
Cykelsæsonen 2020 er i gang, og vi nærmer os åbningsweekenden for den europæiske del af WorldTouren. Jeg vil endnu engang forsøge at gennemgå de 19 hold i sportens fineste klasse. Nu er det tid til at kigge på det amerikansk-polske fusionsprojekt, der havde et svært første år i 2019
Det var nogle dramatiske måneder, som den erfarne holdchef Jim Ochowicz måtte igennem i slutningen af 2018-sæsonen. Med hans mangeårige velgører Andy Rihs’ død var cykelproducenten BMC på vej væk fra projektet, og på trods af den succes som hans mandskab havde oplevet gennem 10’erne, var det svært for amerikaneren at tiltrække en ny hovedsponsor. Derfor søgte en stor del af holdets profiler naturligt væk, og da det endelig lykkedes at fortsætte via en fusion med det polske pro-kontinental-hold CCC Sprandi Polkowice, var Greg Van Avermaet den eneste stjerne, som kunne fortsætte med over på det nye samlede hold.
På den baggrund var det klart, at der ikke kunne være de helt store forventninger til CCC i 2019, og resultaterne var da også som ventet ikke imponerende. Van Avermaet viste naturligvis at klassen fortsat er der, men den olympiske mester var ofte meget alene i klassikerne og havde derfor svært ved at gøre sig i duellerne med ikke mindst QuickStep-rytterne. Det helt store problem var dog, at truppen derudover simpelthen ikke indeholdt kvaliteter nok, og på nær enkeltstartsspecialisten Patrick Bevin var der ikke rigtigt nogen udover den altoverskyggende profil Van Avermaet, der formåede at være med i kampen om at komme først over stregen, hverken samlet set over flere dage eller i en enkelt situation. Derfor måtte CCC lide den tort at slutte som 3.dårligste WorldTour-mandskab sidste år med hele fire pro-kontinental-hold foran sig.
På den baggrund var det klart at der skulle ske ændringer i sæsonpausen, hvilket også gav mening, da truppens ringe sammensætning sidste år især var et resultat af, at der var meget få ryttere, der ikke var under kontrakt endnu, da det økonomiske fundament under CCC endelig var på plads i slutningen af 2018. I den netop overståede sæsonpause er det således blevet til flere nyinvesteringer, hvor især to springer i øjnene. Især indkøbet af Matteo Trentin kan vise sig at være genialt, mens at tilgangen af Ilnur Zakarin kan give noget tiltrængt forstærkning i etapeløbene, som især var den store svaghed for det polsk-amerikanske mandskab sidste år. Endelig er der sket en ændring på ledelsesgangen, hvor den efterhånden 68-årige Ochowicz har valgt at overlade en del af det øverste ansvar til den ca. 20 år yngre polak Piotr Wadecki, der således er ved at blive kørt i stilling som ham, der skal føre det hele videre, når den amerikanske legende på et tidspunkt trækker sig helt tilbage fra den sport, som han på godt og ondt har været med til præge i snart 30 år.
Klassikerne
Det bliver selvfølgelig igen i år Greg Van Avermaet, der bliver det centrale omdrejningspunkt i holdets klassiker-kampagne. Den forsvarende olympiske mester vandt ganske vist kun 3 sejre sidste år, men en del af forklaringen herpå skal som nævnt findes i, at han ofte var meget alene i sine forsøg på at jagte resultater, sammenlignet med de værste konkurrenter. Der er dog ingen tvivl om, at den 34-årige belgier fortsat er blandt feltets skarpeste og mest stabile 1-dagsryttere, hvilket illustreres meget godt af, at Milano-Sanremo og Liege-Bastogne-Liege var de eneste to store klassikere, hvor han ikke sluttede i top 15 i 2019. Med et stærkere hold omkring sig har Van Avermaet således god grund til at tro på, at han i år kan hente sin første store klassikersejr siden successæsonen 2017.
Den væsentligste tilføjelse til truppen er naturligvis Matteo Trentin, der i modsætning til Van Avermaet kommer til med stor 2019-succes hos Mitchelton i bagagen. Ganske vist blev det kun til 6 sejre for den nu 30-årige italiener, der bl.a. blev slået på stregen af danske Mads Pedersen ved VM, men når man kigger på hans antal af top 3 og top 10-placeringer står det lysende klart, hvor godt et år han havde. Med det in mente er det klart, at Trentin ikke skal være en hjælper, men snarere en sideordnet kaptajn med Van Avermaet i klassikerne, hvor begge i princippet kan gøre sig i samtlige brostensløb + Strade Bianche, Milano-Sanremo og Amstel Gold Race. Spørgsmålet er selvfølgelig om de to profiler kan finde ud af at samarbejde, men lykkes det, kan de blive meget svære at håndtere for de øvrige mandskaber. Til gengæld er de begge to for tunge til for alvor at kunne køre med om sejren i Fleche Wallone og Liege, hvilket efterlader CCC uden nogle oplagte favoritter til de to sidste og sværeste Ardenner-løb.
