Der er ingen tvivl om, at trænerstaben hos Jets tror på, at de kan opnå store resultater i 2020. Både deres eget og spillertruppens niveau taler dog imod dette.
2019-sæsonen og offseason
Det så allerede på forhånd ud til, at New York Jets gik et svært år i møde ved indgangen til 2019-sæsonen. Efter fyringen af Todd Bowles i starten af offseason havde holdejer Woody Johnson valgt at give ansvaret til den yderst kontroversielle Adam Gase, der netop selv var blevet opsagt i Miami, og der skulle ikke gå lang tid førend at den selvbeviste Gase var i nærmest åben krig med general manager Mike Maccagnan. I den proces blev der foretaget en række massive investeringer i free agency, som dog pegede i mange forskellige retninger, og som det efterfølgende viste sig, at der ikke var enighed om. Også draften indeholdt en række mærkværdige valg, og det hele endte med, at Maccagnan blev fyret et par måneder før sæsonstarten og erstattet med Joe Douglas, der kom til fra en rolle i Eagles’ front office.
Med alt det kaos i bagagen var det sidste New York-holdet havde brug for, at deres unge talentfulde quarterback skulle sidde ude, men det var lige præcis, hvad der sket kort inde i sæsonen, da Sam Darnold fik konstateret kyssesyge. 3.valget fra 2018-draften måtte undværes i 3 kampe, og da han kom tilbage, havde han i første omgang svært ved at finde ind i rytmen. Alt dette var medvirkende til, at Jets tabte 7 ud af de første 8 kampe. Derefter var det godt nok som om, at tingene vente lidt rundt, da Gase og co. faktisk kun inkasserede 2 nederlag i resten af grundspillet, men her skal det understreges, at en del af sejrene kom mod hold, der selv havde haft det spillemæssigt svært i løbet 2019. Forsvaret forbedrede sig klart i løbet af sæsonen, men det var især mod løbet, at defensiven var effektiv, mens der var vedvarende problemer imod kastet. Angrebet var derimod konsekvent et af de mest ineffektive i ligaen, og det endda på trods af, at Darnold i løbet af sæsonen leverede nogle ret solide præstationer.
Med den resultatmæssigt gode afslutning var der ikke noget grundlag for, at de ellers ofte hurtigtreagerende Johnsons igen skulle skifte ud på cheftrænerposten, men i det lang løb kan det alligevel vise sig, at være en dårlig beslutning. De fleste neutrale iagttagere har nemlig efterhånden Adam Gase rangeret som en af de dårligste cheftrænere i NFL, og med hans hidtidige meritter in mente er det svært at tro på, at tingene bliver bedre, så længe at han er ved roret. I 2020 får han dog endnu en chance for at bakke sit markante ego op, og det bliver ligesom sidste år med hans faste sekundant Dowell Loggains, der heller ikke har mange fans i ligaen, som primær offensiv assistent, mens forsvaret fortsat skal ledes af den ligeledes stærkt kontroversielle Gregg Williams. Manden, der i sin tid var bagmanden bag bounty-gate-skandalen hos Saints, har mindst lige så stort et ego som sin nuværende chef, og selvom at han på nogle punkter har haft stor succes som defensiv koordinator, er der bestemt også begrænsende og problematiske faktorer ved at have ham på sidelinjen.
Angrebet
Hvis vi skal gøre status over den hypede QB-årgang fra 2018-draften, er det min klare overbevisning, at Sam Darnold er den spiller udover Lamar Jackson, der har klaret sig bedst igennem sine to første NFL-sæsoner som helhed. Der blev lavet mange jokes i løbet af 2019 om først hans forløb med kyssesyge, og siden hans udtalelse om at han ”så spøgelser” under årets dårligste præstation i en Monday Night-kamp mod Patriots. På trods af dette formåede Darnold faktisk at rejse sig og levere indtil flere gode kampe resten af sæsonen, hvor han mere eller mindre bar holdets angreb i perioder. Han har fortsat en del udfald, hvilket bedst illustreres ved de opgør, hvor han kaster alt for mange interceptions, men samlet set er hans udvikling gået i den rigtige retning, ikke mindst taget i betragtning af de vilkår han arbejder under. Jets har hverken haft de bedste våben eller den bedste beskyttelse at tilbyde i den nu 23-årige Darnolds to første sæsoner, og lægger man dertil, at Gase’ system er betragtet som et af de mest komplicerede at administrere på banen, giver det faktisk et indtryk af, at den tidligere USC-stjerne kan være en franchise-QB i New York mange år fremover. I 2020 får han som noget nyt den tidligere Super Bowl-vinder Joe Flacco, som backup og mentor, hvilket også sikre Jets bedre ift. skader og sygdom til deres starter end tilfældet var sidste år, selvom at den mangeårige Raven har sine bedste præstationer bag sig.
