2020 bliver 2.kapitel i historien om genopbygning af Dolphins, der fortsat har langt igen før de glade dage fra 70’erne og 80’erne er tilbage. Pilen lader dog til at pege i den helt rigtige retning.
2019-sæsonen og offseason
Et af temaerne op til sidste sæson var, om Miami Dolphins virkelig var i gang med at gøre alt for at tabe. Efter fyringen af cheftræner Adam Gase blev den ene profil efter den anden fra det tidligere regime sendt væk uden at tilsvarende erstatninger blev tilføjet, og ved åbningskampen i september var det manges vurdering, at truppen var den svageste, der nogensinde var gået ind til et nyt NFL-år. Med tanke på, at det hypede quarterback-talent Tua Tagovailoa formentlig lå og ventede på det mandskab, der fik 1.valget i draften, gav fortællingen også mening, og da general manager Chris Grier kort inde i grundspillet valgte at sende en af de få tilbageværende profiler Minkah Fitzpatrick til Steelers for et ekstra 1.runde-draftvalg, så det ud til, at det herfra kun kunne gå en vej.
Der var bare et problem ift. hele ”Tank for Tua”-strategien. Du kan nemlig ikke kan få en trænerstab og en trup af professionelle football-spillere til at gå på banen med en indstilling om at tabe. Derfor insisterede den nyansatte cheftræner Brian Flores og de mange upåagtede startere, der for manges vedkommende kæmpede for deres NFL-fremtid, på at blive ved med at arbejde og forbedre sig sæsonen igennem. Anført af NFL’s førende vandrepokal på quarterback-positionen Ryan Fitzpatrick lykkedes således at løfte niveauet, og efter en sæsonstart med 7 nederlag i streg, vandt Dolphins faktisk 5 af sæsonens sidste 9 kampe, hvor det bl.a. blev til endnu en mirakelsejr over rivalerne Patriots i sidste spillerunde.
En 5-11 record var naturligvis langt fra nok til at nå slutspillet, men resultatet var som sagt langt bedre end nogen havde turde håbe på. Det vil altid være en diskussion, om det overhoved var det, som var målet, men det viste om ikke andet, at det var lykkedes at ansætte et trænerteam, der er i stand til at motivere og få det bedste ud af sine spillere. Ud fra dette må det ses som meget positivt, at holdet i offseason har haft masser af både cap space og draftvalg til rådighed, og som er blevet flittigt og fornuftigt anvendt ift. indsprøjte en masse talent og potentiale, der forhåbentlig kan udgøre kernen i næste del af den genopbygning, som Dolphins unægteligt fortsat kun er delvist igennem. Bl.a. endte de sjovt nok alligevel med at få den spiller, som mange troede, at de ellers skulle være det dårligste NFL-hold i 2019 for at få. Det er dog ikke kun på spillerfronten, at der er sket ændringer, for på trods af den mere end godkendte sæson, har Grier og Flores alligevel følt et behov for at ændre på trænerstabens væsentligste positioner. Mest overraskende er det, at Chad O’Shea, der ellers blev rost meget i løbet af 2019, ikke fik lov at fortsætte som offensiv koordinator, men holdledelsen har åbenbart følt, at der var brug for mere rutine på den front, hvorfor veteranen Chan Gailey er hentet ind i stedet. Denne ansættelse har dog mødt noget kritik, da den tidligere Cowboys- og Bills-cheftræners seneste periode som angrebsansvarlig hos Jets ikke var specielt vellykket. På forsvarssiden var det derimod nødvendigt med et skifte, da Patrick Graham valgte at takke ja til et tilbud om at overtage defensiven hos Giants. Han bliver erstattet af Josh Boyer, der bliver forfremmet fra en rolle som holdets cornerback-træner.
Angrebet
Det endte alligevel med, at Tua Tagovailoa blev Dolphins 1.valg i 2020-draften, og dermed fik Miami-mandskabet quarterbacken, der kaster med venstre hånd, selvom at han er højrehåndet, og som de var blevet forbundet med igennem nærmest hele 2019. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at den 22-årige Tagovailoa, der er den første højtdraftede spilfordeler fra Nick Sabans succesfulde Alabama-program, er en meget talentfuld atlet, som igennem sin college-karriere har vist fremragende spilforståelse, præcision og gode evner ift. at operere i lommen. Når Dolphins alligevel kunne vælge ham ved 5.valget, var det – udover Joe Burrows vilde indtog på scenen – et resultat af den betydelige skadeshistorik, som han allerede har på trods af sin unge alder. Med operationer i begge ankler fra de forrige sæsoner og i hoften efter sidste års tidlige exit er der grund til bekymring, og det er ikke sikkert, om han i længden har fysikken til at blive en succes i NFL. Derfor er det også et godt udgangspunkt, at ingen forventer at Tagovailoa starter fra dag 1 i Miami. Ryan Fitzpatrick beviste nemlig sidste år, at han på trods af sin alder og omskiftelige karriere fortsat er i stand til at vinde football-kampe, og derfor kan Flores og co. med god samvittighed lade veteranen starte i uge 1, og så afvente udviklingen i løbet af sæsonen ift. om rookien på et tidspunkt skal have chancen. Den store taber i hele denne proces er Cardinals 1.runde-valg fra 2018-draften Josh Rosen, der blev tradet til Dolphins i 2019, efter at hans oprindelige hold draftede Kyler Murray. 23-årige Rosen havde håbet at være fremtidens mand i Miami, men efter at han ikke kunne slå Fitzpatrick af sidste år, er det tydeligt, at en karriere som backup nok er hans eneste chance på nuværende tidspunkt.
