Det meste sport ligger stille lige nu, men i amerikansk fodbold kører sæsonpausen videre stort set som vanligt. I de kommende uger vil jeg derfor gennem 8 artikler gennemgå de største nye talenter, der ved NFL-draften d. 23-25.april vil gå fra universitets-niveau til de professionelle rækker. Femte artikel handler om forsvarets fortropper.
Man siger at amerikansk fodbold vindes i skyttegravene, og de senere år har flere hold bevist dette ved at bygge mesterskabshold op omkring bl.a. en solid defensiv linje. De store mænd forrest på forsvaret, der tager den direkte kamp med modstanderens o-line, har de senere år afgjort flere kampe og mesterskaber med Eagles’ sejr i Super Bowl LII som et af de tydeligste eksempler. Samtidig har positionen som defensiv lineman udviklet sig og er blevet meget mere specialiseret. Tidligere var en defensiv linje først og fremmest to eller tre store menneskelige klodser, der skulle stå i vejen forrest på forsvaret, tage slåskampen med angrebets guards og centere og evt. bidrage med lidt ekstra pres op igennem midten. Den type af spillere, der i dag kaldes 0- eller 1-techs, er fortsat en central del af NFL, men vi ser efterhånden næsten lige så mange indvendige pass rush-specialister, der på trods af ofte mindre størrelse og tyngde, alligevel formår at udfordre modstanderens angreb med teknik og styrke. Disse moderne 3-techs bliver især identificeret med Aaron Donald, der i 2018 som indvendig linjemand leverede hele 20.5 sacks. Derudover er der også de spillere, der bevæger sig i grænselandet mellem defensive linemen og regulære udvendige pass rush-specialister. De såkaldte 5-techs kan både placeres som defensive ends på en 3-mands-linje eller på ydersiden af en 4-mands-linje, hvor de så kan flyttes indvendigt i oplagte kastesituationer. Det bedste eksempel herpå i nyere tid uden tvivl J.J. Watt, der på trods af skader har været en af sportens største profiler de sidste 10 år.
De sidste par år har vi været begunstiget med nogle dybe og meget alsidige draftklasser ift. defensive line. I år er klassen igen alsidig, men talentniveuet er nok ikke helt deroppe, hvor vi f.eks. var sidste år med Quinnen Williams fra Alabama, der var blandt favoritterne til at blive valgt med 1.valget. Der er nogle enkelte rigtigt solide prospects, men spørgsmålet er, om deres konkrete kvaliteter er det, som NFL-holdene føler, at de mangler allermest lige nu. Derfor har defensive line heller ikke været den positionsgruppe, der har været mest omtalt op til årets draft.
Årets profiler
Der er to navne, der skiller sig ud fra resten. Af disse to er Derrick Brown fra Auburn det mest sikre valg. Han er endnu et ret udviklet prospect, der vil kunne gå direkte ind og gøre en forskel på et NFL-hold fra dag 1. Udover hans styrke og teknik, som begge dele er helt i top, virker Brown som en god leder, der er villig til at gå forrest, samtidig med at han også har god forståelse for spillet omkring ham. Imidlertid virker det heller ikke som om, at der er særligt meget udviklingspotentiale, for Brown er ikke en naturligt god atlet. Da han samtidig er en meget rendyrket 1-tech, kan han ikke bidrage med ret meget i pres-spillet. Hvis han udvikler sin teknik, kan han måske få en rolle a la Grady Jarrett, men det er bestemt ikke givet, og så er spørgsmålet, hvor højt NFL-mandskaberne vurderer en mand, der primært vil være en force i løbespillet. Hvor Brown er det sikre valg, er Javon Kinlaw fra South Carolina til gengæld en potentiel guldfugl. Hans udgangspunkt er også 1-tech, men hans atletiske talent er til umiddelbart til mere, og hvis han udvikler sig rigtigt, vil han kunne blive en meget dominerende spiller mod både løb og kast. Hans teknik og spilforståelse skal dog forbedres, hvis det fulde potentiale skal realiseres, men det er ikke fordi at bundniveauet er lavt. Der er bare mere usikkerhed om, hvor det samlet set ender for Kinlaw sammenlignet med Brown.
