Efter et solidt arbejde over tre sæsoner ligner Bills nu et mandskab, der bør være klar til at overtage toppositionen i AFC East. Det står og falder dog med deres unge quarterback.
2019-sæsonen og offseason
For Buffalo Bills handlede det ved indgangen til sidste sæson om at bevise, at den positive udvikling fra året før kunne fortsætte. Siden deres ansættelse i 2017 har general manager Brandon Beane og cheftræner Sean McDermott arbejdet intensivt med at genstarte et af de hold, der ellers har haft det sværest i 21.århundrede, og over de fem første uger frem mod holdets tidlige bye week viste mandskabet fra det nordlige New York, at tingene fortsat gik i den rigtige retning. Kun de onde ånder fra Patriots besejrede McDermott og co. i denne periode, og det endda med sølle 10-16. Efter sæsonpausen fortsatte de gode resultater, og frem til og med spiluge 15 tabte holdet kun yderligere 3 kampe, hvor en af dem endda var en ellers udmærket præstation mod et skræmmende Ravens-hold. Imidlertid var det dog tydeligt, at der var en klar niveauforskel på Buffalo-mandskabets præstationer på hver sin side af bolden. Mens forsvaret generelt var skræmmende og ikke mindste dominerede og ofte lukkede ned for modstanderens kasteangreb, havde netop Bills’ egen luftbårne offensiv ofte svært ved for alvor at være effektiv. Koordinator Brian Daboll gjorde dog så godt et stykke arbejde med kreative spilplaner, at det alligevel ofte lykkedes at score point nok, men i et mere langsigtet perspektiv skal der udvikles en mere bæredygtig offensiv filosofi i Buffalo end den, som deres football-hold lagde for dagen i 2019.
Med 10 sejre inden de to sidste spillerunder havde Bills faktisk muligheden for at udfordre Patriots ift. divisions-titlen, men et tæt nederlag i det interne opgør i spiluge 16 afgjorde, at 5.seed og dermed en udekamp i 1.runde af slutspillet var det, som det kunne blive til. Her startede McDermotts tropper som lyn og torden mod Texans, men som kampen skred frem, viste quarterback Josh Allen endnu engang sine mangler, samtidig med at hans modpart Deshaun Watson arbejdede sit mandskab ind i kampen. Det endte med et smalt 22-19 efter en 2.halveg, der var domineret af nervøst og ineffektivt angrebsspil fra Buffalo-mandskabets side, og dermed var den primære historie ved indgangen til offseason, hvorvidt det ellers talentfulde hold nogensinde vil kunne realisere sit potentiale med Allen som quarterback.
Indtil videre holder Beane og McDermott dog fast i tiltroen til deres unge spilfordeler, der betragtes som en del af kernen i den trup, de har bygget op, og som indtil videre ser ud til at være et vellykket projekt som helhed. Tilgangen ift. free agency og draft har således været at tilføje brikker rundt om de nuværende centrale startere på både angreb og forsvar, der kan bidrage til at løfte niveauet yderligere og skubbe Bills det sidste stykke op på divisionens øverste plads. Bl.a. ofrede holdledelsen årets 1.runde-draftvalg for at give Allen det bedste mål han har haft hidtil i sin karriere. På trænerfronten er der også tale om genvalg til de folk, der har udgjort rygraden i arbejdet uden for banen de seneste sæsoner. Daboll er således fortsat manden med den offensive taktstok, mens McDermott også stadig har den tidligere Vikings-cheftræner Leslie Frazier som sin primære assistent og koordinator for det forsvar, der også er cheftrænerens eget speciale.
Angrebet
Hvis Bills skal overtage rollen som dominerende hold i AFC East de kommende år og blive en reél bejler til mesterskabet, så står og falder det med, hvordan Josh Allen udvikler sig. Set ift. hvordan mange vurderede ham, da Buffalo-mandskabet valgte at bruge 7.valget i 2018-draften på ham, har den 24-årige quarterback egentlig overrasket positivt. Han har i momenter vist, hvor stort hans potentiale er, når det er lykkedes at kombinere hans vanvittige atletiske evner med vellykket udførsel af gameplanen. Hans udvikling fra 1. til 2.sæson viste også, at han helt klart var lykkedes med at forbedre sin præcision og sit fundamentale QB-spil generelt. Der er dog fortsat langt til de stabilt gode præstationer, og Allen var sidste år fortsat meget afhængig af muligheden for selv at løbe med bolden, hvilket ikke er en holdbar løsning på sigt pga. de mange slag, som han modtager, da han ikke beskytter sig selv på samme måde, som f.eks. Lamar Jackson og Kyler Murray. Således har den tidligere Wyoming-spiller fortsat meget at lære, og de positive tendenser skal fortsætte, hvis ikke han skal bekræfte fordommene om, at han hans atletiske potentiale aldrig vil kunne omsættes til reel NFL-succes pga. dårlig mekanik, manglende touch og begrænsede evner ift. at kunne løfte rollen som quarterback på højeste niveau.