En anden væsentlig grund til, at det giver god mening at lade Fitzpatrick starte sæsonen, er at den offensive linje fortsat er blandt de dårligste i ligaen. Der er blevet gjort en indsats i offseason for at forstærke en enhed, der i 2019 var decideret katastrofal det meste af tiden. I draften tilføjedes Austin Jackson fra USC i 1.runde, samt Robert Hunt og Solomon Kindley, der også begge havde deres tilhængere blandt ligaens talentspejdere. Derudover er Ted Karras blevet hentet hos Patriots, mens det tidligere draft-bust Ereck Flowers, der sidste år genfandt sig selv som guard, er kommet til fra Washington. Alle disse navne er udmærkede tilføjelser, men de indeholder også alle sammen større eller mindre elementer af usikkerhed ift. deres niveau. Endelig skaber den nuværende sammensætning af o-linen-truppen en stor sandsynlighed for, at den omvandrende katastrofe Julien Davenport skal starte på højre tackle. Alt dette gør, at det vil være bedst at beholde mandskabets skrøbelige håb som potentiel franchise-quarterback på bænken så længe som muligt.
Det er dog ikke kun ift. beskyttelsen at angrebet fortsat mangler en del ift. genopbygningen. Receiver-gruppen består også altovervejende af en række usikre eller middelmådige kort, hvor det er svært at tro på at det samlede niveau kan blive specielt imponerende, og situationen er slet ikke blevet bedre af sæsonafbuddet fra de trods alt rutinere folk Albert Wilson og Allen Hurns. DeVante Parker er dog en solstrålehistorie. Efter at han i flere sæsoner virkede som et evighedstalent, brød han endelig igennem med 1.202 yards og 9 touchdowns i 2019, og Dolphins kan således have en hvis forhåbning om, at den 27-årige Parker kan være deres 1.receiver. Derudover er 2.årsspilleren Preston Williams virkelig interessant. Han blev ikke draftet sidste år pga. en del rygter om hans opførsel udenfor banen, men indtil at han rev sit korsbånd over i spiluge 9, havde han haft en glimrende rookiesæson. Hvis Williams fortsætter sin udvikling, kan han og Parker potentielt blive en rigtig giftig starterduo. Det skal dog også komme fra de to, for selvom at Jakeem Grant har en interessant alsidighed, er hverken han eller sekunda-spillere som Mack Hollins og Ricardo Louis i stand til at være stabile våben. Hellere ikke på tight end-positionen er der nogen garantier, omend 3.årsspilleren Mike Gesicki tog et væsentligt skridt fremad sidste år.
Lidt overraskende er running back faktisk en af de positioner, hvor Dolphins har været mest aktive i offseason, men det skal så siges, at de ikke har brugt vanvittige summer på deres nyinvesteringer. Det ligne, at der ligger en plan om at opbygge et klassisk thunder-and-lightning løbeangreb med Jordan Howard, der kommet til fra Eagles, som den tunge fysiske back, mens Matt Breida, der er hentet via en handel med 49ere, skal tilføre fart på ydersiden. Derudover har de fortsat 3.årsspilleren Kalen Ballage, der også kan gå ind i rotationen, hvis han vel at mærke er kommet sig oven på sin skade fra sidste år.
Forsvaret
Flores er Belichick-elev, og derfor er det ikke overraskende, at det har været en prioritering for ham at opbygge en stærk defensiv med fokus på det bagerste forsvar. Lige præcis på det punkt var Dolphins ikke helt så dårligt stillet i forvejen, da Xavien Howard allerede har etableret sig som en af ligaens bedre cornerbacks i løbet af sine første 4 sæsoner i NFL. Alligevel blev det på denne position at holdledelsen valgte af lave årets største free agent-investering, da Byron Jones er blevet hentet ind fra Cowboys på en 5-årige kontrakt til 82,5 mio. dollars. Det beløb kan lyde voldsomt, men Jones har været en af ligaens bedste shutdowns-corners de seneste år, så kombineret med Howard er Dolphins nu muligvis i besiddelse af ligaens bedste startende cornerback-duo. Derudover har de også tilføjet et nyt interessant talent i form af Noah Igbinoghene fra Auburn, der ganske vist skal udvikle sig, men som har potentialet til at understøtte de to fremragende startere på langt sigt. Hvor bagkæden er godt besat på ydersiden, lader udvalget af potentielle startere på safety-positionen inklusiv den nyindhentede Clayton Fejedelem og rookien Brandon Jones noget tilbage at ønske, efter at veteranen Reshad Jones er blevet fritstillet. Det har resulteret i, at de to tidligere cornerbacks Bobby McCain og Eric Rowe nu begge ser ud til at blive permanent omskolet til at midterpositionerne bagerst, og selvom at især McCain bestemt har kvalitet, er det ikke en løsning, der virker specielt sikker.
