Cykelsæsonen 2020 er i gang, og vi nærmer os åbningsweekenden for den europæiske del af WorldTouren. Jeg vil endnu engang forsøge at gennemgå de 19 hold i sportens fineste klasse. Vi begynder fra bunden af sidste års verdensrangliste med det sydafrikanske indslag, der kort før sæsonstarten har fået et markant dansk præg.
Det har virkelig været opad bakke for Douglas Ryder og hans ellers så sympatiske projekt, efter at de blev tildelt en WorldTour-licens i 2016. NTT, der startede som MTN tilbage i 2007 og de sidste fire år har heddet Dimension Data, sad håbløst fast på WorldTour-listens bundplacering i holdets første tre sæsoner i cykelsportens fineste klasse. Det skulle der laves så om på sidste år, og med tilføjelsen af bl.a. danske Michael Valgren var der lagt op til, at det sydafrikanske hold, der er sit kontinentets første professionelle af sin slags, skulle være med helt fremme i især klassikerne.
Sådan kom det ikke til at gå. En uheldig kombination af sygdom, overtræning og præstationspræs fik holdets nye danske håb til at ramme fuldstændig ved siden ift. forårssæsonen, hvor en 29.plads i Dwars door Vlaanderen var hans bedste resultat. Samtidig fortsatte holdets øvrige profiler med at skuffe. Mark Cavendish var endnu engang kun en skygge selv, Edvald Boasson Hagen kunne igen kun lave resultater i Norge og hjemlandets store helt Louis Meintjes var fortsat langt væk fra de to 8.pladser i Touren, som han præsterede i tiden hos Lampre/UAE-Emirates. Eneste lyspunkt var måske Giacomo Nizzolo, der gradvist igen begyndte at ligne den rytter han var, da han havde sine bedste sæsoner hos Trek, samt at Valgren trods alt fandt sine ben igen i efteråret og lavede et par gode resultater i BinckBanck Tour, Montreal og ikke mindst til VM. Det kunne dog ikke ændre på, at Ryders sydafrikanske mandskab endte som dårligste WorldTour-hold på verdensranglisten, og endda lavere end flere Pro Kontinental-teams.
Derfor er det ikke overraskende, at der igen er sket markante udskiftninger på holdet i sæsonpausen. Først og fremmest har man sagt farvel til Cavendish og hele slænget omkring ham, der efterhånden mere var dødvægt end noget som helst andet. Derudover er tidligere markante profiler som den falmede Tom Jelte Slagter og udbryderkongen Stephen Cummings, der er gået på pension, også fortid. De er dog ikke blevet erstattet af de store tilføjelser, for på nær enkeltstartsspecialisten Victor Campenaerts, den ustabile sprinter Max Walscheid og den aldrende Domenico Pozzovivo, der først sent har skrevet kontrakt, er der ikke megen nyskabelse i NTT’s trup anno 2020. Til gengæld præsenteredes en stor nyskabelse i holdledelsen i starten af året, da Bjarne Riis blev annonceret som ny partner med ansvar for det sportslige. Dermed er den tidligere danske toprytter og holdchef på legendariske Team CSC nu tilbage i cykelsportens absolutte elite, og måske er netop hans input det, der skal til for at løfte Ryders cykelprojekt til nye højder.
Klassikerne
På trods af sidste års fiasko i forårsløbene er der fortsat tiltro til Michael Valgren, som NTT-mandskabets klassikerkaptajn. Den danske komet viste i 2018, at han kan gøre sig i stort set alle typer af 1-dagsløb, og hvis han er i topform, er det i realiteten kun de mest specialiserede løb som Paris-Roubaix og Fleche Wallone, der ligger uden for hans rækkevidde. Samtidig viste hans sæsonafslutning, at hans niveau stadig er tårnhøjt, når han timer sin form og træning. Derfor vil Valgren også i år være manden, der skal skabe de helt store resultater gennem sæsonens første to måneder.
Valgren er dog også det eneste kort i NTT-truppen, som jeg på nuværende tidspunkt for alvor tror på ift. forårsklassikerne. Edvald Boasson Hagen vil igen i år være holdets andet bud ift. brostensløbene, men nordmanden har efterhånden fået så mange chancer for at bevise sig på det svære underlag uden succes, at det er svært at tro på ham længere. Han virker simpelthen for tung ift. de kuperede løb som Flandern Rundt og Omloop, mens at han tilsyneladende ikke kan time sin form ordentligt ift. f.eks. Paris-Roubaix, hvor hans styrke og hurtighed ellers burde give ham en fordel. Faktisk er Giacomo Nizzolo nok et bedre bud på en mand, der kan hente en sejr i et løb som Gent-Wevelgem, hvis ikke Valgren rammer dagen. Ift. Ardennerne virker de tidligere Amstel Gold Race-vindere Roman Kreuziger og Enrico Gasparotto også efterhånden mere som pålidelige hjælpere end som ryttere, der selv kan gøre den afgørende forskel. Der er selvfølgelig chancen for, at en af dem også genfinder deres 2018-form, men med deres fremskredne alder in mente finder jeg dette højst tvivlsomt.
