Cykelsæsonen 2020 er i gang, og vi nærmer os åbningsweekenden for den europæiske del af WorldTouren. Jeg vil endnu engang forsøge at gennemgå de 19 hold i sportens fineste klasse. Næste mandskab i rækken er en nyskabelse fra Israel, der overtager stafetten fra det tidligere så succesfulde Katusha.
Tilbage i 2015 startede amerikanske Ron Baron et mindre cykelhold i Israel under navnet ”Cycling Academy Team” med det formål at styrke og udbrede cykelsporten i den jødiske nation. To år senere fik Baron den canadiske-fødte israelske rigmand Sylvan Adams med ombord som medejer, og til sammen lykkedes det dette makkerpar at skaffe midler nok til at professionalisere deres mandskab, der fra og med 2017-sæsonen kørte på sportens næsthøjeste niveau under navnet Israel Cycling Academy. Det nye og noget større budget gav Baron og Adams mulighed for at tiltrække en række udenlandske ryttere til det israelske cykelprojekt, der på rekordtid fik etableret sig nok til at få tildelt et wildcard til Giroen i 2018, der skulle indledes i netop det mellemøstlige hjemland. Selvom at den sportslige succes fortsat var begrænset, gav opmærksomheden i Israel yderligere økonomisk opbakning, hvilket gjorde at truppen inden 2019 kunne udvides til op mod 30 mand. Sidste år havde holdet så sin hidtil bedste sæson med en samlet 19.plads på den genindførte verdensrangliste foran flere WorldTour-hold.
Et af de elite-mandskaber, der måtte se sig slået af Israel Cycling Academy, var det efterhånden meget falmede Katusha-Alpecin. Det oprindeligt russiske cykelprojekt, der de sidste par sæsoner har kørt på schweizisk licens for at undgå de værste effekter af sanktionerne og dopinganklagerne mod Rusland, var efterhånden både resultat- og ledelsesmæssigt en skygge af sig selv, set ift. for blot få år siden hvor det var tæt på at vinde WorldTour-mesterskabet med profiler som Joaquin Roudriguez og Alexander Kristoff i spidsen. Den portugisiske holdchef Jose Acevedo lignede efterhånden mest af alt en mand, der blot forsøgte at holde sammen på stumperne, og da Alpecin så meldte sin afgang som sponsor, måtte den tidligere Armstrong-løjnant definitivt kaste håndklædet i ringen.
Imidlertid skulle det vise sig, at der var en redningsplanke for resterne af truppen. D’herrer Baron og Adams havde nemlig som flere andre pro-kontinental-holdejere en ambition om, at 2020 skulle være året, hvor deres drøm om en WorldTour-licens skulle realiseres, og med Katusha-holdets mulighed for at fortsætte hængende i en tynd tråd, var det kun oplagt, at de pengestærke israelere stod først i køen til at overtage det russiske fallitbo. Derfor lykkedes det efter noget tovtrækkeri at aftale en fusion under det nye navn Israel Start-Up Nation med den russiske sportstøjsproducent og tidligere hovedsponsor som fortsat medspiller, samtidig med at de Katusha-ryttere, der fortsat var under kontrakt, kører videre på det nye hold. Det er dog det hidtidige Israel Cycling Academys meget nordisk-dominerede holdledelse, der får det sportslige ansvar for det nye samlede mandskab, hvilket vil sige at finske Kjell Carlström er ny holdchef, mens at danske Nicki Sørensen er blandt de mest centrale sportsdirektører.
Klassikerne
Oven på sidste sæson er der ikke længere nogen tvivl om, at Nils Politt skal regnes med blandt de største profiler ift. brostensløbene. Hans 2.plads i Paris-Roubaix var selvfølgelig det helt store resultat, men den 25-årige tysker kørte også top 10 i både Flandern Rundt og E3, hvilket viste, at han også sagtens kan være med, når det bliver mere kuperet. Her ville jeg tidligere have troet at Politt ville være for tung, men den holdning har jeg været nød til at revurdere. I stedet ligner han nu en mand, der med den rigtige understøttelse kan gøre sig i alle løb helt frem til Ardennerne, hvorfor det også giver god mening, at Carlström og co. har valgt at styrke brostenstruppen frem mod den kommende sæson. En streg i regningen er dog, at André Greipel, der tidligere har kørt hæderligt på det svære underlag, misser forårssæsonen pga. et træningsstyrt.
Med Daniel Martin i truppen har Israel-holdet på papiret også et stærkt navn til Ardennerne, omend ireren først og fremmest har gode resultater i de sidste to løb, da positionskampen i Amstel Gold Race plejer at være for meget for ham. Desværre styrtede holdets anden stærke mand til kuperede 1-dagsløb Ben Hermans i Tour Down Under, og selvom at han bør være på cyklen igen til april, er det usikkert hvilken form den rutinerede belgier vil være i på det tidspunkt. Hermans har ellers gode erfaringer med netop de to første Ardenner-løb og har bl.a. en sejr i Brabantse Pijl på CV’et. Derfor vil Israel formentlig gå langt for at få ham med, da han om ikke andet kan blive vigtig ift. at bringe sin irske kaptajn i position til at kunne levere et stort resultat. Martin er dog vant til at klare sig på egen hånd, og han har som bekendt en sejr i Liege blandt sine største resultater. Det var dog tilbage i 2013, og hans sidste gode Ardenner-resultater ligger tilbage i 2017, hvor han stadig var på kontrakt hos QuickStep. Han har således noget han skal bevise ift. de kuperede 1-dagsløb her i 2020.
