Det må være slutspil eller fyreseddel i 2020 for den nuværende sportslige ledelse hos Jaguars. Samtidig er det svært at se det ende med andet end det sidstnævnte, når vi kigger på deres trup.
2019-sæsonen og offseason
Efter den store nedtur i 2018 ovenpå turen i AFC-finalen året før, var der lagt op til et comeback for Jacksonville Jaguars sidste år. Den tidligere Giants-cheftræner Tom Coughlin, der var uofficiel sportslig chef, og general manager David Caldwell havde skilt sig af quarterback-fiaskoen Blake Bortles og i stedet hentet den tidligere Super Bowl-helt for Eagles Nick Foles ind, mens cheftræner Doug Marrone havde sørget for at genforene Foles med hans tidligere quarterback-træner John DeFilippo i rollen som offensiv koordinator. Da forsvaret samtidig altovervejende var intakt set ift. den succesfulde 2017-sæson, så det ikke helt umuligt ud, omend divisionen generelt var stærkere end tidligere.
Starten på sæsonen lignede dog hurtigt et væsentligt tilbageslag, da Foles måtte forlade banen i spiluge 1 med en skade, der hurtigt skulle vise sig at koste halvdelen af grundspillet. Imidlertid skulle hans reserve – en ukendt og upåagtet rookie ved navn Gardner Minshew – vise sig mere kapabel end nogen havde forestillet sig. Efter et smalt nederlag til Texans i uge 2, lykkedes det Minshew at føre Jaguars til sejr i 4 af de næste 6 kampe, og den unge nye spilfordeler havde med sin stil og og sit spil formået at skabe en stor hype omkring sig selv, inden holdets årlige tur til London. Opgøret på Wembley i spiluge 9 mod Texans endte imidlertid med et klart nederlag, og således måtte Jaguars gå på friuge med en 4-5 record. De skuffede forventninger i London fik Marrone til at give tøjlerne tilbage til Foles efter friugen, men det skulle vise sig, at sæsonen kun gik en vej herfra. Det blev til 4 nederlag i træk, og selvom at Minshew vente tilbage, og var med til at vinde to kampe i slutningen af året, var det ikke nok til at fjerne indtrykket af endnu en sportslig skuffelse. Angrebet var netto ganske vist bedre end med Bortles i 2018, men det var stadig placeret i den tunge ende af effektivitets-skalaen. Den største katastrofe var dog forsvaret, der gik fra at være en top 10-enhed i 2018 til at være tæt på bunden af ligaen. Derudover endte året også i kaos udenfor banen, hvor en række spillere pludselig talte ud om en ubehagelig kultur fra ledelsens side ift. håndteringen af truppen og omklædningsrummet.
Konsekvensen blev, at den ellers nærmest almægtige Coughlin fik sparket, men til gengæld valgte holdejer Shadid Khan at beholde både Caldwell og Marrone, selvom at ingen af dem reelt set har bevist, at de er i stand til at skabe et hold, der kan gå hele vejen. Om det skal ses som en blåstempling af dem som den sportslige ledelse i Jacksonville på langt sigt, er dog tvivlsomt, for offseason er ellers mest gået med at rydde ud i resterne fra 2017-truppen. Det gælder ikke mindst ift. defensiven, hvor der efterhånden kun er 1 til 2 startere tilbage fra den gruppe, der ellers skræmte livet af en del angreb for blot 3 år siden. Der er også skiftet en del ud på den offensive trænerstab, hvor DeFilippo ligesom Foles er sendt videre og tøjlerne nu overladt til den netop fyrede Washington-cheftræner Jay Gruden, der dog har et rimeligt godt ry ift. at sætte et effektivt angreb efter omstændighederne på banen. Til gengæld er der genvalg til Todd Wash, der har siddet på den defensive koordinatorpost siden 2016, selvom at hans enhed mere eller mindre nedsmeltede i 2019.
Angrebet
Vurderet ud fra hvad vi så fra Gardner Minshew i 2019 giver det god mening, at Jaguars har valgt i første omgang at satse på ham som deres fremtidige løsning på quarterback-positionen. Udover at Minshew bidrog med en utrolig stor mængde attitude og tilsyneladende fik opklædningsrummet med sig, viser hans tal også, at han faktisk spillede hæderligt ift. både mængden af yards, præcisionen og forholdet mellem touchdowns og interceptions. Derfor bliver det interessant at se, hvilken betydning det får, at han nu er holdets klare prioritering gennem den korte optakt til sæsonen. Jeg er nok personligt af den holdning, at Minshew gjorde det fint sidste år, men at der også er utroligt meget hype omkring ham pga. hans overskæg og hans historie som et sent draftvalg, der kommer ind og overtager fra en forventet starter. Derfor skal han for mig bevise, at han er mere end bare attitude, og at han er i stand til at arbejde sig op til at være en permanent solid starter, og det er jeg fortsat ikke overbevist om, at han kan.