Det er dog tydeligt, at McDermott og co. forsøger at gøre hvad de kan, for at sikre deres unge quarterback de bedste vilkår for at lykkes. I sidste offseason blev der gjort en stor indsats for at styrke den offensive linje, og selvom at linjen måske mangler de helt store profiler, så er der efterhånden tale om en meget solid enhed. I år har det været væsentligt, at det er lykkedes at fastholde venstre guard Quinton Spain, der har skrevet under på en 3-årig kontraktforlængelse. Sammen med center Mitch Morse, der nok er linjens bedste mand, og højre guard Jon Feliciano udgjorde Spain i 2019 nemlig en ganske god midte på o-linen, der undervejs i sæsonen udviklede en rigtig god kemi. Samtidig forbedrede rookien Cody Ford sig gradvist på positionen på højre tackle, således at Buffalo-mandskabet har grund til at tro, at de også har en kvalificeret starter modsat Dion Dawkins. Derudover skal det nævnes, at Bills i spillere som f.eks. Ty Nsehke og Daryl Williams, hvor sidstnævnte kommet til fra Panthers i år, har en række solide reserver, som mange andre hold ville være misundelige på.
Hvor de store offensive investeringer sidste år blev foretaget på o-linen, findes årets største nye angrebsnavn på receiverpositionen. Allerede sidste år hentede McDermott og Beane et par solide folk ind i John Brown og slotspecialisten Cole Beasley, men hverken de to eller de unge navne som Robert Foster eller Duke Williams har formatet til at være en regulær 1.receiver. Derfor gav det god mening, at Bills valgte at sende deres 1.runde-valg i årets draft til Vikings i bytte for Stefon Diggs. 26-årige Diggs skrev sig ind i NFL-historien og i alle Minnesota-sportsfans hjerter, da han greb Minneapolis Miracle-kastet i slutspillet forrige år, samtidig med at han også har statistikkerne, der dokumenterer evnerne til at være sin quarterbacks primære mål. Desværre var hans diva-tendenser ikke forenelige med kulturen i Vikings, og derfor gav det god mening, at han nu får chancen på et hold, hvor han bliver den helt store receiver-profil. Spørgsmålet er så, hvordan Diggs reagere, hvis Allen ikke er god nok til at få bolden i hænderne på ham. Kombineret med Brown, Beasley og gruppen af yngre spillere samt de to tight ends Tyler Kroft og Dawson Knox gør tilføjelsen af den alsidige Diggs, at Bills våbenarsenal nu virker langt mere potent end det var tilfældet i 2019.
På jorden blev Bills endnu en 1-års-fornøjelse for den evigt unge Frank Gore, men i praksis var det faktisk også rookien Devin Singletary, der endte som den primære trussel på jorden i Buffalo sidste år. 22-årige Singletary var ganske vist skadet i 4 kampe, men når han var på banen, var han med et snit på 5.1 yards pr. forsøg yderst effektiv. I 2020 får han en ny makker i form af Zach Moss, der blev draftet i 3.runde. Moss, der gik på college hos Utah og blev kåret til årets angrebsspiller 2019 i Pac 12-konferencen, har også evnerne til at deltage i kastespillet, og kan således blive et interessant nyt våben for Allen i forsøget på at stabilisere spillet og fortsætte sin udvikling.
Forsvaret
Ligesom for divisionsrivalerne Patriots var det bagkæden, der var omdrejningspunktet for den defensive succes, som Bills oplevede i 2019. Og ligesom i Foxborough, kan de i Buffalo glæde sig over, at truppen på dette punkt som minimum er intakt med indgangen til 2020-sæsonen. Tre’Davious White er måske fløjet lidt under radaren for nogen, men 1.runde-valget fra 2017-draften har efterhånden udviklet sig til en af NFL’s absolut bedste shutdown-corners, og det er meget få receivere, der formår at vinde duellerne mod den 25-årige profil. Sidste år blev White godt suppleret af de upåagtede 2.årsspillere Taron Johnson og Levi Wallace, der også begge vender tilbage, men de skal i år kæmpe om spilletiden med en gammel kending af cheftræneren. Josh Norman var med McDermott som defensiv koordinator en af ligaens bedste cornerbacks hos Panthers, men de sidste fire sæsoner i Washington er karrieren mildest talt gået i stå. Nu er det så spørgsmålet, om 32-årige Norman kan genfinde noget af sit tidligere niveau i genforeningen med sin gamle træner. De to startende safeties Micah Hyde og Jordan Poyer bliver sjældent fremhævet, men faktisk udgør de en af ligaens bedste duoer. Især Hyde, der arbejder meget fremad i banen, er aldeles undervurderet, og han har en afgørende rolle i at binde de forskellige defensive kæder sammen.
