Efter den totale skuffelse i 2019, skal Browns igen overbevise sig selv og verden om, at de endelig har holdet til at få succes i NFL. Det kan måske lykkes, men erfaringen taler imod dem.
2019-sæsonen og offseason
Sjældent har et hold været hypet så meget op til en sæson, som det var tilfældet med Cleveland Browns sidste år. Efter opblomstringen i slutningen af 2018-sæsonen med deres nye unge quarterback og frontfigur Baker Mayfield i spidsen, var der lagt op til det helt store gennembrud for et af NFL-historiens dårligste mandskaber i nyere tid. Ganske vist havde der været udtrykt bekymring vedr. den efterhånden stjernebesatte trups evner til at fungere sammen og den forfremmede cheftræner Freddie Kitchens evner til at lede hele holdet, efter at den uprøvede hidtidige running back-træner havde fået jobbet på baggrund af en halvsæson som offensiv koordinator. Alt dette bekymrede dog tilsyneladende ikke den karismatiske general manager John Dorsey, der følte sig overbevist om, at holdet ville kunne tilfredsstille den krævende ejer Jimmy Haslams forventninger.
Sådan kom det ikke til at gå. Kitchens og Mayfield kunne slet ikke genfinde melodien fra 2018, og i stedet for fremgang så vi en tilbagegang i angrebets effektivitet set ift. året før, hvilket ikke mindst skyltes, at der ikke var gjort nok for at forbedre en o-line med massive problemer hos de to tackles Greg Robinson og Chris Hubbard. Samtidig tog forsvaret efter skiftet fra Gregg Williams til Steve Wilks et ordentligt skridt tilbage og endte således i den tunge ende af statistikkerne pga. massive problemer med at stoppe løbet kombineret med en ikke altid sikker opdækning bagerst mod kastet. Resultatet blev, at Browns kun vandt 2 af de første 8 kampe, og som sæsonen skred frem virkede det til, at truppen nærmest desintegrerede, hvor flere af de store profiler åbenlyst utrykte deres frustrationer over trænerstaben. Selvom at den anden halvdel af sæsonen gik bedre med lige mange sejre og nederlag, var det ikke nok til at fjerne indtrykket af en massiv nedtur, og reaktionen kom da også prompte fra holdejer Haslam, der dagen efter sidste grundspilskamp fyrede Kitchens efter blot en sæson som cheftræner.
Det igangsatte en offseason, hvor det hurtigt blev tydeligt, at den tidligere Moneyball-guru Paul DePodesta, der de sidste par år var røget lidt ud på sidelinjen, nu var tilbage som den stærke mand i den sportslige ledelse. Chefstrategen fik således hurtigt Haslams velsignelse til at skille sig af med Dorsey, som han tydeligvis havde haft flere interne kampe med. Ind er i stedet kommet den blot 33-årige Andrew Berry, der tidligere har arbejdet på holdet direkte under DePodesta som Vice President of Player Personel, og som ligesom chefstrategen sværger til en moderne statistik-orienteret analytics-tilgang. Samtidig fik DePodesta mulighed for at hyre den cheftræner, som han allerede havde haft i kikkerten sidste år i form af den hidtidige offensive koordinator for Vikings Kevin Stefanski. Duoen Stefanski og Berry har brugt offseason på at implementere en ny spilfilosofi, der udover den analytiske tilgang også baserer sig på de tiltag, som den nye cheftræner havde succes med i Minneapolis sidste år i form et udvendigt løbeangreb og masser af play-action. Derudover har de skulle sammensætte et helt nyt trænerteam, for det blev som ventet ikke til et fortsat samarbejde med Kitchens’ assistenter Wilks og Todd Monken. Ind er i stedet kommet Alex Van Pelt, der har en baggrund som quarterbacktræner for Aaron Rodgers i Green Bay og senest har været i Cincinatti, samt Joe Woods, der sidste år var defensive backs-træner på det succesfulde 49ers-forsvar og tidligere har haft koordinator-ansvaret i Denver. Et par rutinerede herrer, der også suppleres af andre erfarne navne, hvor især den anerkendte o-line-træner Bill Callahan, der sidste år tog over som midlertidig cheftræner i Washington, bør nævnes.
Angrebet
Det kan godt lyde som et forsøg på at sætte tingene på spidsen, men 2020 kan meget vel blive et make-or-break år for Baker Mayfield. 3.årsspilleren, som Browns valgte med 1.valget i 2018-draften, imponerede stort i sin første sæson, efter at han overtog starterrollen, og hans indsats på banen var en stor del af forklaringen på den hype, der var omkring Cleveland-mandskabet ved indgangen til 2019. Derfor var det også så meget desto mere skuffende, at Mayfield sidste år tog et klart skridt tilbage i sin udvikling. En del af hans kvaler som 2.årsspiller kan forklares med en o-line, der ikke gav ham nok beskyttelse og en trænerstab, der ikke var opgaven voksen. Der var dog også tydelige spillemæssige tilbageslag for den selvbevidste quarterback, der især havde problemer med præcisionen generelt og ofte forsøgte mere end hvad godt var, hvilket resulterede i hele 21 interceptions. Nu skal han så arbejde under en ny cheftræner og en ny offensiv koordinator, der ikke på samme måde er bundet til ham, og derfor er det altafgørende for Mayfields fremtid i Cleveland, at han viser vilje til at lære det nye system, samt at han igennem dette genfinder de flotte takter fra hans rookiesæson.
