Der er en ny quarterback i byen, der er på jagt efter sit første mesterskab, som han håber at vinde i sin 17.sæson. Det er dog tvivlsomt, om Colts som helhed har niveauet til at nå så langt.
2019-sæsonen og offseason
Historien om Indianapolis Colts i 2019 var fortællingen om, hvor hurtigt tingene kan forandre sig i football. Ovenpå deres slutspilsdeltagelse i 2018 var der lagt op til, at et af ligaens mest interessante unge hold skulle spille med i kampen om Super Bowl-deltagelse. Alt håb om dette forsvandt dog et par uger før starten på grundspillet, da quarterback Andrew Luck måtte give op overfor de mange skader, der har forfulgt ham, siden at det generationelle talent begyndte sin NFL-karriere som 1.valg i 2012-draften. I stedet for en historie om rekorder og mesterskaber endte Luck med at blive eksemplet på, hvordan man som hold kan ødelægge sin vigtigste spiller ved ikke at passe godt nok på ham, og den nuværende holdledelse med general manager Chris Ballard og cheftræner Frank Reich i spidsen kunne kun trøste sig ved, at de først er kommet til senere i forløbet og derfor ikke kan klandres for Lucks alt for tidlige exit fra professionel football.
Med Luck borte måtte hans reserve Jacoby Brissett overtage ansvaret som spilstyrer på angrebet, og selvom at det begyndte godt med 5 sejre i de første 7 kampe, blev det langsomt mere og mere tydeligt, at det 27-årige tidligere Patriots-draftvalg ikke har det, der skal til for at lede et hold til kontinuerlig succes og slutspilsdeltagelse. Colts’ angreb endte med at gå fra at være omkring top 10 i 2018 til at være i bunden af top 20 ift. effektivitet, og det var især kastespillet, der var årsagen hertil. Samtidig lavede forsvaret, der nok i realiteten havde spillet over evne i 2018, et lignende fald, og Indianapolis-mandskabets begrænsninger blev tydelige i anden halvdel af sæsonen, hvor de kun vandt 2 kampe.
Det betød, at det kun blev til en 7-9 record og en 3.plads i divisionen, og Ballard og Reich måtte således i gang med at finde ud af, hvordan de kunne løse problemet på quarterback-positionen. Vurderingen blev, at truppen som helhed er et sted, hvor det er nødvendigt at satse her og nu. Derfor slog holdledelsen til, da det stod klart, at Phillip Rivers og Chargers ikke kunne blive enige om at fortsætte samarbejdet efter 16 sæsoner. Med veteran-quarterbacken som nyt omdrejningspunkt er det håbet, at det er lykkedes at sammensætte en trup, der nu igen er i stand til at kæmpe med om mesterskabet. På trænerfronten er der ingen ændringer i de forreste geledder, og det er således fortsat Nick Sirianni og Matt Eberflus, der er Reichs primære assistenter på hhv. angrebet og forsvaret. Begge har ellers været i spil som potentielle cheftrænere, men Sirianni endte med ikke at lande et nyt job i løbet af årets trænerudvælgelse, mens at Eberflus’ stjerne, der virkede meget stor forrige offseason pga. forsvarets præstationer, åbenbart var falmet igen i løbet af 2019. Derfor er begge klar til endnu en sæson i Indianapolis i år.
Angrebet
For Colts handler mulighederne for succes i 2020 først og fremmest om en ting: Har Phillip Rivers mere tilbage i tanken? Den efterhånden 38-årige quarterback, der nu sent i karrieren begynder på et nyt kapitel, så unægtelig noget rystet og slidt ud i flere momenter sidste år, og hans antal af både touchdowns og interceptions kunne godt indikere et begyndende fald i niveau. Spørgsmålet er, om det var arbejdsvilkårene i LA, der fik ham til at se dårligere ud, end han reelt var, eller om han virkelig er blevet ramt af ”den svage arms spøgelse”, der også endte med at hjemsøge profiler som Brett Favre og Peyton Manning i deres sidste sæson. Hvis det skulle være tilfældet, kan det måske tænkes, at Jacoby Brissett får en ny chance, da det aktuelle bud på en længerevarende løsning Jacob Eason, der blev draftet i 4.runde i år, helt sikkert ikke vil være klar til være en del af startopstillingen allerede i år.