Et afgørende vilkår for holdets fremtidige succes er dog, at der bliver gjort mere for at give Darnold ordentlige arbejdsbetingelser, og der kan fortsat stilles spørgsmålstegn ved, om Jets-ledelsen er seriøse nok på den front. Der er blevet hentet en række nye spillere ind til den offensive linje, som de sidste par år har været blandt de dårligste i NFL. Af disse må især centeren Connor McGovern, der er hentet hos Broncos, betragtes som en stor opgradering, ligesom at der bestemt er potentiale i 1.runde-draftvalget Mekhi Becton fra Louisville, der har de atletiske forudsætninger for at blive en profil på tackle-positionen i ligaen. Derimod er det mere tvivlsomt, hvor meget niveauforbedring spillere som Greg Van Roten, George Fant og Alex Lewis bidrager med. Alle har startererfaring, men det må siges at have været i mangel af bedre, omend de nok alligevel repræsenterer en forbedring ift. sidste års linje, hvor kun tacklen Chuma Edoga virker som et reelt bud på en fortsat rolle i beskyttelsen af Darnold.
Hvor der dog tydeligt er gjort en eller anden form for forsøg på at styrke o-linen, er det mere uklart, hvad Gase og Douglas har tænkt med sammensætningen af receiver-truppen forud for 2020-sæsonen. Der blev ikke givet en kontraktforlængelse til den små-kontroversielle men trods alt giftige Robby Anderson i offseason, på trods af at han og Darnold faktisk virkede til at have en god kemi. I stedet er det gigantiske draftbust Breshad Perriman blevet hentet ind, og selvom at han leverede sine hidtil bedste præstationer som NFL-spiller mod slutningen af sidste sæson, er det meget tvivlsomt, om han pludselig udvikler sig til en reel topreceiver. Truppen indeholder lige nu også navne som Jamison Crowder, Braxton Berrios og Josh Bellamy, der alle har forsøgt sig på slot-receiver-positionen, men som også alle sammen har haft massive fysiske udfordringer gennem deres karriere, og Bellamy begynder også 2020 på skadeslisten. Derfor er det største håb nok i virkeligheden 2.runde-draftvalget Denzel Mims, men rookien fra Baylor var en af de mere omdiskuterede navne blandt årets nye talenter, og han bør nok skulle vende sig til NFL førend at han for alvor bliver en faktor. Et andet håb på våbenfronten er, at tight end Chris Herndon, som havde en flot rookie-sæson i 2018, kan finde tilbage på sporet, efter at hans 2019 blev totalt spoleret af først en karantæne og så en skade.
Baseret på hele deres karrierer findes de to største offensive stjerner hos Jets på running back-positionen, men udover at det i sig selv er et problem, er der også tale om spillere, der lader til at være ovre deres bedste år. Le’Veon Bell var sidste sæsons største tilføjelse i free agency, men den tidligere Steelers-profil kunne på ingen måde leve op til sine tidligere præstationer og endte med det laveste antal yards pr. løb hidtil i karrieren. O-linen bærer selvfølgelig en stor del af ansvaret for dette, men Bell virkede rusten efter et år på sidelinjen, og da han nærmer sig de 30, er det ikke givet, at han genfinder tidligere tiders form. I modsætning hertil bærer efterhånden 37-årige Frank Gore sin alder med stil, men ingen forventer heller af ham at han skal være andet end et supplement på dette tidspunkt i karrieren.
Forsvaret
Det er desværre et bredt anerkendt faktum, at Jets-organisationen er en af de mest dysfunktionelle i NFL, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved tilbagevendende konflikter mellem markante profiler og holdledelsen. Årets offseason blev heller ikke uden ballade, hvilket endte med en handel, der har svækket forsvaret markant. I den konkrete situation kan det sagtens forsvares, at Jamal Adams er blevet sendt til Seattle for den fyrstelige sum af bl.a. to 1.runde-draftvalg. Der er dog noget grundlæggende usundt i ikke at være i stand til at holde på sin største stjerne, der efterhånden havde udviklet sig til en af de bedste box-safeties i ligaen. Det bliver en umulig opgave for den noget mere ordinære Bradley McDougald, som Seahawks også måtte sende med til New York som en del af handlen, at fylde hullet efter Adams, og samtidig er han heller ikke nogen givet langtidsløsning på positionen med en kontrakt, der udløber efter sæsonen. Den solide men skadesplagede Marcus Maye står i samme situation rent kontraktmæssigt, mens det spændende 3.runde-valg fra årets draft Ashtyn Davis formentlig skal bruge lidt tilvending, førend at han er klar til en permanent rolle. Hvor safety-gruppen dog som helhed fortsat er blandt de bedre i NFL, ser det rigtig skidt ud på cornerback-positionen. Brian Poole er ganske hæderlig i rollen som slot-corner, men udsigten til de to tidligere Colts-spillere Pierre Desir og Quincy Wilson som de primære startere på ydersiderne efter fyringen af den massive fejlinvestering Trumaine Johnson, lover ikke godt for, at Gregg Williams’ kastedefensiv kan forbedre sig i 2020. Det lykkedes dog potentielt at lave et steal i 5.runde af draften i form af Bryce Hall fra Virginia, der faldt pga. en voldsom skadeshistorik i college, men netop med det faktum in mente er det langt fra givet, at han nogensinde bliver en succes i NFL.
