Det meste sport ligger stille lige nu, men i amerikansk fodbold kører sæsonpausen videre stort set som vanligt. I de kommende uger vil jeg derfor gennem 8 artikler gennemgå de største nye talenter, der ved NFL-draften d. 23-25.april vil gå fra universitets-niveau til de professionelle rækker. Jeg afslutter artikel-rækken med spillets mest centrale position.
Selvom at amerikansk fodbold ubetinget er en holdsport, så er der næppe nogen anden sportsgren af den type, hvor en position er så definerende, som quarterbacken er for dette spil. Det er ham, der fremstår som det totale omdrejningspunkt for offensiven, og selvom at det måske fortsat kun er en delvis sandhed, så er der ingen tvivl om, at et hvert NFL-mandskab anno 2020 unægtelig bliver forbundet mere med deres startende quarterback end med nogen anden spiller på holdet. I takt med at sporten også er blevet mere og mere kastedomineret, er det også blevet vanskeligere at forestille sig et mesterhold uden en kompetent spilfordeler som angrebets hjerte. Derfor er det naturligvis også den position, der er mest hype omkring ifm. draften.
I de senere år har der nu også været en tendens i retning af, at de quarterback-talenter, der kommer ud fra college, har virket bedre forberedt på overgangen til det professionelle spil, og selvom ikke alle årgange har været lige talentfulde og ikke alle prospects har haft lige stor succes i NFL, har det generelt været med til at hæve niveauet på positionen i ligaen. Årets gruppe af talenter ser altovervejende fornuftig ud. Vi er ikke på samme niveau som vi f.eks. var i 2012 og 2018, men der er helt klart mere at komme efter end sidste år. Særligt et navn lader dog til at skille sig ud fra mængden.
Årets profiler
For 9 måneder siden var der ikke mange, der nævnte Joe Burrow, når listerne over quarterback-talenter i college blev diskuteret, men det ændrede sig kraftigt i takt med, at han leverede den måske bedste college-sæson af en quarterback nogensinde. Efter en karriere, der indtil sidste år havde budt på et fejlslagent forsøg på at vinde starterpladsen hos Ohio State og en meget ordinær 2018-sæson, var han lige pludselig et det hotteste navn i amerikansk universitetssport, og han endte da også med både et college-mesterskab med LSU og et Heisman Trophy på CV’et. Baseret på, hvad han viste i 2019, er Burrow blandt de mest interessante quarterback-prospects, jeg har set ifm. en NFL-draft. Han er vanvittig præcis, er god til at læse spillet og bevæger sig sublimt i lommen. Samtidig er han mobil, i stand til at improvisere, og så formår han næsten altid at have bolden i en position, hvor han kan producere et spil, uanset hvor presset han er. Han har ikke den stærkeste arm, men historien viser efterhånden, at dette ikke er en altafgørende forudsætning for at blive en solid quarterback i NFL. Derfor er det største spørgsmålstegn ved Burrow ikke hans armstyrke, men at han kun havde succes et enkelt år i college. Nogen frygter på den baggrund, at han er et one-year-wonder, mens andre (heriblandt mig) mere ser hans hidtidige karriere som et udtryk for hans evne til at udvikle sig. Derfor kan det også sagtens tænkes, at han kun bliver bedre herfra. Ligesom at der er konsensus om Burrow som nr. 1 blandt årets quarterback-talenter, er der også udpræget enighed om, hvem der talentmæssigt er nr. 2. Inden 2019-sæsonen var Tua Tagovailoa nemlig manden, som alle talte om, efter at han havde vist sig som den første quarterback med NFL-potentiale fra Nick Sabans hæderkronede Alabama-program. På mange måder minder Tagovailoa om sin rival fra LSU. Han er også præcis, har god spilforståelse og pocket-awareness samt evnen til at improvisere uden for lommen. Ligeledes mangler han også lidt armstyrke, dog uden at det er problematisk. Hvad der til gengæld er problematisk ved Tagovailoa er hans skadeshistorik, som har været betydelig gennem hans college-karriere. Han endte faktisk med at misse halvdelen af 2019 pga. en alvolig hofteskade, og selvom at han tilsyneladende er kommet sig, så kan det meget vel afskrække nogle NFL-hold. Derudover skal det nævnes, at han ikke har Burrows evne til at producere i pressede situationer, og at et voldsomt og vedvarende pass rush således kan slå hans præcision og effektivitet i stykker. Endelig er der selvfølgelig også det kuriosum, at Tagovailoa er det første store quarterback-talent i mange år, der kaster med venstre hånd (selvom at han faktisk er højrehåndet). Det bør dog ikke have betydning i moderne amerikansk fodbold.