I efterårsløbene hænger ansvaret også primært på Valgren, hvilket dog sidste år viste sig at være en udmærket strategi. Danskeren har tidligere kørt stærkt i Bretagne Classic, og de to canadiske løb ligger også fremragende til ham. Til gengæld har han ikke helt holdbarheden til de helt bjergrige udfordringer som Lombardiet Rundt og San Sebastian, hvor et lucky punch fra Kreuziger nok er NTT’s bedste bud på et stort resultat. I sprinterløbene i London og Hamburg kan Nizzolo og Max Walscheid måske blande sig, og så bliver det spændende at se, om Victor Campenaerts kan fortsætte sin udvikling og måske levere et overraskende resultat undervejs. Det er dog ikke en chance, som holdet med sikkerhed kan satse på.
Etapeløbene
Med Mark Cavendish sendt videre er Louis Meintjes nu klart det største navn i NTT’s trup ift. grand tours. Desværre siger det også ret meget om holdets muligheder for gode samlede resultater, for det virker efterhånden som meget længde siden, at den nu 27-årige sydafrikaner faktisk kunne køre top 10 i et 3-ugers etapeløb. Hans foreløbigt to sæsoner hos sit hjemlands hold har været en eklatant fiasko, og selvom at han stadig delvist har alderen med sig, er det svært at se ham opnå noget, der minder om hans tidligere meritter. Det gælder ikke mindst fordi, at Touren med dens meget stærke felt af favoritter bliver hans prioritet i år. Det giver selvfølgelig god mening ift. ruten, hvor der er meget få enkeltstarts-kilometer, men Meintjes har bare ikke lignet en mand, der kan følge de bedste i bjergene i 2018 og 2019.
Med Meintjes som den primære mand i Touren, bliver det i stedet veteranen Domenico Pozzovivo og den unge australier Ben O’Connor, der skal forsøge sig i Giroen. Begge disse to er dog også højst tvivlsomme, da førstnævnte vender tilbage efter endnu et karrieretruende styrt med efterfølgende genoptræning, mens sidstnævnte har meget store problemer med de individuelle tidskørsler, som der er tre af i årets italienske rundtur. I stedet ender det nok med af NTTs Giro-satsning især kommer til at handle om Giacomo Nizzolo. Den italienske sprinter var med 3 sejre holdets mest vindende rytter i 2019, og med hans etapesejr i Tour Down Under kunne noget måske tyde på, at han fortsætter rejsen tilbage mod niveauet fra successæsonen 2016, hvor han vandt pointkonkurrencen i den italienske grand tour. 31-årige Nizzolo bliver aldrig en rytter, der vinder sejre på samlebånd, men han er holdbar og kan sagtens køre to grand tours i træk, hvis det skal være. Ellers er det også muligt at satse på Max Walscheid, selvom at den 26-årige tysker fortsat mangler at leve op til de forventninger, der var til ham tidligt i karrieren. Han har dog allerede sat de første sejre ind på kontoen i år, omend den kom i det svagt besatte Tour de Langkawi.
Etapesejre til Nizzolo og/eller Walscheid kan meget vel også blive hovedmålet i ugetapeløbene, da både Meintjes og O’Connors manglende enkeltstartsevner afholder dem fra at køre gode samlede resultater i alle andre løb end Catalonien og Polen Rundt. Pozzovivo har lidt bedre erfaringer med de korte løb, men udover at han sundhedstilstand er usikker, er han efterhånden blevet 37, og det er på ingen måde givet, hvor meget han har tilbage i tanken. Den lille italiener vil formentlig gå efter Tirreno-Adriatico som eneste løb World Tour-ugeetapeløb og så Ardennerne som opvarmning til Giroen. I sidste ende kan det dog tænkes, at NTT vil genoplive en Riis-taktik om at satse benhårdt på udbrudssejre, hvilket gav en del succes for CSC i perioder i slutningen af 00’erne. Derudover er der selvfølgelig muligheden for, at Campenaerts vinder en enkeltstart eller to, også på den helt store scene.
Konklusionen
Det er enormt spændende, at Riis er tilbage på WorldTouren, men set fra mit bord bliver det svært at få stor succes her i hans første sæson. NTT mangler fortsat profiler, der kan køre samlede resultater hjem i etapeløb, hvilket er altafgørende ift. at forbedre holdets position på verdensranglisten. Med 5 sejre allerede i år, er der gode muligheder for et bedre samlet antal end sidste år, men bortset fra Valgren, Nizzolo og Campenaerts er der simpelthen ingen ryttere i truppen, der stabilt kan levere resultater. Derfor regner jeg med endnu en sæson til det sydafrikanske mandskab blandt de dårligst rangerede WorldTour-hold.
- Navn: NTT Pro Cycling Team
- Navnesponsor: NTT (japansk telekommunikations-virksomhed, der ejer den tidligere navnesponsor Dimension Data)
- Holdchefer: Douglas Ryder og Bjarne Riis
- Licens: Sydafrikansk
- Cykelmærke: BMC
- Grundlagt: 2007 (på WorldTouren siden 2016)
- Verdensrangliste-placering i 2019: 22.plads
- Antal sejre i 2019: 9
Red Zone Blog 