Det er tid til genstart for Bengals, efter at de indtog rollen som ligaens prügelknabe sidste år. 2020 kommer nok mest til at handle om, hvorvidt de har fundet deres nye franchise-quarterback i draften.
2019-sæsonen og offseason
Hvis nogen inden indgangen til 2019 havde fortalt mig, at Cincinatti Bengals ville blive årets dårligste hold, ville jeg nok ikke umiddelbart have købt den. Ikke fordi, at det ene af delstaten Ohios to mandskaber lignede potentielle Super Bowl-kandidater, men jeg så ikke deres trup som den svageste i ligaen på nogen måde. Selvom at jeg på ingen måde regnede med slutspilsdeltagelse, så virkede det som om, at der var en positiv udvikling i gang i Cincinatti, efter at den aldrende ejer Mike Brown, der fortsat er en af få ejere, der ikke har uddelegeret det primære sportslige ansvar til en general manager, endelig havde fået nok af de manglende resultater. Som konsekvens skilte han sig af med Marvin Lewis som cheftræner efter 16 år, og erstattede ham med den unge Zac Taylor, der blev hentet ind fra en rolle som quarterback-træner hos Rams.
Det skulle imidlertid hurtigt vise sig, at trænerskiftet i sig selv ikke kunne løfte et hold, der i langt højere grad end ventet havde brug for en total genstart. Efter et tæt opgør mod Seahawks i spiluge 1 bød første halvdel af sæsonen på det ene klare nederlag efter det andet, og efter friugen i spiluge 9 var Bengals med en record på 0-8 det eneste hold uden sejre i sæsonen. Taylor prøvede herefter at ryste posen ved at erstatte den mangeårige quarterback Andy Dalton med rookien Ryan Finley, men det gjorde umiddelbart kun tingene værre, og tallene talte også deres tydelige sprog efter sæsonen, hvor både angreb og forsvar sluttede i den tungeste ende statistikkerne. Det lykkedes dog at vinde et par kampe, efter at Dalton var vendt tilbage som starter, og det må ikke mindst have føltes godt at banke det sidste søm i stats- og divisionsrivalerne Browns’ skuffende sæson med en sejr i sidste spillerunde. På det tidspunkt var det dog afgjort, at Bengals ville slutte med NFL’s værste record i 2019, og derfor også gik ind offseason med bevidstheden om, at de havde mulighed for at vælge først af alle i årets draft.
Denne mulighed gjorde ret hurtigt, at det stod klart, at 2020 ville blive begyndelsen på en ny æra i Cincinatti, og selvom at det først skete efter draften, så var ingen reelt overraskede over, at det blev til et farvel til Andy Dalton, der ellers har stået i spidsen for holdet siden 2011. Den rødhårede quarterback blev aldrig andet end en middelmådig spilfordeler, der var meget afhængig af sine omgivelser, og de sidste par år er det bare blevet tydeligt, at Bengals ikke igen kunne blive en reel contender med ham som offensiv styrmand på banen. Derfor blev Dalton en af hele 9 tidligere regelmæssige startere, som blev sendt videre i årets offseason. Der var også kortvarigt snak om, hvorvidt Taylor skulle ud igen efter blot et år, men Bengals-ledelsen er som sagt kendt for sin tålmodighed, så den 37-årige cheftræner får i hvert fald et år mere til at bevise sit værd. Tilliden gælder også det meste af det øvrige trænerteam fra sidste år, hvor Brian Callahan og Lou Anarumo også har fået genvalg som hhv. offensiv og defensiv koordinator på trods af de svage resultater i 2019.
Angrebet
Det var nok den mindste overraskelse i årets draft, at Bengals valgte at bruge 1.valget på Joe Burrow. Inden 2019 var der ellers ikke mange, der havde taget notits af quarterbacken, der indtil da ikke havde kunnet tilkæmpe sig starterrollen på Ohio State i hverken 2016 eller 2017, hvorefter han var skiftet til LSU kort inden 2018-sæsonen. Hans første år på universitetet i Baton Rouge forløb fint men var på ingen måde prangende, så derfor var der mange, der spærrede øjnene op efterhånden som de senere college-mestres angreb udviklede sig i løbet af sidste sæson. De kørte simpelthen den ene kvalificerede modstander efter den anden over, og i midten af det hele stod Burrow, der leverede en af de bedste sæsoner en college-quarterback nogensinde har præsteret. Nu vender det 23-årige talent så tilbage til hjemstaten Ohio for at være omdrejningspunktet for det ene af statens NFL-hold, og umiddelbart ligner han en spiller, der har, hvad der skal til. Han formår at kompensere for en begrænset armstyrke ved at læse spillet eminent og afvikle sine kast med syleskarp præcision. Samtidig bevæger Burrow sig godt i lommen, og han formår næsten altid at have bolden i en position, hvor han kan levere et spil. Det bør være kvaliteter, som Taylor og Callahan kan bygge videre på i de professionelles rækker.