I efteråret skal Martin forsøge at gentage sejren i Lombardiet Rundt fra 2014, mens det derudover nok især blive Hermans, som vil indtage kaptajnrollen, suppleret af hurtige folk som Davide Cimolai, Hugo Hofstetter og Rudy Barbier, der nok især kan være med i helt flade løb, omend de næppe leverer et topresultat mod feltets bedste sprintere. Barbier, der er lidt mere hårdfør end de øvrige, kunne måske være særligt interesseret i hjemmebaneløbet i Bretagne, mens at Cimolai også kan være en mulighed tidligt på året i Milano-Sanremo, hvor han har kørt top 10 tilbage i Lampre-tiden.
Etapeløbene
I årene hos QuickStep var Daniel Martin på sin egen måde en af de mest imponerende ryttere i feltet, når det kom til etapeløb. Med kun minimal hjælp og opbakning fra sit hold kørte han to gange i top 10 i Touren, samtidig med at han også ofte var blandt de bedste i ugeetapeløbene. Skiftet til UAE-Emirates skulle dog vise sig at blive en meget dårlig beslutning. I de to seneste sæsoner har der været meget langt mellem snapsene for Martin, og især sidste år var det tydeligt, at han trængte til luftforandring. Spørgsmålet er om skiftet til Israel er det, der kan løfte den efterhånden 33-årige irer tilbage til et niveau a la det vi så i QuickStep-tiden. Bliver det tilfældet, vil Carlström og co. have en potentiel top 10-kandidat til klassementet i årets Tour, der pga. ruten naturligt bliver Martins store satsning i år, selvom at han også skal til OL i Tokyo. De første indikationer peger i den rigtige retning, men med alderen og de sidste par sæsoner in mente er intet givet.
Med Martin fokuseret på Touren vil det i de to andre grand tours komme til at handle om etapesejre, og her er det nok især i spurterne, at det israelske hold vil forsøge at gøre sig. Giroen er et oplagt sæsonmål for Davide Cimolai, der havde sin statistisk set bedste sæson i karrieren sidste år. Selvom at den italienske sprinter har rundet de 30, ligner han en rytter, der har fået ny energi hos Israel, og selvom at det ikke er givet, at han kan matche de bedste, skal han nok være mand for at køre top 10-placeringer hjem både på hjemmebanen og i Vueltaen. Det kan dog sagtens tænkes, at Israel også vil blande sig i spurterne i Touren, for selvom at Martin bliver deres prioriterede mand, indeholder truppen ikke nok kvalitets-bjergryttere til, at det kan udgøre hele holdet i Frankrig. Derfor kan der sagtens blive plads til både Hugo Hofstetter og Rudy Barbier, hvor især førstnævnte måske vil kunne presse nogle af de mere etablerede sprintere, hvis han genfinder noget af sin 2018-form.
Hvis Martin igen begynder at køre som i QuickStep-dagene, vil han være en af favoritterne i de ugeetapeløb, han deltager i. Med Touren som hovedmål vil en deltagelse i Paris-Nice nok være den mest oplagte sæsonstart efterfulgt af enten begge de to spanske ugeetapeløb eller i hvert fald Baskerlandet Rundt, der fungerer fint som optakt til Ardennerne. Slutteligt vil ireren formentlig køre Dauphine som optakt til den store franske rundtur. Derudover vil Israel gå efter sejre i udbrud eller gode placeringer i spurterne, og så er der en mulighed for, at en rytter som Ben Hermans måske vil kunne gå efter nogle af de middelhårde løb som f.eks. Polen Rundt eller BinckBank Tour, der passer godt til en hårdfør klassikerrytter.
Konklusionen
Det er som sagt ingen overraskelse at det israelske cykelprojekt har fået licens til sportens højeste niveau. Set som helhed virker truppen dog som en af de svageste på WorldTouren, og selvom at en god sæson for Martin vil kunne give et forspring ift. de nærmeste konkurrenter som NTT og Cofidis, er det formentlig ikke nok til en meget bedre verdensrangliste-placering end det var tilfældet i 2019.
- Navn: Israel Start-Up Nation
- Navnesponsor: Ejet af en israelsk investorgruppe
- Holdchef: Kjell Carlström
- Licens: Israelsk
- Cykelmærke: Factor
- Grundlagt: 2015 (på WorldTouren siden 2020)
- Verdensrangliste-placering i 2019: 19.plads
- Antal sejre i 2019: 6
Red Zone Blog 