I holdets tresindstyvende sæson lykkedes det endelig for Chiefs at hente Lombardi-trofæet hjem for anden gang. Nu går de efter at lave den første gentagelse af et mesterskab siden 2004-sæsonen.
2019-sæsonen og offseason
Efter at 2018-sæsonen endte på bitrest mulige måde for Kansas City Chiefs med et nederlag i overtiden til de senere mestre fra Patriots, var det klart, at 2019 handlede om at lokalisere de sidste fejl og mangler i og omkring truppen, der kunne stå i vejen for at vinde det første mesterskab siden at det lykkedes holdets grundlægger Lamar Hunt at fusionere den konkurrende AFL-liga med det oprindelige NFL. På den konto valgte cheftræner Andy Reid at ofre sin loyale assistent Bob Sutton og erstatte ham med Steve Spagnuolo i rollen som defensiv koordinator, og resultatet udeblev ikke. Chiefs-forsvaret gik fra at have været blandt de mindst effektive i 2018-sæsonens grundspil til en placering omkring top 15, mens at angrebet anført af den fortsat magiske 3.årsspiller Patrick Mahomes igen var i top 5. På nær en periode midt i sæsonen, hvor Mahomes var ude med en skade, levede resultaterne også op til statistikkerne, og Kansas City-mandskabet endte med at vinde 12 ud af sæsonens 16 opgør. Måske vigtigst af alt var dog revanchen over Patriots på udebane i spiluge 14, for denne sejre gjorde, at da rivalerne fra New England snublede mod Dolphins i spiluge 17 og de to mandskaber derfor endte lige, snuppede Chiefs 2.seed og dermed en direkte adgang til 2.runde i slutspillet.
Her så det imidlertid ud til at sæsonen skulle slutte, da Texans startede opgøret som lyn og torden, og var foran med 21-0 efter 1.quarter. Imidlertid viste Reid, Mahomes og resten af Kansas City-mandskabet deres modstandsdygtigthed, da de blot et quarter senere havde vent det hele rundt og taget en 28-24 føring ved pausen. Tempoet fortsatte resten af kampen, der endte med en 51-31 sejr, hvorefter Chiefs kunne fortsætte til AFC-finalen mod Titans, der viste sig som en mere overkommelig opgave, efter at det var lykkedes at lukke ned for løbemonsteret Derrick Henry. Så gjaldt det Super Bowl LIV mod 49ers, der startede med en 7-3 føring, men efter 10-10 ved pausen, lignede det langt ind i 4.quarter et nederlag, da modstanderne fra San Francisco førte 20-10, og det ellers så eksplosive angreb stod i stampe. Men pludselig var det som om, at Mahomes fandt sit spil, og så tog fanden ved Chiefs-offensiven, der sluttede kampen af med 21 ubesvarede point. Således kunne Hunt-familien i deres holds tresindstyvende sæson endelig igen løfte Lombardi-trofæet, ligesom at cheftræner Reid endelig kunne kalde sig Super Bowl-vinder efter 21 sæsoner i spidsen for et NFL-mandskab.
Med titlen i hus begyndte det svære arbejde for cheftræneren og general manager Brett Veach med at sikre, at det allerede i år skal være muligt at gentage succesen. Der har ikke været en repeat i NFL siden 2004-sæsonen, og det har generelt været svært for mesterskabsvindende mandskaber ikke at tabe for meget i niveau, da de ofte har mistet en del profiler i den efterfølgende offseason. Det har dog ikke været tilfældet for Chiefs, der fortsat har de fleste startere fra 2019 i truppen, og derfor kan holdet ikke på spillerfronten siges at være svækket her ved indgangen til den kommende sæson. Faktisk er det tværtimod lykkedes at lande flere afgørende kontraktforlængelser i sæsonpausen. Der er heller ikke sket udskiftninger på trænerfronten, hvor Spagnoulo ovenpå sin imponerende indsats med for tredje gang at have koordineret en Super Bowl-vindende defensiv, selvfølgelig fortsat har ansvaret for forsvaret. På den anden side af bolden var der endnu engang bud efter Reids primære makker i planlægningen af offensiven Eric Bieniemy, men han endte igen med ikke at overbevise et af de andre NFL-hold om, at han skulle overtage et ledigt cheftræner-sæde. Derfor er også han fortsat en del af Reids stab i Kansas City.
Angrebet
Der er meget få quarterbacks i NFL-historien (hvis nogen), der har præsteret det i deres første 3 sæsoner i ligaen, som Patrick Mahomes har gjort. Efter at have siddet på bænken bag Alex Smith som rookie for så at springe ligaen i luften i sæson 2 med over 5.000 yards, 50 touchdowns og en MVP-titel, lykkedes det ham sidste år at føre Chiefs hele vejen til mesterskabet for første gang siden 1970, samtidig med at han på trods af en skade og to missede kampe i grundspillet alligevel rundede 4.000 yards og kastede 26 touchdowns. Derudover var hans præstation i selve slutspillet også fremragende, hvor han over 3 kampe kaste over 900 yards og 10 touchdowns samt løb yderligere 2 ind. Den snart 25-årige Mahomes har således allerede næsten opnået alt det, som de fleste NFL-quarterbacks drømmer om, og hvis han kan holde motivationen oppe samt undgå de værste skader, har han potentialet til at blive blandt de største spillere i ligaens historie. Derfor forståer man også godt, at Reid og Veach sørgede for at sikre deres guldfugl de næste 10 år med en af de største og dyreste kontrakforlængelser, som NFL nogensinde har set.
