For Steelers blev 2019 smadret af en altafgørende skade, omend forsvaret pludselig viste massiv fremgang. Nu er spørgsmålet, om der er mere tilbage i deres veteran-quarterback.
2019-sæsonen og offseason
Selvom at de ikke var nævnt blandt de største mesterskabsfavoritter, så var Pittsburgh Steelers klart blandt outsiderne i 2019, hvilket de næsten altid har været i den periode, hvor cheftræner Mike Tomlin og quarterback Ben Roethlisberger har været de ledende kræfter på holdet. Ganske vist var offseason blevet brugt på at sige farvel til de farverige men problematiske profiler Antonio Brown og Le’Veon Bell, der begge ikke kunne finde sig tilrette i Pittsburgh længere, men truppens niveau virkede fortsat til at være så godt, at holdet fra stålbyen ikke kunne afskrives. Alt dette ændrede sig dog efter spiluge 2, hvor Big Ben pådrog sig en alvorlig skade i højre albue, der endte med at koste ham resten af sæsonen.
På den baggrund og med 2 nederlag på kontoen virkede det som en tabt sæson, men herfra udviklede tingene sig i en lidt mærkelig retning. På den ene side blev det hurtigt tydeligt, at hverken 2.årsspilleren Mason Rudolph eller den undraftede rookie Devlin Hodges var i stand til at lede et NFL-angreb på et tilstrækkeligt højt niveau, og deres begrænsninger var en væsentlig del af årsagen til, at Pittsburgh-angrebet var ligaens mest ineffektive i 2019. På den anden side løftede forsvaret, der ellers havde været den begrænsende faktor i årene med Ben Ben, Brown og Bell på angrebet, sig pludselig til et hidtil uset niveau, hvor det faktisk endte i ligaens top 5, og mod slutningen af året måske endda var det allerbedste. Det fremragende forsvarsspil var en stor del af forklaringen på, at Steelers efter en sæsonstart med 4 nederlag ud af 5 mulige, vandt 7 ud af de næste 8 kampe, og derfor stadig var i spil til de afgørende kampe inden de sidste 3 runder. Det skal dog siges, at modstanderne i denne periode ikke var blandt de mest skræmmende, og med 3 afsluttende nederlag endte det da også med en 8-8 record, og dermed intet slutspil til Tomlin og co. i 2019.
Det betød, at holdet gik ind i en offseason, hvor det skulle afklares, om det var tid til genopbygning, eller om holdlegenden Roethlisberger ville tage mindst en runde mere i manegen. Det sidste viste sig at være tilfældet, og således har fokus for cheftræner Tomlin og general manager Kevin Colbert derefter været at bevare så meget af den trup, der på mange fronter faktisk leverede store præstationer i 2019, dog uden at det kunne kompensere for det ikke-eksisterende quarterbackspil. I forlængelse heraf har der heller ikke været nogle markante udskiftninger på sidelinjen. Tomlin har efterhånden siddet sikkert i cheftrænersædet siden 2007, og noget af det, der kendetegner ham er, at han først og fremmest har fokus på at skabe en samlet kultur og vindermentalitet i truppen, mens at han overlader det mere detaljeorienterede arbejde til sine koordinatorer. De hedder i 2020 fortsat Randy Fichtner på angrebet og Keith Butler. Førstnævnte er Roethlisbergers personlige sparringspartner og hænger tilsyneladende uløseligt sammen med quarterbacken, mens at Butler, der tidligere har været kritiseret for at være for uopfindsom, er svær for alvor at stille spørgsmålstegn ved ovenpå sidste sæsons defensive fremgang.
Angrebet
Selvom at Steelers-truppen generelt ser rigtig stærk ud, så står og falder deres muligheder for succes i sidste ende med, om Ben Roethlisberger har mere tilbage i tanken. Den 38-årige quarterback, der har været holdets offensive omdrejningspunkt siden debutsæsonen i 2004, spillede stadig på et højt niveau i 2018, men med tanke på, at han vender tilbage fra en skade i albuen på sin kastearm, er det på ingen måde givet, at vi kommer til at se de samme præstationer fra Big Ben, som vi har været vant til. Det er ikke fordi, at hans alder nødvendigvis er et problem i sig selv, men selvom Roethlisberger har tilhørt top 10 eller 15 på sin position gennem det meste af sin karriere, har han aldrig haft samme topniveau som f.eks.Tom Brady eller Drew Brees. Hvis vi kigger på de øvrige quarterbacks fra hans egen generation, er Eli Manning nu fortid i ligaen efter et par år med faldende niveau, mens Phillip Rivers sidste år lignede en mand, der også kunne være på vej nedad. Følger Big Ben samme tendens, kan han ende med at blive en klods om benet, der potentielt kan bremse et ellers meget talentfuldt hold. Reserverne fra sidste år Mason Rudolph og Devlin Hodges er begge fortsat i truppen, men 2019-sæsonen viste som sagt, at ingen af dem er en gangbar løsning, hverken på kort eller langt sigt. Således bliver 2020 uden diskussion Roethlisberger eller kaos for Tomlin og co.