Det kan nemlig blive noget sværere for den 25-årige spilfordeler at dække sig ind under en dårlig o-line i 2020. Der var ingen tvivl om, at især tackle-positionerne var en stor hæmsko for Browns sidste år, og det faktum har den nye ledelse med Stefanski og Berry tydeligt forsøgt at adressere i offseason. Ind er kommet Jack Conklin, der af Browns har fået en af de største o-line-kontrakter denne offseason, efter at han gjorde det glimrende i højre side af Titans’ linje sidste år. Samtidig blev 10.valget i årets draft brugt på Alabama-spilleren Jedrick Wills, der af mange blev betragtet som den mest pro-ready tackle i årets talentklasse. Wills spillede i højre side i college, da hans quarterback var venstrehåndet, men han bør ikke have problemer med at flytte til venstre side i NFL. Kombineret med den stærkt undervurderede venstre guard Joel Bitonio og den bundsolide center J.C. Tretter har Browns nu pludselig en o-line, der bør tilhøre ligaens bedre halvdel. Eneste spørgsmålstegn er højre guard, hvor løsningen måske kan blive den tidligere starter på tackle Chris Hubbard.
Det er på papiret heller ikke muligt for Mayfield at klage over de primære våben, han får stillet til rådighed. På trods af alt det kaos, der var omkring holdet i sidste sæson, lykkedes det alligevel superstjernen Odell Beckham at nå over 1.000 yards, og det samme klarede hans makker og bedste ven slotspecialisten Jarvis Landry. De to tidligere LSU-spillere har nogle frygtelige diva-tendenser, hvilket også var med til at puste til ilden i omklædningsrummet sidste år, men på banen udgør de en vanvittig giftig starterduo, der kan skabe problemer for de fleste forsvar. Lidt mere tvivlsom er kvaliteten hos reserverne, omend både Rashard Higgins og Taywan Taylor har en hvis NFL-erfaring. På længere sigt kan rookien Donavan Peoples-Jones blive interessant, hvis han udvikler sin spilforståelse og lægger sine problemer udenfor banen bag sig. Derudover kan Mayfield også forvente god hjælp fra tight end-positionen, hvor holdledelsen har suppleret den fortsat ustabile David Njoku med Austin Hooper, der er hentet til fra Falcons på en stor kontrakt, samt rookien Harrison Bryant fra Florida Atlantic, der blev draftet i 4.runde i år.
Udover de mange playmakere i kastespillet råder Cleveland-mandskabet ovenikøbet også over en af de giftigste running back-duoer i hele ligaen. 3.årsspilleren Nick Chubb har formået at etablere sig som en af NFL’s bedste på positionen over sine første to sæsoner, hvor han sidste år næsten rundede 1.500 yards på jorden og scorede 8 touchdowns. Fra midten af 2019-sæsonen blev han så suppleret af Kareem Hunt, der efter en fremragende rookiesæson i 2017, blev fyret af Chiefs midtvejs i 2018, efter at det kom frem, at han havde været voldelig overfor sin kæreste. Browns var imidlertid tid villige til at give 24-årige Hunt en ny chance, efter at han havde overstået sin karantæne på 8 kampe, og han fik om ikke andet bevist, at han fortsat kan være meget farlig som ekstra receiver. Alt i alt bliver det også med dette in mente svært for Mayfield at forklare sig, hvis hans præstationer igen er skuffende.
Forsvaret
Meget af den negative fortælling om Browns’ 2019-sæson kom i høj grad til at handle om angrebet, men forsvarets fald i niveau ift. 2018 var også en stor del af forklaringen på den manglende succes. Det skal være bedre i 2020, og en af nøglerne til en forbedring er, hvis de to unge cornerbacks Denzel Ward og Greedy Williams, der hhv. går ind i deres tredje og andet år i NFL, tager et skridt fremad i deres udvikling. 23-årige Ward havde en rigtig flot rookie-sæson, men kunne ikke helt følge op på det sidste år, mens den spraglede Williams lidt som forventet havde svært ved at spille fysisk nok efter overgangen fra college til de professionelles rækker. Der er dog ingen tvivl om talentet hos begge spillere, så hvis Ward kan finde tilbage på sporet, og det nye defensive trænerteam kan få sat skik på Williams ift. hans disciplin og vilje til at tackle, er der potentiale til mere solide præstationer fra Browns’ cornerback-trup, der også indeholder slot-eksperten Terrance Mitchell samt draftbustet Kevin Johnson, der er hentet hos Bills. På safety-positionen har Cleveland-mandskabet endnu engang valgt at starte forfra. Ud er røget starterne fra sidste år Morgan Burnett og Damarius Randall, og i stedet satses der nu på en kombination af 2.årsspilleren Sheldrick Redwine, veteranen Andrew Sendejo, det hårdtslående tidligere 1.runde-draftvalg Karl Joseph samt rookien Grant Delpit, der blev draftet i 2.runde i år. Sidstnævnte blev tidligere set som et af 2020-draftklassens største talenter, men hans nærmest ikke-eksisterende tackle-evner endte med at sende ham ud i et mindre fald.