Hvor pass rush-potentialet i toppen DL-klassen kan være begrænset, ser det bedre ud i andet geled, hvor de tre næste prospects alle ser ud til at skulle indtage en 3-tech-rolle i NFL. Til gengæld er de også alle tre spillere, der har en del at arbejde med, hvis det skal blive til en langvarig karriere på højt plan. Justin Madubuike fra Texas A&M og Ross Blacklock fra TCU er begge gode eksempler på moderne defensive linemen, der er lettere end normalen, og derfor har god eksplosivitet og hurtige bevægelser. Problemet for dem begge er dog, at deres manglende tyngde kan gøre dem for nemme at skubbe rundt med. Derfor er det vigtigt, at de får udviklet deres teknik og deres pass rush-moves samt får oparbejdet et vist styrkeniveau, så de kontinuerligt kan udfordre den indvendige del af modstanderens o-line. Det gælder også for canadisk-fødte Neville Gallimore fra Oklahoma, der i endnu højere grad end de to førstnævnte mangler fysisk modstandskraft og generel kontrol over, hvad han laver. Hvis en dygtig defensiv NFL-træner kan få arbejdet med ham, kan det muligvis blive rigtig godt, men der er et stykke vej, førend at vi når dertil.
Efter de første fem navne bliver det mere et spørgsmål om, hvilken type af spiller, et givent mandskab mangler til den defensive linje. Mangler der en indvendig presspiller, kunne navne som Khalil Davis fra Nebraska, McTelvin Agim fra Arkansas eller Raekwon Davis fra Alabama være interessante. Sidstnævnte blev inden 2019-sæsonen set som et af de største defensive line-prospects, men hans tal fra sidste sæson i college tyder på, at han måske kom til at se bedre ud tidligt i universitets-karrieren pga. samspillet med Quinnen Williams. Savnes en type, der også kan gå på ydersiderne af modstanderens tackles, er det måske folk som James Lynch fra Baylor eller Marlon Davidson fra Auburn, som skal overvejes. Endelig kunne DaVon Hamilton fra Ohio State være et bud, hvis der er brug for en stor stopklods midt på linjen. Fælles for alle disse potentielle draftvalg er, at talentniveauet og mulighederne for succes i NFL er meget usikre.
Hvem går efter hvem?
Brown er som sagt så færdigt et veludviklet produkt med et højt bundniveau, hvorfor han ligesom Chase Young, Okudah og Simmons kan være attraktiv tidligt i draften. Pga. hans manglende pass rush-evner er det dog ikke sikkert, at han bliver værdi-sat lige så højt som de tre andre defensive profiler, hvorfor det ikke er givet, at han går lige så højt. Der er hold som Panthers (7.valget) og Jaguars (9.valget), som har store mangler på den defensive linje, og kunne være interesseret i en ny defensiv hjørnesten, som Brown kan være, men det er ikke sikkert, at det er deres 1.prioritet. Derfor kan jeg godt se for mig, at Brown ende med at falde. Jaguars er dog særligt interessant i denne sammenhæng, fordi de også har valg nr. 20, hvor en DL-forstærkning også kunne være relevant. Skulle Brown være væk her, er Kinlaw som sagt en mulighed, og ellers skulle det mere upolerede talent være af interesse for hold som Vikings (22./25.valget), Patriots (23.valget), Titans (29.valget) og Packers (30.valget).
Med den usikkerhed, der er knyttet til deres potentiale, bliver jeg overrasket, hvis der er nogen, der går efter Madubuike, Blacklock eller Gallimore allerede i 1.runde. Til gengæld er de alle tre oplagte bud til 2.runde, hvor hold som Lions (35.valget), Panthers (38.valget), Texans (40.valget), Jaguars (42.valget) og Falcons (47.valget) sagtens kunne bruge forstærkning til det indvendige presspil. De øvrige nævnte spillere vil jeg tidligst forvente, at nogen tager chancen på i 3.runde, da de alle langt fra er sikre som NFL-prospects.
Hvis du vil læse mere om de forskellige spillere, kan jeg anbefale Gul Kluds artikler om de største talenter blandt defensive linemen i årets draftklasse.
Red Zone Blog 