En anden grund til, at det er svært at tro på massive forbedringer ift. kasteforsvaret, er at Jets fortsat er et af de mandskaber, der er svagest besat på edge-positionen. 26-årige Jordan Jenkins er fortsat holdets mest pålidelige udvendige pass rusher, men selvom at han har udviklet sig fint gennem sine hidtil 4 sæsoner i ligaen, er han ikke en mand, der giver søvnløse nætter hos modstanderens offensiv. Imidlertid har hold-ledelsen endnu engang ikke gjort særligt meget for at forstærke pass rushet i offseason, og 3.runde-draftvalget Jabari Zuniga fra Florida er faktisk den eneste væsentlige tilføjelse. Han er imidlertid primært en bull-rusher, der arbejder hårdt men ikke var kendt for at dominere sine modstandere i college. Derfor er det svært at tro på, at vi i år kommer til at se massivt udvendigt pres fra Jets-forsvaret.
Lidt bedre ser det ud på den indvendige del af det forreste forsvar, selvom at det tidligere 1.runde-draftvalg Leonard Williams blev sendt videre til bysbørnene Giants i løbet af sidste års grundspil. Vi må dog håbe, at Gregg Williams finder en bedre måde at anvende 3.valget fra 2019-draften Quinnen Williams på end tilfældet var sidste år, hvor den tidligere Alabama-profil, der var blandt de bedste prospects i sidste års talentklasse, alt for ofte endte med at spille som regulær nose tackle. Det var ikke den rolle, som han excellerede i som college-spiller, og med tanke på, at veteranen Steve McLendon samt John Franklin-Myers bør kunne håndtere opgaverne ift. løbet, må det være muligt at give defensivens største talent plads til at udfylde rollen som 3-tech i den kommende sæson.
Udover safety er linebacker klart den stærkeste positionsgruppe på Jets-forsvaret, men styrken er også her blevet kraftigt reduceret, efter at den dyrtbetalte leder C.J. Mosley har valgt at sidde sæsonen over. Det efterlader Avery Williamson, der vender tilbage fra et skadesår, samt 2.årsspilleren Blake Cashman som de primære bud på startende offball linebackere, og selvom at det ikke er katastrofalt, er det heller ikke noget, der kan løfte forsvaret afgørende. En væsentlig tilføjelse i denne sammenhæng er dog Patrick Onwuasor, der muligvis også kan være en del af løsningen på Jets’ manglende pass rush. 27-årige Onwuasor fandt nemlig i Baltimore sin niche som blitzer, og med tanke på Gregg Williams aggressive tilgang, burde den tidligere undraftede free agent have gode muligheder for succes i New York.
Konklusionen
Der er uden tvivl en selvforståelse hos Jets om, at de i år skal konkurrere med om divisionstitlen, men når jeg ser ned over deres trup, har jeg virkelig svært ved at se, hvad denne tro baseres på. De bør simpelthen ikke havde niveauet spiller for spiller til at kunne følge med Bills og Patriots selv i et best-case scenarie. Lægger vi dertil, at jeg har tæt på ingen tillid til deres trænerteam, der alt for ofte lader deres tiltro til egne evner og system stå over de muligheder, som deres spillermateriale rent faktisk giver dem, kan jeg ikke se andet for mig end endnu et middelmådigt sæsonresultat som det absolutte loft for det grønklædte New York-mandskab. Ærgerligt for Darnold, som jeg virkelig mener har talentet til mere end det, som hans nuværende omgivelser giver ham mulighed for at opnå.
- Navn: New York Jets
- Ejer: Woody Johnson (siden 2000)
- Cheftræner: Adam Gase (siden 2019)
- Hjemmebane: MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey (siden 2010)
- Antal mesterskaber: 1 (1968)
- Resultat 2019: Elimineret i grundspillet (record: 7-9)
- Roster Score: 42,5 (Offense: 23,5 / Defense: 16)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 32 ud af 32 i NFL (Nr. 4 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2020: Nr. 4 i AFC East (record: 2-14)
- Årets gennembrud: C Connor McGovern
- Årets nøglespiller: DL Quinnen Williams
Red Zone Blog 