Det meste sport ligger stille lige nu, men i amerikansk fodbold kører sæsonpausen videre stort set som vanligt. I de kommende uger vil jeg derfor gennem 8 artikler gennemgå de største nye talenter, der ved NFL-draften d. 23-25.april vil gå fra universitets-niveau til de professionelle rækker. Andet indlæg handler om de store mænd, der skal beskytte angrebets profiler.
Ligesom forsvarets bagkæde, som jeg beskrev i min forrige artikel, består den offensive linje af flere positionsgrupper. Samtidig ser vi tit at spillere skifter position på linjen ifm. overgangen fra college til NFL. I min beskrivelse af årets største o-line talenter, vil jeg som mange andre skelne mellem de spillere, der som udgangspunkt skal forsøge sig på ydersiderne som tackles, og dem der skal spille indvendigt som enten guards eller centere, da overlapperne ses hyppigere blandt de sidste to positioner.
Denne opdeling giver mig samtidig mulighed for at udstille en ekstrem forskel mellem to positionsgrupper i årets draftklasse. På tackle er talentmængden så stor, at det kun er receiver-gruppen, der ligger niveau-mæssigt over. Den er også meget større end i de sidste mange sæsoner, og ligaen hungrer virkelig efter starter-materiale på o-linens ydersider. Det skyldes ikke mindst, at de to tackles typisk er dem, der har ansvaret for at håndtere modstanderen primære pass rushere, og derfor fortsat er quarterbackens vigtigste beskyttere. På de indvendige positioner forholder det sig stik modsat i år. Faktisk er det kun tight end-gruppen, hvor der er mindre at komme efter, og det kan meget vel betyde, at nogle af de mindre hypede tackle-prospects kan ende med at blive omskolet til guards af desperate hold, der mangler kvalitet i midten af deres offensive front. Det er nemlig blevet mere og mere afgørende at kunne beskytte effektivt mod indvendigt pres pga. spillere som Aaron Donald, der har formået at sætte nye NFL-standarder de seneste år.
Årets profiler
Et eksempel på kvaliteten i årets gruppe af offensive tackles er, at toppen består af hele fire spillere, der alle kan ende med at blive valgt i top 15, hvis tingene går som de fleste eksperter spår. Der er dog meget forskellige holdninger til, hvem af de fire topnavne, der bør vælges først. Der er nok mest hype lige nu om Iowas Tristan Wirfs, der brændte banen af til combinen i februar. Her viste Wirfs, at han er en vild atlet med et meget stort potentiale, hvorfor han nok er spilleren, der kan få den største karriere, hvis hans udvikling går i den rigtige retning. Udviklingen er dog afgørende, for Wirfs mangler noget ift. teknik og spilforståelse, hvilket ellers normalt er et varemærke for Iowa-spillere. Derfor vil nogen helt sikkert være mere forelskede i bjerget Mekhi Becton fra Louisville. Den 165 kg tunge Becton har en voldsom størrelse og fysik, og bevæger sig helt fantastisk set ift. hans tyngde. Imidlertid giver størrelsen også visse udfordringer, og indtil videre er det primært rent omfang og styrke, der har været grundlaget for hans store præstationer. Hvis han får teknikken med, er hans loft ekstremt højt, men han kan også ende som en lidt gumpetung klods på o-linens yderside. Med det in mente kan det sagtens tænkes, at nogle hold vil være mere tilbøjelige til at kigge mod Georgias Andrew Thomas eller Alabamas Jedrick Wills, der virker som de mest pro-ready prospects på nuværende tidspunkt. Især Thomas virker som en ideel starter fra dag 1 i NFL, der vil kunne fungere i det fleste systemer. Udviklingsmæssigt vil der for ham kun være tale om småjusteringer, men hans loft er nok ikke så højt, som Wirfs’ eller Bectons. Det samme gælder for Wills, der dog også mangler lidt mere mentalt. Derudover har Alabama-spilleren den mindre udfordring, at han primært har spillet højre tackle i college (fordi hans quarterback Tua Tagovailoa var venstre-håndet), og at NFL-holdene fortsat værdisætter venstre tackles højest, fordi alle nuværende startende quarterbacks i ligaen er højrehåndede. Denne udfordring har Wirfs også, men begge spillere er dog vurderede til at kunne flyttes til venstre side uden problemer.
