NFL: Draft 2020 – Evaluering af AFC North

AFCnorth

Så nåede vi endelig frem til NFL Draften 2020. I de kommende dage vil jeg forsøge at komme med mine vurderinger af, hvordan holdene er sluppet igennem årets talentudvælgelse. Det bliver med udgangspunkt i divisionerne og rangering med særligt fokus på valgene i de tre første runder.

Flere af de nordlige AFC-hold har et ry for at være gode til at drafte, og det har de som sådan også levet op til i år. Et enkelt hold var meget udfordret på antallet af tidlige valg, og det endte nok også med at begrænse min vurdering af dem. Generelt traf de ansvarlige dog gode beslutninger, omend især et valg fik betydning for, hvem jeg ser som vinder i denne division.

browns

Cleveland Browns

Valg i 1-3.runde:

  • Nr. 10: Jedrick Wills (Offensive Tackle – Alabama)

  • Nr. 44: Grant Delpit (Safety – LSU)

  • Nr. 88: Jordan Elliot (Defensive Tackle – Missouri)

  • Nr. 97: Jacob Phillips (Linebacker – LSU)

Karakter: 10+

Begrundelse

– Det er kun på målfoto, men jeg synes at DePodesta og co. slap bedst igennem talentudvælgelsen blandt de fire mandskaber i denne artikel. Wills er et fantastisk valg ved nr. 10, selvom at han skal lære at spille i venstre side, mens både Elliot og Phillips tilføjer nogle nye kvaliteter på positioner, hvor Browns havde brug for forstærkninger. Delpit er jeg tilgengæld ikke fan af pga. hans ikke-eksisterende tackle-evner, men ift. værdi kan valget sagtens forsvares. Endelig har alle de tre sene valg (Harrison Bryant, Nick Harris og Donovan Peoples-Jones) potentiale til mere end bare at være roster-fyld.

ravens

Baltimore Ravens

Valg i 1-3.runde:

  • Nr. 28: Patrick Queen (Linebacker – LSU)

  • Nr. 55: J.K. Dobbins (Running Back – Ohio State)

  • Nr. 71: Justin Madubuike (Defensive Tackle – Texas A&M)

  • Nr. 92: Devin Duvernay (Wide Receiver – Texas)

  • Nr. 98: Malik Harrison (Linebacker – Ohio State)

  • Nr. 106: Tyre Phillips (Offensive Tackle – Mississippi State)

Karakter: 10

Begrundelse:

– DeCosta leverede som vanligt på et højt niveau, omend der var et ukarakteristisk skævt valg, som gør, at jeg lige har Ravens en my efter mit tophold i denne rangering. Jeg forstår nemlig ikke, hvad de skal med Dobbins, der ganske vist er en fin spiller, men som spiller en position, hvor de i forvejen er ekstremt godt loadet. Queen kan til gengæld vise sig at blive et af draftens største steals, da han for mig burde være gået tidligere med de evner, som han besidder ift. opdækningen. Madubuike og Harrison er også begge fremragende tilføjelser med de respektive valg, mens Duvernay og Phillips om ikke andet så adresserer væsentlige needs.

bengals

Cincinatti Bengals

Valg i 1-3.runde:

  • Nr. 1: Joe Burrow (Quarterback – LSU)

  • Nr. 33: Tee Higgins (Wide Receiver – Clemson)

  • Nr. 65: Logan Wilson (Linebacker – Wyoming)

Karakter: 7

Begrundelse:

– De tog Burrow som de skulle, og dermed er planen lagt for minimum den nærmeste fremtid. Den beslutning elsker jeg, og jeg tror virkelig på, at de har fundet en holdleder gennem mange år her. Når de ikke får en højere samlet karakter skyldes det til dels, at jeg synes, at der var bedre receivere på brættet end Higgins ved valg 33, at jeg tror mere på Akeem Davis-Gaither, som de valgte i 4.runde, end deres 3.runde-valg Wilson ift. en fremtidig ledende linebacker-rolle på holdet, samt at jeg synes, at de burde have adresseret o-linen tidligere end i 6.runde. Det kan blive dyrt, hvis det ender med at gå udover Burrows helbred.

Steelers-Facebook-Cover

Pittsburgh Steelers

Valg i 1-3.runde:

  • Nr. 49: Chase Claypool (Wide Receiver – Notre Dame)

  • Nr. 102: Alex Highsmith (Edge Rusher – Charlotte)

Karakter: 4

Begrundelse:

– Det er svært at få en høj karakter, når der kun er to valg at gøre godt med i de tre første runder, og det første kommer som nr. 49. Derudover er jeg dog ikke specielt begejstret for Claypool, som jeg ser som en underlig mellemting mellem en tight end og en meget stor receiver, og Highsmith har jeg ikke rigtigt noget indtryk af. Positionerne giver dog mening, og så kan jeg godt lide at de venter med at adressere løbespillet til 4.runde. Her udgør Anthony McFarland også et meget interessant valg, som med sin vanvittige fart kan blive et rigtig fint supplement til Conner.

Skriv en kommentar