
Så nåede vi endelig frem til NFL Draften 2020. I de kommende dage vil jeg forsøge at komme med mine vurderinger af, hvordan holdene er sluppet igennem årets talentudvælgelse. Det bliver med udgangspunkt i divisionerne og rangering med særligt fokus på valgene i de tre første runder.
I den sydligere AFC-division finder vi årets første topkarakter, og den gives ikke til det hold, som de fleste nok havde forventet. Igen er der dog generelt tale om solide præstationer, omend jeg er lidt skuffet over især et mandskab, der ellers har leveret gode resultater med talentudvælgelsen de senere år.

Jacksonville Jaguars
Valg i 1-3.runde:
-
Nr. 9: C.J. Henderson (Cornerback – Florida)
-
Nr. 20: K’Lavon Chaisson (Edge Rusher – LSU)
-
Nr. 42: Laviska Shenault (Wide Receiver – Colorado)
-
Nr. 73: DaVon Hamilton (Defensive Tackle – Ohio State)
Karakter: 12
Begrundelse
– Jeg står måske lidt alene her, men jeg synes efterhånden, at det her Jacksonville-hold er blevet ret interessant, og draften har bestemt bidraget til dette. Henderson kan potentielt gå direkte ind og udfylde hullet efter Ramsey, mens Chaisson kombineret med Josh Allen kan blive et rigtigt spændende pass rush, der samtidig også kan bidrage i opdækningen på udvalgte spil. Shenault har nogle alvorlige spørgsmålstegn ift. skader og rolle, men lykkes det ham at komme på banen, kan han sammen med 5.runde-valget Collin Johnson vise sig at blive et godt supplement til de mange små hurtige receivere, som er på holdkortet lige nu. Hamilton er først og fremmest en stopklods, omend mere atletisk end de andre potentielle startere i den nuværende trup, så han bidrager også til det samlede positive billede.

Indianapolis Colts
Valg i 1-3.runde:
-
Nr. 34: Michael Pittman (Wide Receiver – USC)
-
Nr. 41: Jonathan Taylor (Running Back – Wisconsin)
-
Nr. 85: Justin Blackmon (Safety – Utah)
Karakter: 10
Begrundelse:
– Her er holdet, der slap bedst fra først at skulle vælge i runde 2. De har i den grad manglet en god receiver ved siden af Hilton, og her kan Pittman meget vel vise sig at være det svar, som de efterhånden længe har ledt efter. At de så samtidig får draftens bedste runner, der passer perfekt ind med tanke på den fremragende o-line og Rivers svigtende arm, er intet mindre end eminent arbejde fra GM Ballards side. Blackmon har jeg ikke det store indtryk af, men til gengæld er der et par interessante navne blandt de sene valg. Først og fremmest Jacob Eason, der måske har potentialet til at blive startende quarterback, men også Danny Pinter, der på sigt kan sikre o-linens fortsatte kvalitet.’

Houston Texans
Valg i 1-3.runde:
-
Nr. 40: Ross Blacklock (Defensive Tackle – TCU)
-
Nr. 90: Jonathan Greenard (Edge Rusher – Florida)
Karakter: 7
Begrundelse:
– Det er en svær situation O’Brien har sat sit hold i med de mange draft-picks, han har handlet væk, men dem de havde tilbage, blev brugt fornuftigt. Blacklock skal udvikles, men har meget stor upside som pass rusher. Greenard adresserer også det område, som er afgørende og trænger til en opgradering med farvellet til Clowney sidste år samt Watts og Mercilus’ fremskredne alder. Derudover er der nogen, der har fidus til receiveren Isaiah Coultier, som de valgte i 5.runde.

Tennessee Titans
Valg i 1-3.runde:
-
Nr. 29: Isaiah Wilson (Offensive Tackle – Georgia)
-
Nr. 61: Kristian Fulton (Cornerback – LSU)
-
Nr. 93: Darrynton Evans (Running Back – Appalachian State)
Karakter: 4
Begrundelse:
– Efter et par gode draft-årgange ender Titans nederst for mig her i pr, også det handler især om deres 1.runde-valg. Wilson er for mig en lidt dårligere og lidt mere usikker udgave Becton, og selvom at offensive tackle var et need efter tabet af Conklin, synes jeg at de burde være gået med Josh Jones eller Ezra Cleveland i stedet. Fulton er til gengæld et fremragende valg både ift. need og værdi sidst i 2.runde. Jeg havde ham til at gå omkring nr. 20, og selvom at han skal lære at tackle bedre, passer hans skill-set godt sammen med de nuværende startere Jackson og Butler. Med valget af Evans er vi imidlertid tilbage ved en spiller, jeg ikke helt forstår, på en position, som jeg ikke synes, at de burde prioritere på det tidspunkt. Da der heller ikke umiddelbart er nogle guldkorn i de sene runder, bliver det til en lidt under middel karakter for John Robinson og co.
