvikler sig som håbet.
Uanset hvem, der ender som starter under center, kommer vedkommende til at arbejde bag en af ligaens bedste offensive linjer. Der var en del hævede øjenbryn, da Gruden og Mayock sidste år valgte at hente den åbenlyse headcase Richie Incognito tilbage til NFL, men på trods af fremskreden alder og et år ude af ligaen, viste veteranen sig igen at være fremragende på venstre guard, hvor han fandt ind i et godt samarbejde med den anerkendte og rutinerede center Rodney Hudson. Med forhåbningen om, at den ligeledes glimrende højre guard Gabe Jackson i år kan undgå de skadesproblemer, der begrænsede ham i 2019, er der udsigt til at Raiders-o-linen indvendigt bliver meget svært at komme forbi. Derudover kan vi heller ikke komme uden om, at Incognitos tilstedeværelse sidste år også havde en positiv indvirkning på venstre tackle Kolton Miller, der løftede sig voldsomt fra sin frygtelige rookiesæson i 2018. Kan Miller fortsætte sin udvikling, er der potentiale for, at han og højre tackle Trent Brown, der som ventet viste sig som en solid free agent-investering sidste år, kan blive et af de bedre makkerpar i ligaen ift. at håndtere modstanderens giftigste pass rushere.
Som helhed ser Raiders’ receivergruppe også væsentlig bedre ud i år, omend det er baseret på en antagelse om, at de nye spillere slår til. Efter det mislykkede Antonio Brown-projekt i sidste offseason, lå meget af ansvaret på Tyrell Williams skuldre, og selvom at han greb 6 touchdowns, var det tydeligt, at han havde svært ved at skille sig afgørende ud fra et receiver-korps, hvor kun rookien og 3.down-specialisten Hunter Renfrow udover Williams var det eneste stabile element. Derfor gav det god mening, at positionen var en central prioritet i årets draft, hvor holdets første valg blev brugt på Henry Ruggs fra Alabama. Set på hans produktion i college kan det godt virke mærkeligt, at Ruggs fik næsten lige så meget hype i offseason som sin holdkammerat Jerry Jeudy og Oklahoma-profilen CeeDee Lamb, men de mindre mængder af yards kan forklares med, at der simpelthen var så mange gode receivere at fordele boldene imellem. Ruggs blev nemlig især brugt som dyb trussel i college, for det er nemlig hans vanvittige hurtighed kombineret med sikre hænder, der især gør ham interessant. Den anden nye rookie Bryan Edwards er en mere solid possesion-reciever, men han vil sammen med Renfrow formentlig være god i en suppleringsrolle ved siden af speed-duoen Ruggs og Williams. Derudover bliver det interessant at se, om Nelson Agholor kan redde sin NFL-karriere, efter at Eagles endelig fik nok af hans dårlige hænder. På tight end var Darren Waller med over 1.000 yards en af de helt store historier i 2019, og han vil naturligvis også være central i kasteangrebet i år på en position, der hos Las Vegas-mandskabet også tæller den interessante 2.årsspiller Foster Moreau samt veteranen Jason Witten, der åbenbart foretrækker mere NFL frem for en ny tur i kommentatorboksen.
På trods af, at han missede 3 kampe som rookie i 2019, lykkedes det alligevel Josh Jacobs at runde 1.000 yards i sin første NFL-sæsonen, og running backen var således en af sidste sæsons helt store nytilkomne talenter. Han vil igen i år blive suppleret af 3.down-backen Jalen Richard, og så bliver det interessant at se, hvordan Gruden vil bruge rookien Lynn Bowden, der er det seneste bud i NFL på en gadget-spiller, der måske kan udvikles til endnu mere, hvis tingene lykkes for ham på det højeste niveau.
Forsvaret
Selvom at angrebet bestemt har haft sine udfordringer, er der ingen tvivl om, at forsvaret har været den store hæmsko ift. at opnå succes i de to seneste sæsoner. Derfor har defensiven også fyldt meget i både free agency og draften, og det gælder ikke mindst cornerback-positionen. Ind er kommet den rutinerede og bundsolide Prince Amukamara, der senest har haft 3 glimrende år hos Bears, samt 1.runde-valget fra årets draft Damon Arnette. Sidstnævnte blev draftet noget tidligere end forventet pga. hans alder og manglende atletiske præstationer til combinen, men Gruden og Mayock var tilsyneladende overbevist om, at Ohio State-talentet skulle være en del af deres fremtidige projekt. Planen er dog nok, at det er Amukamara, der skal starte udvendigt modsat 2.årsspilleren Trayvon Mullen, der gjorde det solidt som rookie sidste år, mens Arnette og den anden rookie Amik Robertson skal slås med Nevin Lawson om den øvrige spilletid. Sidste år var det faktisk Lamarcus Joyner, der spillede rollen som slotcorner det meste af tiden, men det bekræftede primært, at han er bedst i rollen som safety. Her har Raiders imidlertid tilføjet Damarious Randall fra Browns og Jeff Heath fra Cowboys til en gruppe, der i forvejen tæller sidste års 1.runde-draftvalg Johnathan Abram og den rutinerede Erik Harris, der havde et godt 2019. Således kan det sagtens tænkes, at nogle af disse navne ender et andet sted inden sæsonenstarten, og med sin store kontrakt kunne Joyner være et godt bud.