Det bliver dog uden tvivl et krævende skift til NFL for Burrow, og det skyldes ikke mindst, at han får travlt med at skulle beskytte sig selv hos Bengals. Den offensive linje, som han skal spille bagved, var nemlig blandt de dårligere i ligaen sidste år, og det er svært at se, at den skulle være blevet mærkbart bedre her ved indgangen til 2020. En positiv ting er, at sidste års 1.runde-draftvalg Jonah Williams, der missede hele sin rookie-sæson med en skade, nu er klar til at spille, og han bør gå direkte ind som en opgradering på venstre tackle. I modsatte side gjorde Bobby Hart imidlertid ingenting for at retfærdiggøre sin kontraktforlængelse sidste år, og han er desværre for Burrow en god kandidat til titlen som NFL’s dårligste startende højre tackle. I midten er situationen heller ikke for god. Eneste nytilføjelse er guarden Xavier Sua-Filo, der hidtil hverken har kunnet etablere sig hos Texans eller Cowboys, men som alligevel sagtens kan vise sig, at være truppens stærkest indvendige linjemand. De øvrige potentielle startere er nemlig yderst tvivlsomme spillere som den tidligere undraftede Alex Redmond, 2-årsspilleren Michael Jordan og det tidligere 1.runde-valg Billy Price, hvor især sidstnævnte har været en gedigen skuffelse i løbet af hans foreløbigt 2 sæsoner i NFL.
Noget bedre ser det ud på receiver-positionen, hvor Bengals faktisk er et af de bedre besatte hold i ligaen, selvom at der skal noget til at leve op til det arsenal af våben, som Burrow havde til sin disposition hos LSU sidste år. Erfarne A.J. Green er stadig det største navn på papiret, men han har fået de to seneste sæsoner ødelagt af skader, og naturligt nok har det gjort, at holdet ikke var villige til at tilbyde ham en ny længerevarende kontrakt i offseason. Green kommer i stedet til at spille på et franchise tag, hvor han skal bevise, at han har mere af byde på. I stedet er Tyler Boyd den, der har overtaget rollen som 1.receiver, efter at han i 2019 for andet år i træk rundede 1.000 yards. Han vil i år primært blive suppleret af rookien Tee Higgins fra Clemson, der efter en college-karriere, hvor han især viste kvalitet ift. fysisk styrke, blev draftet af Cincinatti-mandskabet i 2.runde i år. Derudover bliver det interessant at se, hvilken rolle talenterne John Ross og Auden Tate kommer til at spille. Førstnævnte er fortsat ikke levet op til titlen for 1.runde-valg, mens sidstnævnte i glimt har vist prøver på godt spil, selvom at han også har haft problemer med skader. Det samme gælder for C.J. Uzomah, der med Tyler Eiferts farvel må regnes om den primære starter på tight end, evt. med 2.årsspilleren Drew Sample som backup.
På jorden er Bengals også godt udrustet med Joe Mixon som det primære våben. På trods af o-linens ringe niveau, nåede 24-årige Mixon alligevel over 1.000 yards sidste år, men det var på baggrund af væsentlig flere forsøg, og hans yards pr. forsøg faldt dermed betragteligt ift. 2018. Et mere effektivt kasteangreb vil dog uden tvivl også gavne Mixon, der igen i år vil blive suppleret af den stabile men middelmådige Giovani Bernard samt muligvis i større grad i kastespillet af 2.årsspilleren Trayvon Williams, der ikke fik chancen som rookie.
Forsvaret
Også på den defensive side af bolden har der været brug for ændringer oven på de seneste sæsoners ringe præstationer. Holdledelsen har i årets offseason især fokuseret på justeringer i bagkæden, hvor især cornerback-truppen har gennemgået en ordentlig overhaling. Den største profil fra de seneste par sæsoner William Jackson, der har potentialet til at lukke sin direkte modstander helt ned, er stadig i truppen, men bag ham er der lutter nye ansigter. De vigtigste tilføjelser er den hidtidige Vikings-duo Trae Waynes og Mackensie Alexander, hvor førstnævnte kommer til at starte udvendigt modsat Jackson, mens Alexander især kommer til at arbejde i slotten. På papiret er det en udmærket opgradering ift. de hidtidige startere, men det skal siges, at begge spillere blev mere eller mindre opgivet af deres tidligere hold, og de har begge deres klare mangler, som det er muligt at udnytte. De bør dog være rimeligt sikre på at starte, da alternativerne virkeligt er ikke-eksisterende, hvilket også kan blive et problem ift. skader. På safety er der også kommet en nytilføjelse ind i form af Vonn Bell fra Saints, der sammen med den evigt tacklende Shawn Williams kan bidrage med den fart fremad i banen, som har været en mangelvare i Cincinatti pga. linebacker-truppens sammensætning. Bag dem vil 3.årsspilleren Jessie Bates formentlig udgøre en velkvalificeret sidste skanse, så som helhed bør der være potentiale for, at det bagerste forsvar bliver bedre i 2020.