Hvis Rivers stadig har, hvad der skal til, får han i år måske de bedste betingelser, han nogensinde har haft i sin karriere. Han kommer bl.a. til at spille bag den offensive linje, der som helhed måske er den bedste i hele NFL. Venstre guard Quenton Nelson har været alt det, Colts kunne håbe på og mere til, siden at de valgte ham som nr. 6 i 2018-draften, og der findes næppe nogen spiller, der er mere dominerende på den position lige nu. 24-årige Nelson kan selv glæde sig over, at hans makker og mentor Anthony Castonzo fortsat er ved hans side på venstre tackle, da det lykkedes Ballard at lande en ny 2-årig aftale med den 31-årige veteran i offseason. Således bør venstre side på linjen være helt sikret, og de øvrige startere – center Ryan Kelly, højre guard Mark Glowinski og højre tackle Braden Smith – ligger også alle over ligaens gennemsnit for deres respektive positioner. Derudover er der også arbejdet med fremtiden i offseason, hvor holdet draftede den interessante Danny Pinter fra Ball State i 5.runde. En type, der tilsyneladende passer godt ind i den hårdtarbejdende mentalitet, som Ballard og Reich gerne vil fremelske.
Også receiverpositionen har været i fokus i offseason, efter at 2019 igen udviklede sig til, at T.Y. Hilton var lidt af en 1-mandshær, når han vel at mærke var på banen. 30-årige Hilton har stadig masser af fart i stængerne, og er således en alvorlig trussel for de fleste cornerbacks i ligaen, men de seneste to sæsoner har han misset 8 kampe, hvilket har hæmmet hans hold, der som sagt har været meget afhængig af ham. Derfor var det ikke overraskende, at Colts valgte at bruge deres første valg i draften, der faldt i starten af 2.runde, på Michael Pittman fra USC. Den hårdtarbejdende Pittman kommer ud af en football-familie og ville i andre år være gået i 1.runde, men i år druknede han lidt blandt de mange mere flashy-typer, der blev valgt før ham. Han bør dog kunne bidrage fra start af, og jeg regner med, at han ret hurtigt vil overtage for Zach Pascal som 2.receiver. Pascal gjorde det hæderligt sidste år, men bør nok i længden fungere i en mere situationsbaseret rolle. Derudover er der også nogen, der har et godt øje til 6.runde-valget fra i år Dezmon Patmon, som en mulig bidragsyder allerede i år, og så håber Reich og co. nok på, at de kan få mere ud af gadget-spilleren Parris Campbell, der fik sin rookie-sæson i 2019 ødelagt af skader. På tight-end positionen er Eric Ebron sendt videre til Steelers, men til gengæld er Trey Burton hentet ind hos Bears som ny makker til Jack Doyle. Ingen af dem er dominerende, men hvis Burton kan holde sig skadesfri, kan de blive en udmærket duo som supplement til de øvrige våben i kastespillet.
På trods af Brissetts begrænsninger, var Colts’ løbeangreb faktisk blandt NFL’s 10 mest effektive sidste år, hvorfor dette aspekt af offensiven også kan blive til stor hjælp for Rivers. Den udmærkede men skrøbelige Marlon Mack førte an på jorden med sin første sæson over 1.000 yards, på trods af at han igen missede et par kampe med skader. Derudover bidrog både Nyheim Hines og Jordan Wilkins også fint, og især førstnævnte var en god sikkerhedsventil i kastespillet. Alle tre er fortsat i truppen, men de kan i år hurtigt blive overhalet, for med deres andet 2.runde-valg i årets draft, valgte Indianapolis-mandskabet at tilføje Jonathan Taylor fra Wisconsin. Over de sidste 3 sæsoner har Taylor været den mest dominerende running back på jorden i college-football, og at han ikke blev draftet højere handler mest om det generelle fald i vurderingen af hans position, samt at han ikke har bidraget med meget i kastespillet hidtil. Jeg vil dog ikke blive overrasket, hvis han lynhurtigt overtager starterrollen og bliver en af de mest dominerende offensive rookies i 2020.
Forsvaret
En af de væsentligste årsager til Colts’ defensive begrænsninger i 2019 var, at cornerback-gruppen efter at have overpræsteret året før faldt tilbage til et mere forventeligt niveau set ift. spillermaterialet. Rookien Rock Ya-Sin viste egentlig det, som var forventet, men udover ham var der ikke mange positive historier blandt de udvendige markører bagerst på forsvaret. Derfor var det heller ikke overraskende af de øvrige potentielle startere Pierre Desir og Quincy Wilson fik lov at gå i offseason. De er i stedet blevet erstattet af den stabile og rutinerede T.J. Carrie, der er hentet hos Browns, samt Xavier Rhodes, der håber at kunne genfinde noget af sit tidligere All Pro-niveau, efter at han sidste år hos Vikings lignede en mand i frit fald. Det er på ingen måde givet, at 30-årige Rhodes nogensinde bliver den samme spiller som tidligere, men håbet er, at han sammen med Ya-Sin, Carrie og Kenny Moore i slotten kan levere bedre opdækning end sidste års gruppe. På safety valgte holdledelsen lidt overraskende ikke at aktivere Malik Hookers 5.års-option, hvilket formentlig skal forklares med hans skadesproblemer. 1.runde-valget fra 2017-draften har nemlig været solid, når han har været på banen, men det lader til Ballard og Reich hellere vil satse på George Odum og/eller rookien Julian Blackmon på længere sigt. Hooker kommer dog til at være den primære starter sammen med enten den fremadrettede 2.årsspiller Khari Willis eller den nyindhentede veteran Tavon Wilson her i 2020.