Efter at være blevet valgt som nr. 4 i draften sidste år, var det den tidligere Clemson-profil Clelin Ferrell, der var udset til at være holdets primære edge rusher, men desværre viste de forudsigelser, som en del draft-eksperter kom med ift. det noget tidlige valg af Ferrell, at holde stik. Hans kun 4.5 sacks var nemlig et resultat af, at hans naturlige styrke især er mod løbet, mens at hans succes i presspillet i college mere handlede om arbejdsindsats end egentligt talent. Skuffelsen over Ferrell blev dog formindsket lidt af, at en anden rookie Maxx Crosby til gengæld havde en fremragende debutsæson med 10 sacks. Hvis han kan blive endnu farligere i år to, vil det også tage noget af presset af hans mere profilerede makker på modsatte side. Holdledelsen har i free agency tilføjet den lidt mere rutinerede Carl Nassib, der havde sin hidtil bedste sæson i 2019 hos Buccaneers med 6.5 sacks, mens der måske også fortsat kan være en rolle til den talentfulde med problematiske Arden Key.
Det er dog ikke kun på ydersiderne, at der har været problemer med presset. Indvendigt har 3.årsspilleren Maurice Hurst forsøgt sig, men han har været lidt af en 1-mandshær, og indtil nu har det ikke været nok til for alvor at true modstanderens guards og centere betydeligt. Derfor var det ikke overraskende, at Gruden og Mayock investerede i en ny spiller af samme type som supplement i form af den nu forhenværende Cowboy Maliek Collins. Sammen med Hurst vil han indgå i rotationen på de miderste d-line-pladser ved siden af den erfarne Johnathan Hankins, der især skal forsøge at løfte opgaven med at stoppe løbet, hvilket også har en udfordring de seneste par år.
Det er dog ikke Hankins manglende kvaliteter, men i højere grad det ikke eksisterende niveau på linebacker-positionen, der er den væsentligste forklaring på, at Raiders har haft det svært på jorden. Faktisk har den midterste kæde på forsvaret været så svagt et punkt, at holdledelsen følte behov for at gå efter ikke bare en men to af de bedste free agents på positionen i offseason. Således kommer Las Vegas-mandskabets startere i den kommende sæson til at hedde Cory Littleton og Nick Kwiatkoski. 26-årige Littleton har over de seneste par år været det undervurdere hjerte i Rams’ forsvar med store kvaliteter mod kastet, mens 27-årige Kwiatkoski har været en fremragende understudy i Chicago hver gang han har fået chancen. Der er således pludselig en yderst kompetent duo, som koordinator Guenther får at arbejde med i år med, mens at mere upolerede spillere som rookien Tanner Muse indtil videre kan nøjes med at spille i rotation. Alt sammen peger det i retningen af en defensiv, der bør være væsentligt forbedret.
Konklusionen
Raiders er et hold, der her i deres første sæson i Vegas og deres tredje efter Grudens tilbagekomst til cheftrænerposten, burde være klar til at bryde igennem for alvor. Truppen har som helhed et højt niveau, der potentielt er i bunden af ligaens top 10, hvis alt går som forventet. Det gør det dog sjældent, og den store udfordring her er, at mens det generelle niveau er højt, så mangler de helt store stjerner, der kan gøre den afgørende forskel og selv bære holdet et stykke af vejen. Der halter de efter de bedste hold i AFC, inklusiv deres ærkerivaler fra Kansas City, og selvom det muligvis ikke forhindre dem i at nå slutspillet, gør det, at jeg ikke kan se dem gå hele vejen på nuværende tidspunkt.
- Navn: Las Vegas Raiders
- Ejer: Mark Davis (siden 2011)
- Cheftræner: Jon Gruden (siden 2018)
- Hjemmebane: Allegiant Stadium i Paradise, Nevada (siden 2020)
- Antal mesterskaber: 3 (1976, 1980 og 1983)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Roster Score: 89 (Offense: 37 / Defense: 37)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 8 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC West)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 2 i AFC West (record: 9-7)
- Årets gennembrud: WR Henry Ruggs
- Årets nøglespiller: EDGE Clelin Ferrell
Red Zone Blog 