Det vil også gøre effekten af holdets rimeligt kvalificeret front større. På edge har den erfarne Carlos Dunlap lidt under radaren været en ret stabil faktor, der igen bidrog væsentligt med 9 sacks og 2 forcerede fumbles sidste år. Dunlap er efterhånden blevet 31, men han suppleres af to unge spillere, der måske ikke er de vildeste atleter, men alligevel har formået at levere gode resultater baseret på hårdt arbejde og indsats. Carl Lawson havde en rigtig flot rookiesæson i 2017, men fik tilgengæld 2018 smadret af skader. Han vendte delvist tilbage sidste år, men skal nok regne med at rotere med 3.årsspilleren Sam Hubbard, der også har været stabilt effektiv over sine første to sæsoner i ligaen.
Den formentligt største pass rush-trussel hos Bengals befinder sig dog på indersiden. De fleste er efterhånden enige om, at Geno Atkins ville have fået langt mere anerkendelse igennem sin karriere, hvis ikke at han var blevet overstrålet af Aaron Donald de sidste mange sæsoner. Atkins var i virkeligheden den første, der virkelig perfektionerede det indvendige presspil, og han har fra år til år været en pestilens for modstanderens guards og centere, hvilket f.eks. Marshall Yanda også har gjort opmærksom på. Han er så godt nok blevet 32 og leverede kun 4.5 sacks sidste år, så spørgsmålet er, om vi fortsat vil kunne forvente helt samme niveau fra ham som tidligere. Truppen ser dog også rigtigt godt ud rundt om Atkins, omend de fleste af de øvrige spillere har deres primære styrke mod løbet. D.J. Raeder er blevet hentet fra Texans på en meget stor kontrakt, og vil derfor være den primære anden starter i midten, men der kan sagtens også blive spilletid til veteranen Mike Daniels, der netop er blevet tilføjet truppen. Og så er kan der være tiltænkt en større rolle med tiden til 2.årsspilleren Renell Wren, der fik to starter som rookie.
Det er fortsat linebacker-positionen, der er den helt store svaghed, og det i et omfang, hvor det kan give alvorlige problemer, selvom at det normalt ikke er den vigtigste defensive position. Holdledelsen har forsøgt at adressere problemerne i draften ved at bruge både et 3. og et 4.rundevalg i år på positionen i form Logan Wilson fra Wyoming og Akeem Davis-Gaither fra Appalachian State, men det er ikke givet, at nogen af de to vil være klar til at kunne spille en væsentlig rolle fra starten af sæsonen. 2.årsspilleren Germaine Pratt, der gjorde det hæderligt som rookie, og den solide men begrænsede Josh Bynes, der har haft gennemsnitlige sæsoner de to seneste år hos Cardinals og Ravens, er mere valide starterbud på nuværende tidspunkt, men det ligner ikke umiddelbart en stor forbedring ift. de seneste mange sæsoners rædderlige linebacker-spil i Cincinatti.
Konklusionen
Det bliver uden tvivl et udviklingsår for Bengals, der først og fremmest skal se, at de forhåbentligt har valgt rigtigt med Burrow, og så finde ud af, hvordan de bedst bygger holdet op omkring ham. Derfor er jeg også rimeligt overbevist om, at Cincinatti-mandskabet ender sidst i deres meget slagkraftige diskussion. Et interessant punkt bliver dog, hvordan Taylor og resten af trænerteamet udvikler sig, for selvom Brown er kendt som en tålmodig ejer, så skal der formentlig nogle forbedringer på bordet, hvis der skal være en tro på, at man har den rigtige mand på cheftrænerposten. Jeg tror på, at tingene bliver bedre end sidste år, men hvor meget bliver svært at sige.
- Navn: Cincinatti Bengals
- Ejer: Mike Brown (siden 1991)
- Cheftræner: Zac Taylor (siden 2019)
- Hjemmebane: Paul Brown Stadium i Cincinatti, Ohio (siden 2000)
- Antal mesterskaber: 0
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 2-14)
- Roster Score: 62 (Offense: 17 / Defense: 39)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 26 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC North)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 4 i AFC North (record: 5-11)
- Årets gennembrud: QB Joe Burrow
- Årets nøglespiller: OT Jonah Williams
Red Zone Blog 