Mens bagkæden er stort set uforandret, er der sket store ændringer på det forreste forsvar. Det gælder ikke mindst på kanterne, hvor der er sket en del i både free agency og draften. Mens det tidligere 1.runde-draftvalg Shaq Lawson er skiftet til Dolphins, er Mario Addison og Quinton Jefferson kommet til fra hhv. Panthers og Seahawks. Især veteranen Addison er en spændende tilføjelse, der de sidste to sæsoner har været meget solid i sine præstationer. Sammen med den erfarne holdmand Jerry Hughes og rotationsspilleren Trent Murphy kommer han til at udgøre det primære pres fra ydersiden, mens Jefferson kommer til at rotere på indersiden sammen med rookien A.J. Epenesa, der noget overraskende falgt til Bills i 2.runde af draften. Iowa-spilleren Epenesa blev straffet for en dårlig combine, hvor hans atletiske evner fremstod begrænsede, men han arbejder stenhårdt, er spil-intelligent og har en alsidighed, som mange hold i moderne amerikansk fodbold efterspørger.
På den indvendige del af linjen er der ikke sket helt så meget, bortset fra at Jefferson og Epenesa som sagt vil kunne bruges på oplagte kastespil der. Eneste væsentlige nytilføjelse er Vernon Butler, der også kommer fra Panthers, og som sidste år viste nye evner som presspiller med 6 sacks. Det tidligere 1.runde-draftvalg skal primært erstatte Jordan Phillips, der er skiftet til Cardinals, mens Harrison Phillips kommer til at udgøre det primære boldværk mod løbet, nu hvor Star Lotulelei har valgt at sidde sæsonen over. Det mest interessante navn i defensive tackle-truppen er sidste års 1.runde-draftvalg Ed Oliver. 22-årige Oliver kunne i sin rookie-sæson ikke helt leve op til sammenligningerne med Aaron Donald, men han fik vist noget af sit potentiale med bl.a. 5 sacks og ikke mindst en drømme-præstation mod Cowboys på Thanksgiving, hvor han mere eller mindre afgjorde kampen. Det bliver meget spændende at se, hvilken og hvor stor en rolle han kommer til at spille i 2020.
Den største negative ændring på Bills-forsvaret er, at veteranen og anføreren Lorenzo Alexander, der i Buffalo fik et meget sent gennembrud over de sidste 4 år af sin karriere, har valgt at lægge footballen på hylden i en alder af 37 år. Vurderingen er dog, at Alexander over de sidste to sæsoner har nået at skole den blot 22-årige 3.årsspiller Tremaine Edmunds i at overtage lederrollen midt i forsvaret, og tager Edmunds endnu et trin opad udviklingsstigen i 2020, vil han formentlig være blandt de bedste off-ball linebackere i ligaen, når spillerpræstationerne skal vurderes efter årets sæson. Derudover er Bills bare generelt godt besat på positionen, hvor Matt Milano allerede har vist sig som en solid nr. 2, mens at det i offseason er lykkedes at tilføje en ny erfaren mand i A.J. Klein, der kommer med 7 år og masser af spillertid hos først Panthers og senest Saints i bagagen.
Konklusionen
Det er virkelig lykkedes d’herrer McDermott og Beane at samle en spændende ung og alsidig trup i Buffalo, der på mange måder virker klar til at tage springet op blandt de allerbedste i NFL. Spørgsmålet er bare, om de har den rigtige mand til at lede deres angreb, for selvom at Allen har gjort det bedre end mange havde regnet med, har han stadig væk ikke bevist, at kritikkerne tog grundlæggende fejl i deres evaluering af ham, da han kom ud fra college. I år bør truppens generelle niveau være nok til at bryde Patriots’ monopol på divisionstitlen i AFC East, men jeg skal se endnu mere fra den unge quarterback, hvis jeg skal tro på et mesterskab til den nordlige del af staten New York.
- Navn: Buffalo Bills
- Ejer: Terry Pegula (siden 2014)
- Cheftræner: Sean McDermott (siden 2017)
- Hjemmebane: The Bills Stadium i Orchard Park, New York (siden 1973)
- Antal mesterskaber: 2 (1964 og 1965, begge i AFL)
- Resultat 2019: Elimineret i 1.runde af slutspillet (record i grundspillet: 10-6)
- Roster Score: 95 (Offense: 29 / Defense: 48)
- Rangering ud fra Roster Score: Nr. 5 ud af 32 i NFL (Nr. 1 ud af 4 i AFC East)
- Bud på divisionsplacering 2019: Nr. 1 i AFC East (record: 10-6)
- Årets gennembrud: DT Ed Oliver
- Årets nøglespiller: WR Stefon Diggs
Red Zone Blog 