Veteran-quarterbacken kan glæde sig over, at han fortsat kan regne med god beskyttelse fra en offensiv linje, der har et højt niveau i beskyttelsen omkring kastet, hvis starterne kan holde sig skadesfri. Der er ganske vist sket en udskiftning på de indvendige pladser, hvor den solide veteran på venstre guard Ramon Foster har valgt at indstille karrieren, men det er lykkedes at hente en ligeledes erfaren afløser i Stefen Wisniewski, der over de seneste sæsoner har været med til at vinde Super Bowl med først Eagles og senest Chiefs. Sammen med center Maurkice Pouncey og ikke mindst højre guard højre guard David DeCastro kommer han til at udgøre en meget stærk midte. På tackle-positionerne leverede Matt Feiler et imponerende gennembrud i højre side sidste år, mens Alejandro Villanueva også fortsat bundsolid på den yderste venstre position. Eneste store spørgsmål ved o-linen er således, hvad der sker, hvis en af de fem startere på et tidspunkt bliver forhindret i at komme på banen.
På receiveren-fronten er niveauet ikke helt så højt, omend der fortsat er kompetente navne blandt kaste-våbnene på et hold, der har været kendt for at fremelske talentfulde receivere i nyere tid. Efter den uskønne afsked med Antonio Brown, var det håbet, at JuJu Smith-Schuster ville være klar til at overtage positionen som 1.receiver, men selvom at han fortsat kun er 23, så viste 2019, at han nok ikke har, hvad der skal til, for at være det primære våben. Han har dog fået en rigtig spændende makker i Diontae Johnson, der som rookie viste eksempler på, at han har nogle af de samme kvaliteter, som Brown over tid formåede at udvikle og bruge til at dominere på positionen. Det er selvfølgelig ikke givet, at Johnson kan nå samme niveau, men der er et håb om, at de to i forening kan udgøre en meget kompentent duo. Suppleringen skal sikres af den gennemsnitlige James Washington, og så bliver det interessant at se, hvad rookien Chase Claypool kan bidrage med. Han blev af nogle beskrevet som en hybrid mellem en receiver og en tight end op til draften, og det kan sagtens tænkes, at han er tiltænkt en rolle som Big Bens nye store mål midt i banen. Med en tight end-trup, hvor Eric Ebron og Vance McDonald er de to primære navne, er det nemlig ikke sikkert, at der bliver meget hjælp fra den front, omend Ebron havde en rigtig stærk sæson for to år siden hos Colts.
Steelers er efterhånden kendte for, at de ikke prioriterer running back-positionen højt ift. kontrakter, og selvom den nuværende starter James Conner har en helt særlig historie, der også involverer en stærk tilknytning til Pittsburgh, er det svært at forestille sig, at han bliver forlænget, når hans nuværende aftaler udløber efter 2020. Alternativet er muligvis allerede i truppen i form af 3.årsspilleren Jaylen Samuels, og så tilføjede Tomlin og Colbert også noget fart til positionen i 4.runde af årets draft, hvor Anthony McFarland fra Maryland blev valgt. Om han nogensinde kan blive den primære back er nok svært at forestille sig, men i kombination med Samuels kan han sagtens tænkes at udgøre en udmærket fremtidsløsning på positionen.
Forsvaret
Selvom at 2019 ikke endte med det ønskede resultat for Steelers, så var der faktisk en del mindre positive elementer undervejs. Det handlede som nævnt især om forsvaret og ikke mindst bagkæden, der undervejs udviklede i retningen af ligaens top 15. En del af forklaringen var, at det lykkedes at lave en glimrende tilføjelse i sidste offseason på cornerback-positionen i form af Steven Nelson. 27-årige Nelson er ikke en elite-spiller, men han har et højt bundniveau og kan til en hvis grænse udfordre de bedre receivere i ligaen. Det samme gælder for den erfarne Joe Haden, der over de sidste par sæsoner gradvist har genfundet noget af det talent, som i sin tid gjorde, at han blev draftet i top 10. De to kan formentlig fortsætte med at udgøre en fin starterduo, der sideløbende kan suppleres af slotspecialisten Cameron Sutton, reserveren Mike Hilton samt 2.årsspilleren Justin Layne. Den helt store nyskabelse i det bageste forsvar sidste år var dog Minkah Fitzpatrick, som holdledelsen lidt overraskende valgte at sende deres 1.runde-valg i årets draft til Dolphins for at få fat på. Det viste sig imidlertid at være en fremragende beslutning, for 2.årsspilleren Fitzpatrick viste sig som en af de absolut bedste safeties i 2019, hvilket han har mulighed for at blive ved med at være mange år fremefter med en alder på blot 23 år. Med ham til at dække af bagerst, giver det også bedre plads til de øvrige og mere flyvske typer i Steelers safety-trup som Terrell Edmunds, der har visse kvaliteter fremad i banen, men ofte er for svingende i sine præstationer.