Med Mahomes som spilfordeler vil Chiefs’ angreb automatisk være blandt de farligste i ligaen, men noget der måske kan hæmme ham og resten af offensiven en smule, er det samlede niveau på den offensive linje. Der er helt styr på tackle-positionerne, hvor Mitchell Schwartz er blandt de bedste i højre side, mens Eric Fisher er solid nok til ikke at give problemer. Til gengæld ser situationen meget tvivlsom indvendigt, ikke mindst efter at den på papiret bedste mand Laurent Duverney-Tardif har valgt at sidde sæsonen over. Holdledelsen reagerede omgående ved at tilføje den tidligere All Pro-guard Kelechi Osemele, der efter succes hos Ravnes og Raiders havde et meget tumultarisk forløb hos Jets sidste år. Derfor er han også et usikkert kort, men han er stadig det mest etablerede navn i en gruppe, der derudover består af Austin Reiter, Andrew Wylie, Mike Remmers og Martinas Rankin.
Hvor o-linen faktisk ser relativt tynd ud, er Chiefs stadig i besiddelse af et af NFL’s farligste receiverkorps. Tyreek Hill er en utrolig problematisk karakter udenfor banen, men når han spiller, er han en af ligaens mest elektriske profiler alene på grund af sin unikke fart. Især i 2018 var han fænomenal med næsten 1.500 yards og 12 touchdowns, og det var tydeligt, at han var savnet i de 4 kampe, som han måtte sidde ude sidste år. Det lykkedes delvist for andre hurtige folk som Demarcus Robinson og Mecole Hardman, der var rookie i 2019, at udfylde rollen som reserve mens Hill sad ude, men de har ikke på nuværende tidspunkt et niveau, der kan matche den 26-årige stjerne. De kan dog udfylde suppleringsroller, på samme måde som slotspecialisten Byron Pringle. Det næststørste navn i receiver-truppen er det tidligere Bills-1.runde-draftvalg Sammy Watkins, der pga. skader aldrig har forløst sit potentiale fuldt ud. 27-årige Watkins spillede dog en afgørende rolle i både AFC-finalen og Super Bowl, og har efter en tænkepause i offseason valgt at sige ja til en omstrukturering af sin kontrakt. Det betyder, at han er klar til fortsætte som Hills primære understudy udvendigt, og måske er der fortsat mere i ham, hvis han kan undgå skaderne i højere grad. Den største profil blandt våbnene i Kansas City udover Hill er naturligvis tight end Travis Kelce, der i 2019 for fjerde sæson i træk rundede 1.000 yards. Kelce nærmer sig de 31, men har over de senere år faktisk kun udviklet sit spil, så han også er blevet en hæderlig blokker. Han er således fortsat klart en af ligaens bedste tight ends og er også netop blevet belønnet med en ny stor kontrakt.
Chiefs har generelt været kendt for ikke at prioritere running back-positionen særligt højt, men på trods af dette var det alligevel vurderingen ovenpå sidste sæson, hvor de primære spillere var Damien Williams og veteranen LeSean McCoy, at der skulle tilføjes noget talent. Derfor var det ikke helt overraskende, at Chiefs brugte et relativt højt draftvalg på Clyde Edwards-Helaire. Profilen fra college-mestrene LSU er et godt eksempel på en dual-threat back, der næsten kan lige så meget i luften som på jorden, og derfor bør han passe godt ind i Reids kastetunge angreb. Usikkerheden ift. rookies gør dog, at Kansas City-mandskabets backfield er et af de mest uinspirerende i ligaen, og det er kun blevet værre af, at Williams har valgt at sidde over, mens at McCoy nu er skiftet til Buccaneers.
Forsvaret
Når man skal vurdere Spagnuolos indsats med defensiven sidste år, er det vigtigt at huske, hvor relativt svagt et spillermateriale han har haft at arbejde med på vigtige positioner. I 2020 gælder det fortsat på cornerback-positionen, hvor Chiefs er blandt ligaens svagest besatte, ikke mindst efter at Kendall Fuller er vendt tilbage til Washington. 3.årsspilleren Charvarius Ward har gjort det hæderligt, efter at han er blevet starter, mens Bashaud Breeland i det mindste er en tålelig løsning modsat, men han starter grundspillet med en 4-kampes karantæne efter endnu en omgang problemer med loven i offseason. Bag de to er det kun sloteksperten Rashad Fenton, der har nogen form for startererfaring, og således venter der formentlig igen et stort arbejde for den defensive koordinator med at sikre ordentlig opdækning på ydersiden, Til gengæld er safety-truppen en af de bedre i ligaen. Tyrann Mathieu er en fantastisk altmuligmand, der kan bruges i næsten alle tænkelige roller bagest og midt i forsvaret, mens at 2.årspilleren Juan Thornhill gjorde det solidt som sidste skanse i sin rookie-sæson, indtil at han ræv sit korsbånd over. Derudover udgår Daniel Sorensen et fint supplement, der først og fremmest kan arbejde fremad i banen, så det igen bliver nemmere at bruge Mathieu der, hvor der er mest brug for det.