Til gengæld vil der igen være masser af muligheder for den belgisk-italienske frontduo i efteråret, hvor både Bretagne og de canadiske løb er oplagte muligheder for dem begge. De vil her blive suppleret af hhv. Jakub Mareczko i de helt flade løb i London og Hamburg, mens Ilnur Zakarin, Jan Hirt og/eller Fausto Masnada skal forsøge sig i de hårdeste løb i Italien og Spanien. Ingen af disse kan dog betragtes som favoritter på samme måde, som Van Avermaet og Trentin vil være i de løb, som de to stjerner satser på.
Etapeløbene
Med et nærmest totalt fravær i de samlede klassementer i sidste års grand tours er det ikke overraskende at Ochowicz og Wadecki har foretaget sig med opgraderinger på den front. Spørgsmålet er dog, om nyinvesteringerne kommer til at leve op til forhåbningerne. Ilnur Zakarin var for få år siden et af feltets mest interessante etapeløbs-navne, men efter to halvdårlige sæsoner har han formentlig ikke været den dyreste rytter at hente ind. Den 30-årige russer har helt sikkert trængt til luftforandring, men med den nedgang i resultater, som han har oplevet i 2018 og 2019, kan det godt være svært at forestille sig ham vende tilbage til podierne i de største etapeløb i år. Taktikken for 2020 med at vende tilbage til Giroen som det primære sæsonmål virker fornuftigt nok, da det var denne model, der i 2017 kastede en 5.plads af sig, hvorefter Zakarin senere blev nr. 3 i Vueltaen samme år. En lignende model kunne give mening i år, især fordi at efterårets grand tour formentlig ender med at blive meget svagt besat pga. OL og VM.
Hvis det bliver tilfældet vil CCC til gengæld komme til Touren med en trup, der nok vil koncentrere sig om at give Greg Van Avermaet og Matteo Trentin mulighed for at køre etapesejre hjem. Det vil selvfølgelig gøre holdet til et af de mindre interessante i Frankrig, men hvis Zakarin skal rejse sig igen, er det nok en god idé ikke at presse russeren for meget. Holdledelsen kan vælge at supplere i Frankrig med sprinteren Jakub Mareczko, men den 25-årige italiener med det polsk-klingende navn har det store problem, at han begynder at køre baglæns i det øjeblik at han ser et vejbump. Denne tendens er yderst ærgerlig med tanke på, at Mareczko i en ren flad spurt skulle være blandt feltets hurtigste, men pga. førnævnte frygt for stigninger samt en fænomenalt ringe placeringsevne, er det nok mere sandsynligt, at hans chance også bliver hjemlandets grand tour, hvor han trods alt har høstet resultater af og til.
Til gengæld kunne det være spændende at se Fausto Masnada i Frankrig til sommer. Det 26-årige nyindkøb leverede et lille gennembrud hos Androni sidste år, og selvom at han ikke kørte mange løb mod de allerbedste, så vidner 2 sejre i Tour of the Alps samt en etapesejr og en samlet 20.plads i Giroen om et vist potentiale. Han vil formentlig skulle køre Giroen som hjælper for Zakarin, men derefter kunne det være interessant at se ham som etapejæger og måske bjergtrøje-aspirant i Touren. Desværre er Masnadas enkeltstartsevner tæt på ikke-eksisterende, så han kommer ikke til at være en faktor i ugeetapeløbene. Her vil Zakarin igen være CCC’s bedste bud, men med Giroen som første mål, vil han formentlig ikke skulle køre andet end Tirreno-Adriatico og Tour of the Alps med reel chance for et topresultat. Derfor kommer Ochowicz og Wadecki formentlig også i år til at mangle de meget pointgivne samlede podieplaceringer i de længerevarende løb.
Konklusionen
Det er ikke længere ”Van Avermaets hold” sådan som det var tilfældet i 2019. Alligevel er det fortsat i klassikerne, at det bliver mest spændende at følge det orange-klædte mandskab, der med nogle få undtagelser vil have en chance for en stor sejr hver eneste uge med to af cykelverdenens bedste 1-dagsryttere i front. Derimod har jeg ikke særlig stor tiltro til Zakarin oven på hans nyeste meritter, og derfor ser jeg heller ikke CCC bevæge sig særligt meget højere op af verdensranglisten, omend de nok skal kunne udfordre nogle dem, der lå lige omkring dem sidste år.
- Navn: CCC Team
- Navnesponsor: CCC (polsk skoproducent)
- Holdchef: Piotr Wadecki
- Licens: Polsk
- Cykelmærke: Giant
- Grundlagt: 2007 (på WorldTouren siden 2011)
- Verdensrangliste-placering i 2019: 20.plads
- Antal sejre i 2019: 6