De bageste forsvarsspillere har dog også fået bedre arbejdsbetingelser de senere år pga. et forbedret niveau blandt holdets presspillere. T.J. Watt har måske stadig ikke nået sin storebror J.J.’s højder, men han fastholdt sit flotte niveau i 2019, hvor han leverede 14.5 sacks. Den store forskel ift. 2018 var dog, at han blev virkeligt flot suppleret af Bud Dupree, der med 11.5 sacks endelig brød igennem som pass rusher, efter at mange efterhånden havde dømt det tidligere 1.runde-draftvalg ude. Steelers var dog som ventet ikke villig til at tilbyde Dupree en langvarig kontrakt ovenpå en enkelt fremragende sæson, men parterne er dog nået til enighed om, at han i 2020 spiller for holdet på et franchise tag. Watt og Dupree er således også i år de primære udvendige trusler, omend de måske kan blive suppleret af 3.runde-draftvalget Alex Highsmith fra Charlotte.
Når presspillet er så skræmmende som det er hos mandskabet fra Pittsburgh, handler det dog også i høj grad pga. den indvendige defensive linje. Den erfarne Camaron Heyward har været en af ligaens mest stabile indvendige pass rushere over de sidste tre sæsoner, og selvom at han har rundet de 30, vil han med al sandsynlighed fortsat være en alvorlig trussel for modstanderens o-line. Heyward er i forvejen blevet godt suppleret de seneste par sæsoner af Stephon Tuitt samt af veteranen Tyson Alualu, og i år har de så hentet yderligere forstærkning i form af den tidligere Raven Chris Wormley. Der er dog et spørgsmålstegn ud for den midterste og løbefokuserede position som nose tackle inden årets sæson, da det ikke var muligt at fastholde den undervurderede Javon Hargrave i offseason. Rookien Carlos Davis fra Nebraska har størrelsen til at spille positionen, men det er højest tvivlsomt, om han allerede har niveauet til at være starter i NFL. Det er således ikke givet, hvordan Tomlin og co. vil håndtere denne mangel, når det bliver alvor til september.
På off-ball linebacker-positionen leverede 1.runde-draftvalget Devin Bush en hæderlig rookie-sæson i 2019, hvor han fik demonstreret, at han har niveauet til at spille i NFL. Hvis han fortsætter sin udvikling, skal han med tiden nok blive en fuldgod erstatning for den stakkels Ryan Shazier, der med al sandsynlig nu har erkendt, at han aldrig kommer tilbage fra sin alvorlige rygskade. 22-årige Bush vil på en del spil skulle stille op alene i midten af Steelers-forsvaret, men han vil nok blive fint suppleret af blitz-eksperten Vince Williams, der efterhånden også er en af de mere rutinerede spillere i truppen, og samtidig også fungerer som en leder på sidelinjen og i omklædningsrummet med en alder på 30 år og efterhånden 7 sæsoner i Pittsburgh på CV’et.
Konklusionen
På papiret har Steelers faktisk en af ligaens stærkeste trupper, der ikke mindst har et meget højt niveau på de positioner, hvor det især er vigtigt at excellere både offensivt og defensivt. Lægger vi dertil, at Tomlin er en af ligaens bedste motivatorer, bør der som udgangspunkt være grundlag for, at Steelers kan gå langt og måske endda nå at vinde endnu en Super Bowl. I sidste ende står og falder det dog med Big Ben, og det er meget svært at vide, hvor han står efter en sæsons skadespause. Derfor vælger jeg at være lidt forsigtig med mine forventninger til Pittsburgh-mandskabet, omend jeg har dem slutspilsdeltagere og delte favoritter i ligaens måske stærkeste division.
- Navn: Pittsburgh Steelers
- Ejer: Rooney-familien (siden 1933)
- Cheftræner: Mike Tomlin (siden 2007)
- Hjemmebane: Heinz Field i Pittsburgh, Pennsylvania (siden 2001)
- Antal mesterskaber: 6 (1974, 1975, 1978, 1979, 2005 og 2008)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 8-8)
- Roster Score: 101.5 (Offense: 37.5 / Defense: 43)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 3 ud af 32 i NFL (Nr. 2 ud af 4 i AFC North)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 2 i AFC North (record: 11-5)
- Årets gennembrud: WR Diontae Johnson
- Årets nøglespiller: QB Ben Roethlisberger
Red Zone Blog 