Forrest på forsvaret viste sidste års tilføjelse af Frank Clark på edge-positionen sig som en udmærket investering. Den 27-årige tidlige Seahawk var ganske vist ude et par kampe, men han viste sig endnu engang at være stabil med 8 sacks, hvilket var flest på ydersiden. Problemet her kan være, at niveauet bagved ham er lidt tvivlsomt. Alex Okafor havde en fin sæson sidste år med 5 sacks, men han er og bliver ikke en dominerende spiller. Det er der heller ikke meget, der tyder på, at de yngre navne Tanoh Kpassagnon og Breeland Speaks nogensinde bliver, og derfor kan presspillet hurtigt blive meget afhængigt af Clarks tilstedeværelse.
Heldigvis har Chiefs et af ligaens giftigste pass rush-våben på indersiden til at supplere med. Chris Jones sad godt nok ude i tre kampe sidste år, men alligevel nåede han op på 9 sacks i grundspillet, hvilket endnu engang var flest af alle på Kansas City-mandskabets forsvar. Det var også tydeligt at se i slutspillet, at den defensive front var langt mere skræmmende på de spil, hvor den halvskadede stjerne var inde, og hans betydning for holdet er også godt afspejlet i den solide 4-årige kontraktforlængelse, som den 26-årige Jones skrev under på i offseason. Det indvendige pass rush står og falder da også med ham, for hans primære makker Derrick Nnadi samt de to rotationsspillere Mike Pennel og Khalen Saunders lader til at have deres primære kompetencer i løbespillet, omend dette var svært at se sidste år, hvor det faktisk især var på jorden, at Chiefs havde flest defensive problemer.
En stor del af forklaring på dette skal også findes på linebacker-positionen, der fortsat er blandt de svageste i ligaen på papiret. Anthony Hitchens er fortsat en af de primære startere, hvilket er imponerende, da hans force skulle være kastet, hvor han alligevel gang på gang misser et hav af tacklinger. Sidste år overtog Damien Wilson pladsen som Hitchens primære makker, men hans evner som runstopper virkede også til at være yderst tvivlsomme, og da 3.årsspilleren Dorian O’Daniel også har sine primære kvaliteter i opdækningen, var det ikke overraskende, at Reid og Veach ledte efter tilføjelser til positionen i draften. Valget af Willie Gay i 2.runde var dog noget overraskende, omend han passer fint ind i Chiefs’ historie med problematiske spillere. Talentet fra Mississippi State spillede kun 5 kampe i 2019, fordi han derudover sad ude med karantæne for til dels at have forsøgt at snyde med sine universitetsopgaver, og til dels at have tævet sin quarterback ifm. med en træning. Det er således et på alle måder usikkert kort, som Kansas City-mandskabet har tilføjet til deres i forvejen svageste position på forsvaret.
Konklusionen
Det er altovervejende et rimeligt uforandret Chiefs-mandskab, der løber på banen i 2020, og derfor er de naturligvis i spil til at forsvare deres titel. Alene Mahomes gør dem automatisk til en del af favoritfeltet, og med de øvrige profiler Hill, Kelce, Jones, Clark og Mathieu fortsat i truppen, bør de som minimum vinde divisionen og sikre sig et højt seed, så længe de kan undgå de værste skader. Det store spørgsmål ift. en repeat er, om Spagnuolo igen kan formå at coache forsvaret, hvis samlede niveau på papiret ikke er i top 20, op til at overpræstere. Det kan dog sagtens tænkes, at det sker igen, og at Reid og co. løfter Lombardi-trofæet for andet år i træk til februar. Jeg bliver i hvert fald overrasket, hvis ikke Chiefs igen går langt.
- Navn: Kansas City Chiefs
- Ejer: Hunt-familien (siden 2006)
- Cheftræner: Andy Reid (siden 2013)
- Hjemmebane: Arrowhead Stadium i Kansas City, Missouri (siden 1972)
- Antal mesterskaber: 3 (1962 i AFL, 1969 og 2019)
- Resultat 2019: Vindere af Super Bowl LIV
- Roster Score: 88 (Offense: 40 / Defense: 27)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 9 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i AFC West)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 1 i AFC West (record: 12-4)
- Årets gennembrud: RB Clyde Edwards-Helaire
- Årets nøglespiller: OG Kelechi Osemele
Red Zone Blog 