Udover de to største profiler er der yderligere to prospects, der har fået særligt meget opmærksomhed. To prospects, der på en måde befinder sig i hver sin ende af skalaen. De fleste har Justin Herbert som nr. 3. Han var på et tidspunkt udset som det største quarterback-navn i 2019-draften, inden at han meldte ud, at han ville vende tilbage til Oregon for endnu en sæson. Atletisk set er Herbert bedre end begge de to top-navne. Han har en god arm kombineret med en fin teknik, selvom han ikke fik lov at bruge sine evner fuldt ud så ofte i college. Han er dog også præcis på de korte kast, så det er ikke der skoen trygger. Problemet med ham er først og fremmest, at han ikke læser banen så hurtigt som han burde. Det får ham ofte til at være meget konservativ i sine beslutninger, hvilket kan begrænse ham i afgørende situationer i NFL. Derudover er improvisation heller ikke hans stærkeste side, selvom at han egentlig burde have de atletiske kvaliteter til at skabe noget på egen hånd. Hvor Herbert altså groft sagt kan fremstå en smule kedelig, er Jordan Love fra Utah State på mange måder vanvittigt spændende. Han har faktisk en bedre teknik og armstyrke end Herbert, samtidig med at han kan improvisere og lege med bolden på en måde som ingen andre i årets quarterback-gruppe mestre. Desværre halter den mentale del af spillet i helt ekstrem grad. Han har store problemer med at læse banen og tager som konsekvens heraf ofte enormt dårlige beslutninger. Den del skal det hold, der drafter ham altså være villig til at arbejde med. Både Herbert og Love har desuden spillet i klassiske spread-angreb i college, og skal derfor i højere grad end Burrow og Tagovailoa vende sig til at spille i lommen i NFL.
Slutteligt vil jeg lige vende tre navne, som måske kan blive interessante på længere sigt, omend ingen af dem er starter-materiale på nuværende tidspunkt. Nogle NFL-mandskaber vil sikkert falde på halen over Jacob Eason fra Washington, der har klassens vildeste arm og faktisk også er fornuftig nok i hans brug af den. Han læser bare ikke spillet særlig godt og mangler i den grad bevægelighed. Derudover er hans evne til at tilpasse sine kast til situationen virkelig ringe. Eason startede faktisk sin college-karriere hos Georgia, men blev slået af som starter af Jake Fromm, der måske har årgangens næstbedste spilforståelse. Til gengæld har han en forfærdelig nudel-arm, samtidig med at improvisationen og bevægelsen uden for lommen også lader noget tilbage at ønske. Den sidste mand, der har sine fortalere, er Jalen Hurts fra Oklahoma. Han var oprindeligt hos Alabama, men mistede sin starterplads til Tagovailoa under mesterskabsfinalen i 2017. Det seneste år har han i stedet været hos Lincoln Riley, der som bekendt tidligere har stået for udviklingen af Baker Mayfield og Kyler Murray. Samtidig har Hurts kvaliteter som runner, der har fået enkelte til at sammenligne ham med Lamar Jackson. Han er dog ikke nær så vild en atlet, og som kaster han også fortsat klare mangler ift. både armstyrke, spilforståelse og præcision.
Hvem går efter hvem?
Siden at det stod klart, at Bengals ville få 1.valget i årets draft, har det ligget i kortene, at Burrow er manden de går efter, og alt, der er sket over de sidste par måneder, har peget i samme retning. Den største overraskelse i år vil således være, hvis de pludselig gør noget andet eller trader ned. Jeg føler mig dog næsten 100% sikker på, at det ikke sker.
Noget mere spændende bliver det, hvis vi kigger på de øvrige prospects. Dolphins (5.valget) og Chargers (6.valget) er de to næste hold, der har et tydeligt behov for en ny quarterback, og der er ikke noget pt. der tyder på, at mandskaberne på plads 2 til 4 har planer i den retning. Det er dog ikke givet, hvordan de to hold rangere Tagovailoa, Herbert og Love, samt om de vil være villige til at trade op for at få deres mand. Senest er der også begyndt at gå rygter om, at især Chargers måske slet ikke er så interesserede i at gå efter en quarterback tidligt, og det vil i så fald kunne blive en game changer for resten af draften. Panthers var tidligere også nævnt som aftager til en quarterback, men med tilføjelsen af Teddy Bridgewater virker de ikke til at være relevante længere. Senere i 1.runde er det kun Patriots, der for alvor har et need på positionen, så vi kan ende i et scenarie, hvor to af de fire store navne kan falde til 2.runde, medmindre et af de quarterback-trængene mandskaber (Colts, Chargers, Panthers eller måske Jaguars) trader sig op.
Hvis du vil læse mere om de forskellige spillere, kan jeg anbefale Gul Kluds artikler om de største talenter blandt quarterbacks i årets draftklasse.
Red Zone Blog 