Hvis bagkæden løfter sit niveau, bør Browns’ kasteforsvar kunne blive rigtig giftigt med tanke på, hvor godt besat holdet er på den forreste del af forsvaret. På edge-positionen har 1.valget fra 2017-draften Myles Garrett fået etableret sig som en af ligaens farligste pass rushere, og hans tal fra 2019-sæsonen kunne have været helt vanvittige, hvis ikke han havde tabt hovedet i hjemmekampen mod Steelers og forsøgt at slå en modstander i jorden med sin hjelm. Denne episode har dog ikke været sigende for 24-årige Garretts karriere generelt indtil nu, og efter at hans karantæne blev ophævet i offseason, honorerede Browns ham med en 5-årig kontraktforlængelse til en værdi af 125 mio. dollars. En del af manøvren, der sikrede rum til at give Garrett den nye kontrakt, var en omstrukturering af Oliver Vernons aftale. 29-årige Vernon, der starter på modsatte side, er også en glimrende spiller, omend han ikke er lige så stabil i presspillet som sin makker. Nu er det dog muligt for Browns at beholde dem begge, samtidig med at de også er blevet styrket med veteranen Adrian Clayborn, der kan bidrage som rotationsspiller.
En del af Cleveland-mandskabets styrke forrest handler også om den indvendige defensive linje. Det er ikke sikkert, at Sheldon Richardson nogensinde når de højder, som han havde hos Jets tidligere i karrieren, men han fik sidste år bevist, at han sammen med Larry Ogunjobi kan udgøre en meget solid kerne i d-linen, hvor begge spillere i hvert fald har solide evner mod kastet. Det er lidt mere tvivlsomt mod løbet, og derfor kan det blive en streg i regningen, at nyinvesteringen Andrew Billings har valgt at sidde sæsonen over. Det efterlader muligvis en større rolle til 3.runde-valget fra årets draft Jordan Elliot, der i så fald skal rotere med Richardson og Ogunjobi, men det er meget vægt at lægge på hans unge skuldre allerede nu.
Den væsentligste forklaring på, at Browns-forsvaret især havde det svært mod løbet sidste år, var dog, at linebacker-truppen i den grad manglede kvalitet, og i den forbindelse virker det mærkeligt, at det ikke blev prioriteret at forlænge samarbejdet med den undervurderede Joe Schobert, der har været den meget hæderlige undtagelse i en svag gruppe de sidste par sæsoner. Den evigt skadede Christian Kirksey er også væk, og det efterlader nu Stefanski og co. med en trup, hvor de to tvivlsomme 2.årsspillere Mack Wilson og Sione Takitaki samt den højst middelmådige B.J. Goodson nu er de eneste bud på startere til den kommende sæson. Den kan tænkes, at der knyttes et håb til rookien Jacob Phillips, der blev draftet i 2.runde, men han fik god hjælp i college ved at spille ved siden af Patrick Queen hos LSU, så det er på ingen måde givet, at han vil kunne bidrage fra start af. Derfor ligner Browns’ linebacker-korps en af de svageste enheder på positionen her ved indgangen til 2020-sæsonen.
Konklusionen
Det kan godt være svært at tro på Browns ovenpå sidste sæsons kæmpestore skuffelse. Alligevel vil jeg tillade mig at være forsigtig optimist omkring det arbejde som Stefanski og Berry har sat i gang indenfor DePodestas overordnede guidelines. Det kan dog være svært at se det blive en succes allerede i 2020 med tanke på, at Cleveland-mandskabet befinder sig i så stærk en division, og så er det spørgsmålet, om de store profiler i truppen formår at holde sammen, samt om den problematiske ejer Haslam kan holde sig i ro ift. at skifte ud i den sportslige ledelse. Jeg tror på fremgang for Browns i år, men om det er nok til slutspil for første gang siden 2002 er jeg ikke sikker på.
- Navn: Cleveland Browns
- Ejer: Jimmy Haslam (siden 2012)
- Cheftræner: Kevin Stefanski (siden 2020)
- Hjemmebane: FirstEnergy Stadium i Cleveland, Ohio (siden 1999)
- Antal mesterskaber: 4 (1950, 1954, 1955 og 1964)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 6-10)
- Roster Score: 84 (Offense: 37 / Defense: 41)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 13 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i AFC North)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 3 i AFC North (record: 9–7)
- Årets gennembrud: OT Jedrick Wills
- Årets nøglespiller: QB Baker Mayfield
Red Zone Blog 