Hvor investeringerne i det bagerste forsvar helt afgjort bør styrke holdet, er det lidt mere usikkert, hvad de nytilkomne spillere på det forreste forsvar kommer til at bidrage med. På edge-positionen er draft-bustet Charles Harris endeligt blevet opgivet, men det er ikke fordi, at der er kommet et navn med større potentiale ind i truppen, medmindre at 5.runde-draftvalget Curtis Weaver mod forventning viser sig som et kæmpe aktiv fra start af. Emmanuel Ogbah, der er hentet hos mestrene Chiefs, har været en fin rotationsspiller i sin karriere hidtil, men han er ikke i stand til dominere offensive tackles. Kyle Van Noy gjorde det godt som blitzende linebacker hos Patriots, men om han kan bruges i en mere fast rolle som pass rusher er bestemt ikke givet. Derudover består edge-truppen primært af klassiske runstoppere, som er typiske for et Patriots-inspireret forsvar, men ikke skræmmer modstanderens o-line og quarterback.
Det kan dog tænkes, at Flores har en plan om at satse mere på pres fra indersiden, end vi ellers typisk har været vant til fra Belichicks disciple. Det tidligere 1.runde-draftvalg Shaq Lawson, der er hentet hos divisionsrivalerne Bills, spillede primært på ydersiden i Buffalo, men det lader til at være planen, at han i Miami mere skal bruges som 5-tech på den defensive linje. Denne rolle passer rookien Jason Strowbridge også godt ind i, og det kan således være, at det bliver en fremtidig opskrift på succes for Dolphins. Den indvendige del af forsvarets front vil dog fortsat skulle bygges op om sidste års 1.runde-draftvalg Christian Wilkins, der som ventet fik etableret sig som leder på og udenfor banen sidste år, men ikke viste noget særligt spillemæssigt. Davon Godchaux kommer til at spille rollen som stopklods mod løbet, og så bliver det interessant at se, hvordan det tidligere hypede talent Raekwon Davis kommer til at klare overgangen til NFL.
Hvor den forreste del af forsvaret dog i høj grad er baseret på kommende potentiale og en hvis usikkerhed, er det lidt under radaren lykkedes Dolphins at opbygge et rimeligt kvalificeret korps af off-ball linebackere. 3.årsspilleren Jerome Baker har gradvist udviklet sig til et rigtig solidt omdrejningspunkt, og med en alder på kun 23, bør der være endnu mere potentiale i ham. Hans faste makker fra sidste år Raekwon McMillan er en mere rendyrket runstopper, men han vil i år kunne blive bedre suppleret med tilgangen af erfarne rollespillere som Elandon Roberts og Kamu Grugier-Hill. Derudover er jeg spændt på at se, om den tidligere CFL-spiller Samuel Eguavoen kan etablere sig.
Konklusionen
Dolphins er stadig i gang med den store genopbygningsproces, og der er ingen der forventer, at Miami-mandskabet allerede i år kommer til at blande sig i kampen om slutspilspladserne. Det interessante bliver derfor især at se, hvordan de mange nytilføjede talenter kommer til at klare sig i deres første NFL-sæson, samt hvilke af free agent-investeringerne, der reelt har niveauet til at udgøre kernen i truppen på længere sigt. Der er mange ting, der peger i den rigtige retning på længere sigt, så spørgsmålet her og nu er først og fremmest, om Flores kan fortsætte med at overbevise Grier og holdejer Ross om, at han er manden, der kan gørre mandskabet til en magtfaktor I NFL. Indtil videre vil jeg sætte mine penge på ham.
- Navn: Miami Dolphins
- Ejer: Stephen M. Ross (siden 2008)
- Cheftræner: Brian Flores (siden 2019)
- Hjemmebane: Hard Rock Stadium i Miami Gardens, Florida (siden 1987)
- Antal mesterskaber: 2 (1972 og 1973)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 5-11)
- Roster Score: 49 (Offense: 15 / Defense: 25)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 29 ud af 32 i NFL (Nr. 3 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 3 i AFC East (record: 5-11)
- Årets gennembrud: WR Preston Williams
- Årets nøglespiller: OT Austin Jackson
Red Zone Blog 