Efter de fire første navne følger Josh Jones fra Houston hos de fleste som nr. 5. Han virker generelt solid, men har nogle tydelige problemer med sit fodarbejde, som skal blive bedre, hvis han skal kunne klare sig i NFL. Derudover har han ikke spillet mod særligt kvalificeret modstand i college, da Houston ikke er en Power 5-skole. En lignende udfordring har Austin Jackson fra mit yndlings-college USC også, for selvom at Pac-12 er en Power 5-konference, er den berygtet for et generelt meget tvivlsomt pass rush-niveau. Jackson blev tidligere i processen nævnt blandt de bedste tackles i årgangen, men det er efterhånden blevet tydeligt, at han mangler meget ift. både stabilitet, fysik og spilforståelse. Talentet er der dog til, at han bør kunne få chancen fra starten af karrieren. Efter Jackson bliver det lidt mere usikkert, men jeg vil alligevel holde øje med navne som Andrew Thomas’ massive holdkammerat Isaiah Wilson samt de to lidt små prospects Prince Tega Wanogho fra Auburn og Ezra Cleveland fra Boise State. De to sidstnævnte kan dog begge blive udfordret på deres styrke, og vil måske have mere fremtid som guards i NFL.
Dette siger jeg ikke mindst med henvisning til det tidligere omtalte niveau på de indvendige o-line-positioner i årets draftklasse. De mest interessante navne er guarden Netane Muti fra Fresno State samt de to centere Cesar Ruiz fra Michigan og Lloyd Cushenberry fra LSU, men ingen af dem er sikre startere i ligaen og bør nok ikke vælges i 1.runde. Derudover kan der være noget upside i spillere som Georgias Solomon Kindley, Oregons Shane Lemieux, Clemsons John Simpson samt centerne Darryl Williams og Tyler Biadasz fra hhv. Mississippi State og Wisconsin. Det skal dog siges, at ingen af dem ville være blevet ratet over Hjalte Froholdt, hvis de havde været med i sidste års draft, hvor danskeren som bekendt først blev taget i 4.runde.
Hvem går efter hvem?
Jeg bliver som sagt overrasket, hvis de fire største profiler (Wirfs, Becton, Thomas og Wills) på tackle-positionen ikke er væk efter valg nr. 15. Den første af dem kan gå allerede til Giants ved 4.valget, og derefter følger både Cardinals, Browns og Jets, der alle har brug for at styrke deres o-lines på ydersiderne. Skulle en af fire være tilbage, kan Buccaneers sagtens være aftager ved 14.valget, og det skal heller ikke udelukkes, at Broncos vil forsøge sig (de er efter sigende ikke specielt begejstrede for Garrett Bolles længere). Jones går nok ikke så højt, men han kunne være et bud til Dolphins senere i 1.runde, for Miami-mandskabet skal helt afgjort gøre noget ved deres nuværende o-line-situation. Ellers kunne Vikings være interesserede i enten ham eller Howard, da det kunne give dem mulighed for at smide Riley Rieff eller Brian O’Niell indvendigt på linjen, hvor der fortsat virkelig er brug for en opgradering
Mht. de indvendige positioner, så kunne hold som Seahawks og Ravens samt Super Bowl-deltagerne 49ers og Chiefs alle godt bruge forstærkninger, men spørgsmålet er om de vurderer f.eks. Muti eller Ruiz højt nok til at tage dem allerede i 1.runde. I 2.runde kunne Bengals og Lions være aftagere til et tidligt valg af en guard, mens at Jets lidt senere kan bruge begge typer, hvis der et interessant prospect ledigt omkring 48.valget. Det samme gælder i øvrigt Bears og Rams, der begge først vælger i 2.runde som hhv. nr. 50 og 52.
Hvis du vil læse mere om de forskellige spillere, kan jeg anbefale Gul Kluds artikler om de største talenter blandt offensive tackles og indvendige offensive linemen i årets draftklasse.
Red Zone Blog 