Bagspillerne skal dog også håbe på, at presspillet bliver endnu skarpere i år. Veteranen Justin Houston, der kom til fra Chiefs inden sidste sæson, havde et flot første år i Indianapolis med 11 sacks, men med en alder på 31 kan Reich og co. ikke sætte alle deres penge på ham. Derfor er det afgørende, at vi i år kommer til at se mere fra enten 3.årsspilleren Kemoko Turay, der missede det meste af 2019 med en skade, eller 2.årsspilleren Ben Banogu, der ikke viste synderligt meget som rookie. Hvis ingen af de to bidrager med mere på pres-fronten i år, kommer for meget til at hænge på Houston udvendigt, og så kan edge meget vel blive en hæmsko for Colts i kastespillet.
Problemet kan dog løses delvist, hvis der i år kommer mere pres fra indersiden, og her lavede Ballard muligvis et scoop i offseason. Ved at opgive Colts’ 1.runde-valg i draften, lukrerede han på 49ers’ problemer med at få råd til alle deres dygtige defensive linjemænd og fik hentet DeForest Buckner til Indianapolis. 26-årige Buckner er endnu et eksempel på en defensive tackle, der måske har stået lidt i skyggen Aaron Donald, men som ikke desto mindre har gjort livet meget surt for modstanderens indvendige o-line i sine foreløbigt 4 sæsoner i NFL. Sidste år bidrog han også væsentligt med 7.5 sacks på sit holds vej til Super Bowl-deltagelse, og han bør uden problemer kunne overføre denne produktion til sit nye mandskab. Fra San Francisco er også den mere løbespecialiserede Sheldon Day blevet hentet til, og han kommer til at indgå i rotationen ved siden af Buckner sammen med 3.årsspilleren Tyquan Lewis og veteranen Denico Autry, der var god i presspillet i 2018, men ikke kunne følge op på det sidste år, hvor det kun blev til 3.5 sacks.
På linebacker-positionen måtte Reich og co. sidste år undvære rookie-sensationen fra 2018 Darius Leonard i 3 kampe, og det kunne i den grad mærkes. Leonard har på mange måder været fremragende i sine to første sæsoner, hvor han har vist sig som en moderne NFL-linebacker, der kan bruges i mange forskellige facetter af spillet. Hans kritikere vil sige, at han fortsat er for ustabil i opdækningen mod kastet, men hans 5 interceptions fra sidste år viser, at den 25-årige Leonard fortsat er i gang med at udvikle sig til potentielt en af de bedste på positionen. Hans primære makker vil igen i år nok være den jævnaldrende Anthony Walker, der tackler så det slår gnister kampen igennem. Der vil dog formentlig også blive spilletid til 2.årsspilleren Bobby Okereke, der i glimt viste rigtigt godt takter som rookie.
Konklusionen
Hvis vi kigger udover den trup, som Ballard og Reich har sammensat i år, så bør Colts som minimum kunne være med i kampen om slutspilspladserne, og mange vil også gerne gøre dem til favoritter i AFC South. Det står og falder dog med, om Rivers’ arm har mere juice i sig, og om den aldrende quarterback kan finde sig til rette på et nyt hold for første gang i karrieren. Min vurdering er, at det bør kunne lade sig gøre, og derfor er Indianapolis-mandskabet mit bud på en divisionsvinder. Jeg har dog svært ved at se dem matche Chiefs, Ravens og Steelers i de afgørende kampe.
- Navn: Indianapolis Colts
- Ejer: Jim Irsay (siden 1997)
- Cheftræner: Frank Reich (siden 2018)
- Hjemmebane: Lucas Oil Stadium i Indianapolis, Indiana (siden 2008)
- Antal mesterskaber: 4 (1958, 1959, 1970 og 2006)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Roster Score: 87.5 (Offense: 37.5 / Defense: 35)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 10 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC South)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 1 i AFC South (record: 10-6)
- Årets gennembrud: RB Jonathan Taylor
- Årets nøglespiller: QB Phillip Rivers
Red Zone Blog 