Det skal dog siges, at Minshew ikke får de bedste arbejdsbetingelser i Jacksonville. Den offensive linje burde på papiret være bedre end tilfældet var sidste år, men på nær center Brandon Linder, der er kriminelt undervurderet, har de øvrige startere vist en ubehagelig tendens til enten at underpræstere eller bare ikke at have et godt nok niveau. I første kategori har vi især venstre guard Andrew Norwell, som Jaguars kastede store mængder penge efter inden 2018-sæsonen, men som slet ikke har kunnet finde samme niveau, som han viste hos Panthers. Derudover havde højre tackle Jawaan Taylor, der var rookie sidste år, lidt større tilpasningsvanskeligheder sidste år, end mange forventede ift. hvor højt han var gradueret ud af college. De to øvrige startere – venstre tackle Cam Robinson og højre guard A.J. Cann – har været deciderede svage i deres præstationer, og da de formentlig også vil være en del af startopstillingen i år, ligner det ikke en samlet forbedring af o-linens niveau i år. Eneste der kan ændre på dette kan være, hvis en spiller som 4.runde-draftvalget fra i år Ben Bartch viser sig klar til at gå ind og overtage fra f.eks. Robinson, men det virker ikke sandsynligt.
Hvor o-linen er tvivlsom, selvom at den på papiret indeholder flere gode spillere, er der hverken i teorien eller i realiteten særligt meget at komme efter på recieverpositionerne. 3.årsspilleren D.J. Chark fik et gennembrud sidste år med over 1.000 yards og 8 touchdowns, samtidig med at han viste en rigtig god kemi med Minshew, så vi kan nok godt regne med, at han kommer til at indtage rollen som 1.receiver. Spørgsmålet er så, hvad der kommer til at ske ved siden af ham. Keelan Cole, Chris Conley og Dede Westbrook har alle været en del år i ligaen efterhånden, uden at de rigtigt har etableret sig. Alle tre har i perioder været stabile, men ingen af dem har været i stand til at dominere deres direkte modstandere kontinuerligt. Derfor er der nok et håb fra Marrone og co. om, at de to rookies Laviska Shenault og Collin Johnson kan bidrage i et eller andet omfang, men det er heller ikke givet på nogen måde. Tiltroen er formentlig størst til Shenault, der blev valgt i 2.runde, men Colorado-spilleren er en lidt mærkelig hybrid mellem receiver og running back, der måske kan få svært ved at omstille sig til NFL. Derudover har han haft massive skadesproblemer allerede i college, så det er på alle måder et chancebetonet valg, som Jacksonville-mandskabet har taget her.
Tilsvarende kan man sige det samme om deres nytilføjelse på tight end Tyler Eifert, hvis hidtidige karriere hos Bengals har været massivt præget af skader. 29-årige Eifert kommer dog til at få positionen meget for sig selv, da 2.årsspilleren Josh Oliver desværre er blevet alvorligt skadet her i sæsonoptakten.
På running back havde Leonard Fournette faktisk sin mest produktive sæson med over 1.000 yards, et snit på 4.5 yards pr. forsøg samt over 500 yards gennem luften over 15 kampe, hvor især sidste del af hans spil var en væsentlig tilføjelse. Problemet er bare, at det tidligere 4.valg fra 2017-draften er præget af notorisk ustabilitet i form af enten skader, manglende indsats eller mentale problemer, og derfor er det også forståeligt, at Jaguars fravalgte hans 5.års-option i løbet af offseason. Planen i år bliver formentlig, at bruge Fournette så meget som muligt, suppleret med den nytilkomne Chris Thompson fra Redskins som 3.down-back, og så evt. se, om der kan være en fremtidig starter i 2.årsspilleren Ryquell Armstead, der ikke fik specielt mange chancer som rookie.
Forsvaret
En stor del af det defensive tilbagslag for Jaguars sidste år handlede naturligt nok om, at bagkæden, der tidligere var skræmmende, efterhånden var reduceret til en skygge af sit tidligere selv. Med Jalen Ramseys skifte til Rams midt i sidste sæson og A.J. Bouyes ditto til Broncos i årets offseason var holdets cornerback-situation pludselig tæt på uacceptabelt, hvorfor det ikke var overraskende at den udvendige bageste forsvars-position blev 1.prioriteten i draften. 9.valget blev således brugt på C.J. Henderson, der af de fleste blev betragtet som det næststørste cornerback-talent i årets rookie-klasse. Florida-profilen er som udgangspunkt fremragende i mands-opdækningen, men han har haft nogle udfordringer ift. evnerne og viljen til at tackle igennem. Hans potentiale bør dog gøre, at han træder direkte ind som starter, da de øvrige muligheder på positionen lige nu er D.J. Hayden, Tre Herndon og den nytilkomne veteran og journeyman Tramaine Brock. Alle tre er hæderlige spillere, men ingen af dem er skræmmende udfordringer for en kvalitets-receiver. På safety ser truppen dog endnu mere tynd ud. Udover de forventede startere Ronnie Harrison og Jarrod Wilson er der intet materiale på positionen, der ikke er forbundet med massiv usikkerhed, og det er heller ikke fordi, at den primære duo på nogen måde tilhører ligaens top. Det er ganske vist ikke den væsentligste del af en defensiv opstilling i 2020, men alligevel er det skræmmende, hvor lidt der tilsyneladende er at komme efter.
Det er dog ikke kun i bagkæden, at der er blevet skiftet væsentligt ud. På edge er Yannick Ngakoue ganske vist stadig officielt på holdkortet pga. et franchise tag, men der er ikke mange, der tror på, at han spiller et eneste snap mere for Jaguars lige foreløbig. Hullet efter ham er dog ikke helt så stort, som det Ramsay og Bouye efterlod på cornerback, for sidste års 1.runde-valg Josh Allen fik vist som rookie, at han i den grad skal regnes med ift. pass rush fremadrettet med 10.5 sacks. Holdledelsen valgte dog alligevel at prioritere positionen med deres andet 1.runde-draftvalg i år og får således en ny mand i den modsatte side i form af K’Lavon Chaisson fra LSU. Som type minder Chaisson rigtigt meget om Allen, og kan således både bruges i presspillet, samtidig med at han kan rykke tilbage i opdækningen, hvis det er nødvendigt. Det usikre ved ham er, at han kun har spillet et år på højeste niveau i college, og igen er der altså tale om et draftvalg med et par tilknyttede usikkerheder. Bag de to unge startere er der et par mere rutinerede folk som Josh Mauro og Cassius Marsh, der begge er kommet til i offseason. De vil nok blive brugt i rotation, men det bliver formentlig de høje draftvalg, der vil blive prioriteret ift. snaps.
Heller ikke den indvendige defensive linje er gået fri af udvandringen af profiler samt skader, hvor årets offseason således bød på en afsked med Calais Campbell, der ellers har været en markant leder og sidste års vinder af den prestige-fyldte pris som Man of the Year. Der er stadig nogle rutinerede folk på positionen i form af Abry Jones samt nytilføjelserne Adam Gotsis og Timmy Jernigan, men de har alle deres primære kvaliteter i løbespillet. Hvis der skal komme noget indvendigt pres, hænger det ret meget på det tidligere 1.runde-valg fra 2018 Taven Bryan, men han har virkelig ikke bevist noget som helst med kun 3 sacks i sine første 2 sæsoner. Der vil nok også blive en rolle til årets 3.runde-valg DaVon Hamilton fra Ohio State, men han virker heller ikke som en dominerende indvendig pass rusher.
Med tanke på de efterhånden mange defensive mangler er det noget overraskende, at årets største free agent-investering er foretaget på linebacker-positionen, hvor Jaguars har givet en stor kontrakt til den tidligere Brown Joe Schobert. Personligt er jeg kæmpestor fan af Schobert, der har været vanvittigt undervurderet i sin tid i Cleveland, og som netop gør mange af de ting, som en moderne NFL-linebacker skal kunne, rigtig godt. Med tanke på, at Jacksonville-mandskabet allerede havde en solid starter i Myles Jack og en gruppe af unge spændende udviklingsprojekter bag ham i form af bl.a. Leon Jacobs og i mindre grad Quincy Williams, har jeg bare svært ved at forstå, hvorfor denne position tilsyneladende var så vigtig for dem at bruge penge på. I Schobert og Jack har de dog en top 10 starterduo til den kommende sæson, men der var godt nok væsentligere huller at lukke.
Konklusionen
Hvis Marrone og Caldwell skal have en fremtid i Jacksonville, så skal de få holdet i slutspillet i år. Det bør være konklusionen ovenpå de to katastrofale sæsoner holdet har været igennem siden succesåret 2017. Det er bare svært at tro på med en trup, der på papiret er en af de ubetinget svageste her ved indgangen til 2020-sæsonen. Vurderet ud fra spillermaterialet på begge sider af bolden bør det ikke være muligt for Jaguars at kunne konkurrere med de tre øvrige hold i divisionen, og derfor ser jeg i høj grad årets sæson som en overgang, hvor en række forskellige ting skal prøves af, og så er det meget sandsynligt, at et ny regime vil tage over fra næste år.
- Navn: Jacksonville Jaguars
- Ejer: Shadid Khan (siden 2012)
- Cheftræner: Doug Marrone (siden 2017)
- Hjemmebane: TIAA Bank Field i Jacksonville, Florida (siden 1995)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 6-10)
- Roster Score: 44 (Offense: 15 / Defense: 23)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 31 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC South)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 4 i AFC South (record: 2-14)
- Årets gennembrud: CB C.J. Henderson
- Årets nøglespiller: QB Gardner Minshew
Red Zone Blog 